Juleferien nærmer sig, og dermed er det tid til at geare ned med gløgg og lidt sproglig spas. Et godt bud på hvordan man får flettet noget sprognørderi ind i juleferien kommer her: Poetry for Neanderthals.
Poetry for Neanderthals falder smukt i den kategori vi kan kalde lingvistvenlige brætspil. Spillet er udgivet af Exploding Kittens, og brandets skaber, Matthew Inman, er også manden bag webcomicserien The Oatmeal. Hans genkendelige streg går igen i brætspillene.
Spillets regler
Selve brætspillet består af en spilleplade, et sæt kort med diverse ord og udtryk, et timeglas og en oppustelig ’nej!’-kølle. Formålet med spillet er at få sine medspillere til at gætte et ord/udtryk inden for et minut, og udfordringen ligger i at man kun må bruge enstavelsesord. 
Spillet kan spilles individuelt eller i hold (’Team Glad’ og ’Team Mad’ – som også fungerer fint med dansk udtale). Har man et ulige antal spillere, så må én være dommer. Spillerne fra hvert hold sidder i en rundkreds hvor hver anden spiller er fra Team Glad, hver anden fra Team Mad. Hver runde har en ’poet’ som skal få holdets medspillere til at gætte et ord eller udtryk. Poetens sidemakker udstyres med den oppustelige ’nej!’-kølle. Poeten trækker et kort hvor der står ét enkelt ord øverst og et ord eller udtryk der indeholder det samme ord nederst, fx bench og bench warmer. Forkortelser og akronymer samt onomatopoietika og gestik er ikke tilladt.
Svares der rigtigt på det nemme ord inden tiden er udløbet (som måles med timeglasset, eller ’time-thing’ på det fiktive neandertalersprog), så får man ét point. Man kan vælge at stoppe her (hvis man fx synes det andet ord er for svært). Men man kan også få de andre til at prøve at gætte det længere, sværere udtryk. Lykkes det, så scorer man hele tre point. Til gengæld, hvis ikke man formår at få sine medspillere til at gætte ordet/udtrykket rigtigt eller inden tiden er udløbet, så fratrækkes der ét point – og der kvitteres med et slag på hovedet med den oppustelige kølle.
Ordene er som regel to- eller flerstavelsesord, men man møder i enkelte tilfælde enstavelsesord. Såfremt man har gættet et ord, man må godt bruge det for at få sine medspillere til at gætte det længere udtryk. Når spillet er slut, samler man alle point for hver spiller/hvert hold for at afgøre, hvem vinderen er. Resultatet er en masse sproglig spas.
Hvorfor er det guf for lingvister?
Når man har spillet et par gange, bemærker man hurtigt visse aspekter som er rent guf for lingvister – især for specialister indenfor sprogkontakt. Man skal nemlig tænke sig grundigt om inden man ytrer en sætning, så man er altså nødt til at forenkle ens sprogbrugsmønstre, men af en eller anden årsag ender spillerne også næsten altid med at tale langsommere og i brudstykker (dog har jeg også prøvet et par gange at snakke ’normalt’, det kan også lade sig gøre uden store problemer, men gør spillet mindre sjovt).
Når en person finder på en bestemt strategi der forenkler processen og resulterer i vellykket kommunikation, går der som regel ikke længe inden alle i spillet begynder at bruge selvsamme strategi. For eksempel finder man hurtigt ud af at much (en stavelse) med fordel kan bruges i stedet for many (to stavelser).
En anden interessant strategi som alle spillere ret konsekvent brugte var at udelade bestemte og ubestemte artikler helt, fx ’’You get hit with stick’’ – selvom bestemte og ubestemte artikler er enstavelsesord på engelsk.
Afspejler det egentlig også visse kognitive funktioner hos mennesket?
Det kunne også være interessant at foretage en mere seriøs undersøgelse og kigge på de forskellige strategier og mekanismer, som spillere bruger, når de skal løse den kommunikative udfordring.
En indlysende parallel findes i opståen af nyere sprog, som fx kreolsprog. Kreolsprog opstår i situationer hvor sproglig mangfoldighed øges markant og ganske hurtigt – med andre ord situationer hvor mennesker med forskellige sproglige baggrund bliver nødt til at kommunikere for at løse en bestemt opgave. I sådanne situationer kunne man nemt forestille sig, at man tilpasser sine sproglige vaner, når man er forhindret i at bruge sit modersmål, som man normalt gør. Man tænker sig altså om, inden man siger noget og vælger omhyggeligt sine ord. Det samme gælder, når man spiller Poetry for Neanderthals. 
