Store uopmærksomme men godmodige dyr: Nogle brudstykker af et langt liv mellem ordbøger

I november måned sætter Lingoblog fokus på ordbøger, foranlediget af at Den Danske Ordbog er lukningstruet. Novembertemaet indledes med et indlæg af Henrik Jobbágy Jørgensen, fhv. lektor ved AU i dansk sprog.

Som alle andre der har haft fremmedsprog i skolen, har jeg siddet og fedtet rundt med fremmedsprogede ordbøger når der skulles skrives stil og oversættelse eller læses svære lektier. Gyldendal havde nærmest monopol på seriøse ordbøger dengang, og på grund af det ensartede højrøde omslag var de normalt nemme at finde på boghylderne. Jeg antager såmænd at de stadig kan beskues i nedslidt stand på loppemarkeder og i genbrugsbutikker. Det var mit livs første ordbøger, men der skulle komme mange helt fantastiske bøger af den art til sidenhen, først og fremmest alle de store etsprogede ordbøger. Det er dem dette indlæg skal handle om.

Den første introduktion til de store ordbøger over dansk fik jeg i mit første semester på Københavns Universitet af Flemming Lundgreen-Nielsen, der hver fredag fra 14 til 17 underholdt os der mødte frem, om middelalderens litteratur og undervejs forklarede hvilke hjælpemidler der var når man følte sig helt fortabt i de gamle tekster (hvad man ofte gør). Det er måske de timer i min uddannelse som jeg har haft mest praktisk nytte af senere i mit liv.

Det vigtigste af disse hjælpemidler var dengang Kalkars Ordbog over det ældre danske Sprog (1300-1700), fire tykke bind med supplementsbind og supplementer til supplementerne, kort sagt et stort ROD, bygget op gennem et langt liv af den flittige samler Otto Kalkar (1837-1926). Jeg blev aldrig gode venner med den noget labyrintiske bogudgave, men Bergens Museum lagde for mange, mange år siden en affotografering på nettet som jeg har haft stor glæde af. Sidenhen kom der på Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs initiativ en nyredigeret netudgave, som jeg også har brugt grundigt. Netudgaven har integreret de uendelige tillæg, og det hjælper meget. Det hænder dog at jeg opsøger den affotograferede udgave for at se nærmere på hvordan Kalkars opstilling af materialet var.

Samme Flemming Lundgreen-Nielsen var også den gode ånd der betroede mig at der fandtes en institution ved Københavns Universitet ved navn Filologisk Laboratorium. Navnet lød af sære eksperimenter udført af gale videnskabsmænd med udstående grønne øjne og hvide kitler, men dækkede i virkeligheden over nogle små og store biblioteksrum på bagsiden det gamle universitetsbibliotek i Studiestræde. Indgangen var gennem en port på Frue Plads, og den heltemodige kommende filolog fandt frem til skatkamrene ved at følge duften af gamle bøger gennem nogle uoverskuelige baggårde. Jeg var normalt komplet alene derinde, og det var som om vinduerne ikke blev pudset i de år hvor jeg brugte stedet. Her stod alle de bøger og håndbøger som en studerende med interesser i litteratur og sprog havde brug for, i hvert fald hvis man spurgte den professorgeneration der engang omkring 1950 (– formoder jeg! –) havde indrettet stedet (en mere nøgtern beretning om stedets historie finder man her). Det var som at komme på besøg på et sted der af uransagelige årsager var forladt i hast; alt var på plads og tilgængeligt (undtagen hvis det ikke indgik i samlingerne), og når det handlede om adgang til Kalkar eller Ordbog over det danske Sprog, almindeligt kendt som Den store danske Ordbog i 27 bind, var der absolut ingen at slås med. Som jeg husker det, mødte jeg aldrig en sjæl derinde, end ikke et opsyn der nysgerrigt skulle spørge til hvad jeg var for én.

