Dansk

Nogle indtryk fra sprogfestivalen Sprogense

Af
wordel Sprogense farve

Den 17. og 18. september 2021 løb sprogfestivalen Sprogense af stablen for første gang. Festivalen foregik i Bogense og var arrangeret af Dansk Sprognævn (baseret i Bogense siden 2019) i samarbejde med Nordfyns Erhverv og Turisme.

En hel festival om sprog? Det måtte Lingoblog selvsagt være med til!

Man mærkede som besøgende den store begejstring for sprog, der var det naturlige omdrejningspunkt i programmets mange forskellige aktiviteter, udstillinger, foredrag og underholdningsindslag. Festivalen foregik dels på selve Sprognævnet og i et stort telt, som var opsat lige ved siden af Sprognævnets bygning, dels i Østergade i hjertet af Bogense (til lejligheden omdøbt ”Sproggaden”), på Bogense Bibliotek og flere andre steder rundt omkring i byen. På programmet var der en række faglige … ↪

Alfabetisk rækkefølge i tegnsprog? Hvordan er det muligt???

Af
thumbnail DSC02736 1

I dag er det International Tegnsprogdag. På trods af vores anstrengelser lykkedes det Lingoblog.dk i år ikke at finde en person med tegnsprog som modersmål, der ville skrive om dansk tegnsprog. Men flere vil gerne til næste år – forhåbentligt også på tegnsprog! I kan glæde jer til det! Derfor er det nu en hørende, der skriver.

 

Tegnsprog på Sprogense Festival

Sidste weekend besøgte jeg, og nogle andre Lingobloggers, Sprogense Festival i Bogense. Der var forskellige aktiviteter i Sproggaden, bod for børn og voksne, i et telt ved Dansk Sprognævn, i Bogense Bibliotek og i en lokal skole. Jeg var personligt mest i teltet, som befandt sig ved Dansk Sprognævn, for at høre foredrag af professionelle sprogfolk der … ↪

Hverdagsgrammatik – Hvordan folk stiller spørgsmål, forhandler samtaledeltagelse og styrer andres handlinger i dansk hverdagsinteraktion

Af
wug

Samtalesproget er helt anderledes end skriftsproget. Overvej fx følgende eksempel fra radioprogrammet Natteravn, hvor Lars snakker med lytteren Kirsten, der har ringet ind.

A. “hva er det med dig” [Samtalebank: natteravn: kirsten]

1 LAR: nå
2 LAR: hv[a er det med dig]
3 KIR:   [nu ska du bare h]øre her
4 LAR: [hva] er det med dig hvar
5 KIR: [∙hh]
6      (.)
7 KIR: ja
8 LAR: ja

I linje 1 bruger Lars fx ordet “nå,” der er meget almindeligt i talesprog, men som man nok ikke vil finde i en artikel i avisen. I linje fire optræder både ordet “hva” og “hvar,” hvor vi i skriftsproget kun har ordet hvad. I samtalesprog er det faktisk fire ord – … ↪

Køn, sprog, kønt sprog og dansk med accent: fem søstre Barrison og deres fire sprog

Af
Screenshot 2021 05 23 at 12.50.19

Jeg skal begynde min anmeldelse med to afsløringer. Den ene af dem mere pinlig end den anden. Som alle ved, er sociale medier fulde af løgn. Folk photoshopper deres krop, Instagram-babes lyver om tøj og produkter, og nogle går så langt, at de opdigter deres liv, og andre opfinder sygdomme for at få opmærksomhed eller medlidenhed. Jeg har, indrømmer jeg, bidraget til det, da jeg skrev på Instagram at jeg havde læst bogen Barrisonfeberen, og at jeg, efter at have læst bogen, købte et andet eksemplar fordi jeg syntes den var så god, at jeg ville læse bogen en anden gang. Jeg har løjet. I virkeligheden købte jeg begge bøger på samme tid, en for at læse, og … ↪

Forskellen på “ja↗” og “ja→” – og “nej↗” og “nej→”

Af
soerensphder

Det er blevet alment kendt via en plakat med nå fra Københavns Sprogcenter at der findes betydelig udtalevariation blandt en gruppe ord, der kan stå alene som svar. De her svarord (response tokens) har jeg undersøgt i min afhandling, med akustiske målinger af intonation og nær-analyser af kontekst – altså hvad ordet svarer på. Et af mine studier viser nemlig at der er en kontrast mellem stigende og jævn intonation som er specifik for ja og nej – men samtidig fungerer ens på begge ord. Kontrasten er relevant i bestemte samtalesekvenser hvor et spørgsmål – typisk en slags anmodning om genbekræftelse – udtrykker et stance, dvs. en holdning, attitude eller anden stillingtagen. Det gør det relevant … ↪

Er dansk et truet sprog?

Af
Skaermbillede 2021 04 22 kl. 13.50.01 e1619092457613

Dansk Folkeparti udsendte i april 2021 et nyt kulturudspil med titlen “Forsvar dansk kultur. Et modsvar til identitetspolitikken”. Der er tale om i alt 20 sider med anbefalinger om lovgivning eller andre indsatser på otte områder for at styrke det, DF betegner som dansk kultur og som det, der giver national sammenhængskraft. At styrke de otte områder ses desuden som et alternativ til den moderne identitetspolitik, der ifølge DF “fragmenterer vores fællesskab og splitter os som folk”. Et af de otte områder er det danske sprog, som DF mener er truet og derfor bør sikres. I det følgende vil jeg alene kommentere DF’s forslag til sproglig oprustning og ikke den grundlæggende sammenknytning af sprog, kultur, natur og nation, som kulturudspillet … ↪

At lære dansk i et land som ikke eksisterer mere

Af
Skaermbillede 2021 03 09 kl. 09.13.44

Annette Herzog bor i Danmark og skriver børnebøger på dansk. Hun har vundet flere priser for sine bøger. Jeg hørte første gang om hende, da Thomas Borchert skrev om hende. Han berettede i maj sidste år i Jyllandsposten, at forfatteren Annette Herzog, et år efter hun vandt Skriverprisen i Danmark, fik at vide, at hun ikke kunne blive dansk statsborger, fordi hendes dansk var ikke godt nok. Hun er nemlig tysk statsborger, født i 1960 i Den Deutsche Demokratische Republik DDR, men ikke længe efter murens fald flyttede hun til Danmark. Hvorfor flyttede hun til Danmark? Hun kendte jo sproget. Nogenlunde.

Ved et tilfælde endte Annette Herzogs bog om hendes ungdom på mit natbord. Jeg læste den med stor fornøjelse. … ↪