Har du hørt om portuñol? – et dyk ned i Sydamerikas sproglige mangfoldighed

Af
paises

Du har sikkert stiftet bekendtskab med kontaktsproget spanglish, hvor spansk og engelsk blandes sammen af spansktalende migranter i Nordamerika. Måske er du også stødt på konglish, hvor engelske ord og udtryk sniger sig ind i koreanske sætninger. Men har du mon hørt om portuñol?

Hvad er portuñol?

Portuñol (på spansk) eller portunhol (på portugisisk) er et spændende kontaktfænomen, der sprogligt minder meget om andre kontaksprog. Dette sprog tales hovedsageligt i grænseregionerne i Sydamerika, hvor det portugisisktalende Brasilien møder spansktalende naboer som Uruguay, Argentina, Paraguay, Bolivia, Peru og Colombia. Det er fyldt med spontanitet, låneord, fonetiske og grammatiske adaptationer samt sprogligt hybride ord, der kombinerer portugisisk og spansk på måder, vi ikke finder andre steder.

Et sprogligt kontinuum(?)

… ↪

Alice Stevens (1899-1987) og hendes modersmåls (ca. 1700-1987) liv og død

Af
Sabino Stevens

I dag for 36 år siden, i 1987, afgik den sidste taler af De Vestindiske Øers nederlandskkreolske sprog – fru Alice Stevens – ved døden. Og med hende sproget. Dette indlæg handler om Alice Stevens og hendes modersmål, nederlandskkreolsk.

Nederlandskkreolsk blev talt på de tre caribiske Jomfruøer St. Thomas, St. Jan og St. Croix i næsten tre århundreder. Det eksisterede fra omkring år 1700 indtil 1987. Alice Stevens blev født i 1899 på øen St. Jan. Nederlandskkreolsk opstod sandsynligvis på St. Thomas omkring år 1700. Hun blev derfor født, da sproget allerede var næsten 200 år gammelt – virkelig mange år for et menneske, men relativt kort for de fleste sprog. Ikke desto mindre var nederlandskkreolsk et ’ungt’ sprog, og … ↪

Center for Stemmestudier ved Aarhus Universitet

Af
image001 1

I juli 2022 blev en ny forskningsenhed ved Aarhus Universitet godkendt – Center for Stemmestudier, eller Center of Voice Studies. Hvorfor et center for stemmestudier? Hvorfor nu? Og hvem står bag?

Først en note om stemmen. Langt de fleste mennesker kommunikerer med brugen af lyde, der kommer ud af deres kroppe. Lyde produceret af vokalkanalen er særligt relevante. Men lyde er langt fra begrænset til menneskelig kommunikation. Vokal variation er overalt omkring os, uanset om vi kommunikerer med mennesker eller ikke-menneskelige dyr.

Der er ingen tvivl om, at stemmen giver samtalepartnere et væld af meningsfuld information. Denne information er knyttet til vores kroppe såvel som vores kulturer. Blot ud fra et enkelt ord udleder tilhøreren ofte information knyttet til … ↪

Munsee-folket i det sydlige Ontario (Canada) og kampen for at bevare deres sprog

Af
Screenshot 2023 08 25 at 14.58.35

I den sydlige del af den canadiske provins Ontario findes der to små indianerreservater, hvor der bor flere hundrede Munsee-indianere. Som for så mange andre indianere i Nordamerika er deres oprindelige sprog gradvist forsvundet i løbet af det seneste århundrede, så der i 2023 kun er én Munsee-indianer, der er vokset op med Munsee som modersmål.

I det meste af det forrige århundrede, har det været almindelig praksis på canadiske skoler at latterliggøre de indfødte børns sprog, og endda udrydde det fra deres sind og hjerter. Smerten og skammen, der fulgte med dette fik til sidst de unge indianske forældre til at opdrage deres egne børn på engelsk for at skåne dem for disse elendige oplevelser i skolen.

I de … ↪

Sprogdagen 2023 med uddeling af SPROGPRISEN – skal du være med?

Af
krisekommunikation

Sæt kryds i kalenderen 4. oktober når Sprogdagen 2023 løber af stablen: en sprogligt orienteret festdag med uddeling af priser. Sprogdagen er blevet afholdt siden 2013 og er en fejring af den velformulerede, mindeværdige eller særligt kreative brug af sproget som vi kan møde i vores hverdag, fx via breve fra det offentlige eller på plakaten ved busstoppestedet.

Sprogdagen sætter i år fokus på temaet sprogteknologi og kunstig intelligens.

På dagen kan du opleve fem oplæg med en særlig relation til årets tema. De fem oplæg er:

  • Jonas Rudolf Kyvsgaard, selvstændig konsulent inden for salg og forandringsledelse: Hvordan kan svage skrivere få gavn af AI?
  • Cathrine Hasse, professor på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, pædagogisk antropologi: Teknologiens indvirkning
… ↪

Språklig Essay

Af
skandinavien

Svenska, danska, norska, isländska och färöiska stammar alla från samma stam, det så kallade fornnordiska. Hur kan det då bli så spritt och annorlunda men sedan på samma gång vara så extremt lika? Vissa ord kan vara identiska men sedan ha motsatta betydningar. Exempel på detta är ordet “rolig”. Även något så simpelt som hur man använder artiklar: en och ett. Det är nämligen allt detta, och mer, som gör att jag skulle argumentera för hur svårt det kan vara at lära sig ett av de nordiska språken, även fast, och speciellt, om man i förvägen har ett nordiskt språk som modersmål.

sverige

Vi är så vana vid vissa ord och vissa uttal, så när vi ska försöka så kan det … ↪

Sproglige aversioner

Af
aversioner

vi har alle læst en tekst, som virkelig har fået vores blod i kog, selvom det kun er de mindste fejl, der er skrevet. Nok især når det er bittesmå fejl. Som den fejl jeg lavede i første linje, da jeg ikke skrev ordet “vi” med et stort begyndelsesbogstav. Det kriblede endda i mine egne fingre for at gå tilbage og rette det. Dog syntes jeg, at det var en god pointe at starte med. Jeg har altid haft let ved at blive irriteret over små stavefejl og små fejlformuleringer, men jeg har ikke undret mig over det, før her for nyligt. Hvorfor har jeg, og så mange andre, sådan et behov for at rette andre? Er der en årsag … ↪