Fra adjunkt i økonomi til koreansk oversætter og tolk

Af
Korean language and Hangul Korean flag

9. oktober er International Hangeul Dag, og det fejrer Lingoblog ved at bringe et indlæg af Sofie Theilade Nyland Brodersen, der i dagens anledning fortæller om sit tolke- og oversætterarbejde.

”Det er da noget af et karriereskifte, du har valgt!” er en kommentar, jeg ofte hører, når jeg fortæller, hvad jeg beskæftiger mig med.

Jeg er oprindelig uddannet cand.merc. i finansiering og har en ph.d.-grad i nationaløkonomi fra Aarhus Universitet, hvor jeg har arbejdet som adjunkt i økonomi og siden som ekstern lektor. Derudover har jeg arbejdet tre år på Sogang University i Seoul, hvor jeg underviste i økonomi. Siden 2014 har jeg desuden arbejdet intensivt med det koreanske sprog.

Min hverdag i dag er noget anderledes, end jeg havde … ↪

Teanga Chomharthaíochta na hÉireann: Oprindelsen af ​​et kønsopdelt irsk tegnsprog

Af
Sign Languiage Day logo 1

I dag er det den 23. september, og det betyder, at det er den internationale dag for tegnsprog, udråbt som sådan af FN. I år ledte Lingoblog forgæves efter en ekspert i internationalt tegnsprog til at fejre dette med os. Peter Bakker bidrager med et indlæg om et særligt tegnsprog: irsk tegnsprog, det eneste tegnsprog for døve, der har en såkaldt genderlect.

Irsk tegnsprog udviklede sig på skoler for døve piger og drenge i 1800-tallet. Det er dokumenteret, at der også fandtes tegnsprog i Irland før den tid, men de var sandsynligvis ret forskellige på tværs af landet. Da irske døve ikke længere blev holdt hjemme, men blev samlet i skoler for døve, blev drengenes og pigernes tegnsprog homogeniseret. Faktisk … ↪

At købe katten i sækken – et dansk-tysk sprogsamarbejde om faste ordforbindelser

Af
ko paa isen 1 e1758011881956

Har du en yndlingsordforbindelse på dansk og/eller på et andet sprog, som man bare skal kende? Så tager dette projekt imod med kyshånd.

At kende og at kunne hinandens sprog er en af de vigtigste forudsætninger for et velfungerende fællesskab. For den dansk-tyske grænseregion gælder dette i særlig grad, fordi kendskab til og beherskelse af naboens sprog ikke er nogen selvfølge. Tysk har trange kår i Danmark, og dansk som nabosprog lever mest i Sydslesvig. I den østlige del af den dansk-tyske Interreg-region fylder det danske sprog derimod mindre.

Projektet “At købe katten i sækken | Die Katze im Sack kaufen” vil bidrage til at gøre nabosprogene i grænselandet mere synlige og tilgængelige for befolkningerne på begge sider af … ↪

En besynderlig sag om sprogdød: Hvordan én mand slog amagerhollandsk ihjel

Af
Screenshot 2025 09 04 at 16.15.43

Dette er en oversættelse af Joost Robbes indlæg, som kan læses på engelsk her.  Redigeret 14/10 kl. 14.42.

Lingoblog fejrer i dag tysk sprogdag, så derfor har Joost Robbe sat sig for at undersøge historien om amagerhollandsk; en nederlandsk-nedertysk dialekt talt på Amager fra det tidlige 16. århundrede til midten af det 19. århundrede. Han forklarer, hvordan dette mindretalssprogs skæbne, der ellers overlevede i flere hundrede år, afhang af et enkelt menneskes valg — og lingvistiske mangelfuldhed.

Hvor ofte kan et sprogs død spores tilbage til én enkelt person? Stort set aldrig. Men i tilfældet af amagerhollandsk — engang talt i Store Magleby udenfor København — står det anderledes til. I flere århundreder kombinerede det lille samfund nederlandsk talt sprog … ↪

Sára Malena – Den sidste heks på Færøerne

Af
IMG 9752 scaled

Lingoblog har tradition for at bringe artikler på forskellige sprog: først og fremmest dansk og engelsk, men lejlighedsvist også spansk, nederlandsk, russisk og tysk. Lingoblog er stolt af også at kunne dele indlæg på et andet sprog fra rigsfællesskabet: færøsk, med en række boganmeldelser af Nadja Joensen. 

En dybt rørende og uhyggeligt vedkommende fortælling om den sidste kvinde i Færøerne, der blev kaldt en “gandakelling”, altså en heks. Bogen er skrevet på færøsk og viser et liv, der udspiller sig i 1800-tallets samfund, hvor overtro, hårde livsvilkår og social udstødelse prægede hverdagen.

Fortællingen følger Sára Malena fra barnsben og viser, hvordan hendes liv blev formet af omgivelsernes syn på hende. Allerede som lille pige blev hun stemplet som besværlig – … ↪

Folkeæstetik set fra et russisk, lingvistisk perspektiv

Af
Zwei russische schoenheiten

Dette er en oversættelse af Anna Gladkovas indlæg, som kan læses på originalsproget her. 

Folkeæstetik er et område, der har tiltrukket sig begrænset akademisk opmærksomhed. Med begrebet folkeæstetik henviser jeg til konceptualiseringen af æstetik som det er indlejret i sproget og deles af dets talere (jf. Apresjan 1992). Æstetik afspejler normer for, hvad der anses som ‘smukt’ og gælder for mange aspekter af livet – hvad folk ser, gør, hvordan de bevæger sig, taler, hvad de spiser. Overordnet handler æstetik om at identificere behagelige aspekter ved livet.

Æstetiske idealer varierer fra kultur til kultur, fra epoke til epoke og fra sprog til sprog. Historisk interesserede personer vil måske vide, at skønhedsidealer har ændret sig over tid og forskelligt fra … ↪