Mercados sprogråd rammer ved siden af

Af
Aktiv 1

Denne kronik tager afsæt i de Konservatives forslag til en dansk sproglov, som blev fremsat i Folketinget d. 2. april 2025.

Mai Mercado (MM), Fyns konservative MF’er, stillede mig i P4 Fyn Weekend (29/3) et spørgsmål, jeg aldrig er blevet stillet i min 25-årige karriere som sprogforsker: Hvorfor er jeg så visionsløs på det danske sprogs vegne? Spørgsmålet fulgte en diskussion af MM’s forslag om et sprogråd, der skal foreslå fordanskninger af nye låneord. I P4 havde jeg udtrykt min skepsis over for denne form for statslig adfærdsregulering, hvortil MM bemærkede, at hun troede, at ”sprogforskerne burde være de første til at sige, at det var en god idé at have en mere aktiv ramme omkring det danske sprog,” … ↪

Spisepinde – etymologi, oprindelse, og lidt magi

Af
Skaermbillede 2025 03 24 kl. 15.54.26

I dag den 20. april fejrer vi kinesisk sprogdag. Hvad er mere kinesisk end spisepinde? Xie Rongrong tager dig med på en rejse ind i sproget om det praktiske spiseredskab.

Spisepinde er mere end bare redskaber – de er et tidløst symbol på kultur, historie og endda en lille smule magi. I tusinder af år har disse enkle pinde fodret imperier, inspireret traditioner og endda formet sprog. Men vidste du, at deres navne skjuler historier om overtro, effektivitet og tværkulturelle forbindelser? Fra deres oprindelse til deres moderne betydning er spisepinde spækket med fascinerende historier. Lad os dykke ned i deres historie, afdække deres betydning og udforske, hvorfor de er så meget mere end blot værktøjer til at spise.

1. Etymologien

… ↪

Fonosemantisk matching (PSM)

Af
Ghilad scaled

(Dette er en oversættelse af Ghil’ad Zuckermanns indlæg ‘Phono-Semantic Matching’, som kan læses her)

Fonosemantisk matching eller tilpasning (oversat fra Phono-Semantic Matching, forkortet PSM) er en slags camoufleret lån, hvor et fremmed leksikalsk element bliver matchet med et fonetisk og semantisk lignende, og allerede eksisterende, ord eller rod i det oprindelige sprog. Den neologisme (dvs.: en sproglig nydannelse), der opstår gennem denne form for leksikal udvidelse, bevarer både betydningen og den omtrentlige lyd fra det oprindelige udtryk i kildesproget (SL) ved hjælp af eksisterende elementer fra målsproget (TL) (her bruges begrebet neologisme i sin brede betydning, dvs. enten et helt nyt leksikalsk element eller et eksisterende ord i målsproget, hvis betydning er blevet ændret og har resulteret i … ↪

Styrken ved det skrevne ord på modersmålet

Af
card an 1

Det er i dag, d. 8. april, international Romani-sprogdag. Anastasiia Tambovtseva-Koval skriver om styrken ved ens modersmål og sine erfaringer som underviser med at undervise børn i romani i skriftlig form.

Det er velkendt, at mens sindet kan opfatte mange sprog, bliver hjertet dybest berørt af ens modersmål. Gode undervisere forstår dette og tager det i betragtning, når de uddanner deres elever. Dog opstår der et interessant fænomen med såkaldte “ikke–skriftlige sprog”. Jeg vil gerne dele min personlige erfaring med dette i forhold til romani-sproget.

Romani bliver ofte betragtet som et ikke-skriftligt sprog. Selvom der ikke findes en enkelt officiel standard for romani-skrift, kan man finde et betydeligt antal skriftlige kilder på sproget. Disse er typisk baseret på det lokale … ↪