Sociolingvistik

Denne nationalsang skal være Europas internationalsang

Af
dd 29

Den ældste nationalhymne i Europa: lingvistisk analyse afslører forfatterens identitet 440 år efter dennes død.

I Nederlandene hedder nationalhymnen ”Wilhelmus”. Man siger nogle gange at det er verdens ældste nationalsang, men det viser sig at Japans nationalsang er ældre. Men Wilhelmus er vel den ældste i Europa, og i hvert fald den ældste nationalsang i verden hvor der er både en melodi og en tekst er fra 1500-tallet. Men man har aldrig vidst med sikkerhed hvem har skrevet den. Og nu har computerlingvister fundet et overraskende svar.

Først noget om nationalsange generelt. Jeg hader dem. Teksten og musik er bombastiske, nationalistiske jo næsten fascistiske og forfærdelige. Jeg ejer en CD med verdens nationalsange som jeg har hørt mange gange, … ↪

Frem med tiden!

Af
Back to the Future film series logo e1538931300776

Bevæger tid sig op, ned, frem eller tilbage? Bevæger vi os igennem tiden, eller bevæger tiden sig igennem os? Alle disse oplevelser af tid er uspecificerede i vores møde med verden, men de er specificerede i de sprog, vi taler. I et sociolingvistisk studie af 163 dansktalendes brug af tidsmetaforen ”frem” har jeg undersøgt, hvordan dansktalende opfatter tid.

Først et blik ud i verden

Et abstrakt begreb som tid kan forstås på mange forskellige måder. Ifølge Lakoff og Johnson bruger vi sproglige metaforer til at forstå abstrakte begreber som fx tid. Lige præcis tid sprogliggøres ofte ved hjælp af rumlige metaforer, som kan give os en idé om, hvordan tid opfattes på tværs af sprog og kulturer. På engelsk siger … ↪

Danske politikere forstår ikke noget om at lære dansk

Af
castle 688150 1920

På bloggen http://milfje.blogspot.com, hvor indlægget oprindeligt blev udgivet, foretrækker de at holde sig væk fra politik, for når du først starter med det, eskalerer det hurtigt, og så handler det ikke længere om sprog. Ikke desto mindre vil jeg i dag gøre opmærksom på et stykke politik og til den nedenstående liste, som jeg stødte på på Twitter:

Hvad vil de danske socialdemokrater?

– Danskere kommer først og de er ikke racistiske hvis de er bekymrede over migration.

– Den danske identitet må ikke komme under pres.

– Migranter skal være forpligtede til at integrere sig og være loyale over for det danske samfund.

– Der er 22 områder, der er opført på en ghetto-liste, der skal opfylde visse

… ↪

O-nsdag eller å-nsdag? Sproget afslører socialklasse

Af
640px Pyramid of Capitalist System

I anledning af Arbejdernes Internationale Kampdag bringer vi et indlæg om sprog i klassesamfundet. 

Labovs klassiske studie

I 1966 udgav William Labov artiklen ’The social stratification of English in New York City’, der blev starten på sociolingvistikken. I dette studie undersøgte han, hvordan udtalevarianter i New York korrelerede med sociale variabler som klassetilhørsforhold.

Labovs studie var enkelt og elegant: Gå ind i et stormagasin og spørg efter en vare, der er på fjerde etage.

Labov: Where can I find lamps?

Medarbejder: Fourth floor

Labov: Excuse me?

Medarbejder: F-o-u-r-t-h floor

Og så gik Labov om bag en reol og noterede hvordan medarbejderen udtalte r-lyden i fourth og floor.

Inspireret af 1960’ernes fornyede fokus på socialklasser udvalgte Labov tre forskellige stormagasiner til … ↪

Må man sige “neger”?

Af
black

Gang på gang dukker diskussionen op: Må man sige neger? De højtuddannede ruller det etymologiske argument frem, altså argumentet, der bygger på ordets oprindelse:

Neger stammer oprindeligt fra det latinske adjektiv niger med betydningen ‘sort’. På dansk har vi, ifølge Den Danske Ordbog, lånt ordet (via tysk/fransk) fra det spanske/portugisiske ord negro med betydningen ‘sort’ eller ‘sort person’. Argumentet lyder altså, at neger i virkeligheden bare betyder ‘sort’ og derfor er fuldstændig objektivt, ikke kan fornærme nogen og faktisk er det samme som at sige sort.

Jeg vil dog gerne problematisere præmissen for dette argument. Kan man sige, at et ord betyder det samme, som det gjorde på et andet sprog for nogle tusinde år siden?

Vi kan … ↪

С*ка, бл*ть! Det er blevet forbudt at ’bande’ i Rusland – igen

Af
Picture1

I anledningen af det russiske valg bringer vi to artikler om sprog i Rusland – den ene om enorm sproglig diversitet, den anden om absurd sproglig censur. 

I 2014 trådte en lov i kraft i Rusland, der forbyder brugen af mat – anstødelige eller vulgære ord – ved offentlig optræden (fx i film, i teater og ved koncerter). Begrundelsen var, at brugen af ”ucensurerede ord” bryder med sprogets normer. Men hvem definerer egentlig normerne – og er sproget noget, der kan tæmmes?

Ordet mat kommer af det russiske ord for mor, matj, og når det bruges til at beskrive anstødelige ord, er det fordi fornærmelser mod mødre er noget af det værste, man kan forestille sig. Tænk bare på … ↪