Shaetlan: et ungt sprog med gamle rødder – et nordisk sprog, der nu officielt er anerkendt

En anmeldelse af bogen på engelsk kan læses her.

Shetland er en øgruppe, der administrativt hører under Skotland. Skotland hører administrativt under Storbritannien. Storbritannien er udtrådt af Den Europæiske Union, men var tidligere en del af EU. Briterne føler sig ikke som europæere, i hvert fald ikke et lille flertal, så de forlod EU. Skotterne føler sig ikke engelske, men de har ikke lov til at stemme om uafhængighed. Shetlænderne føler sig ikke skotske, og der er en del, der gerne vil have selvstyre, lidt ligesom Færøerne har inden for det danske kongerige. Der bor omkring 23.000 mennesker på Shetland (ja, i Shetland, ikke på Shetland). De har deres eget sprog.

Engang talte man norn på disse øer, efter Shetland først blev befolket af præ-indoeuropæiske mennesker for omkring 6.000 år siden, som derefter forsvandt. Derefter kom pikterne, der også forsvandt sandsynligvis i løbet af det første årtusinde. Skandinaviske bosættere ankom omkring år 790-800. Allerede i neolitisk tid havde de første bosættere medbragt får, kvæg og heste fra fastlandet. Skandinaverne avlede heste, får og hyrdehunde, og de blev boende. De fortsatte med at tale skandinavisk (kaldet norn) indtil briterne tvang dem til at skifte til engelsk. Norn uddøde mellem år 1850 og 1900. I et nyligt interview nævnte en shetlænder et minde om en kvinde, der døde i 1925 og som kaldte sproget danska tonga, ikke norn (se bogen s. 38). Det nuværende sprog, shetlandsk, er et vestgermansk sprog med bemærkelsesværdig indflydelse fra skandinavisk.

For nogle måneder siden modtog jeg en bog om shetlandsproget som en venskabsgave fra en af forfatterne, Viveka Velupillai. Hun er en svensk sprogforsker, forfatter til en lærebog om sprogtypologi, det hawaiianske kreolske sprogs tempus-modus-aspekt-system og en lærebog om pidgins, kreolsprog og blandsprog, og hun er en meget dygtig strikker. Hendes yndlingsforfatter er Svend Aage Madsen fra Aarhus. Som specialist i kontaktsprog og med sin skandinaviske baggrund ønskede hun at undersøge shetlandsproget og skrive en grammatik om det, da hun ikke kunne finde en ordentlig grammatik om denne sprogvariant. Hun ankom for omkring ti år siden og besluttede at blive der. Den anden forfatter er Roy Mullay, grafisk designer og shetlandsk modersmålstalende.

Er shetlandsk et blandet sprog med skandinavisk grammatik og rødder i engelsk? Er det en dialekt af engelsk eller skotsk, eller er det et selvstændigt germansk sprog? Hvor meget skandinavisk er der i ordforrådet? Hvor meget adskiller det sig fra skandinavisk? Bogen diskuterer alle disse spørgsmål og giver for det meste svarene. Bogen er tosproget, måske den første akademiske bog på shetlandsk, og den har lige så mange sider, som der er dage i et år. Man kan læse bogen dobbelt så hurtigt ved enten kun at læse den shetlandske tekst eller kun den engelske tekst. Jeg valgte det sidste. De to sprog er blandet med forskellige skrifttyper i stedet for separate sider. Man vænner sig hurtigt til det, og nogle gange læser man shetlandsk og opdager, at det også er et germansk sprog.

