I dag er det den 23. september, og det betyder, at det er den internationale dag for tegnsprog, udråbt som sådan af FN. I år ledte Lingoblog forgæves efter en ekspert i internationalt tegnsprog til at fejre dette med os. Peter Bakker bidrager med et indlæg om et særligt tegnsprog: irsk tegnsprog, det eneste tegnsprog for døve, der har en såkaldt genderlect.
Irsk tegnsprog udviklede sig på skoler for døve piger og drenge i 1800-tallet. Det er dokumenteret, at der også fandtes tegnsprog i Irland før den tid, men de var sandsynligvis ret forskellige på tværs af landet. Da irske døve ikke længere blev holdt hjemme, men blev samlet i skoler for døve, blev drengenes og pigernes tegnsprog homogeniseret. Faktisk opstod to stabile tegnsprog, i dette tilfælde ét på hver skole.
Historien om de tegnsprog, der udviklede sig omkring de to døveskoler i Irland, er speciel. I dag er der et samlet tegnsprog i Irland, men der er stadig et par tegn, der kun bruges af kvinder. Disse er et levn fra den tidligere situation, hvor to forskellige tegnsprog sameksisterede på to forskellige skoler, et tegnsprog for drenge og et for piger. Dette fænomen, hvor mænd og kvinder kategorisk bruger forskellige ord/tegn, partikler osv., kaldes en genderlect (kønslekt?). Udtrykket genderlect bruges undertiden også om statistiske forskelle mellem køn, som f.eks. at kvinder bruger mere standardiserede sprogformer eller flere termer for farver. Men i den betydning, der bruges her, er forskellene systematiske og kategoriske. Kvinder taler sådan, og mænd taler sådan. Det er selvfølgelig ikke umuligt for kvinder at bruge mænds former eller omvendt. Men hvis de forkerte former bruges, kan andre føle sig tilbøjelige til at kommentere det, som et brud på en regel. Eller det fortolkes som et middel til at signalere et specifikt budskab, for eksempel magt eller en bestemt seksuel orientering.
Fænomenet genderlect er ikke almindeligt i verden. De findes mest i Amerika, og de er næsten fuldstændig fraværende i Afrika og blandt de oprindelige befolkninger i Australien. Der er over hundrede kendte tilfælde på kloden, men det er stadig et sjældent fænomen, når man husker på, at der er over 7.000 sprog. Irsk tegnsprog er det eneste kendte tegnsprog med en genderlect. Hvordan kunne dette ske?
Lad os først give et par eksempler. Her er nogle billeder, som vi citerer fra en artikel af Barbara LeMaster i Visual Anthropology Review. Tegnene for ‘nat’, ‘brug’ og ‘mus’ er tydeligvis meget forskellige, som du kan se.
Hvad skete der? I Irland var der separate skoler for døve drenge og piger. Det var selvfølgelig ikke ualmindeligt i verden. Mange lande havde separate skoler for drenge og piger, måske især katolske lande som Irland. En separat pigeskole blev oprettet i Dublin i 1846, og den fungerede sådan indtil 1946. En skole for døve drenge fulgte i 1857, og den fortsatte sin eksistens indtil 1959. Skolerne lå kun få kilometer fra hinanden, men det betød ikke, at drengene og pigerne interagerede regelmæssigt med hinanden. Begge skoler var kostskoler. Andre steder i Irland var der også kønsopdelte skoler for ikke-døve, men engelsktalende drenge og piger (og dem, der talte irsk) ville have interageret med søskende af det andet køn i hjemmet, i sociale aktiviteter og mange andre lejligheder, hvor de talte præeksisterende sprog. Det er velkendt, at døve børn ofte er de eneste i en familie, undtagen når der er en arvelig hørenedsættelse, der spiller ind. Det anslås, at 90 % af døve børn er født i familier med hørende forældre. Disse døve børn kan udvikle hjemmetegnsprog, og et fuldt udviklet tegnsprog tilegnes på institutioner som skoler og børnehaver. Irske døve udviklede tegnsprog på skolerne, uafhængigt af hinanden, i 1800-tallet. Der fandtes få sociale aktiviteter, der muliggjorde kontakt med børn af det modsatte køn i skolealderen. De dominikanske søstre, der startede pigeskolen, introducerede en række tegn fra fransk tegnsprog, som de havde lært i Frankrig under et særligt ophold, der havde til formål at blive fortrolig med et tegnsprog. Da drengeskolerne blev etableret, udviklede et nyt uafhængigt tegnsprog sig. Begge disse tegnsprog var påvirket af (udokumenterede) ældre former af et eller flere irske tegnsprog. Tegnsprogene var angiveligt så forskellige, at drengene og pigerne ikke kunne forstå hinanden. Det er tydeligt, at, da de mødtes som voksne, og da kvinder og mænd giftede sig med hinanden, lærte de at forstå hinandens tegnsprog. Mænd hævdede ofte at kende de kvindelige tegn, og deres passive viden var faktisk god, men de virkede ret dårlige til at frembringe dem, når de blev bedt om det.
