LANGUAGE QUIZ ABOUT a sign and an envelope. Deadline: March 1, 8.30 AM

Ugens quiz: en nedlukningsskilt (gentaget)

Denne uges danske quiz handler om dette skilt på en butik i Aarhus. Det danske er ikke helt korrekt. Hvilke sproglige fænomener (ental eller flertal) kan man observere i skiltet? Der er en anden quiz på engelsk, man kan selvfølgelig svare på begge to.

Resized 20210116 142844

Send dit svar senest den 1 Marts kl. 8.30 til quiz@lingoblog.dk. Og vind en eller flere flotte præmier!  For eksempel, sprogbøger! Du kan selv vælge!

This week’s other quiz: four languages (extended)

Resized 20200616 081103

Your quizmaster received this envelope with words in four languages, which ones? The languages may be extinct in 2021. The quiz in English this week differs from the one in Danish. You can of course answer both.

HINT: it is the same word in all four languages…

Send your answer no later than March 1 at 8.30 A.M. to quiz@lingoblog.dk. And win one or more great prizes! Notably books on languages and linguistics! You can choose!

Sidste uges quiz. And the winner is…….

Det her var quizzen sidste. Spørgsmålet var: Er disse ord kognater eller ej?

1 dansk had og dansk kærlighed?

2 dansk kærlighed “kærlighed” og engelsk care “at sørge for, etc.”?

3 engelsk hate ”had” og romani ker- “at elske”?

4 dansk en scones og skotsk gælisk sgonn “klump”?

5 dansk gade “street” og engelsk gate “port”?

6 engelsk smile ”smil” og engelsk mirror ”spejl”?

7 engelsk porcelain “porcelæn” og engelsk pork “svinekød”?

8 engelsk/dansk Muslim og hebraisk shalom “fred, hilsner”?

9 engelsk like /-like og dansk “lig”?

10 engelsk venom ”gift” og latin Venus ”kærlighedens Gudinde”?

11 engelsk perhaps ”måske” og engelsk happen ”at ske”?

12 engelsk energy ”energi” og engelsk work ”arbejde”?

13 latin homo “mand” og engelsk homosexual ”homoseksuel”?

Suveræn vinder er…

Rasmus Underbjerg Pinnerup. Han kom med meget detaljerede svar, mange fakta også ukendte til jeres quizmaster. Og han opdagede en fejl.

Her følger mit svar på ugens sprogquiz på Lingoblog.dk, der i denne uge drejer sig om at afgøre, hvorvidt en serie ordpar er kognater eller ej:

  • 1 dansk had og dansk kærlighed?

Ikke kognater. Det danske ord had er et germansk arveord, opr. fra urgermansk *hataz el. *hatiz, som igen er fra protoindoeuropæisk (PIE) *kehd- ‘vrede, stærk sindsbevægelse’ – hvorimod ordet kærlighed er dannet med to afledningsmorfemer (hhv. -hed og -lig) til et ord svarende til oldnordisk kærr, som vist i sidste ende er et låneord fra latin cārus, der i sin tur er nedarvet fra PIE *kéhros, en adjektivdannelse til stammen *kéh ‘begære, ønske’. I sidste ende ligner rødderne hinanden, men de er ikke ens.

  • 2 dansk kærlighed “kærlighed” og engelsk care “at sørge for, etc.”?

Heller ikke. Engelsk care er nedarvet fra urgermansk *karōną, som er en verbaldannelse til nominet *karō ‘omsorg, bekymring’, som er nedarvet fra PIE *ǵehr- ‘råbe, skrige’.

  • 3 engelsk hate ”had” og romani ker- “at elske”?

Nej. Så vidt jeg kan se, hedder ‘at elske’ kam- på romani, hvilket må være beslægtet med sanskrit काम kāma- ‘begær, kærlighed’, så de begge nedstammer fra PIE *keh og dermed er delvist kognate med dansk kærlighed – og dermed ikke med engelsk hate

Der findes et ord ker- på romani, der efter mine ordbøger betyder ‘at gøre’ og er beslægtet med sanskrit कर्मन् karman ‘handling’ (indlånt i engelsk som karma) – begge fra PIE *kʷer- – men det er heller ikke beslægtet med engelsk hate.

  • 4 dansk en scones og skotsk gælisk sgonn “klump”?

Tricky! Vores ord scone er jo lånt fra engelsk, hvor det oprindeligt er fra skotsk-engelsk (som i det separate angliske sprog scots, ikke skotsk standardengelsk), så en forbindelse til skotsk-gælisk er foreslået af nogle, men det almindeligste er at antage, at det er et lån fra middelnederlandsk schoonbrot ‘fint brød’ og således ikke kognat med det gæliske ord.

  • 5 dansk gade “street” og engelsk gate “port”?