Et minus som bør fremhæves for spillere med engelsk som andetsprog, handler om flere meget sprogspecifikke udtryk fra colloquial US English der optræder i den amerikanske udgave. For eksempel findes der en børneleg i USA som hedder ’Frog leap’ – i og for sig er hvert ord nemt nok at få andre til at gætte, men det er temmelig forvirrende at prøve det når man ikke kender det egentlige udtryks betydning. Det samme gælder udtryk som ’roughhouse’ (en højlydt opførsel) eller ’Sloppy Joe’ (en type sandwich). Det kan være en rigtig sjov udfordring med den store variation i udtryk som man ikke hører til hverdag, men det forudsætter også en vis grad af kendskab til de fleste af dem for at kunne nyde spillet fuldt ud. Vi endte med at indføre en husregel: man må gerne trække et nyt kort, hvis ikke man ved hvad udtrykket betyder.
Fungerer nok ikke på alle sprog …
Poetry for Neanderthals findes i udgaver på flere forskellige sprog. En officiel liste over udgaver har vi ikke kunnet opstøve, men udgaver på fx nederlandsk, tysk, fransk, dansk, portugisisk og engelsk findes på markedet. Tanken meldte sig straks hos os: Kan Poetry for Neanderthals spilles på alle sprog? På engelsk er det forholdsvis nemt at finde enstavelsesord. Til gengæld er det svært at forestille sig at spillet ville fungere så godt (og dermed ville være meget mindre sjovt!) på sprog som tyrkisk eller grønlandsk/inuit. Derimod må spillet føles helt naturligt hvis man spiller på mandarin ( :-) ). For nyligt meddelte en brasiliansk kollega for øvrigt at den portugisiske udgave af spillet altså var helt umuligt.
… men utallige variationer er mulige
Poetry for Neanderthals skaber et godt afsæt for også at supplere spillet med egne ord der skal gættes, fx inden for bestemte temaer som klima, kultur, jul, eller, hvis det ikke var lingvistiknørdet nok, fonetik og kreolistik (man kunne også nemt forestille sig at udvidelsen Poetry for Gibberers ville resultere i spas opløftet i spas!). Dialektologen ser også straks muligheder i at konstruere jyske kombinationer som gynke (= vippe, et udtryk brugt i det meste af Nørrejylland for godt 100 år siden) + gynke-i-havresæd (vipstjert, primært brugt i Midtøstjylland).
Havde neandertalerne i det hele taget et sprog?
Nogle forskere påstår at neandertalere faktisk havde sproglige evner på niveau med det moderne menneskes. De fremlægger endda hypotesen om at et pidginsprog (et stærkt begrænset kommunikationsmiddel) opstod mellem neandertalere og moderne mennesker. Desværre er deres argumentation, som baseres hovedsageligt på DNA-studier, ikke særlig overbevisende – men de har trods alt formået at få emnet drøftet i forskellige felter, fra lingvistik til antropologi og arkæologi, samt kulturevolutionsstudier. Interesserede læsere kan med fordel kigge på denne artikel.
Hvis man falder for alle de lingvistiske finurligheder i Poetry for Neanderthals, så står Exploding Kittens også bag et andet sprogspil ved navn A Little Wordle. Det er ikke et spil vi endnu har prøvet, men det står på redaktionens ønskeliste til næste jul.
Exploding Kittens: Poetry for Neanderthals. Spillet kan bestilles direkte på skaberens hjemmeside og koster en sølle USD 19.99 (ca.130 kroner – men husk tolden). Spillet er p.t. udsolgt fra mange danske butikker som Games og Hyggeonkel, men forhåbentlig kommer det snart på lager igen. Det kan også bestilles igennem Amazon, hvis man absolut vil støtte dem …)
Aymeric Daval-Markussen er ansat som postdoc ved Institut for Lingvistik på Aarhus Universitet under projektet “Digital demography, creole creation, light on letters”. Hans primære forskningsinteresser ligger inden for lingvistisk typologi, historisk lingvistik og sprogkontaktstudier, med særligt fokus på højkontaktsprogtyper som kreolsprog. Han har specialiseret sig i anvendelsen af fylogenetiske værktøjer og kvantitativ analyse af lingvistiske data og har udgivet en bred vifte af artikler om emnet.
Mette-Marie Møller Svendsen er ansat på Peter Skautrup Centret for Jysk Dialektforskning som redaktør på Jysk Ordbog og arbejder primært med dansk leksikografi og dialektologi. I sin fritid spiller hun for mange brætspil.
Sproget er på spil! 
Bezzerwizzer – nu med meget mere sprog 
Lys på sprog: en julegave for sprogfreaks og sprogpedanter 
GRYNT: Åh! Ak! F*ck! Mmm! Undskyld, Danmark …! Grise har ikke et sprog! 
ŋitu:ni napa klapateka! Et spil til hurtigt at skabe et nyt sprog. Din julegave? 
Køn, sprog, kønt sprog og dansk med accent: fem søstre Barrison og deres fire sprog