En sådan situation med stort set separat socialisering af kønnene, hvor et nyt sprog måtte udvikles, er naturligvis ret sjælden, men i en sådan situation er resultatet ikke overraskende. I de seneste årtier har situationen ændret sig, idet kvinderne har overtaget mændenes tegn, og det var de mandlige tegn, der blev videregivet til de yngre generationer.
I mange tilfælde ville tegn med nogenlunde samme betydning have vidt forskellige former. Men det modsatte var også tilfældet: der var tegn, der var ens for mænd og kvinder, men betydningerne var forskellige. For eksempel var det kvindelige tegn for ‘soldat’ og det mandlige tegn for ‘søster’ det samme. Det siges, at tegnsprog blev brugt af alle i disse skoler for døve, hvilket ikke var almindeligt i den periode, og dette førte til ret faste former af begge varianter. De hørende lærere brugte også tegnsprog sammen, hvilket gav et meget godt miljø for konsolidering og overførsel af de to tegnsprog.
I 1977 slog en gruppe døve kvinder og mænd sig sammen for at producere en ordbog over irsk tegnsprog. En udfordring var naturligvis eksistensen af kvindelige og mandlige tegn. I næsten alle tilfælde af forskellige tegn blev det kvindelige tegn betragtet som grimt eller mindre godt end den mandlige version. I stedet for at genkende begge versioner blev variationen elimineret, ofte til fordel for det mandlige tegn.
Alt dette har ført til en mindsket brug af de kvindelige tegn, nu begrænset til et par tegn, der bruges i samtaler udelukkende mellem kvinder. Der har dog været forsøg fra unge tegnsprogsbrugere på at genaktivere genderlecten. De kvindelige tegn blev indtil for et par årtier siden stadig nogle gange brugt i samtaler mellem kvinder, men sandsynligvis er dette sjældne fænomen med en tegnsprogs-genderlect nu forsvundet fra Irland og fra planeten.
Hvis du vil vide mere:
LeMaster, Barbara. 1999-2000. Reappropriation of gendered Irish Sign Language in one family. Visual Anthropology Review 15(2): 69–83.
Coverfoto: Colourbox.dk, modificeret.
Peter Bakker blev engang en del af en familie, hvor tegnsprog blev brugt af flere familiemedlemmer. Han fulgte kurser i nederlandsk tegnsprog, som han tilegnede sig på et grundlæggende niveau. Indtil for nogle år siden organiserede han sommerkurser i døvestudier på tegnsprog på universitetet. Han arbejder som lingvist på Aarhus Universitet. Han anmelder nogle gange bøger om indfødt amerikansk tegnsprog. Hans grammatiske skitse af dette sprog er langt fra færdig.
Teanga Chomharthaíochta na hÉireann: genesis of a gendered Irish sign language 
Det Tegner Godt! Myter om tegnsprog 
Tegnsprog: Visuelle, men usynlige sprog 
Dansk tegnsprog – en ultrakort oversigt over dets historie 
[bam], [bo] og andre lydbeskrivende mundbevægelser i dansk tegnsprog 
Et indblik i Afdeling for Dansk Tegnsprog