LANGUAGE QUIZ ABOUT numerals. Deadline: November 30. 8.30 AM

Ugens quiz om numeralier

I verdens numeriske systemer er der mange tal der er baseret på kroppen. Derfor har mange talystemer “fem” eller “ti” som base: en hån, ti fingre. For eksempel begynder engelsk og dansk at tælle igen efter “ti”, to hænder: tretten eller tretten er “tre” og “ti” efter “en leave” og “to leave”. Fingre, hænder, fødder og hele kroppe kan være involveret i talsystemet. Når man ved det, hvilket tal er repræsenteret af denne sætning på et uspecificeret papuansk sprog: “Fire mænd dør, to hænder slutter, en fod ender og fire.”

Send dit svar/dine svar senest MANDAG den 30. November kl. 8.30 til quiz@lingoblog.dk. Og vind en eller flere flotte præmier.

 

This week’s quiz about numerals

In the numeral systems of the world, many are based on the body. That is why many counting systems have “five” or “ten” as a base. For example, English and Danish start counting anew after “ten”, two hands: thirteen or tretten are “three” and “ten”, after “one leave” and “two leave”. Fingers, hands, feet and whole bodies may be involved in the numeral system. Knowing that, which number is represented by this sentence in an unspecified Papuan language: “Four men die, two hands come to an end, one foot ends, and four.”

Send your answer by MONDAY November 30, 8.30 A.M., to quiz@lingoblog.dk. And win one or more great prizes. Linguistic books, for instance. Prizes are sent out worldwide.

 

Sidste uges quiz. Og vinderen er……

Der var en dansk quiz, og en international quiz. Først, den internationale.

 

Sidste uges knuffelcontact quiz.

Spørgsmålet var:

Et nyt ord blev rapporteret at være komme ind i flamsk, d.v.s. i nederlandsk som det tales i

Belgien. Ordet er ”knuffelcontact”. Hvad er en ”knuffelcontact”, og hvordan ville du oversætte

det til engelsk eller dansk?

Vi fik en del svar i retning af: Dansk: ”krammekontakt”, engelsk: ”hugging contact”. Mads har ovenikøbet læst om det i Kristeligt Dagblad. Han skriver:

En “knuffelcontact” er ifølge Kristeligt Dagblad “et ord for den ene person, man nu må kramme i den flamske del af Belgien”. En dansk ækvivalent kunne hedde “krammekontakt”.

https://www.kristeligt-dagblad.dk/bagsiden/hvem-ville-du-vaelge-som-din-knuffelcontact

Men vinderen bliver Andreas Østergaard, som har foreslået en genial oversættelse. Han skriver:

“Knuffelcontact” er et fænomen i Belgien, hvor man kan få lov til at være i fysisk kontakt med og kramme en person uden for ens nærmeste familie på trods af coronarestriktioner.

Man kan endda blive tildelt to, hvis man bor alene!

På dansk ville jeg kalde det en “krammerat”. Så må man selv vælge, om man siger KRAMMErat eller krammeRAT ;)

Men det er uden tvivl rart at kramme (høhø)

Til lykke, Andreas! Du bliver kontaktet omkring præmien.

Last week’s quiz about Danish vowels

We provided a text with many <i>, <u> and <y>, and the question was how many phonemes these three graphemes represented. We received  three answers, all proposing different numbers of phonemes. For example, four, namely /i/ and /e/, both written <i>, and /y/ and /u/ are written as <y> and <u>. Or six, when you also take length into account. Or something along the lines of nine, because these three vowels can also have stød. For more information, see the text in Danish below. The winner is Jakob Steensig, who gave a very detailed phonetic analysis.

 

Sidste uges quiz om danske vokaler.

Det handlede om en tekst med mange <i>, <y> , og spørgsmålet var, hvor mange fonemer de repræsenterede.  Vi fik en del svar, alle med forskellige antal fonemer. Fx fire /i/ og /e/, begge skrevet <i>, og /y/ og /u/ er skrevet som <y> og <u>. Eller seks, når man også tager længde i betragtning. Eller noget i retning af ni, fordi disse tre vokaler kan også have stød.

