Sydslesvigdansk: Sprogforvirring eller sprog med system?

Af
Learn Danish in Germany 2012 ubt

I år, året 2020, er det 100 år siden, at den dansk-tyske grænse blev fastlagt og Sønderjylland blev genforenet med Danmark igen, mens Sydslesvig blev en del af Tyskland. Dette 100års-jubilæum er også jubilæet for de nationale mindretal, der opstod på begge sider af grænsen: Det tyske mindretal i Sønderjylland og det danske mindretal i Sydslesvig. De seneste 100 år er ikke kun historisk og politisk set af interesse, men også ud fra et lingvistisk perspektiv, hvor der i Sydslesvig under nye sprogsociale forhold er sket en interessant sprogudvikling med opståen af en hel ny dansk varietet brugt af medlemmerne af det danske mindretal. Således kan man i dag i Sydslesvig f.eks. høre udtrykkene ”bilen fra min mor”, ”Jeg skal … ↪

Truer låneord det russiske sprog?

Af
russisk dansk erhvervsordbog ny 1 scaled

I anledningen af FNs officielle sprogfejringsdag for russisk d. 6. juni bringer Lingoblog i dag et indlæg om låneord i russisk. Truer låneord det russiske sprog, som nogen siger? Hvilke låneord findes i russisk? Og hvad er låneordenes historie?

Den russiske historie er fuld af eksempler på berømtheder, der roser det russiske sprog. ”At det russiske sprog er et af de rigeste sprog i verden, er der ingen tvivl om”, skrev V.G. Belinskij, en berømt litterær kritiker fra 1800-tallet. Den store russiske digter, forfatter og dramatiker A.S. Pusjkin, der betragtes som grundlæggeren af det moderne russiske sprog, og hvis fødselsdag russerne fejrer hver d. 6. juni, fremhævede gentagne gange sit modersmåls ekstraordinære udtryksevne og harmoni. I dag er … ↪

Når sprog bliver til vold

Af
Anmærkning 2020 06 01 163929

Kan sprog skade? Kan en sproghandling være en voldshandling? Det er nogle vigtige spørgsmål – især i tider, hvor argumenter om retten til at ytre sig bliver brugt til at legalisere hadtale. Her tænker jeg særligt på personer som Rasmus Paludan (fremover RP), der med ytringsfriheden i hånden udtaler sig meget negativt om f.eks. muslimer. Det er altid interessant at udvide sin lingvistiske horisont, så i dette indlæg vil jeg forsøge at belyse hadtale og sproglig vold ud fra nogle affektteoretiske og filosofiske perspektiver.

Skadende tale

For at forstå, hvorfor sprog kan være vold, kan vi tage udgangspunkt i retorikprofessor Judith Butlers teori om skadende tale. I Excitable Speech (1997) beskriver hun, hvordan sprog kan handle og påføre skade. Her … ↪

Live-forelæsninger om lingvistik på internettet: Lingoblogger er på d. 7. juni

Af
ABRALIN EVENTS

Den brasilianske lingvistik-forening Abralin er denne sommer værter for et enormt virtuelt event, Abralin ao Vivo – Linguists Online, der giver lingvister, studerende og sproginteresserede verden over adgang til online-forelæsninger med nogle af verdens største sprogforskere. Eventet finder sted på YouTube fra d. 4. maj til d. 29. juli, og blandt deltagerne finder man navne som Noam Chomsky, Elizabeth Traugott, William Labov – og Lingoblogs egen Peter Bakker (lektor, Aarhus Universitet), der d. 7. juni kl. 19 dansk tid holder et oplæg med titlen “The Birth of New Languages in Multilingual Situations”. Peters forelæsning vil kunne ses lige her.

Bakker Thumb 1

Alle forelæsninger streames live på Abralins YouTube-kanal, hvor de herefter også vil kunne findes i fuld længde.

Læs mere … ↪

Dansk sprog i brug gennem 800 år: fra ”hwa sum bi hauer” til ”va mæ kulturen”

Af
cover.1580288444

Med bind 4 af Dansk sproghistorie, Dansk i brug, får du som læser bred indsigt i en række specialgenrer, som dansk sprog har været brugt til de seneste ca. 800 år. Derudover får du også en masse sproghistoriske kuriosa, som du kan underholde venner og familie med. Her kommer tre eksempler til fri afbenyttelse:

  • Udtrykket ”gråd og tænders gnidsel” bruges i dag (dog ikke hyppigt, der er 13 eksempler på KorpusDK), og det stammer fra en af de tidligste danske bibeloversættelser fra ca. 1550. I de nyeste oversættelser er udtrykket erstattet med andre formuleringer, men det er altså i mellemtiden blevet så indlejret i almen sprogbrug, at det har hængt ved i hverdagssproget.
  • Den såkaldte første ortografiske krig rasede
… ↪

10,000 ABC-bøger på 1163 sprog og dialekter: en imponerende samling

Af
ABC MariaJ

Juris Cibuļs er en lettisk samler af ABC-bøger. Jeg mødte ham for mere end 10 år siden i København, da han besøgte byen i forbindelse med sit arbejde (til daglig er han, tror jeg, embedsmand for den lettiske regering). Siden har vi regelmæssigt sendt hinanden bøger og skilte. Han sender ”rygning forbudt”-skilte til mig til Carsten Levisens samling, ofte med en indikation af, på hvilket hotel han fandt skiltet på sit skrivebord. Han sender mig derudover sine egne bøger, oftest skrevet på lettisk eller hans modersmål latgalisk, eller bøger på romani, som han ved jeg har samlet på i årevis. Jeg sender ham ABC-bøger når jeg finder dem på loppemarkeder eller udsalg i antikvariater, eller når jeg … ↪

Kan du smage, hvad jeg siger?

Af
jørgen større

I de sidste par årtier har det været svært at zappe igennem de danske tv-kanaler uden at ramme mindst ét program, der handler om mad. Nak & Æd, AnneMad og Den store Bagedyst har været faste indslag på dansk tv, men også udenlandske tv-kokke som Jamie Oliver, Nigella Lawson og Tina Nordström har fundet vej til danskernes hjerter. Eller måske nærmere til vores øjne.

Frem til 90’erne var tv-køkkenet et instruktivt medie, der fokuserede på hurtig, billig og næringsrig madlavning til hele familien. Det ændrede sig dog omkring årtusindeskiftet, da madprogrammerne fik et langt mere æstetisk præg og blev til en luksuspræget flugt fra hverdagen, hvor madlavningen blev placeret i naturen, i haven eller på tilfældige åbne pladser i italienske … ↪