Dette er første afsnit i en serie på i alt fire indlæg, som Lingoblog bringer i juli.
I’ll always remember that long-ago evening around the fire on Molokai Island when Derek, Yvonne and I, stoned out of our gourds, agreed to go ahead with the Island Project. It’s going to be revolutionary, we agreed, unprecedented. But more to the point, Derek observed, it was going to be fun.
– Tom Givón
Mange generationer af unge mennesker har drømt om at strande på en ubeboet ø og skulle overleve der. Inspirationen til dette ønske kommer måske fra et væld af tegnefilm eller fra Robinson Crusoes succesfulde eventyr, skrevet for mere end tre hundrede år siden, men stadig vidt læst. På den anden side viser den dystopiske virkelighed, som skildret i bogen og filmen Fluernes Herre ’Lord of the Flies’, hvor en gruppe børn strander på en ø, måske et mere realistisk billede. Disse børn ”forfalder til vildskab”, som én anmelder beskrev det.
Den eneste person, jeg kender personligt, som har tilbragt tid alene på en ubeboet ø – og her mener jeg ikke en lille ø i en sø, men en rigtig, fjern ø i Stillehavet – er lingvisten Derek Bickerton. Hans kone Yvonne deltog ikke på denne tur. Bickerton endte helt alene på øen Ngemelis, i Palau-øgruppen. Så få har været der, at de eneste tilgængelige fotos er stærkt ophavsretligt beskyttede. Han tilbragte ikke mere end et døgn der – omkring 36 timer i alt. Hvordan endte han der?
Derek Bickerton (1926-2018) er velkendt blandt lingvister, især dem der studerer såkaldte kreolsprog. Han er også kendt for sit arbejde blandt forskere, der studerer sproglig oprindelse og udvikling. På begge områder blev han både rost og kritiseret for sine dristige og originale idéer. Ikke alle brød sig om hans selvsikre stil, men de fleste blev fanget af hans fremragende præsentationer og tekster. Hans fortid som journalist og romanforfatter kan mærkes på hver side af hans akademiske forfatterskab, som er formuleret og opbygget på sådan en måde, at man bare vil læse videre. Hans ræsonnement og argumentation i hans arbejde er også stærk. Ikke alle kan lide en sådan tilgang, for de vil ofte være uenige, hvis hans idéer strider imod deres eget verdensbillede.
Bickerton blev født i England, men han havde tilbragt det meste af sit voksne liv med sin kone og senere deres børn i forskellige tropiske egne, herunder: den caribiske ø Barbados, Ghana i Afrika, Guyana på Sydamerikas kyst og fra 1972 til sin død på øen Mānoa i Hawaii-øgruppen i Stillehavet. Bickerton havde arbejdet som journalist i Caribien, undervist i litteratur i Afrika og skrev i begyndelsen af 1960’erne flere romaner med handling i troperne. I disse regioner stødte han på kreolsprog – sprog, der er nyudviklede på baggrund af ord fra et kolonialsprog, men med et helt andet grammatisk system.
Tilsyneladende var kildesprogets grammatiske system gået tabt, og forfædrene til nutidens kreoltalere måtte skabe et nyt grammatiksystem ud fra de eksisterende byggeklodser – altså ordene – men måtte selv finde sømmene – de forbindende elementer – og cementen – grammatikken. Derfor er kreolsprog nyudviklede sprog. Næsten alle kreolsprog tales på øer eller i kystområder, da disse var stederne for europæisk kolonial grådighed og tvangsforflyttede og slavegjorte arbejderes opholdssteder.
Hvor forskellige er kreolsprog fra deres koloniale oprindelsessprog? Tag for eksempel den engelske sætning “I went home to eat”, eller “jeg tog hjem for at spise”. På Saramakkansk kreolsk i Surinam – det kreolsprog, der afviger mest fra engelsk – ville man sige: mi go wosu go njan (me go house go eat). Det sidste ord njan stammer fra et sprog i Senegal, og resten er afledt af engelsk. Der er kun én form, mi, for personligt pronomen (i modsætning til I, me, my, mine på engelsk), ingen markering af datid på verbet (ingen –ed eller go/went skelnen), og måden man udtrykker spisning antyder, at aktøren faktisk har spist, fordi verbet er forudgået af go.
Hvis der kun blev udtrykt en fremtidig hensigt, ville man bruge fu (fra engelsk for) til at indikere den urealiserede handling: “jeg tog hjem for at spise (men jeg gjorde det ikke)”. For at sige “jeg ville have gået” på samme sprog, ville man sige mi bi o ta waka (me been go stand walk). Ordene er fra engelsk, men strukturen er radikalt anderledes. I Sranan (også i Surinam) ville man sige: mi ben sa e waka (me been shall there walk). På haitisk kreolsk ville man sige li t’av ap maché (fra fransk: lui été va après marcher – men på fransk siger man j’aurais marché). Her er det kun verbets rod, der er den samme.
Dette viser, at fransk grammatik er helt væk, og at der er skabt et nyt system af byggeklodser nedefra og op. Kreolsprog viser ligheder, ikke kun i fraværet af mange træk fra kildesprogene, men også i måden, hvorpå nye grammatiske skel udtrykkes. De tre eksempelsprog viser, at tempus (tid), modus (realiserbarheden af ytringen, såsom “vil”, “kan”, “skal”) og aspekt (intern temporal realisering som “plejede at gøre”, “gør gentagne gange”, “i gang med at gøre”) alle udtrykkes med små markører – partikler og korte ord foran verbet.
Alle kreolsprog har sådanne såkaldte præverbale partikler, selv når kildesprogene ikke har dem og udtrykker betydningerne på andre måder. Det kan ikke være tilfældigt, at kreolsprog med ord fra arabisk, nederlandsk, engelsk, fransk, portugisisk og spansk udvikler lignende men samtidigt forskellige systemer i Afrika, Sydamerika, Caribien, Australien, Indien, Filippinerne og Papua Ny Guinea. Kreolister søger at forklare, hvorfor disse sprog ligner hinanden. Bickerton spillede en central rolle i forskningen i fællestræk blandt verdens kreolsprog. Han var ikke den første til at fremsætte sådanne idéer, men han var en af de første til at udvikle og systematisere dem.
[fortsættes; del 1 af 4]
Peter Bakker er født på en ø, Eiland van Dordrecht, mellem tre store floder. En af de første børnebøger han læste var en børneversion af Robinson Crusoe. Som studerende på Amsterdam Universitet, hvor han læste sprog og litteratur, studerede han originalversionen da han skrev en opgave om utopier i rejseberetninger. Han lavede feltarbejde i Ile-a-la-Crosse, eller Lacrosse Island. I 2018 organiserede han, sammen med australier Joshua Nash, hovedredaktør på tidsskriftet Some Islands, en workshop om sprog på øer. Det kulminerede i en kollektiv artikel om sprog på øer, udgivet på øen Sjælland Han bor nu i Øgadekvarteret og går ofte rundt på Aarhus Ø. Han arbejder nu sammen andre på Aarhus Universitet på et projekt som kortlægger 280 års sprogudvikling på de dansk-vestindiske øer.
At tale med børn i dagtilbuddets hverdag 
Lad os tale om DLD 
Kan børns læseforståelse have noget at gøre med deres evner til at fortælle en historie? 
Køn, sprog, kønt sprog og dansk med accent: fem søstre Barrison og deres fire sprog 
Et fandens komisk sprog: Seks sætninger på Berbice-nederlandskkreolsk fra 1803 – og en annonce fra Dansk Vestindien 
God modersmålsdag!