 

Her er teksten igen:

 

Her er et svar der siger at der er fire fonemer. Andreas Østergaard skriver:

Der er to fonemer blandt de vokaler, der er markeret som ”í” i teksten.

Der er tale om /i/ og /e/, henholdsvis en close front vowel og en close-mid front vowel.

De kontrasterer på dansk, idet der er betydningsforskel på fx “mit” og “midt”.

/i/ ses fx i ordet “tiger” i sætning 6 , mens /e/ ses i ordet “inde” i sætning 2.

”Ý” er kun ét fonem, nemlig /y/, som er den rundede version af /i/, altså en såkaldt close front rounded vowel.

”Ú” optræder også kun som ét fonem, nemlig som /u/, en close back rounded vowel.

 

Mads Lundegaard identificerede seks fonemer /i/, /i:/, /e/ /y/, /y:/ /u/. Han tæller længde med. Han skriver:

Der findes, så vidt jeg kan se, seks fonemer blandt vokalerne markeret <í>, <ý> og <ú>: /i/, /i:/, /e/ (i [2] “inde”*) /y/, /y:/ samt /u/ (i [11] “hurtig” og [14] “ulve”). Hertil kommer desuden stød i de realiserede overfladeformer.*Jeg overvejer, om sekvensen <ind> kan tolkes som /ind/ med realiseringen [enˀ], men jeg ved ikke, om det er for frækt, så dén analyse vil jeg i bedste (værste) lærebogsstil overlade som en øvelse til læseren.Jakob Steensig tager ikke kun længde i betragtning, men også stød, og siger at der er potentielt ni fonemer.

Her er Jakob Steensigs svar på ugens quiz om danske vokaler:

Som jeg hører de markerede bogstaver i ytringerne (i mit hoved da der lader til at være tale om opfundne ytringer), lyder de sådan her:

 

1 [y], [i], [y], [ʏ]

2 [y], [yː], [e̝], [y]

3 [iˀ], [ʏ][1], [iː], [i], [yː]

4-5 [y], [yˀ], [yˀ], [y], [y]

6 [iː], [y], [i], [y], i min afart af dansk udtales tyr og dyr med [yɐ̯ˀ]. Andre har stød på [y].

7 [y], [iˀ], [yː], [yː]

8 [i/ɪ], [y], [yːː], [y], [yˀ], [yː]

9 [iː], [y], [i/ɪ]

10 [yː], [yˀ], [iː]

11 [i/ɪ], [yː], [yː], [ʊ/o̝]

12 [y/ʏ], [i/ɪ/e̝], [iˀ], [yː], [yːː], [iˀ]

13 [y/ʏ], [i], [y], [ʏ], [yːˀ]

14 [y/ʏ], [y], [y], [u/ʊ]

15 [y], [ɪ/e̝], [e̞], [y/ʏ], [yˀ], [æ], [i]

16 [yː], [i/ɪ/e̝], [æ], [yː], [ɑ̘]

17 [yːː], [y], [y], [yː], [y], [yˀ],

 

Jeg har ikke taget stilling til den konkrete realisering af stødet, blot angivet det med [ˀ]. Jeg hører ikke de stødte vokaler som lange.

Der er ikke mange minimale par eller sæt at gøre godt med når vi skal finde ud af hvor mange distinktive fonemer der findes for  <í> og <ý> og <ú>. Så vi må inddrage andre ord, og vi kan starte med at etablere at vi har /i-y-u/, som i tisse[ˈtˢisə] – tysse [ˈtˢysə] – tusse [ˈtˢusə]. Og vi har det samme for de lange: tiger [ˈtˢiːʌ] – tyre [ˈtˢyːʌ] – ture [ˈtˢuːʌ].

Man siger at der er en systematisk skelnen mellem korte og lange, trykstærke vokaler på dansk, men den er svær at etablere ud fra disse data, for det er kun foran nogle alveolære konsonanter at de “høje” vokaler findes i lang og kort udgave: tisse [ˈtˢisə] -Thiese [ˈtˢiːsə], dysse [ˈtysə][2], – dyse [ˈtyːsə], Susse [ˈsusə] – suse [ˈsuːsə].

