Et fandens komisk sprog: Seks sætninger på Berbice-nederlandskkreolsk fra 1803 – og en annonce fra Dansk Vestindien

Af
Screenshot 2023 11 01 at 09.46.13

For nylig sendte arkivforskeren Mark Ponte mig et link til et scannet brev fra det nederlandske nationalarkiv. Han gik ud fra, at jeg allerede kendte disse sætninger. Det gjorde jeg dog ikke! Brevet blev skrevet den 7. marts 1803 i Rio Berbice (Guyana) af G.H. van Langen fra Nederland. I brevet står det klart, at han er fra den nederlandske by Dordrecht ligesom hans moster Elisabeth de Loos, som er modtager af brevet. Det består af tre sider, hvor Van Langen skriver om sine op- og nedture i kolonien, sin plan om at sende en abe til sin onkel i Nederland, og hvorvidt mosteren foretrækker at modtage en blå eller en rød papegøje. Min opmærksomhed blev henledt på følgende kommentar … ↪

SMERTE-HJERTE

Af
4210010 660623 700 500

Doctor and Patient

I SMERTE-HJERTE skriver Anna Rieder om sine oplevelser under en indlæggelse på et psykiatrisk afsnit. Samtidig bidrager hendes psykiater, Birgit, også til bogen. Anna skriver poetisk men også prosaisk i noget jeg vil karakterisere som en blandingsgenre. Stilen er opbrudt, staccato og metaforisk, og spejler indre tilstande og oplevelser af at være et menneske, der nogle gange har psykotiske oplevelser. Det hele er systematiseret gennem datomærkninger og blandet med Birgits notater. Det er i høj grad Birgits notater, der giver læseren mulighed for at følge med i hvad der sker med Anna udefra, og i at forstå hvor Anna befinder sig i tid og sted. 

Til at starte med ligner Birgits noter klassiske journalnotater, kyniske og køligt observerende: 

Vurdering

… ↪

Hvad er portuñol salvaje? – om Sydamerikas hybridsproglige grænselitteratur

Af
South America

Skønlitteraturen er en genre, der giver forfattere mulighed for at udforske deres sproglige kreativitet. Dette er især tydeligt for forfattere, der kommer fra Sydamerikas flersprogede grænseområder, hvor bl.a. spansk og portugisisk samlever. Gennem litteraturen finder forfatterne en unik mulighed for at reflektere over både deres egne sproglige praksisser og dem, der har omgivet dem siden barnsben. Når forfatterne kombinerer disse erfaringer, får vi læsere et indblik i, hvordan talt sprog og skriftsprog kan blomstre gennem den fascinerende hybridsproglige litteratur, der er bedst kendt som portuñol salvaje.

I forlængelse af mit tidligere Lingoblogindlæg, fortsætter jeg udforskningen af det kontaktsproglige fænomen kaldet portuñol. Portuñol refererer til blandingen af spansk og portugisisk, der især er udbredt i Sydamerikas grænseområder mellem Brasilien og … ↪

NOW THAT’S WHAT I CALL LINGUISTIC CHRISTMAS

Af
now thats what i call linguistic christmas

Nu’ det jul igen – og hvad er julen uden julesange? Mange af os regner juletiden som skudt i gang det øjeblik, ”Last Christmas” for (årets) første gang overrasker os i et supermarked i slut-november – og lad os bare indrømme det: Vi kan simpelthen ikke få nok af julens musik!!

… Eller hvad? Måske er du ved at køre sur i julemusikken. Kan man virkelig høre ”All I Want for Christmas is You” hele december uden at blive sindssyg, tænker du måske? Altså, jeg ville umiddelbart svare ja, men… Jeg forstår. Du mangler variation! Jeg har gravet lidt på nettet og spurgt om hjælp på Twitter, og nu er jeg glad for at kunne præsentere NOW THAT’S WHAT I … ↪

Hvor gemmer hverdagen sig? – Om Den Danske Ordbogs novemberopdatering, det upåfaldende hverdagssprog og gensynet med Sydeuropas sanitære installationer

Af
fnugrulle2

Det smukke ved ord er deres evne til at aktivere erindringen og sende os på en fælles eller strengt personlig tidsrejse. Ord er så at sige æselører i vores mentale historiebog. ‘Huttelihut’ teleporterer os til d. 26. juni 1992. ‘Nedlukning’ aktiverer minder om den nære fortids udfordringer. På det personlige plan kan sætningen “vi er vokset fra hinanden” sende os tilbage til det øjeblik, hvor det stod klart at intet igen ville blive det samme.

Ovenstående kan forekomme højttravende, så lad mig give et mere prosaisk eksempel: pedallokum.

I mit daglige virke som redaktør ved Den Danske Ordbog har jeg bl.a. til opgave at udvælge kommende opslagsord. Det sker primært på baggrund af hvor mange gange et ord optræder i … ↪