Dansk

Hvordan får svampe deres navn? En dame i en el-scooter kender svaret

Af
Mushrooms in Elatia forest 1

Vi går tur i skoven. Otto ved meget om naturen. Især om træer. Han bor i Brummen i Gelderland, Nederlandene (landet som danskere fejlagtigt kalder for Holland). Der er smukke floder, åer og skove og enge. Få andre mennesker går i skoven. Nu og da ser vi en svamp. Otto fortæller om Hannie Wijers, en lokal dame, der ved meget om svampe. Hun kører rundt på sin el-scooter gennem skoven. Jeg havde allerede set nogen køre rundt på skovstierne i en el-scooter. Jeg tænkte, hvor dejligt, at hun trods sin el-scooter stadig kører gennem skoven. Otto fortæller, at fru Wijers har fået specialdæk sat på sin el-scooter for at kunne suse gennem skoven på de smalle stier. Og hun har … ↪

“Okay” kan være “okay↗” eller “okay↘” – Variation i udtale og funktion

Af
IMG 20211201 101841509 scaled e1638350477505

Udover både at kunne skrives okay og OK, findes der også flere måder at udtale ordet på. Og det er ikke helt tilfældigt hvordan det gøres. Sammen med Jakob Steensig har jeg undersøgt brugen af okay i samtaler på dansk og udgivet en artikel om det i en bog med undersøgelser af okay på forskellige sprog (vores artikel hedder “Rising OKAY in third position in Danish talk-in-interaction”). Jeg vil gerne fortælle lidt af det vi siger i vores artikel, og lidt om hvad der ellers kan findes i bogen. Meget almindelige svarord som okay kan nemlig tit udfylde flere forskellige funktioner i samtaler – ligesom ja og nej – og det handler min afhandling om.

Okay på dansk

… ↪

Hvordan definerer du “samfundssind”? – En lille spørgeskemaundersøgelse

Af
Samfundssind1 e1640182617761

Ordet ”samfundssind” blev indført i det danske sprog i 1936 af statsminister Thorvald Stauning for at mane den danske befolkning til solidaritet i den svære tid omkring anden verdenskrig. Siden da er ordet blevet brugt (ordnet.dk anfører fx et citat fra Fyens Stiftstidende fra 2007: ”Af sine lærerforældre er han opdraget til at vise samfundssind og gøre en forskel”), dog uden nogen lagde synderligt mærke til det. Dette ændrede sig drastisk, da statsminister Mette Frederiksen under sin allerførste COVID 19-relaterede pressekonference den 11. marts 2020 genindførte ordet. Hun brugte det, ligesom Stauning, for at mane den danske befolkning til solidaritet, nærmere bestemt til at overholde de nye tiltag, som skulle inddæmme coronasmittens spredning i det danske samfund. Også ordnet.dk… ↪

Lys på sprog: en julegave for sprogfreaks og sprogpedanter

Af
Screenshot 2021 12 08 at 09.20.56

Alle kender vel Bezzerwizzers sprogversion og Sprogspillet – to nyere danske spil som har med sprog at gøre. Begge er blevet anmeldt på Lingoblog. Det var gode julegaver i foregangne år.

Sprogspillet blev udviklet af forfatter og sprognørd Susanne Staun. Nu har hun udviklet noget nyt, som Lingoblog-læsere kan være glade for. Og en god gave til folk, der er vilde med sprog. Hvis ikke der er andre der tænker på det, kan de måske lægge gaven under juletræet til dem selv! Hun har nemlig udviklet ”sproglys”: glas med en duftende stearinlys i, og en passende sprogtekst på ydre siden.

Hun sendte os et anmeldelseseksemplar, og den havde teksten:

Sproglys med tæft og en behageligt behersket duft af luskebusk og

… ↪

Sproggeniet Rasmus Rask – beundret ude, miskendt hjemme

Af
15785421. SY475

Det var en lykkelig Rasmus Rask der som 13-årig kunne lade sig indskrive sig som elev på Odense Latinskole. Året var 1801, og han var et af de begavede fattigmandsbørn der nød godt at Oplysningstidens indsats for at hjælpe ubemidlede evnerige elever på vej med stipendier og private støttemidler.

I Odense mødte Rasmus Rask den anerkendelse og sympati han havde manglet i sit hjem. Han blev indlogeret privat og fik hurtigt det venlige tilnavn Den Lille Professor. På Latinskolen dannede han venskaber for livet og kunne i det begunstigende faglige miljø udvikle sine geniale sprogevner. Det var allerede her han formulerede sin første samlede grammatik over et sprog der hidtil ikke havde haft en sådan, nemlig islandsk. Det gjorde ham … ↪

Indoeuropæisk og jysk, svensk og dansk. En ny teori.

Af
9788793928015

Lingoblog har en primeur. Ole Steenstrup forklarer her kort sin innovative teori om hvor Indo-Europæiske sprog stammer fra. Ikke fra Anatolien, eller Sydvest Asien, eller Kurgan, eller de pontiske stepper, men fra Skandinavien. Se også Sørens Sandager Sørensen anmeldelse af Steenstrups bog på Lingoblog.

For at skabe et enkelt billede af den indoeuropæiske geografi, et billede der overhovedet gør det muligt at sammenfatte tanken om og evidensen af denne sprogæts oprindelse i Norden og det indenfor rammerne af en kronik, må vi se Norden inddelt i tre områder eller sprogankre, Jylland, Sjælland og Sverige. De tre ankres dialekter gælder herefter som *jysk: [ø]*dansk: = *dansk og *svensk. 

Men inden da et poetisk kig på … ↪

Var indoeuropæeren jysk?

Af
indoeuropæisk vandring

Flere har forsøgt at finde det sted hvor de oprindelige talere af det indoeuropæiske ursprog befandt sig. I “Indoeuropæisk Vandring” foreslår Ole Steenstrup at Skandinavien var stedet hvorfra urindoeuropæisk spredte sig videre og efterfølgende blev opdelt i diverse sprogstammer – fx i form af “jysk”.

Det er i hvert fald umiddelbart sådan jeg har tolket bogen, for den gør ikke meget arbejde for at give læseren en klar udgave af dens forslag fra starten. Og det er med det forbehold at jeg udtaler mig. Jeg har taget et par kurser om indoeuropæisk for et godt stykke tid siden, men jeg tror desværre at bogens formidlingsproblemer handler om mere end det faglige. Det gør det svært at forholde sig til hvor … ↪