A dybtgoing study af nisse-engelsk

nattergale

Fra today, you can gense ‘The Julekalender’ on TV2 Charlie! So we bringer an indlæg about the nissers fictive sprog, which is a blanding of engelsk and Danish!

Margaret J. Blake skrev en article i 2007 om nisse-engelsk, som never blev publiceret. She kaldte her study, which she skrev in English, Just what I skut til to say! A description and analysis of NisseEngelsk, a Danish-English Mixed Language. Det er et meget scholarly værk, which toke her three kvart year to skrive.

She læste ikke mindre end sixty articles and bøgs. Manuskriptet is on 125 sider. Og de whole teksts of the three speakers Hansi, Gynter og Frits er analyseret. Optagelserne er from 1991, og of good kvalitet. Fonologi, …

Skotsk – sproget, hvis talere ikke tør sætte røde streger

„US teenager wrote huge slice of Scots Wikipedia“ – sådan lød overskriften i The Guardian i august måned. Overskriften var faktisk tonet ned i forhold til indholdet – det handlede om en amerikansk teenager, som ikke kunne sproget. Hvordan kunne det overhovedet ske? Man kan ikke forestille sig, at en amerikansk teenager efter et par uger på Duolingo ville kunne oversætte engelske Wikipedia-artikler til dansk uden at blive blokeret indenfor kort tid. Selv på et meget lille sprog som fx skotsk-gælisk ville det samme ske.

Men ingen sagde stop på Scots – eller skotsk, som jeg vil kalde det herefter (Scots betyder bare „skotsk“ på skotsk). Den amerikanske teenager – kendt under Wikipedia-brugernavnet AmaryllisGardner – lærte sig en lille smule …

Verden er af lava! Sprogets forandring. En rapport fra Dokk1

Resized 20200306 161544

Den 6. marts afholdt Folkeuniversitetet et totimers arrangement – “Verden er af lava!” – om sprogforandring på Aarhus’ hovedbibliotek Dokk1. Her er en rapport fra Lingoblogs udsendte reporter og quizmaster-in-chief, Peter Bakker, fra en af de sidste offentlige begivenheder inden Danmark lukkede ned. 

Arrangementet “Verden er af lava! Sprogets forandring” blev præsenteret således på Folkeuniversitetets hjemmeside:

Er ’glimragende’ virkelig et ord, og er verden virkelig af lava? Hvad betyder det, at en reality-stjerne pludselig bruger vendinger på en ny – og måske utiltænkt – måde? Hvad gør internettet, sociale medier og TV ved sproget? Og dør dialekterne ud?

Sproget er i konstant udvikling, og vi kludrer i sætningerne. Vi glemmer, hvad det ene hedder på dansk, og om det andet

LingoLit: Guide til karantænelæsning for sprognørder

The Wug Test

Note fra skribenten:
Jeg skrev oprindeligt dette blogindlæg med den hensigt at bede Lingoblogs redaktion om at udgive den kort tid inden sommerferien. Siden da er der imidlertid opstået en anden situation, som i endnu højere grad end ferier kalder på nyt læsestof. Jeg har derfor valgt at indsende indlægget til udgivelse nu i stedet, ikke som en guide til ferielæsning, men til karantænelæsning. Jeg opfordrer derfor jer læsere til at tage det som en skæbnens ironi, når jeg nedenfor hentyder til sommerferie i stedet for de nuværende omstændigheder.
Bibliotekerne har selvfølgelig lukket, men der er stadig e-bøger, lydbøger og online boghandlere tilgængelige, som man kan benytte sig af uden at bevæge sig ud i verden og risikere at videreføre

Er Oscar’erne ikke længere #SoEnglish?

223a23e005373294e9a6976fa6a54880

I 2015 begyndte hashtagget #OscarsSoWhite at florere på Twitter. Mange havde efterhånden fået nok af Oscar’erne; den begivenhed hvert forår, hvor rige, elegante og altovervejende hvide mænd og kvinder (men mest mænd) samles for at fortælle hinanden, hvor fremragende de alle sammen er. Man kan diskutere hvor meget der er sket på den front; i 2016 var alle 20 mænd og kvinder nominerede i skuespillerkategorierne hvide. Året efter, da kritikken var på sit højeste, var kun 13 af 20 hvide. I år, hvor kritikken efterhånden er faldet lidt ned, var der igen 18 ud af 19 hvide i skuespillerkategorierne. Til gengæld har AMPAS (Academy of Motion Picture Arts and Sciences), som uddeler priserne, tilføjet en del nye medlemmer i håbet …

Lingoslam 2019: and the winners are….

Lingoslam 2019 er veloverstået. Lingoslam er en international kamp om det bedste/sjoveste/morsomste indlæg om sprog, som finder sted ca. en gang om året på Aarhus Universitet (AU), et af verdens førende centre for sprogforskning. Arrangementet fandt sted den 10. maj i Kommabar og var velbesøgt.

De ti deltagere i 2019 kom fra Danmark, men også fra Storbritannien, Østrig og selv en fra det store Down Under. Der var syv udmærkede indlæg, som blev fremført at deltagere, der ikke kun kom fra Lingvistik på AU – også AIAS og Historie var repræsenteret. (Sprogfagene fra AAU, SDU eller KU tør klart ikke deltage. Næste gang bliver de igen inviteret, dog.)

Hvem deltog så den 10. maj 2019?

Johan Keller & Freja Zierau​ 

Træning i andetsprogslyde – en udforskning af forbindelsen mellem udtale og opfattelse af sproglyde

perceptionproduktionperception

Når vi danskere taler engelsk, kan de fleste af os høre, at vores udtale afviger fra dem, der taler engelsk som modersmål. Og det kan de selvsamme modersmålstalere også høre på os, selvom vi ofte bliver lovprist for vores beherskelse af sproget. Fænomenet hedder fremmedartet accent, og hvad der ligger til grund for det, er et centralt spørgsmål i talevidenskaben. En måde at udforske det på er gennem fonetisk træning, hvor forsøgspersoner trænes i at høre og kategorisere en række andetsprogslyde, som de normalt har svært ved at opfatte korrekt. Derefter undersøges det, hvorvidt træningen har påvirket forsøgspersonernes udtale. Mit ph.d.-projekt handler om, hvordan forskellige slags træningsprocedurer påvirker henholdsvis udtalen og opfattelsen af andetsprogslyde, med det formål at belyse, hvordan …