Truer låneord det russiske sprog?

russisk dansk erhvervsordbog ny 1 scaled

I anledningen af FNs officielle sprogfejringsdag for russisk d. 6. juni bringer Lingoblog i dag et indlæg om låneord i russisk. Truer låneord det russiske sprog, som nogen siger? Hvilke låneord findes i russisk? Og hvad er låneordenes historie?

Den russiske historie er fuld af eksempler på berømtheder, der roser det russiske sprog. ”At det russiske sprog er et af de rigeste sprog i verden, er der ingen tvivl om”, skrev V.G. Belinskij, en berømt litterær kritiker fra 1800-tallet. Den store russiske digter, forfatter og dramatiker A.S. Pusjkin, der betragtes som grundlæggeren af det moderne russiske sprog, og hvis fødselsdag russerne fejrer hver d. 6. juni, fremhævede gentagne gange sit modersmåls ekstraordinære udtryksevne og harmoni. I dag er …

Når sprog bliver til vold

Anmærkning 2020 06 01 163929

Kan sprog skade? Kan en sproghandling være en voldshandling? Det er nogle vigtige spørgsmål – især i tider, hvor argumenter om retten til at ytre sig bliver brugt til at legalisere hadtale. Her tænker jeg særligt på personer som Rasmus Paludan (fremover RP), der med ytringsfriheden i hånden udtaler sig meget negativt om f.eks. muslimer. Det er altid interessant at udvide sin lingvistiske horisont, så i dette indlæg vil jeg forsøge at belyse hadtale og sproglig vold ud fra nogle affektteoretiske og filosofiske perspektiver.

Skadende tale

For at forstå, hvorfor sprog kan være vold, kan vi tage udgangspunkt i retorikprofessor Judith Butlers teori om skadende tale. I Excitable Speech (1997) beskriver hun, hvordan sprog kan handle og påføre skade. Her …

Ny krone og uhyrlige hjemmeskolebørn 

I anledningen af, at dagen i dag er FNs officielle sprogfejringsdag for kinesisk, bringer Lingoblog et indlæg om det/de kinesiske sprog, kinesisks voksende betydning i verden og de sproglige nyopfindelser, der opstår i Kina relation til det-der-alle-taler-om.

640px 2019 nCoV CDC 23311

Set i et elektronisk mikroskop prydes overfladen af pigge, hvilket giver udseendet af en krone, der omgiver virusset. I oprindelseslandet er det officielle navn 新型冠状病毒 (xīnxíng guānzhuàng bìngdú). Lange navne forkorter man typisk, så de seks tegn bliver typisk reduceret til 新冠病毒 (xīnguān bìngdú), eller endnu kortere: 新冠 (xīnguān) – direkte oversat: ny krone.

新型 (xīnxíng) – ‘ny type’

冠状 (guānzhuàng) — ‘kroneformet’

病毒 (bìngdú) – ‘virus’

Fra vores hjemmeisolation mindes vi dagligt om, at Kina

Er Oscar’erne ikke længere #SoEnglish?

223a23e005373294e9a6976fa6a54880

I 2015 begyndte hashtagget #OscarsSoWhite at florere på Twitter. Mange havde efterhånden fået nok af Oscar’erne; den begivenhed hvert forår, hvor rige, elegante og altovervejende hvide mænd og kvinder (men mest mænd) samles for at fortælle hinanden, hvor fremragende de alle sammen er. Man kan diskutere hvor meget der er sket på den front; i 2016 var alle 20 mænd og kvinder nominerede i skuespillerkategorierne hvide. Året efter, da kritikken var på sit højeste, var kun 13 af 20 hvide. I år, hvor kritikken efterhånden er faldet lidt ned, var der igen 18 ud af 19 hvide i skuespillerkategorierne. Til gengæld har AMPAS (Academy of Motion Picture Arts and Sciences), som uddeler priserne, tilføjet en del nye medlemmer i håbet …

Om lingvistikkens kolonialistiske magtudøvelse

En central disciplin indenfor lingvistikken er sprogbeskrivelser, som i mange tilfælde udarbejdes af en hvid, vestlig forsker, der har lavet feltarbejde på et sprog, der ikke tales i Vesten. Det er ingen hemmelighed, at denne tradition har sit udspring dels i europæisk kolonisering og dels i kristent missionærarbejde. Mange sprogbeskrivelser er således udarbejdet gennem ønsket om at beskrive og kortlægge de kulturer og landområder, europæerne koloniserede; og sprogbeskrivelser har desuden fungeret som grundlag for bibeloversættelser i forbindelse med kristent missionærarbejde. Meget moderne lingvistik bygger på arbejdet fra denne tradition, men til trods for dette har lingvistikken som videnskabelig disciplin ikke konfronteret sin koloniale fortid eller sin rolle i produktionen af racisme, som antropologien f.eks. har gjort. Denne manglende stillingtagen kan …

Året der gik i sproglig optik

fyrværk

Nytårstaler, nytårsforsætter og tanker om fortid og fremtid er over alt i disse dage, også her på Lingoblog. Her deler tidligere formand for Modersmål-Selskabet, Jørgen Christian Wind Nielsen, sine refleksioner over sprogets 2019. Lingoblog ønsker alle læsere et rigtig godt nytår!

Grøn energi driver kunstig intelligens

Årets sproglige højdepunkt var den politiske erkendelse af at den vedvarende energi, der driver kunstig intelligens og maskinlæring, er ord. Vil vi have mere digitalisering, mere automatisering, flere robotter og chatbotter på dansk, skal maskinerne fodres med ord. Gode danske ord.

De terminologi- og begrebssystemer, vi blev undervist i på 1970’ernes handelshøjskole, er i dag bæredygtigt brændstof i kunstig intelligens, og termer bliver i dag brugt flittigt i forbindelse med søgemaskineoptimering, SEO. Erkendelsen blev …

ECML og Den Europæiske Sprogdag d. 26. september 2019

b4

Vi lever i en tid, som er præget af globaliseringen. Kendskabet til fremmedsprog er ikke blot blevet en nødvendig betingelse i et beskæftigelsesmæssigt henseende, men mere generelt udgør den en vigtig forudsætning for at kunne begå sig på kompetent vis i det moderne samfund. Det Europæiske Center for Moderne Sprog under Europarådet (ECML) har indlæring og undervisning af fremmedsprog som omdrejningspunkt for dets aktiviteter, og helt konkret er det centrets vision at bidrage til:

”Et Europa der forpligter sig til den sproglige og kulturelle mangfoldighed, som anerkender og støtter den nøglerolle som kvalitet i sproguddannelsen spiller for at favorisere den interkulturelle dialog, det demokratiske statsborgerskab og det sociale sammenhold” (Oversat fra citatet på www.ecml.at)

Det Europæiske Center