Nu er det ikke praktisk at sidde på Filologisk Laboratorium og læse; det ville være rarere at kunne sidde derhjemme og læse med adgang til ordbøgerne også i weekenderne og om aftenen hvor laboratoriet var lukket. Men så skulle man jo KØBE ordbøgerne… Chancen kom da jeg i mit fjerde studieår søgte Verner Dahlerups boglegat og fik det. Verner Dahlerup (1859-1938) var en ærværdig gammel sproghistoriker, og den guddommelige historie om hvordan han kom af sted med at grundlægge Den store danske Ordbog (ODS) tilbage i begyndelsen af det 20. århundrede, kan læses på de allerførste sider i det første bind, “A – Basalt” (og for enden af dette link). Den skal nydes i hans egen udførlige fremstilling: intet referat kan yde den retfærdighed. Men nu stod jeg jo dér med de mange penge fra Dahlerups legat, og så var det da det eneste naturlige at gå ned og købe alle 27 bind samt tillægget med kildefortegnelsen og listen over ansvarlige redaktører af de enkelte artikler. Værket kunne fås frisktrykt i en nedfotograferet udgave, og den har jeg stadig stående på hylderne derhjemme. Ganske vist findes værket i dag på ordnet.dk. Her er det berømte seksbinds ODS-supplement integreret, og igen kan man konstatere at internetudgaverne har nogle store fordele frem for bogversionerne når man ser på tilgængelighed, søgbarhed og overskuelighed. Alligevel beholder mit gamle eksemplar sin plads i reolen. Unge Henrik har siddet bøjet over flere af artiklerne og gjort sine fyldige notater om sære problemer, fx modalverberne og de personlige pronominer. Netop de grammatiske elementer i ordbøgerne er et svært hjørne at runde. Ordbogsforfattere er ikke altid også grammatikere, og det mærker man i artiklerne. Jeg burde måske tænke på de mange hyldemetre som min elskede og jeg ofrer på mine gamle blyantsnotater, og overveje om ikke de bøger kunne ryge ud. Men jeg kvier mig stadig ved tanken. Måske genlæser jeg engang de annoterede artikler og bliver svært skuffet. Lige nu må de 27½ bind blive som et kært minde om en periode hvor jeg lærte meget.

Lad os et øjeblik blive ved modalverberne. Da jeg læste dem, var jeg dybt optaget af den semantiske forskel mellem epistemisk og ikkeepistemisk betydning, som Erik Hansen få år tidligere havde kortlagt forbilledligt i en artikel i Danske studier 1972. Kort sagt har de fleste egentlige modalverber en forskel mellem på den ene side en epistemisk betydning hvor de fungerer som semantiske operatorer for sandsynlighed og logisk følge (fx Rusland vil tabe) og på den anden side udtryk for konkret nødvendighed placeret i og styret af verbalkonstruktionens subjekt (fx Putin vil retablere Sovjetunionen). Men ikke om jeg for alvor kunne genfinde den forskel i ordbogens artikler! Man skulle have troet at alle artiklerne om modalverber var bygget på over en ensartet model, men det var som om ordbogsredaktionen hver gang var startet forfra og skulle afprøve en ny måde at indrette sig på. Det var samme sag med de personlige pronominer da jeg senere gik ombord i dem. Det var på én gang beroligende og forvirrende at opdage at de gamle tilsyneladende havde siddet og improviseret sig gennem artikler af denne art. 

Interessant nok fandt jeg kort efter ud af at det var komplet anderledes i Holberg-ordbogen, vist nok den eneste større forfatterskabsordbog der findes på dansk. Nu var Holbergordbogen i høj grad udtænkt af to gennemgarvede veteraner, Aage Hansen (1894-1983), der havde skrevet ca. 25% af artiklerne i ODS (!!!), og Svend Eegholm-Petersen (f. 1929), der stod for oprydnings- og udfyldningsarbejdet i ODS-supplementet. Den konsekvente og omhyggelige opbygning af artiklerne virker som en slags renskrift af ODS’ eksperimenter. Hvis man er interesseret i semantikken i ord, er der derfor gode grunde til at kigge i Holbergordbogen (I-V, DSL 1981-8). Den kan mere end bare sin Holberg (og det er jo heller ikke kedeligt i sig selv).

Siden jeg nu fik nævnt Aage Hansen, vil jeg også gerne henvise til en lille artikel som han skrev til en bogserie med den letfordærvelige titel Danske opslagsværker. Det er jo al hæder værd at ville sammenstille sådan et meta-opslagsværk om opslagsværker, men faren for rask forældelse lurer unægtelig. Aage Hansen var medarbejder ved ODS gennem hele ordbogens tilblivelsestid (1918-1956) og havde været med til at træffe en lang række af de afgørende beslutninger om stort og småt i bogen. Hvis man fx har undret sig over at ordet røv mangler, får man den muntre historie her. Jeg har artiklen i en kopi fra længst afdøde Iver Kjær (1938-2002), en anden af mit arbejdslivs gode ånder. Den burde faktisk ved lejlighed gøres tilgængelig via ordnet.dk; man får et levende indtryk af det kæmpemæssige arbejde bag en stor ordbog via de mange små og store problemer der skulle ordnes undervejs.

Der var én meget populær og brugt ordbog som jeg aldrig for alvor tog i brug, nemlig Nudansk Ordbog. Der var ellers mange eksemplarer i cirkulation, men når jeg sammenlignede artiklerne i dem med ODS, var det lige som om der ikke var tilstrækkeligt med stof til eftertanke i dens små koncentrerede artikler. De senere udgaver blev friseret kraftigt, bl.a. af Carol Henriksen og Peter Widell, og på den måde fik den større brugbarhed. Jeg har dog alligevel et par eksemplarer, bl.a. et sæt som den brave kollega og ven Henrik Galberg Jacobsen engang viste mig vej til på et femkroners antikvarbogmarked. Det er en førsteudgave fra 1953, og den udmærker sig ved at bind 1 starter med bogstavet Å! Før bogstavet Å blev opfundet, skrev man jo alle de ord der starter med Å, med AA. Ved at stille Å forrest kunde man stadig finde disse Ord paa det Sted hvor de altid havde staaet. Kulturministeriet havde nok indført Å i 1948, men det var først i 1955 at bogstavet fik sin nuværende placering som slutsten i det danske alfabet. Å-L & M-Ø-udgaven af Nudansk Ordbog blev derfor ret hurtigt forældet, og den menes at være meget sjælden.

