Dette er en oversættelse af Sergio Rojos indlæg. Læs indlægget på engelsk her.
Der er en god chance for, at ordet poles (eller skal jeg sige pøules?) var det første du tænkte på. Den danske politiker Villy Søvndals tale ved FNs klimakonference i København i 2009 blev øjeblikkeligt en meme pga. den måde, han talte engelsk på: med en (stærk?) dansk accent.
At folk bliver dømt (typisk negativt) som følge af den accent de taler med er ikke et ualmindeligt fænomen. Tværtimod, faktisk. Lignende historier findes andre steder. I 2016 modtog Angela Rayner (UK Shadow Education Secretary) grove e-mails efter en optræden på Channel 4, fordi hun talte med sin modersmålsaccent fra Nordengland. Tjek The Accentism Project for at læse lignende historier.
I Danmark har danske medier rapporteret, hvordan en persons accent ikke er den eneste måde at blive dømt på. Danskere med “udenlandske” navne ændrer deres navne for at øge chancerne for at få et job eller klare sig bedre i deres telemarketingjob.
Overraskende nok har der ikke været megen forskning i, hvordan/hvornår disse sproglige holdninger bliver lært. Derfor besluttede jeg mig for at undersøge dette og skrive en bog om emnet, mit ph.d.-projekt. Mit fokus var på én specifik type holdninger: accentstereotyper. Disse er sammenhænge mellem den accent, nogen bruger, og bedømmelse af denne persons kognitive færdigheder, personlighedstræk, sociale status osv. For eksempel vurderes folk, der taler standard britisk engelsk som mere intelligente og mere egnede som advokater end en person, der taler med en urbansk Londonaccent. I et dansk miljø betragtes folk der taler den klassiske københavneraccent som mere intelligente.
Mit projekt fokuserede på en række emner.
- Former sproglig mangfoldighed i et barns miljø, hvordan eller hvornår de udvikler accentstereotyper?
- Udvikler børn stereotyper over for L2-accenter i en tidligere alder end overfor L1-accenter? L1-accenter er accenter, der er et resultat af tilegnelse af et førstesprog. En person der er født og opvokset i Melbourne vil sandsynligvis tale engelsk på en anden måde end en person der er født og opvokset i Texas. L2-accenter er accenter, der er et resultat af tilegnelse af et andetsprog. Forestil dig en person der taler engelsk med en fransk accent, fordi vedkommende er etsproget og har fransk som modersmål.
- Er der en sammenhæng mellem udviklingen af accentstereotyper og evnen til at kategorisere accenter?
- Er der en sammenhæng mellem udviklingen af accentstereotyper og evnen til at forstå accenter?
For at besvare disse spørgsmål indsamlede jeg data i to engelske byer: Plymouth (Sydvestengland) og London. Deltagerne var mellem 7 og 11 år gamle, de kom fra familier med lignende socioøkonomisk status og havde lignende receptive ordforrådsevner, dvs. de havde forståelse for et tilsvarende antal engelske ord. Det er vigtigt at bemærke, at børn fra Plymouth havde været udsat for mindre sproglig mangfoldighed end børn fra London (som forventet).
Børnene lyttede til optagelser af folk, der talte med accenter. Disse optagelser kaldes stimuli. Stimulien indeholdt accenter fra Plymouth, London (Multikulturelt londonengelsk, MLE), Standard Southern British English (SSBE), engelsk med fransk accent og engelsk med kinesisk accent. Den eksperimentelle session indeholdt fem opgaver:
- Én for at undersøge, hvor godt børn forstod forskellige accenter.
- Én for at vide, om børnene kunne skelne mellem og gruppere talere med forskellige accenter.
- Én for at undersøge, hvordan børn vurderer folk der taler med forskellige accenter (f.eks. hvor klog tror du, denne person er?).
- En test til (indirekte) at måle deltagernes sproglige udvikling.
