Dansk

A dybtgoing study af nisse-engelsk

Af
nattergale

Fra today, you can gense ‘The Julekalender’ on TV2 Charlie! So we bringer an indlæg about the nissers fictive sprog, which is a blanding of engelsk and Danish!

Margaret J. Blake skrev en article i 2007 om nisse-engelsk, som never blev publiceret. She kaldte her study, which she skrev in English, Just what I skut til to say! A description and analysis of NisseEngelsk, a Danish-English Mixed Language. Det er et meget scholarly værk, which toke her three kvart year to skrive.

She læste ikke mindre end sixty articles and bøgs. Manuskriptet is on 125 sider. Og de whole teksts of the three speakers Hansi, Gynter og Frits er analyseret. Optagelserne er from 1991, og of good kvalitet. Fonologi, … ↪

Sproch o æ græns

Af
sprog paa graensen

Det dansk-tyske grænseområde tæller mange forskellige sprog: nationalsprogene dansk og tysk (både nord og syd for grænsen), regional- og minoritetssprogene nedertysk og nordfrisisk og dialekten sønderjysk. Det dansk-tyske grænseområde er et herligt komplekst sprogligt, historisk, kulturelt og politisk landskab, ikke mindst terminologisk. Området fra Kongeåen og ned til grænsen kalder danskerne for Sønderjylland, mens tyskerne kalder det samme område for Nordschleswig. Hertugdømmet Slesvig-Holsten er noget andet (i dag) end delstaten Schleswig-Holstein (den echten Norden). Nedertysk kaldes oftest plattysk, eller blot Platt, og det bruges faktisk i et større område end blot i det dansk-tyske grænseområde.

Og frisisk, ja, det er et sprog, der findes i mange varianter, herunder 9 nordfrisiske, fx silding (frisisk på øen … ↪

De sidste (fag)ord om mink?

Af
vlcsnap 2020 11 13 00h56m51s550

På et pressemøde den 4. november meldte statsminister Mette Frederiksen ud at samtlige mink i Danmark skulle aflives pga. mulig effekt af mutationer i coronavirus i mink. Kopenhagen Fur har derfor valgt at afvikle sig selv inden for en årrække – og dermed kan erhvervets terminologi snart være en saga blot. I bedste Sprogmuseum-stil benytter jeg muligheden for at dokumentere ord, begreber og betydninger som ikke er alment kendt, og kombinerer min sproguddannelse med min opvækst på en minkfarm. Tænker du fx at en redekasse er til fugle? Og ved du hvad en tane er?

Ordet mink kan både henvise til amerikansk mink (Neovison/Mustela vison) og europæisk mink (Mustela lutreola); det er den amerikanske mink der … ↪

Om at transskribere til en griseordbog

Af
Kødbyen 00031 scaled

Det er boganmeldelsesuge på Lingoblog! I dag bringer vi Søren Sandager Sørensens overvejelser i forbindelse med hans bidrag til en lille ordbog om grise-relaterede ord. Den lille grise-ordbog er en del af en bog om Kødbyen.

I sommeren 2019 blev jeg kontaktet af BOOK LAB og spurgt, om jeg ville hjælpe med at lave bl.a. fonetisk transskription til en bog om Kødbyen i København ved navn Kødbyen. De havde nemlig fået den idé at lave en ’griseordbog’ udelukkende med grise-relaterede ord som en del af de mange forskelligartede fakta, som historien om Kødbyen byder på. Det drejede sig altså om en relativt lille ordliste – 48 ord er noget mindre end Den Danske Ordbogs 100.000+ opslag. Det lød … ↪

En historie om hvordan ‘gol’ og ‘grov’ blev til ‘galede’ og ‘gravede’

Af
Unknown 5

Anmeldelse af ‘Dansk Sproghistorie’ bind 3

Det danske sprogs mangfoldighed i tid og rum

Det er et kendt fænomen at ældre har en tendens til at rette på unges sprogbrug. Når en yngre sprogbruger f.eks. mener at man bør se en ny film “fordi at den har vundet en Oscar”, kan mange ældre sprogbrugere ikke afholde sig fra at udbryde: “Det hedder ikke fordi at, men blot fordi!”. En sådan sproglig uoverensstemmelse kunne lige så godt have fundet sted mellem to personer fra forskellige dele af landet eller med forskellig social baggrund. Det er således både et eksempel på at sprog forandrer sig over tid, og at der findes samtidig variation i sproget af f.eks. geografisk, aldersmæssig og … ↪

Sydslesvigdansk: Sprogforvirring eller sprog med system?

Af
Learn Danish in Germany 2012 ubt

I år, året 2020, er det 100 år siden, at den dansk-tyske grænse blev fastlagt og Sønderjylland blev genforenet med Danmark igen, mens Sydslesvig blev en del af Tyskland. Dette 100års-jubilæum er også jubilæet for de nationale mindretal, der opstod på begge sider af grænsen: Det tyske mindretal i Sønderjylland og det danske mindretal i Sydslesvig. De seneste 100 år er ikke kun historisk og politisk set af interesse, men også ud fra et lingvistisk perspektiv, hvor der i Sydslesvig under nye sprogsociale forhold er sket en interessant sprogudvikling med opståen af en hel ny dansk varietet brugt af medlemmerne af det danske mindretal. Således kan man i dag i Sydslesvig f.eks. høre udtrykkene ”bilen fra min mor”, ”Jeg skal … ↪

Dansk sprog i brug gennem 800 år: fra ”hwa sum bi hauer” til ”va mæ kulturen”

Af
cover.1580288444

Med bind 4 af Dansk sproghistorie, Dansk i brug, får du som læser bred indsigt i en række specialgenrer, som dansk sprog har været brugt til de seneste ca. 800 år. Derudover får du også en masse sproghistoriske kuriosa, som du kan underholde venner og familie med. Her kommer tre eksempler til fri afbenyttelse:

  • Udtrykket ”gråd og tænders gnidsel” bruges i dag (dog ikke hyppigt, der er 13 eksempler på KorpusDK), og det stammer fra en af de tidligste danske bibeloversættelser fra ca. 1550. I de nyeste oversættelser er udtrykket erstattet med andre formuleringer, men det er altså i mellemtiden blevet så indlejret i almen sprogbrug, at det har hængt ved i hverdagssproget.
  • Den såkaldte første ortografiske krig rasede
… ↪