Fysiske sprogmiljøer: en forskningsforankret guidebog

Af
000634765 fysiske sprogmiljoeer sanne schou olesen fabio trecca 9788771606584 2 0

De sidste par år har gode miljøer og anvendelige strategier, der alle understøtter børns sprogtilegnelse og sprogudvikling, været i fokus inden for børnesprogsforskningen. Justin Markussen-Browns ph.d.-afhandling er en af de mange forskningsbidrag til området. Afhandlingen omhandler kvaliteten af danske daginstitutioners sprogpædagogiske arbejde, hvor fysiske sprogmiljøer er en af elementerne. Resultaterne viste, at kvaliteten kunne være højere, idet der var stor variation daginstitutionerne imellem. I den forlængelse har Justin Markussen-Brown, Sofie Neergaard, Sanne Schou Olesen og Fabio Trecca udgivet bogen ”Fysiske sprogmiljøer: en forskningsforankret guidebog”. Bogen er formet som en guidebog til det pædagogiske personale i vores daginstitutioner, samt forældre, som ønsker at optimere barnets fysiske sprog- og literacymiljøer.

Hvorfor fokus på fysiske sprogmiljøer?

Gode tale- og skriftsprogskompetencer er … ↪

Hvem taler hurtigst?

Af
Screenshot 2019 01 17 at 08.33.29

Taler man hurtigere i tæt befolkede byer end i tyndt befolkede landområder? Vi kender det måske som en sproglig myte om, at bønderne ude vestpå tager lidt længere tid om at få ordene over læberne end de hippe byboer i København.

Da jeg i efteråret 2018 fulgte kurset ’Project Workshop’ på AU Lingvistik, udarbejdede jeg et projekt med Riccardo Fusaroli og Kristian Tylén fra The Puzzle of Danish, som i noget tid havde haft noget under opsejling om talehastighed på dansk. Tidligere forskning har vist, at mange aspekter af vores liv foregår i et højere tempo i tætbefolkede byer, alt fra virksomhedsopblomstring til, hvor hurtigt vi går. Denne idé ville vi udvide til at teste, om der er en … ↪

Kvindernes Kampdag – hvad kæmper vi for?

Af
681px Women’s Day March 1975

I dag er det Kvindernes Internationale Kampdag. Da ideen om en kampdag for kvinder blev fremsat af Clara Zetkin i 1910, var den primære kamp for kvinders valgret. Det fik vi i Danmark fem år senere. Nogle folk mener, at kvinder allerede har opnået ligestilling, og at vi ikke har mere at kæmpe for. Jeg mener, at kampen i dag handler om nogle helt andre ting; blandt andet den måde, hvorpå vi taler om kønnene, og hvordan det spiller sammen med vores opfattelse af dem. Det handler om seksualitet, seksualisering og retten til egen krop. Inden for sociolingvistikken er der lavet mange undersøgelser, der forsøger at belyse dette. Vores eksamensopgave fra 2016 er en af disse.

“Hans kone og hendes … ↪

Frederik Dreiers sprogkritik

Af
Frederik Dreier

Frederik Dreier (1827–1853) er kendt som danmarkshistoriens første rigtigt radikale samfunds­kritiker.

Dreier fødtes og levede sit korte liv i København under Guldalderen, den tid da kongerigets første jernbane til Roskilde blev anlagt, men inden voldene blev sløjfet. Han var medicinsk student og deltog som underlæge i den første slesvigske krig i 1848–1850.

Dreier anså krigen som det glade vanvid, men den var en uundgåelig følge af indførelsen af en dansk grundlov, og Dreier var demokrat. Han ønskede dog et langt mere vidtgående folkestyre end andre i sin samtid, og i 1848 offentliggjorde han to brochurer om sine synspunkter: “Folkenes Fremtid, af en Fritænker” og “Fremtidens Folkeopdragelse, foreløbige Antydninger af en Socialist” (det var der ingen dansker der havde kaldt … ↪

Så fik Danmark en konferencetolkeuddannelse!

Af
IMG 0053

I november 2017 fik Danmark en national sprogstrategi. Den kom som bekendt med en ministeriel bevilling på 100 millioner kroner. Som de fleste også ved, går størstedelen af bevillingen – 99 mio. – til at drive et Nationalt Center for Fremmedsprog som beskrevet i et andet indlæg på denne blog. Men 1 mio. er øremærket til oprettelsen af en længe ventet uddannelse i konferencetolkning.

Uddannelsen, der udbydes ved Aarhus Universitet, havde første optag sidste år, med studiestart i oktober 2018. Kimen blev imidlertid lagt på et meget tidligere tidspunkt. Allerede i starten af 2010’erne begyndte EU-institutionerne at banke på skiftende ministeriers dør med meldinger om mangel på danske konferencetolke. Siden CBS, der tidligere udbød uddannelsen, havde sidste optag i 2009, … ↪

Filmanmeldelse af Trækfugle: Gangsterdrama på wayuu-sprog

Af
traekfugleplakat

Det er ikke ofte, at man har mulighed for at se en film på et indianersprog, især ikke i Europa eller i Danmark. Lige nu vises der en film i danske biografer, hvor de fleste af dialogerne foregår på wayuu-sproget, der tales i Colombia og Venezuela. Der er i øvrigt mange forskellige indianersprog i Sydamerika, måske op til 500, og de tilhører 37 sprogfamilier. 70 er uklassificerede sprog, sandsynligvis isolater. Sprogdiversiteten er stor, med 40 % af verdens sprogfamilier repræsenteret i Amerika.

Lingoblog har set filmen, og jeres anmeldere kan anbefale den – men den er ikke for svage sjæle. Man skal være forberedt på, at det er en ret voldelig film. Genren er gangsterfilm. Vold vises nogle gange direkte, … ↪

God modersmålsdag!

Af
Shaheed minar Roehl

De fleste ved efterhånden, at det er Valentine’s Day d. 14. februar – mængden af hjerteformede genstande og sukkersøde tilbud i de første uger af februar er nærmest umulig at overse. Men de færreste ved, at der præcis en uge efter Valentine’s Day er en helt anden mærkedag, der fører en langt mere anonym og upåagtet tilværelse, men som det er langt mere interessant at fejre, nemlig den Internationale Modersmålsdag. Dette indlæg handler derfor om modersmål og modersmålsdagen.

Den Internationale Modersmålsdag blev indstiftet i 1999 af UNESCO og fejres over hele verden d. 21. februar med det formål at fremme sproglig mangfoldighed og flersprogethed i verden. Baggrunden for valget af netop denne dato er alvorlig og henviser til d. 21. … ↪