10,000 ABC-bøger på 1163 sprog og dialekter: en imponerende samling

Af
ABC MariaJ

Juris Cibuļs er en lettisk samler af ABC-bøger. Jeg mødte ham for mere end 10 år siden i København, da han besøgte byen i forbindelse med sit arbejde (til daglig er han, tror jeg, embedsmand for den lettiske regering). Siden har vi regelmæssigt sendt hinanden bøger og skilte. Han sender ”rygning forbudt”-skilte til mig til Carsten Levisens samling, ofte med en indikation af, på hvilket hotel han fandt skiltet på sit skrivebord. Han sender mig derudover sine egne bøger, oftest skrevet på lettisk eller hans modersmål latgalisk, eller bøger på romani, som han ved jeg har samlet på i årevis. Jeg sender ham ABC-bøger når jeg finder dem på loppemarkeder eller udsalg i antikvariater, eller når jeg … ↪

Kan du smage, hvad jeg siger?

Af
jørgen større

I de sidste par årtier har det været svært at zappe igennem de danske tv-kanaler uden at ramme mindst ét program, der handler om mad. Nak & Æd, AnneMad og Den store Bagedyst har været faste indslag på dansk tv, men også udenlandske tv-kokke som Jamie Oliver, Nigella Lawson og Tina Nordström har fundet vej til danskernes hjerter. Eller måske nærmere til vores øjne.

Frem til 90’erne var tv-køkkenet et instruktivt medie, der fokuserede på hurtig, billig og næringsrig madlavning til hele familien. Det ændrede sig dog omkring årtusindeskiftet, da madprogrammerne fik et langt mere æstetisk præg og blev til en luksuspræget flugt fra hverdagen, hvor madlavningen blev placeret i naturen, i haven eller på tilfældige åbne pladser i italienske … ↪

Hvordan kunne et lydnært dansk skriftsprog se ud?

Af
RetskrivningsOrdbog 2

Dansk retskrivning er ikke særligt gennemskuelig. Det er der flere grunde til. Vores retskrivning har blandt andet ikke rigtig ændret sig i takt med sprogets lydændringer. Derudover er vores lydsystem (fonologi) mere kompliceret end vores skriftsprog tillader; der er flere betydningsadskillende vokal-lyde end der er vokal-bogstaver, hvilket gør en en-til-en korrespondance vanskelig. Desuden har der været et stærkt ønske – ikke mindst fra den almene befolknings side – om at bevare den oprindelige stavning af låneord, selv når denne stavning har været i ringe overensstemmelse med dansk retskrivning ellers. Et velkendt eksempel på dette er ordet mayonnaise, som Dansk Sprognævn i midt-80erne foreslog at ændre til majonæse, hvilket resulterede i en mediestorm der sidenhen er blevet døbt majonæsekrigen… ↪

Den vanskeligste danske klusil for arabisktalende er /p/

Af
Jysk Arabisk 2000 1500

I folkemunde hører man tit, at det danske sprog er et af de sværeste, man kan forsøge at lære, og især den danske udtale fremhæves her gerne som særligt vanskelig. Tænk bare på de særegne vokaler, det danske ”r”, [ʁ], og det danske ”bløde d”, [ð], i tungetvisteren ”rødgrød med fløde”, som mangen en sagesløs andetsprogsindlærer er blevet udfordret i at udtale. Men det siger sig selv, at der også må være andre danske lyde end vokalerne og [ʁ] og [ð], som kunne ske at volde besvær, når talere af andre sprog skal tilegne sig dansk. Og hvis vi ved noget om, hvilke lyde det er, kan vi gøre andetsprogsundervisningen i dansk endnu bedre. Derfor valgte jeg i 2018 at … ↪

Corona-ordbog på Lingoblog

Af
corona tegning til signe

Resulterer denne corona-tid egentlig i dannelsen af nye ord? Og er der i den forbindelse noget at grine af?

Ifølge Peter Bakker & Joshua Nash er svaret ja! De har lavet en humoristisk ordbog over corona-termer, som Lingoblog i dag har fornøjelsen af at præsentere. Ordbogen findes på vores engelsksprogede side. Klik på linket nedenfor og læs med:

COVIDictionary. Your go-to dictionary in times of Coronavirus and COVID-19

Ord-gymnastik på skoleskemaet: Hiv og træk og bøj og sprogstræk

Af
tegn paa sprog

Hvad vil det sige at lære at læse og skrive? Hvad sker der, når sprogene bliver mange, og hvad stiller vi op, når vi aldrig helt kan forudse, hvad børnene kender og ikke kender på dansk?

Når vi mennesker bevæger os rundt i verden, påvirker det vores sproglige repertoirer. Vi møder sprog, vi bruger dem, vi blander dem. Sproglig diversitet er et vilkår i en globaliseret verden; et vilkår som i stigende grad sætter sit præg på uddannelsesinstitutioner og skoler. I højere grad end nogensinde før kendetegnes de danske skoler i dag ved en sproglig mangfoldighed og diversitet blandt eleverne, som giver dem forskellige forudsætninger i danskundervisningen.

close up pretty girl holding clay globe hand 23 2148163972Fænomenet er langt fra nyt – tværtimod – men ikke mindre aktuelt af … ↪

At tale med børn i dagtilbuddets hverdag

Af
9788750050797

Lingoblog vil i denne uge berige dig med gode idéer til læsestof. Vi lægger ud med en anmeldelse af bogen “Nu skal vi sprogsnakke. Børns sprogtilegnelse i dagtilbud” af Kirsten Mark. 

Kirsten Marks (KM) bog er målrettet pædagogstuderende og pædagoger på efter-/videreuddannelse med interesse for sprogpædagogisk arbejde i dagtilbud. KM skriver indledningsvist, at baggrunden for bogen er, at pædagoger i dagtilbud på den ene side har stor indflydelse på børns sprogtilegnelse og på den anden side mangler viden om, hvordan de bevidst kan understøtte børns sprogtilegnelse med fokus på interaktion og kontakt. Dette videnshul vil KM gerne bidrage til at udfylde. Det gør hun gennem en bog med fokus på forskellige sprogvidenskabelige discipliner samt idéer til og eksempler … ↪