- En undersøgelse for at indhente demografiske oplysninger.
Resultaterne kan organiseres efter opgave. I den første opgave ser det ud til, at jo ældre børnene bliver, jo bedre bliver de til at forstå accenter (se figur 1). Denne udvikling er ens på tværs af byer. Den største forskel mellem London og Plymouth er, hvordan accenter rangeres på tværs af steder: Engelsk med fransk accent scorede bedre i London.
I den anden opgave finder vi større forskelle (se figur 2). Børn fra Plymouth blev bedre med alderen til at gruppere talere baseret på deres accent. I modsætning hertil var børn fra London lige gode til denne opgave uanset alder. Interessant nok klarede yngre børn fra London sig bedre end yngre børn fra Plymouth. I modsætning hertil varierede resultaterne for ældre deltagere ikke på tværs af stederne. Alderen, hvor børn i Plymouth “indhentede” deres jævnaldrende i London, er 9,5 år.
Den tredje opgave var en såkaldt verbal-guise-test: de hører en stemme og skal vurdere personen bag stemmen, hvilket naturligvis udelukkende er baseret på deres accenter. Denne opgave gav bemærkelsesværdige resultater for to spørgsmål: SMART og HARDWORKING (se hhv. figur 3 og 4). Børnene vurderede, om talerne (som de ikke kunne se) var smart eller hardworking på en skala. Deres mønstre var ens, så de kommenteres på samlet.
- I Plymouth vurderede børn mellem 7 og 9,5 år ikke talere forskelligt. Fra 9,5-årsalderen begyndte de dog at vurdere engelsk med fransk accent, SSBE og engelsk med kinesisk accent højere end MLE og Plymouth-accenten.
- I London viser børn allerede tegn på accentstereotyper i en alder af 7 år. Yngre deltagere vurderede SSBE og Plymouth-accenten højest, mens de accenter, som ældre deltagere vurderede højest, var SSBE og engelsk med fransk og kinesisk accent.
Disse resultater giver os mulighed for at svare på ovenstående spørgsmål.
- Eksponering af sproglig mangfoldighed ser ud til at have en effekt, når børn udvikler accentstereotyper, da børn fra London vurderer accenter forskelligt i en tidligere alder end børn fra Plymouth.
- Børn fra begge byer ser ikke ud til at udvikle stereotyper over for L2-accenter tidligere end over for L1-accenter.
- At være i stand til at kategorisere accenter er på en eller anden måde relevant for at kunne have stereotyper over for dem. Yngre børn fra London er bedre til opgaven end yngre børn fra Plymouth. Desuden viser børn fra London tegn på accentstereotyper i en tidligere alder. Det er vigtigt at bemærke, at den alder, hvor børn fra Plymouth begynder at vise accentstereotyper, er den samme alder, hvor deres kategoriseringsresultater matcher dem fra børn fra London: 9,5 år.
- Der ser ikke ud til at være nogen sammenhæng mellem evnen til at forstå accenter og udviklingen af stereotyper over for dem.
Afslutningsvist synes udviklingen af accentstereotyper ikke at være en universel proces. Børn, der lærer det samme modersmål i det samme land, viser forskellige udviklingsforløb. Dette fremhæver vigtigheden af sociokulturelle og kognitive faktorer i (socio)lingvistisk udvikling.
Hvis du vil læse mere om emnet, kan du finde hele afhandlingen her.
Sergio Rojo er ph.d.-studerende ved Lunds Universitet. Han tog en kandidatgrad i Almen Lingvistik fra Aarhus Universitet, hvor han fokuserede på typologiske sammenligninger af syntaktiske roller, før han gik videre til udviklingssociolingvistik. Han har også arbejdet på projekter om tidlig symbolsk kommunikation og kognition hos mennesker med personalet på Cognitive Science på AU. Han forsvarede sin doktorafhandling den 27. september i Lund (Sverige).
