Derek Bickerton

Sæt seks par med deres babyer på en øde ø og lad dem tale, del 4: Enden på projektet

Af
islands

Dette er fjerde og sidste indlæg i serien. Læs de tre foregående dele her: del 1    del 2     del 3

Projektet blev rost af verdensberømte lingvister som William Labov og David DeCamp og lingvistikmedarbejderen ved National Science Foundation, Paul Chapin. Men ikke alle i lingvistikkens verden var begejstrede. John Lynch, en australskfødt lingvist, specialist i sprogene i Vanuatu-øgruppen i Stillehavet, havde udført omfattende sprogligt feltarbejde på Stillehavsøer, og han skrev:

Projektet er uetisk, racistisk og udnyttende, især i betragtning af at forsøgspersonerne [nogle forskere kalder projektdeltagere eller person-‘forsøgspersoner’] skal komme fra områder med ringe eller ingen kontakt med den vestlige verden. Det ser ud til, at der ikke er nogen måde, hvorpå projektets konsekvenser kan gøres bekendt med dem. Ingen

… ↪

Sæt seks par med deres babyer på en øde ø og lad dem tale, del 3: Et ‘ret vanvittigt’ forskningsprojekt

Af
twins

Dette er tredje ud af fire afsnit i serien. Læs de foregående dele her: del 1     del 2

I 1970’erne var Derek Bickerton i kontakt med lingvisten Tom (tidligere Talmy) Givón. Givón var gået fra biologi til lingvistik og havde bidraget med en række vigtige bøger om funktionel lingvistik og universelle grammatiske træk. Ligesom Bickerton havde han også udgivet nogle romaner tidligt i sin karriere. Givón havde arbejdet med og publiceret om mange forskellige sprog, fx. Bemba i Afrika, det indfødte sprog Ute i  reservater i USA, og han talte flydende hebraisk og engelsk. I sit CV angiver han “language capabilities” eller ‘sproglige færdigheder’ i ikke færre end 25 sprog fra Afrika, Nordamerika, Papua Ny Guinea, Himalaya og Europa, samt … ↪

Sæt seks par med deres babyer på en øde ø og lad dem tale, del 2: Kreolsprogs oprindelse

Af
Aktiv 1

Dette er andet af i alt fire indlæg i serien. Læs den foregående del her: del 1

Derek Bickerton var blandt pionererne i at identificere fælles træk i kreolsprogene. Kreolsprog opstod som følge af tvungen forflyttelse af mennesker, der blev sat sammen uden et fælles sprog i arbejde, på skoler eller i hære i en del af verden, de ikke kom fra. Hvordan kunne disse mennesker kommunikere? De udviklede et nyt sprog på basis af det eneste fælles sprog, de havde lært: kolonisternes sprog. Mange kreolsprog tales af efterkommere af slaver.

I 1980’erne fremsatte Bickerton en radikal idé om, hvordan disse sprog opstod. Han havde bemærket, at kreolsprog alle deler bemærkelsesværdige strukturelle ligheder, ikke kun i verbalsystemet, hvilket ikke kan … ↪

Sæt seks par med deres babyer på en øde ø og lad dem tale, del 1: En god idé

Af
ngemelis island palau

Dette er første afsnit i en serie på i alt fire indlæg, som Lingoblog bringer i juli.

I’ll always remember that long-ago evening around the fire on Molokai Island when Derek, Yvonne and I, stoned out of our gourds, agreed to go ahead with the Island Project. It’s going to be revolutionary, we agreed, unprecedented. But more to the point, Derek observed, it was going to be fun.

– Tom Givón

Mange generationer af unge mennesker har drømt om at strande på en ubeboet ø og skulle overleve der. Inspirationen til dette ønske kommer måske fra et væld af tegnefilm eller fra Robinson Crusoes succesfulde eventyr, skrevet for mere end tre hundrede år siden, men stadig vidt læst. På den … ↪