De er kognater. I betydningen ‘port’ er engelsk gate nedarvet fra urgermansk *gatą ‘åbning, passage’ (som også har givet det danske ord gat ‘kropsåbning hos kat og andre dyr’). Dette urgermanske *gatą er afledt af verbet *getaną ‘opnå, skaffe, finde vej’, hvoraf en anden afledning er *gatwǭ ‘passage, vej’, som blev til oldnordisk gata og dansk gade. Det oldnordiske gata blev endvidere indlånt i engelsk i vikingetiden, hvor det faldt sammen med det nedarvede gate, der således særligt i det nordlige England og Skotland også kan have betydningen ‘vej’.

  • 6 engelsk smile ”smil” og engelsk mirror ”spejl”?

De er beslægtede. Engelsk smile er opr. indlånt fra oldnordisk smíla, som er nedarvet fra urgermansk *smīlijaną, der igen er dannet til PIE *(s)mey- ‘le, være glad’ med såkaldt ‘s-mobile‘. Samme protoindoeuropæiske rod gav med afledningsmorfemet *-ro- det latinske ord mīrus ‘forunderlig’, hvortil dannedes verbet mīror ‘jeg undrer mig’, der gav ophav til oldfransk mirer ‘at se på’ og derigennem blev etymon til engelsk mirror.

  • 7 engelsk porcelain “porcelæn” og engelsk pork “svinekød”?

Også beslægtede. Engelsk porcelain er gennem fransk fra gammelitaliensk porcellana ‘porcelæn; kauri, porcelænssnegl’, der er afledt af porcella ‘lille so, hun-gris’, en diminutivdannelse til porca ‘so’, fem. til porco ‘svin’, der stammer fra latin porcus ‘svin’, som gennem oldfransk blev ophav til engelsk pork.

  • 8 engelsk/dansk Muslim og hebraisk shalom “fred, hilsner”?

Sjov outlier! De er delvist beslægtede, idet de går tilbage til den samme protosemitiske konsonantrod. Ordet ‘muslim’ er fra arabisk مُسْلِم muslim som er et aktivt participium (‘en, der underkaster sig’) af verbet أَسْلَمَ ʾaslama ‘overgive sig, blive muslim’, som er en såkaldt fjerde stamme til roden s-l-m, der danner ord, der har at gøre med fred, sikkerhed, velbefindende og det at overgive sig. Denne rod svarer til protosemitisk *š-l-m, hvorfra også dannedes det protosemitiske navneord *šalām- ‘fred, velbefindende’, som er etymon til såvel arabisk سَلَام salām som hebræisk שָׁלוֹם šalōm, der begge betyder ‘fred, velbefindende’.

  • 9 engelsk like /-like og dansk “lig”?

Beslægtede. Urgermansk *līką betyder ‘legeme’ og er ophav til det danske navneord lig ‘afsjælet legeme’. Det indgik også med præfikset *ga- i et urgermansk bahuvrihi-kompositum *galīkaz ‘med legeme eller form som’, og dette blev i nordgermansk ophav til oldnordisk glíkr, líkr og det danske adjektiv lig ‘mage til, ens med’, medens det i vestgermansk bl.a. blev til oldengelsk ġelīċ, der igen – også under indflydelse af oldnordisk líkr – blev til det moderne engelske adjektiv like og det adjektivdannende morfem -like. Af en upræfigeret form af det urgermanske adjektiv, *līkaz, fås det engelske suffiksmorfem -ly og dansk -lig. Fjernere beslægtet er det engelske verbum like ‘holde af’.

  • 10 engelsk venom ”gift” og latin Venus ”kærlighedens Gudinde”?

De er beslægtede. Engelsk venom er gennem oldfransk indlånt fra latin venēnum ‘lægeurt, gift’ fra protoitalisk *weneznom, nok med betydningen ‘elskovsmiddel’, nedarvet fra en adjektivdannelse a la PIE *wenhesnos til roden *wenh ‘elske, begære’. Til samme rod dannedes i PIE et nomen *wénhos ‘kærlighed’, som blev til protoitalisk *wenos og sidenhen til navnet på den latinske kærlighedsgudinde, Venus.

  • 11 engelsk perhaps ”måske” og engelsk happen ”at ske”?

De er beslægtede. Urgermansk *hampą ‘lykke, held’ nedarves (med assimilation) til oldnordisk happ ‘held, tilfælde’, som indlånes i middelengelsk som hap ’tilfælde’ (jf. fx mishap ‘fejl, ulykke’), der bl.a. indgår i udtrykket per hap ‘ved et tilfælde’, som ved univerbation med et suffigeret adverbielt -s bliver til perhaps, der oprindeligt betød ‘ved tilfælde’ og sidenhen ‘måske’. Verbet happen kan være afledt direkte af middelengelsk hap eller være indlånt fra oldnordisk heppnast ‘lykkes’, der nok igen kan spores tilbage til urgermansk *hampijaną ‘have held med, lykkes, passe til, hænde’, der netop er afledt af *hampą, så ordene er i alle fald beslægtede.

