LANGUAGE QUIZ ABOUT English newspaper headlines. Deadline: May 30, 2022, 8.30 AM

Denne uges quiz (gentaget): ordspil I avisoverskrifter

Vi havde dem én gang før: Guardians mest finurlige avisoverskrifter. Her har vi otte fra denne måned. Hvad er det særlige ved disse overskrifter?

The Guardian er en britisk og international avis, der ikke har en betalingsmur. Derfor betaler din quizmaster dem et beløb hver måned, og bidrager dermed til faktuel journalistik og imod fake news. Overvej venligst at følge dette eksempel og støt uafhængig journalistik.

Nu til quizzen, inspireret af brevet sendt til quizmasteren og andre støtter hver uge.

The Guardian giver en præmie til den mest fantastiske overskrift hver måned. Herunder findes otte af dem, alle sammen nomineret i 2022. Spørgsmålet er: Hvad er genialt, fra et sprogligt synspunkt, i hver af dem (tænk f.eks. på intertekstualitet, skjulte citater, ordspil, tværlingvistiske referencer)? Vi trækker et navn blandt dem, der siger noget om mindst fire af dem (i nogle tilfælde kan du vel finde artiklen selve).

  1. An honest crust? Craft bakers rise up against ‘sourfaux’ bread
  2. Dentists would not treat my toothache – now my health has been wrecked for ever
  3. Understanding Vladimir Putin, the man who fooled the world
  4. Like a dog with a bean … vegan diets found to aid canine health
  5. Plumber with great set of pipes to get the Hollywood treatment
  6. Forget microplastics: we may have a much smaller problem
  7. Going under: energy price rises leave UK pools in deep trouble
  8. Pots of gold: the world’s most expensive house plants

Send dit svar senest mandag den 30. Maj 2022,  kl. 8.30, dansk tid. til quiz@lingoblog.dk. Og vind en eller flere flotte præmier! Især bøger om sprog og lingvistik! Eller dvd’er. Eller T-shirts. Du kan vælge emnet!

This week’s quiz (repeated): puns and tricks in English newspaper headlines

We had them one time before: Guardian winning headlines. Here we have eight from last month. What is the special thing about these headlines?

The Guardian is a British and international newspaper that does not have a paywall. That is why your quizmaster pays them an amount each month, and thus contributes to factual journalism and against fake news. Please consider following this example and support independent journalism. Now for the quiz, inspired by the letter sent to contributors like the quizmaster every week.

The Guardian gives a prize to the most superb headline each month. These are eight of them, nominated in 2022. What is ingenious, from a linguistic point of view, in each of them (e.g. intertextuality, hidden quotes, puns, interlinguistic references)? We draw a name among those who say something about at least four of them (in some cases you may want to go to the article by clicking on it).

  1. An honest crust? Craft bakers rise up against ‘sourfaux’ bread
  2. Dentists would not treat my toothache – now my health has been wrecked for ever
  3. Understanding Vladimir Putin, the man who fooled the world
  4. Like a dog with a bean … vegan diets found to aid canine health
  5. Plumber with great set of pipes to get the Hollywood treatment
  6. Forget microplastics: we may have a much smaller problem
  7. Going under: energy price rises leave UK pools in deep trouble
  8. Pots of gold: the world’s most expensive house plants

Send your answer no later than Monday May 30 at 8.30 A.M. (Denmark time) to quiz@lingoblog.dk. And win one or more great prizes! Especially books on language and linguistics! Or DVDs. Or T-shirts. You can choose the topic!

Sidste uges quiz: og vindere er….

Sidste uge havde vi nogle eksempler af fejloversættelser i Google Translate som involverede sprogene dansk, nederlandsk og ukrainsk. Dansk ”synke” blev til et ukrainsk verbum  med en anden betydning (1);  nederlandsk ”traan” (tåre) oversættes til et ukrainsk verbum ’at rive’ (2), dansk ”bøde” blev til et ukrainsk ord tillægsord som betyder ’god’ (3), dansk ”bogstav” blev til et ukrainsk ord der betyder ’brev’ (4), det danske ord ”ret” oversættes til nederlandsk ’en tallerken’ (5) et ukrainsk ord oversættes til dansk som ’ret’ og til nederlandsk som ’til højre’ (6), et ukrainsk verbum som betyder ’at lyve’ oversættes til dans som ’at ligge’ (7), og et nederlandsk navnord ”bestrijding” oversættes til dansk som et verbum ’bekæmpe’ (8).

            Fælles til dem alle var, at fejlene opstod fordi disse ord oversættes via engelsk, og de engelske ord har flere betydninger: sink (1) tear/to tear (2), a fine/fine (3), letter/letter (4), plate/dish (5), right (6), to lie (7), combat (8). Joar uden Efternavn og Laura J. Petersen teamede op og de kom med den vindende løsning. Til lykke! Her er deres løsning:

Kære quizmaster

Vi er to der har allieret os i besvarelsen af ugens quiz, da vi har vi henholdsvis nederlandsk og dansk som modersmål.