Den bedste basis for at skelne stødte vokaler fra ikke stødte er i forskellen mellem verber i præsens og nomen agentis-former. To ord i data kan bruges til at vise denne forskel:

nyser [ˈnyˀsʌ] (verbum i præsens) over for det samme ord nomen agentis, det var en ordentlig nyser [ˈnyːsʌ], og ryger [ˈʁyˀʌ] (verbum) – ryger [ˈʁyːʌ] (substantiv) Det samme findes også (omend ikke i data) for <i> og <u>: viser [ˈviˀsʌ] (verbum) – viser [ˈviːsʌ] (substantiv) og – lidt mere søgt måske – suser [ˈsuˀsʌ] (verbum) – suser [ˈsuːsʌ] (substantiv). Den relevante skelnen er altid mellem stødt og lang vokal.

Så langt, så godt: Vi har altså et 3×3-system:

 

fortunge, urundet fortunge, rundet bagtunge, rundet
kort i y u
lang
stødt

 

Men hvad så med de steder hvor grafemerne udtales anderledes, med lavere kvaliteter?

Konkret i data er det – eller kan det være:

tyrkisk [ˈtˢyɐ̯kisk] eller [ˈtˢʏɐ̯kisk] eller måske ligefrem [ˈtˢø̝ɐ̯kisk], det samme med nogle andre ord med <yr>, syrlige, styrmanden. Men ikke i de ord hvor der er stød på <yr> – i mit sprog i hvert fald.

indenə, ˈe̝n:] og ikke [k, ˈkə] kan kun udtales med [e̝], men der er ord med <i> som kan udtales med enten [i] eller [e̝/ɪ]: Britta, lille.

De få ord med <u> udtales ulve [ˈulʋə] eller [ˈʊlʋə] og hurtigt [ˈhʊɐ̯tit] eller [ˈho̝ɐ̯tit].

De ord der skrives med <i> og altid udtales med [e̝], er intet problem for fonemerne. De har selvfølgelig bare /e/ – her er det kun ortografien der er problemet.

/u/ har en tendens til at blive udtalt med en lavere vokal før [ɐ̯]. Det giver dog mening at opretholde et /u/-fonem i (nogle af) disse ord, fordi der stadig findes mennesker som udtaler fx ord og ur forskelligt (med [o̝] over for [u] eller [ʊ]). Så her må vi vel fortælle lørnerne at <u> i disse ord udtales [u], men hvis de insisterer, kan vi fortælle dem at de kan udtales [ʊ] eller [o̝] foran [l] og [ɐ̯].

Dette efterlader os med Britta og lille, som jeg påstår jeg kan finde på at udtale med en [e̝/ɪ]-agtig lyd. Reglen her synes at /i/ kan sænkes foran [l] og efter [ʁ] (i Britta er det ikke den efterfølgende [tˢ]-lyd der gør det, tror jeg, for der sker ikke noget lignende i tit eller flittige, hvor der kommer en [t]-lyd efter).

 

Summa summarum. Hvad man kan sige til kursisterne:

Normalt udtales <i> som [i], <y> som [y] (og <u> som [u], men det kan man ikke bruge disse data til at sige).

Hvis disse grafemer står før et enkelt konsonant-grafem, udtales de oftest langt [iː, yː, uː] eller stødt. Hvornår de er stødte, må man lære på en case-by-case basis.

Nogle ord med <i> (og <y> og <u>) udtales med andre vokaler ([e̝, ø̝, ɔ̝]), som inde, ikke, flytte, lukke. De må også læres case-by-case (sorry!).

I nogle omgivelser kan vokaler udtales lidt lavere (før [l] og [ɐ̯], efter [ʁ]), men i alle disse tilfælde kan man roligt udtale [i, y, u] uden at det lyder forkert.

[1] Det er svært at afgøre om lydene i sådanne tilfælde bedst transskriberes med de symboler jeg normalt ville bruge for næste vokallyd i dansk, dvs. [e̝, ø̝, o̝] eller om man skal angive den “slappe” udgave af de høje vokaler [ɪ, ʏ, ʊ]. Jeg tror ikke det er afgørende for analysen.

