Frem med tiden!

Back to the Future film series logo e1538931300776

Bevæger tid sig op, ned, frem eller tilbage? Bevæger vi os igennem tiden, eller bevæger tiden sig igennem os? Alle disse oplevelser af tid er uspecificerede i vores møde med verden, men de er specificerede i de sprog, vi taler. I et sociolingvistisk studie af 163 dansktalendes brug af tidsmetaforen ”frem” har jeg undersøgt, hvordan dansktalende opfatter tid.

Først et blik ud i verden

Et abstrakt begreb som tid kan forstås på mange forskellige måder. Ifølge Lakoff og Johnson bruger vi sproglige metaforer til at forstå abstrakte begreber som fx tid. Lige præcis tid sprogliggøres ofte ved hjælp af rumlige metaforer, som kan give os en idé om, hvordan tid opfattes på tværs af sprog og kulturer. På engelsk siger …

Danske politikere forstår ikke noget om at lære dansk

castle 688150 1920

På bloggen http://milfje.blogspot.com, hvor indlægget oprindeligt blev udgivet, foretrækker de at holde sig væk fra politik, for når du først starter med det, eskalerer det hurtigt, og så handler det ikke længere om sprog. Ikke desto mindre vil jeg i dag gøre opmærksom på et stykke politik og til den nedenstående liste, som jeg stødte på på Twitter:

Hvad vil de danske socialdemokrater?

– Danskere kommer først og de er ikke racistiske hvis de er bekymrede over migration.

– Den danske identitet må ikke komme under pres.

– Migranter skal være forpligtede til at integrere sig og være loyale over for det danske samfund.

– Der er 22 områder, der er opført på en ghetto-liste, der skal opfylde visse

Fjernt Fædresmål

Mul omslag

Efter bogen: Retour San Sebastian. Opgroeien met een Vaderland in de Verte [Tur-retur San Sebastian. At vokse op med et fædreland i det fjerne], af Sarah De Mul. Amsterdam: De Bezige Bij, 2017. ISBN 978 90 234 9478 2.

Denne bog handler om et barn, der vokser op i Flandern med en nederlandsk-talende mor og en baskisk-talende far. Hjemme lærer deres datter to sprog. For at styrke sit baskiske, beslutter forældrene at tilbringe en lang sommer i Baskerlandet. I hjemmet taler forældrene mest engelsk med hinanden. De mødte trods alt hinanden i England som studerende. Hun havde lejet et hus, som han skulle overtage. Med sin accent bad han om keys, men hun forstod det som kiss, og …

Noget om literacy…

sprogforum 65

Dette er en boganmeldelse af “Sprogforum: Literacy – Tidsskrift for sprog og kulturpædagogik“. Tidsskriftet indeholder en række artikler omhandlende literacy.

Literacy er, trods sine efterhånden mange år på bagen, stadig en fluffy og særdeles svært oversættelig størrelse. På lingvistik har faget lektiologi brugt flere semestre på at indkapsle og definere begrebet. Vi er ikke helt i mål endnu, men dette tidsskrift kan måske hjælpe os lidt på vej. Formålet med dette nummer af tidsskriftet for sprog og kulturpædagogik er nemlig, at belyse det paradigmeskifte, der er sket gennem de sidste 30 år, hvor synet på læsning og skrivning har ændret sig fra afkodning og indkodning til brug af tekster i både sociale, erkendelses- og læringsmæssige sammenhænge.

Hvad

Ragnarǫk på Københavns Universitet?

Johannes gehrts ragnarok mindre

Lukningen af studierne oldnordisk, olddansk, moderne islandsk og færøsk som valgfag på Københavns Universitet er triste nyheder, der også er blevet dækket i dagspressen. At dette er en dybt fejlagtig beslutning, vil næsten helt sikkert være selvindlysende for Lingoblogs læsere.

Ideologisk absurditet

Der er en klar absurditet i, at det ældste universitet i Danmark ikke vil tilbyde det middelalderlige danske sprog længere. Eller at et forskningscenter i verdensklasse (Den Arnamagnæanske håndskriftsamling) ikke længere vil tilbyde undervisning i oldnordisk. Eller at det samme institut, som er et fælles dansk-islandsk projekt, ikke længere skulle tilbyde undervisning på moderne islandsk. Jeg forventer, at jeg heller ikke behøver overbevise dig om, at dette er urimeligt eller at ledelsen i højere uddannelse bærer …

Hels drøm – en mellemsproget nordisk myte på dansk og runer.

hels droem 377688

Det første man lægger mærke til, hvis man bladrer igennem ”Hels drøm”, er at kun halvdelen af de små 100 sider er skrevet med latinske bogstaver. Resten af siderne er i runer, mere specifikt runesystemet ældre futhark, skriftsystemet der som bekendt blev brugt af de oldnordisk-talende i det gamle Skandinavien (blandt andre). At jeg så vælger at kalde ”Hels drøm” en ”mellemsproget” frem for en tosproget bog, er der flere årsager til. For det første er runeteksten ikke, som man kunne være fristet til at tro, skrevet på oldnordisk, men derimod på moderne dansk. Der er ikke tale om en oversættelse, men en translitteration, hvor hver enkelt rune svarer til et enkelt bogstav på den modliggende side. Det betyder dog …

O-nsdag eller å-nsdag? Sproget afslører socialklasse

640px Pyramid of Capitalist System

I anledning af Arbejdernes Internationale Kampdag bringer vi et indlæg om sprog i klassesamfundet. 

Labovs klassiske studie

I 1966 udgav William Labov artiklen ’The social stratification of English in New York City’, der blev starten på sociolingvistikken. I dette studie undersøgte han, hvordan udtalevarianter i New York korrelerede med sociale variabler som klassetilhørsforhold.

Labovs studie var enkelt og elegant: Gå ind i et stormagasin og spørg efter en vare, der er på fjerde etage.

Labov: Where can I find lamps?

Medarbejder: Fourth floor

Labov: Excuse me?

Medarbejder: F-o-u-r-t-h floor

Og så gik Labov om bag en reol og noterede hvordan medarbejderen udtalte r-lyden i fourth og floor.

Inspireret af 1960’ernes fornyede fokus på socialklasser udvalgte Labov tre forskellige stormagasiner til …