I forhold til Google Translates evne til at oversætte mellem ukrainsk, nederlandsk og dansk, er det altoverskyggende problem at der mellem to givne sprog oversættes via engelsk. Dette kan man læse på wikipedia, men det bliver også tydeligt når vi gennemgår de forskellige oversættelser.

1) Denne forskel i oversættelse kan forklares ved at der oversættes gennem det engelske “sink”, som både kan betyde ‘håndvask’ eller ‘at synke’. Når der ikke anden kontekst, kan algoritmen ikke nødvendigvis regne ud hvilken oversættelse der er den mest præcise.

2) Det nederlandske ord “traan” er substantivet “tåre” på dansk, men når der oversættes via engelsk, står man igen med ordet “tear” som både kan være et substantiv eller et verbum og algoritmen har igen valgt den forkerte ordklasse.

3) Igen har vi en oversættelse, som bedst kan forklares ved at der oversættes via engelsk, hvor bøde oversættes til “fine”, som både kan være et substantiv som på dansk, men også et adjektiv, hvilket er den betydning algoritmen har valgt.

4) Denne tog lidt længere tid for os at regne ud, men vores bedste forklaring er at det ukrainske лист nærmere betyder ‘brev’ end ‘bogstav’. Igen er oversættelsen gået via den engelske “letter” som både kan betyde ‘brev’ eller ‘bogstav’.

5) Det nederlandske “een bord” betyder ‘tallerken’ på dansk. Det er på sin vis ikke helt ved af “ret”, men forskellen kan igen forklares ved at oversættelsen er gået via det engelsk “dish”, som har begge betydninger – både “ret” og “tallerken”.

6) Præcist hvad det ukrainske право betyder er ikke klart ud fra disse to oversættelser, men hvad der er klart er at både “rechtsaf” og “ret(tighed)” kan oversættes til det engelske “right” – hvilket også er oversættelsen, hvis man beder Google Translate om at oversætte право til engelsk.

7) брехати er igen et ord med en tvetydighed på engelsk, hvor det oversættes til “lie” – til dansk har algoritmen valgt “ligge”, men hvis man beder om en oversættelse til nederlandsk får man faktisk “leugen” som betyder ‘at lyve’.

8) Her manglede et billede, men vi prøvede selv oversættelsen og fik “bekæmpe”, når vi oversatte “bestrijding” til dansk. Dette forvirrede os begge lidt – indtil vi prøvede at oversætte til engelsk, hvilket gav os “combat”. Som mange andre engelske ord kan det både optræde som et substantiv eller verbum alt efter hvor trykket ligger. Tryk kan imidlertid ikke ses på skrift og da algoritmen ikke har nogen anden kontekst har den ingen mulighed for at vide hvorvidt der er tale om et verbum eller substantiv i den engelske udgave og den må her antages ikke at beholde sin viden om at “bestrijding” er et substantiv på nederlandsk.

I mange af disse tilfælde ville mere kontekst formentlig resultere i en mere præcis oversættelse.

Venlig hilsen

Joar og Laura

Last week’s quiz: and the winner is…

Last week we had some examples of mistranslations in Google Translate which involved the languages ​​Danish, Dutch and Ukrainian. Danish “sink” became a Ukrainian verb with a different meaning (1); Dutch “traan” (tear) is translated into a Ukrainian verb ‘to tear’ (2), Danish “bøde” meaning “a fine” became a Ukrainian word adjective meaning ‘good’ (3), Danish “letter you send” became a Ukrainian word meaning ‘letter of the alphabet’ (4), the Danish word “ret” is translated into Dutch ‘en tallerken’ (5) a Ukrainian word is translated into Danish as ‘ret’ and into Dutch as ‘to the right’ (6), a Ukrainian verb meaning ‘to lie down’ is translated into dance as ‘to tell a lie’ (7), and a Dutch noun “bestrijding” is translated into Danish as a verb ‘bekæmpe’ (8).

Common to them all was that the errors occurred because these words are translated via English, and the English words have several meanings: sink (1) tear / to tear (2), a fine / fine (3), letter / letter (4) , plate or dish (5), right (6), to lie (7), combat (8). Joar without Surname and Laura J. Petersen teamed up and they came up with the winning solution. Congratulations! Here is their solution:

Dear quizmaster

We are two who have allied ourselves in answering this week’s quiz, as we have Dutch and Danish as mother tongues, respectively.

In relation to Google Translates’ ability to translate between Ukrainian, Dutch and Danish, the overriding problem is that two given languages ​​are translated via English. This can be read on wikipedia, but it also becomes clear when we review the various translations.

1) This difference in translation can be explained by translating through the English “sink”, which can mean both ‘sink’ or ‘swallow’ in Danish. When there is no other context, the algorithm can not necessarily figure out which translation is the most accurate.

2) The Dutch word “traan” is the noun “tåre” in Danish, but when translated via English, you are left with the word “tear” which can be both a noun or a verb and the algorithm has again chosen the wrong word class.