  • 12 engelsk energy ”energi” og engelsk work ”arbejde”?

De er kognater. Engelsk work (og dansk værk) er nedarvet fra urgermansk *werką, som igen er fra PIE *wérǵom ‘arbejde’. Det gav på den anden side ophav til protohellensk *wérgon, som igen blev til oldgræsk ἔργον érgon ‘arbejde’ (det initiale /w/ falder bort på attisk, men findes bevaret i fx dorisk græsk ϝέργον wérgon). Til det græske ord dannes med præfikset ἐν- én- ‘i’ adjektivet ἐνεργός energós ‘arbejdsom, aktiv’ og heraf afledes nominet ἐνέργειᾰ enérgeia ‘arbejdsomhed, aktivitet, vigør’ (hah!), som gennem latin og fransk indlåntes i engelsk som energy.

  • 13 latin homo “mand” og engelsk homosexual ”homoseksuel”?

Ikke kognater. Det latinske homō ‘menneske’ er egentlig en n-stamme, hvilket ses på genitiven hominis. Ordet hedder på gammellatin hemō, hemonis og nedstammer gennem protoitalisk *hemō, *hemones fra PIE *ǵʰm, *ǵʰm̥nés ‘jordling, jordbo, menneske’ – som vi også har en rest af i det danske ord (brud)gom. Ordet er i sig selv en afledning af ordet *dʰéǵʰōm ‘jord’.
Ordet homosexual er derimod en nydannelse, dannet i tysk af den østrig-ungarske journalist og menneskerettighedsforkæmper Karl-Maria Kertbeny i 1869, på basis af det græske ὁμός homós ‘samme, fælles’ og det latinske sexuālis ‘som vedrører køn, sex’. Det græske ὁμός er nedarvet fra PIE *somHós ‘samme, lig’, som sandsynligvis er en afledning af *sem- ‘sammen, en’. De to ord er altså ikke beslægtede.

 

Til lykke, Rasmus! Quizmasteren vil bare tilføje at quizzen var inspireret af Etymology Calender 2020: https://etymologycalendar.com. Desværre er der ingen 2021-version på trods af dens succes.

Last week’s quiz. And the winner is….

The winner is Rasmus Underbjerg Pinnerup, who gave detailed answers, discovered a mistake, and his answer is summarised here. Are these words cognates or not?

1 Danish had “hate” and Danish kærlighed “love”?                           NO

2 Danish kærlighed“love” and English care “to care”?             NO

3 English hate and Romani ker- “to love”?                              NO

4 Danish scones “scone” and Scottish Gaelic sgonn “lump”?    YES

5 Danish gade “street” and English gate “gate”?                      YES

6 English smile and English mirror?                                       YES

7 English porcelain “china” and English pork “pig”?                 YES

8 English/Danish Muslim and Hebrew shalom “peace, greetings”? YES

9 English like/-like and Dutch lijk “corpse”?                             YES

10 English venom and English Venus?                                  YES

11 English perhaps and English happen?                               YES

12 English energy and English work?                                     YES

13 Latin homo “man” and English homosexual?                      NO

Congratulations, Rasmus! Rasmus will be contacted for his prize. The quiz master would just add that the quiz was inspired by Etymology Calender 2020: https://etymologycalendar.com. Unfortunately there is no 2021 version, despite its success.

 

Quizzens vindere i 2021. Winners 2021.

Wall of Fame. Æresgalleri.

Sidste år (2020) har vi haft 34 forskellige prisvindere og uddelt 44 præmier. Vi sender præmier over hele verden.

Last year (2020) we gave 44 prizes to 34 different winners. We ship all over the world.

 

This year’s winners thus far/ Vindere i år indtil i dag:

Andreea Mantalina Balas (Greece/Grækenland),

Arnfríð Petra Mamangun (Færøerne)

Sofia Navarro (Aarhus).

Charlotte Olden-Jørgensen (Helsinge) (a CD with Icelandic choir music by Augnkarlakórinn (yes, we also have CDs as prizes)

Rasmus Underbjerg Pinnerup

We may still owe prizes to the following persons from last year, delayed because of Covid-19:

Peter Aagaard Sørensen, Berlin.

Nikita J. Myrting, Aarhus

Anne Leth Sørensen, Odense 

Tine Lykkegaard Nielsen

Jakob Steensig, Aarhus

Susan Bjørn
Jon Lapresa-Serrano
Stephanie Andersen