Anmeldelse: Dansk Sproghistorie. Bind 1: Dansk tager form

dansksprog bind01

“Formålet med Dansk Sproghistorie er at skabe og viderebringe ny erkendelse om og indsigt i det danske sprogs historie fra de første runeindskrifter til dagens sprog og hermed bidrage til den sproglige refleksion”. Således formuleres formålet med det nye storværk om det danske sprogs historie, der er planlagt til at udkomme i 6 bind, i forordet til første bind.

I forordet står der yderligere, at værket er lavet ud fra grundholdningen at videnskabelighed og folkeoplysning ikke er hindandens modsætninger, men bør gå hånd i hånd. I sit fulde omfang kommer værket til at indeholde over 100 kapitler skrevet af 87 forfattere udvalgt på baggrund af deres faglige ekspertise, så værkets videnskabelige forankring er i hvert fald sikret.

Første bind

ECML og Den Europæiske Sprogdag d. 26. september 2019

b4

Vi lever i en tid, som er præget af globaliseringen. Kendskabet til fremmedsprog er ikke blot blevet en nødvendig betingelse i et beskæftigelsesmæssigt henseende, men mere generelt udgør den en vigtig forudsætning for at kunne begå sig på kompetent vis i det moderne samfund. Det Europæiske Center for Moderne Sprog under Europarådet (ECML) har indlæring og undervisning af fremmedsprog som omdrejningspunkt for dets aktiviteter, og helt konkret er det centrets vision at bidrage til:

”Et Europa der forpligter sig til den sproglige og kulturelle mangfoldighed, som anerkender og støtter den nøglerolle som kvalitet i sproguddannelsen spiller for at favorisere den interkulturelle dialog, det demokratiske statsborgerskab og det sociale sammenhold” (Oversat fra citatet på www.ecml.at)

Det Europæiske Center

Sån der – et talesprogsfænomen

300px Icon talk.svg

Udtrykket ”sådan der” (fremover nedskrevet: sån der) har fanget min opmærksomhed henover de seneste par år. Jeg har hørt udtrykket brugt blandt mine medstuderende, i toget, i supermarkedet og i offentligheden generelt. Det har primært været unge mennesker, jeg hørt bruge udtrykket, og udtrykket synes at blive brugt på mange forskellige måder. Da sån der ikke tidligere er blevet beskrevet akademisk, ville jeg derfor med udgangspunkt i mit bachelorprojekt fra januar 2019 forsøge at afdække, hvad udtrykket betyder, og hvordan det bruges.

Inspiration i lignende udtryk

Sån der læner sig nærmest selvsagt op ad udtrykket sådan (sån), som – i modsætning til sån der– tidligere er blevet beskrevet (Jensen 2013; se også Rathje 2008 og Larsen 2014). …

Ny bog: Fra gammeldansk til nydansk

3158 p 1

Hen over sommeren er det Lingoblogs fornøjelse at bringe dig anmeldelser af bøger, så du ikke går ned på god lingvistisk litteratur mens du slænger dig på stranden, hygger dig i sommerhuset eller skal fordrive tiden i flyveren mod varmere himmelstrøg. Denne uge bringer vi en anmeldelse af “Fra gammeldansk til nydansk – Fra umarkerede kasusformer til markeret artikelløshed og enhedstryk.”

 

Har du også tænkt over at man på dansk kan udtrykke to helt forskellige betydninger af vendinger som stå på toget alt efter hvordan man lægger trykket? Hvis man har lige stærkt tryk på de to ord stå og toget (hovedtryk, angivet med stregen Ꞌ), har udtrykket noget at gøre med at stå op på lodret maner, som …

Tak til alle de der gør en indsats for vores sikkerhed – om talestile og nultolerance

Dronning Margerethe 5 sep 2004

Lus i skindpelsen

Med sin nytårstale d. 31. december 2016 kom dronningen til at sætte gang i en heftig sprogdebat. Hun sagde bl.a.:

”Danmark kan ikke fungere uden alle de, der gør en indsats i produktionen”,

”Her er god grund til at sige tak til alle de, der gør en indsats for vores sikkerhed” og

”Min tak og nytårshilsen går også til alle de, der sørger for, at vi kan leve trygt i hverdagen såvel som på en festaften som denne.”

Anstødsstenen var formen de; det burde have været dem, mente mange bidragsydere til den intense debat. Man kunne bl.a. se indlæg af typen:

”Det er ikke så mærkeligt, at vore børn roder rundt i ligger og lægger

Lingoslam 2019: and the winners are….

Lingoslam 2019 er veloverstået. Lingoslam er en international kamp om det bedste/sjoveste/morsomste indlæg om sprog, som finder sted ca. en gang om året på Aarhus Universitet (AU), et af verdens førende centre for sprogforskning. Arrangementet fandt sted den 10. maj i Kommabar og var velbesøgt.

De ti deltagere i 2019 kom fra Danmark, men også fra Storbritannien, Østrig og selv en fra det store Down Under. Der var syv udmærkede indlæg, som blev fremført at deltagere, der ikke kun kom fra Lingvistik på AU – også AIAS og Historie var repræsenteret. (Sprogfagene fra AAU, SDU eller KU tør klart ikke deltage. Næste gang bliver de igen inviteret, dog.)

Hvem deltog så den 10. maj 2019?

Johan Keller & Freja Zierau​ 

SENTIDA: Kvantificering af sprogets emotionelle værdi

Udklip

Tænk hvis du ikke længere behøvede at læse bøger, artikler eller blogindlæg for at finde frem til de bagvedliggende intentioner. Hvis alt du skulle, blot var at klikke 4 gange på musen – og 1, 2, 3 – så havde du analyseret tusindvis af holdninger.

I kølvandet på internettets udbredelse og en begyndende æra med Big Data i højsædet er nye værktøjer opfundet med henblik på at udnytte disse uanede mængder af ustruktureret data på internettet, heriblandt mange inden for kategorien sentiment analysis. Et sentiment analysis værktøj er et redskab til analyse af tekstdata på et kvantitativt niveau, der typisk består af en stor ordliste, hvori hvert ord har fået tildelt en sentiment score ift., hvor positivt eller negativt