[2] Jeg transskriberer de danske “b”, “d” og “g” lyde med de symboler i IPA som kommer nærmest, nemlig [p, t, k]. Man kunne også vælge [b̥, d̥, ɡ̊].

Jakob er den oplagte vinder. Til lykke, Jakob! Du bliver kontaktet omkring din præmie.

  

Quizzens vindere i 2020. Wall of Fame/Æresgalleri

Sidste år (2019) have vi haft 33 forskellige prisvindere. Vi sender præmier over hele verden.

Last year we gave prizes to 33 different winners. We ship all over the world.

This year’s winners thus far/ Vindere i år indtil i dag:

Peter Aagaard Sørensen, Berlin.

Yonatan Goldshtein, Aarhus (Nina Grønnum, Groundworks of Danish Intonation. en klassiker.)

Jeroen Willemsen, Aarhus (Th. Bynon, Historical Linguistics, Cambridge UP, og Comrie’s Language Universals and Linguistic Typology. 2nd edition; The Sixth Extinction by Richard Leakey. )

Sofia Navarro, Aarhus (Steven Pinker. The Language Instinct)

Nikita J. Myrting, Aarhus

Thomas Widmann, Bogense (Teach yourself Samoan)

Anne Leth Sørensen, Odense 

Natasha Videbæk, Aarhus (Bill Bryson – Mother Tongue)

Simon Poulsen, København (Andersen & Hjelmslev: Fonetik; Blöndal & Stemann: Praktisk Lærebog i Islandsk Nutidssprog)

Bastian Solås (Karker: Dansk i Tusind År)

Jeannette Stronks, Amsterdam (David Crystal: Language Death)

Elena Ghiretti (DVD “Babel”-film; Dalby: Language in Danger)

Hartmut Haberland, Roskilde/København (Mirambel: Grammaire du Grec Moderne; Hauschildt: Handelsfaglig ordbog)

Tine Lykkegaard Nielsen

Joshua Nash, Australia (filmen “Pontypool” fra Canada, om et sprogligt virus)

Thomas Widmann, Bogense (Teach Yourself Swahili, Teach yourself Turkish, )

Arnfríð Højgaard, Færøerne (De Swart: Natural Language Semantics; Karker: Dansk i Tusind År; Dixon. The Rise and Fall of Languages)

Sequoia Edwards, USA/Sweden (Leanne Hinton. Flutes of Fire)

David Robertson, USA (Cefas van Rossem, Hein van der Voort. Die Creool Taal. 250 years of Negerhollands texts).

Anne Mahler Schmidt, Aarhus (Indian English. Towards a New Paradigm. Agnihotri & Singh (red.))

Rebekah Baglini, Aarhus (Danish. A Grammar. W. Glyn Jones & Kirsten Gade. + Vivian Cook, Chomsky’s Universal Grammar. An Introduction)

Fleming André Philip Ravn, Charlottenlund (J. Wells – Esperanto)

Marcus Holst  (Universal Self Hindi Teacher by Sd. S. Radhakrishnan; Hopper and Traugott – Grammaticalization; Pragmatics and Linguistics. Festschrift for Jacob L. Mey; The Palgrave Handbook of Motivation for Language Learning. Eds. Lamb et al., Comrie – Aspect; Corbett – Gender; Ringgaard & Sørensen – Proceedings fra dansk sprogkonference, 1984)

Byurakn Ishkanyan, København (Merritt Ruhlen, Languages of the World)
Stephanie Andersen (Jakob Steensig, Sprog i Virkeligheden, med forfatterens autograf)
Joshua Nash, Australia (450 euro in play money, and a frisbee tournament in Riiskov)
Thomas Widmann, Bogense (Teach Yourself Bengali)
Sidse Møller Mikaelsen (Prize of the month: Bezzerwizzer Ord)
Richard Cole, Aarhus (Saxo Grammaticus)
Signe Kristine Sønderholm (Galberg Jacobsen & Jørgensen (red.), Glæden ved Grammatik)
Tina Engelst Christensen (Hvad gør mest ondt – En fødsel eller et spark i skridtet?)
Jakob Steensig, Aarhus
Andreas Østergaard