Efterhånden kom der flere og flere ordbøger inden for min radius. Først og fremmest dialektordbøgerne. Der er Ømålsordbogen, der udkommer på papir, og Jysk Ordbog, som kommer på nettet, når man undtager fire små trykte prøvehæfter fra 1970’erne, der indeholder nogle meget grundige og meget interessante artikler, fx a ‘jeg’. Derudover er der en lang række andre: Bornholmsk Ordbog fra 1908, Feilbergs virkelig givende Jysk Ordbog, og en statelig række ordbøger over mindre dialektområder. Dialektordbøgerme er interessante ved at give den særlige vinkel på stoffet som den regionale udbredelse giver. Samtidig er mange af erfaringerne fra ODS og DDO taget ind i de senest udkomne sådan at artiklernes opbygning og fremstilling står knivskarpt.

Det vigtigste er dog at de store landsdækkende ordbøger i dag er til rådighed i netudgaver. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL) lavede for nogle år siden netstedet ordnet.dk, hvor resultaterne fra Den Danske Ordbog og Den store danske Ordbog er tilgængelige side om side sammen med adgangen til KorpusDK. Hvis jeg havde fået en iskage hver gang jeg har været inde på de sider gennem årene, ville jeg være lige så tyk som en tromle i dag. Selv via telefonen kan man i nødstilfælde komme i kontakt med al visdommen, men så skal man også taste med forsigtighed! Blandt ordbøgerne på nettet har jeg allerede nævnt Otto Kalkars ordbog i netudgaven, men der er også grund til at nævne Gammeldansk Ordbog og den dybt interessante seddelsamling hertil – og ikke mindst Moths Ordbog. Den sidste er et af de sære tilfælde i kortlægningen af sprogets historie. Den blev til omkring år 1700 som et hobbyarbejde, organiseret og samlet af Matthias Moth (1649-1719), en flittig og omhyggelig adminstrator i enevældens tidlige år. Ikke alene er det gennemarbejdede håndskrift bevaret (på nær to bind), men også indberetningerne af specielle ord fra meddelere over hele riget (inkl. Norge og Island!) findes endnu. Igen er det DSL der har sørget for at selve ordbogen nu er tilgængelig for de lysthavende via internettet i et praktisk format.

Den første store ordbog der flyttede ind på mit arbejdsværelse, var som sagt ODS. Efterhånden kom der flere til, og i dag kan jeg skue ud over en større park af store og små ordbøger til mange forskellige formål. Hertil kommer så alle de ordbøger som jeg har adgang til og glæde af over nettet. De sidste er en væsentlig berigelse af mine muligheder for at blive klogere. Hvor jeg i min ungdom skulle opsøge eksotiske adresser for at slå op i dem, kan jeg i dag bare åbne en browser og sidde og frådse.

Ordbøgerne er som en slags store græssere i arbejdsværelsets grønne eng. De er uopmærksomme, de står der bare, og hvis man ikke kan finde noget i dem, må man prøve igen i en anden ordbog. På den anden side er de virkelig godmodige når de bare får lov til at stå og passe deres egne sager, og de kan være ufattelig givtige når de er i det rigtige humør. Bag hver eneste af dem ligger der et enormt arbejde med indsamling og organisering af stoffet, kontrol, redaktion og nok en gang kontrol. Det er ikke fordi de er fejlfrie, uanset den umådelige omhu de er skabt med; men det kræver virkelig meget at komme på omgangshøjde med bøgerne i et sådant omfang at man kan se fejl og svagheder i dem. Jeg vil ønske alle de læsere der hang på hertil, at de også kommer så langt.

Henvisninger

Hansen, Erik 1972: Modal Interessens. Danske Studier 1972, s. 5-36, danskestudier.dk og https://tidsskrift.dk/danskestudier

Hansen, Aage 1971: “Ordbog over det danske Sprog”. I Axel Andersen (red.): Danske opslagsværker hæfte 2, København: G.E.C. Gad, s.93-129.

Henrik Jobbágy Jørgensen er tidligere lektor i dansk sprog ved Aarhus Universitet.

Dyr, der artikulerer lyde, der minder om menneskesprog F**k den store bandebog! Nyt dansk online navneleksikon med ambitioner SERIØST, ENDNU EN FONETIKBOG? Arrangement d. 9. og d. 18. december: Hvem bestemmer hvad ordene betyder? Anmeldelse af Dansk Udtaleordbog