3) Again, we have a translation that can best be explained by translating via English, where bøde ‘a fine’ is translated to “fine”, which can be both a noun as in Danish, but also an adjective, which is the meaning the algorithm has chosen.

4) This took a little longer for us to figure out, but our best explanation is that the Ukrainian лист means ‘letter you send’ rather than ‘letter in the alphabet’. Again, the translation has gone via the English “letter” which can mean both.

5) The Dutch “een bord” means ‘plate’ in Danish. It is in a way not quite known by “dish”, but the difference can again be explained by the fact that the translation has gone via the English “dish”, which has both meanings – both “dish” and “plate”.

6) Exactly what the Ukrainian право means is not clear from these two translations, but what is clear is that both “rechtsaf” and “ret (tighed)” can be translated into the English “right” – which is also the translation if Google Translate is asking you to translate право into English.

7) брехати is again a word with an ambiguity in English, where it is translated to “lie” – in Danish the algorithm has chosen “ligge” (lie down), but if you ask for a translation into Dutch you actually get “leugen” [or liegen] which means ‘to lie’, to tell untrue things’.

8) An image was missing here, but we tried the translation ourselves and got to “fight” when we translated “bestrijding” into Danish. This confused us both a bit – until we tried to translate into English, which gave us “combat”. Like many other English words, it can both appear as a noun or verb depending on where the stress is. However, stress cannot be seen in writing and since the algorithm has no other context, it has no possibility of knowing whether it is a verb or noun in the English version and it must be assumed here that it does not retain its knowledge of “combat”. is a noun in Dutch.

In many of these cases, more context would probably result in a more accurate translation.

Sincerely

Joar and Laura

Recent winners/personer der har vundet for nyligt

Laura J. Petersen

Joar uden Efternavn

Gustav Styrbjørn Johannesen

Noel Kåresøn Hansen (AU): Let us have articles betwixt us: Papers in Historical and Comparative Linguistics in Honour of Johanna L. Wood (red. Sten Vikner, Henrik Jørgensen & Elly van Gelderen).

Thomas Widmann (Fyn): Russian as we speak it (af S. Khavronina).

Ida Elmengaard (Jylland): Sproglig tekstanalyse – introduktion til pragmatisk tekstlingvistik (af Ib Ulbæk)

Mette Hess (Sjælland): Ordet fanger! (spil)

Dorthe Hess: Sprogrøgt i Danmark i 1930rne og 1940rne (af Henrik Galberg Jacobsen).

Mette Hess: Dialektforskning i 100 år (red. af Asgerd Gudiksen, Henrik Hovmark, Pia Quist, Jann Scheuer og Iben Stampe Sletten).

Lise Skov Sørensen: Preliminary approaches to language development (af Kim Plunkett). Laura Stampe Danielsen: Acta Linguistica Hafniensia 30.Malene Kastor: Læreren som sproglig vejleder (af Martin Jørgensen & Ole Pedersen)

Fatemeh Arjand: Relevance: Communication and cognition (af Dan Sperber og Deirdre Wilson).

Mette Hess (Sjælland):  Den sproglige dagsorden (af Jørn Lund).

Maria Fuhlendorff (Aarhus): Håndbog i grønlandsk grammatik (af Estrid Janussen)

Gustav Styrbjørn Johannesen (Aarhus): 60 Sprogminutter (af Erik Hansen og Jørn Lund)

Mette Hess (Sjælland): Overskuelig dansk grammatik og sproglære (af Gunnar Nissen).

Nina Vad Thomsen (Aarhus): Chomsky’s Universal Grammar (af V.J. Cook og Mark Newson)

Mette Hess (Sjælland): Øvebog i dansk for udlændinge (af Merete Biørn og Hanne Hesseldahl).

Andreas Østergaard (Aarhus): An Anglo-Saxon Reader (ed. Alfred J. Wyatt).

David Robertson (USA, Chinook/Salish Land): Colloquial Arabic. The living language of Egypt (T.F. Mitchell).

Laura Stampe Danielsen (Aarhus); Sproget. En introduktion (af Louis Hjelmslev).

Thomas Nielsen (Bramming): Glæden ved grammatik. Udvalgte artikler og afhandlinger (red. af Henrik Galberg Jacobsen og Henrik Jørgensen).

David Robertson (USA); Yoruba. A complete working course (E.C. Rowlands).

Thomas Widmann (Bogense):  Glæden ved grammatik. Udvalgte artikler og afhandlinger (red. Henrik Galberg Jacobsen & Henrik Jørgensen); Kunsten at tale finsk. Et kærligt portræt af Finland (af Gert Lynge Sørensen); Lærebog i moderne græsk (af Sten Ebbesen).

Laura Stampe Danielsen (Aarhus): A grammar of speech (David Brazil).

Signe Rømer Haubjerg (Aarhus): Conditions for second language learning (Bernard Spolsky).