I bogen lærer vi, at der var fire forskellige varianter af oldengelsk, og at shetlandsk og engelsk stammer fra forskellige varianter af oldengelsk: Det fædrene sprog til shetlandsk er norn (skandinavisk) og skotsk, og engelsk stammer fra mercisk oldengelsk. Fra det 5. århundrede flyttede folk fra Jylland i (det nuværende) Nordjylland, anglere fra Syddanmark og Nordtyskland, saksere fra Nordtyskland og Nederlandene og friserne fra Nederlandene (s. 34-35) til de britiske øer. Her er et citat fra bogen, der giver flere detaljer:

Derfor har engelsk, som det nu er et internationalt sprog, en anden germansk kilde fra Nordsøen end skotsk og shetlandsk har. Alligevel er de stadig germanske sprog. Der er en vis gensidig forståelighed mellem skotsk, shetlandsk og engelsk især i skriftlig form. Hvad angår de talte sprog, er rapporterne modstridende: nogle hævder, at forståeligheden er meget lav, andre hævder, at forståeligheden er høj. Det kan måske sammenlignes med de skandinaviske sprog. Nogle hævder 90% forståelighed, andre hævder 10% forståelighed, og det er ikke alt sammen relateret til graden af eksponering.

Bogen er klar i sit budskab: Shetlandsk er ikke en dialekt af engelsk og heller ikke en dialekt af skotsk.

Det er klart, at både skotsk og shetlandsk har været under indflydelse af engelsk pga. dominans af det engelske sprog i skolesystemet, fra det 18. århundrede i øgruppen, hvilket normalt ville øge forståeligheden.

For skandinaver er indflydelsen fra norn tydelig. I fonologien har det nogle rundede frontvokaler som /y/ og /ø/ som i dansk dyr og dør (skrevet henholdsvis <ü> og <ø> i bogen), pulmonisk ingressivt sprog (fremtrædende i skandinaviske sprog, men findes også andre steder i Nordatlanten, måske gennem skandinavisk indflydelse), hvilket betyder: at tale mens man indånder. Det har dentale fremfor alveolære stop (<t>, <d> og >n> udtales tæt på tænderne, ikke tæt på alveolærkammen). Det har tre grammatiske køn, som stadig findes i nogle danske dialekter (de fleste har kun to), refleksive verber (dansk: sæt dig ned, shetlandsk set dee doon eller set du dee doon), tre grader af deiktisk afstand og en række udtryk, som wi dat sam ‘straks’, tydeligvis en kalke fra skandinavisk med det samme). Det har en høflighedsforskel i anden person (du/dee versus you/you), som ikke findes på engelsk.

En række af sådanne egenskaber påpeges i bogen.

De brugte også leksikalske og grammatiske sammenligninger mellem en række sprog, der var involveret i det shetlandske sprogs tilblivelse. Figur 8 fra bogen viser, at svensk og shetlandsk grammatisk er tættere på hinanden end på standardengelsk. Desværre giver forfatterne ikke de underliggende data for dette.

De giver også en leksikalsk sammenligning. Her ser det ud til, at shetlandsk er mere forskellig fra skotsk (som det sommetider siges at være en dialekt af) end skotsk er fra engelsk. Afstanden mellem shetlandsk og skotsk/engelsk er også større end afstanden mellem norsk og svensk. De to sidstnævnte betragtes generelt som forskellige sprog, mens shetlandsk ville være en engelsk dialekt. Her kender jeg de underliggende data, da jeg brugte dette som en øvelse i undervisningen: Eleverne fik Swadesh-lister over de forskellige sprog og blev bedt om at måle ligheden vha. et computerprogram, der er blevet mere eller mindre standard for måling af leksikalske afstande mellem sprog. Swadesh-lister er lister over et fast sæt på 100 eller 200 ord, der formodes at være universelle, og disse bruges ofte til at måle, hvor forskellige sprog er i forhold til hinanden.

Teksten og de givne oplysninger er af høj kvalitet. Også papirkvaliteten, layoutet og de fysiske egenskaber ved den indbundne bog er fremragende. Indholdet roses af en række førende lingvister. Syv modersmålstalende af shetlandsk skriver i begyndelsen af bogen om deres erfaringer med shetlandsk og deres holdning til deres modersmål.

