Dette er fjerde og sidste indlæg i serien. Læs de tre foregående dele her: del 1 del 2 del 3
Projektet blev rost af verdensberømte lingvister som William Labov og David DeCamp og lingvistikmedarbejderen ved National Science Foundation, Paul Chapin. Men ikke alle i lingvistikkens verden var begejstrede. John Lynch, en australskfødt lingvist, specialist i sprogene i Vanuatu-øgruppen i Stillehavet, havde udført omfattende sprogligt feltarbejde på Stillehavsøer, og han skrev:
Projektet er uetisk, racistisk og udnyttende, især i betragtning af at forsøgspersonerne [nogle forskere kalder projektdeltagere eller person-‘forsøgspersoner’] skal komme fra områder med ringe eller ingen kontakt med den vestlige verden. Det ser ud til, at der ikke er nogen måde, hvorpå projektets konsekvenser kan gøres bekendt med dem. Ingen måde, hvorpå nogen reel rådgivning kan finde sted på stedet. Og dermed ingen måde, hvorpå forsøgsdeltagernes rehabilitering kan sikres. En medarbejder opsummerede det meget kortfattet. Stillehavet er ikke en kulturel zoologisk have.”
Bickerton svarede på dette således:
Nej, og jeg troede aldrig, det var, og jeg vil aldrig kende den slags forvrængede ræsonnement, der kunne få nogen til at antage, at jeg troede, det var. Men det er såkaldte liberale progressive for jer. De påstår at være beskyttere af underdogs. Alt for ofte foragter de dem i hemmelighed (måske ubevidst). Åh, de stakkels slyngler, de er alt for dumme til at forstå os hyperciviliserede vesterlændinge! Nå, jeg har arbejdet tæt i årevis med analfabeter og underprivilegerede mennesker, der har haft ringe eller ingen kontakt med den vestlige verden. Og jeg ville bakke deres dømmekraft og forståelse af virkeligheden op mod de forkælede medlemmer af akademia, hvilken som helst dag i ugen.
Og så begyndte bevillingsgiverne at få kolde fødder. Det rådgivende udvalg havde givet deres råd. Projektet skulle ændres. ‘Forsøgspersonerne’ skulle alle være fra udviklede lande. Der måtte kun være voksne involveret, ingen børn. Det skulle være færdigt på tre måneder. Det skulle finde sted i det kontinentale USA. Da Bickerton og Givón hørte dette, kom de til samme konklusion: pyt med det. Projektet ville blive reduceret til den slags eksperimenter med psykologistuderende i laboratorier. Det ville have fjernet alle de grundlæggende spørgsmål om mennesker og børn fra projektet. Dette var slutningen på eksperimentet. Vi vil aldrig vide, hvad der ville være sket med børns sprogskabende evner og voksnes kommunikative kreativitet.
I slutningen af sin selvbiografi vender Bickerton tilbage til ideen. Kunne det måske gøres med et dusin forældreløse børn, med masser af muligheder for at lege og kærlige omsorgspersoner, der ikke må bruge nogen kombination af ord? I en alder af 83 tænkte han stadig på dette urealiserede projekt. En anden måde ville være at få en pensioneret milliardær interesseret i projektet, skrev han. Eller måske kunne en eller anden tv-station, der producerer såkaldte realityprogrammer opkaldt efter Robinson Crusoe, nu indse det.
Der er en podcast om eksperimentet fra 2013, hvor Bickerton selv også taler.
https://www.reed.edu/slx-artifacts/artifacts/web/linguistic-island-experiment.php
[slut]
Peter Bakker er født på en ø, Eiland van Dordrecht, mellem tre store floder. En af de første børnebøger han læste var en børneversion af Robinson Crusoe. Som studerende på Amsterdam Universitet, hvor han læste sprog og litteratur, studerede han originalversionen da han skrev en opgave om utopier i rejseberetninger. Han lavede feltarbejde i Ile-a-la-Crosse, eller Lacrosse Island. I 2018 organiserede han, sammen med australier Joshua Nash, hovedredaktør på tidsskriftet Some Islands, en workshop om sprog på øer. Det kulminerede i en kollektiv artikel om sprog på øer, udgivet på øen Sjælland Han bor nu i Øgadekvarteret og går ofte rundt på Aarhus Ø. Han arbejder nu sammen andre på Aarhus Universitet på et projekt som kortlægger 280 års sprogudvikling på de dansk-vestindiske øer.
Sæt seks par med deres babyer på en øde ø og lad dem tale, del 3: Et ‘ret vanvittigt’ forskningsprojekt 
Sæt seks par med deres babyer på en øde ø og lad dem tale, del 2: Kreolsprogs oprindelse 
Sæt seks par med deres babyer på en øde ø og lad dem tale, del 1: En god idé 
Lad os tale om DLD 
Alice Stevens (1899-1987) og hendes modersmåls (ca. 1700-1987) liv og død 
Kreolsprog, feltarbejde og lingvistisk teori – et interview med Peter Bakker