Forfatterne ved, hvad de taler om. De sammenligner konstant shetlandsk med verdens sprog. Shetlandsk har rundede vokaler, i modsætning til engelsk, som findes i mange vesteuropæiske sprog, men som er sjældne i resten af verden. Ja/nej-spørgsmål har en faldende intonation, hvilket er meget sjældent i verdens sprog. De fleste sprog bruger stigende intonation, et spørgeord eller andre midler til at udtrykke spørgsmål, hvor »ja« eller »nej« ville være passende svar, men her er shetlandsk næsten unikt. Der er mange illustrationer i bogen, som alle er passende og klare. Mange af dem er inspireret af memes.

Jeg kunne rigtig godt lide bogen, men jeg har nogle kritiske bemærkninger til den. Selvom forfatterne forklarer deres valg af retskrivning, er jeg ikke så tilfreds med det. Ideelt set anvender et skriftsystem ét bogstav for hvert fonem/talelyd, men det er ikke tilfældet i bogen. De valgte at indgå et kompromis mellem den eksisterende stavning på den ene side, der bruges i mange bøger med lokal poesi og om historie og den måde, folk skriver sms’er til hinanden på, og på den anden side ønskede de at bruge nogle fonemiske principper. Det er måske det bedste valg under de givne omstændigheder, men som sprogforsker ville man gerne se mere konsistens. Af erfaring ved jeg, at talere af et mindretalssprog, der kun kender den underlige, bizarre og inkonsekvente stavning på engelsk (eller dansk…), måske tror, at det er normalt, og derfor er det meget svært at ændre dybt rodfæstede stavningsvaner. Hvis man har en systematisk tankegang, undrer man sig over, hvorfor man i nogle tilfælde bruger bogstavet <k> for lyden /k/, men <c> i andre tilfælde? Her spiller ordets oprindelse en rolle: <k> for skandinaviske rødder og <c> for ord af engelsk oprindelse.

Bogen er tosproget, og heldigvis har forfatterne ingen puristiske holdninger. Der er mange låneord, også inden for det tekniske område af lingvistikken, og disse er skrevet som på engelsk, hvilket efter min mening er helt rigtigt. De udtales sandsynligvis tættere på engelsk end på shetlandsk. På den anden side kunne antallet af tekniske termer efter min smag godt være reduceret. Hvorfor bruge termer som »animeret/inanimeret«, når man også kan sige, at nogle ord henviser til levende væsener og andre til ikke-levende ting? Måske ser forfatterne det også som deres opgave at introducere læserne til det tekniske lingvistiske ordforråd. Det er en god idé, da ikke mange læsere er fortrolige med det. Men det kan gøre teksten mindre tilgængelig, hvilket ofte gør, at den læses mere som en universitetsbog end som en populær introduktion til sproget. Med andre ord, hvem er målgruppen for bogen? Den synes at være lettere tilgængelig for (studerende af) lingvistik end for de fleste shetlændere. Den 15 sider lange ordliste med tekniske termer og deres forklaring er selvfølgelig en stor hjælp, men ikke altid forståelig uden forudgående kendskab til lingvistik.

Det shetlandske sprog er nu officielt anerkendt som et selvstændigt sprog fra og med d. 15. oktober 2025, og denne bog og dens forfattere og mange bidragsydere har uden tvivl bidraget til dette. En række berømte lingvister har udtrykt deres ros om bogen på bagsiden.

Der er meget mere at sige om bogen, men jeg stopper her.

Bogen er udgivet af et lille forlag, Kalafine-Skrits, på Shetland og bør findes i alle hjem på Shetlandsøerne og i alle skandinaviske biblioteker.

Kalafine-Skrits til £34, ISBN 978-1-0684573-0-2.

Bogen kan bestilles her: https://www.iheardee.com/kalafine-skrits-bookshop 

Den trykte bog koster 34 GBP, den digitale version 20 GBP.

Peter Bakker er sprogforsker ved Aarhus Universitet. Han arbejder med kontaktsprog. Han har aldrig været i Skotland eller i Shetland. Han ejer en bog med titlen »Teach yourself more German« (Lær dig selv mere tysk), men bogen lærer dig skotsk gælisk.