Indoeuropæisk og jysk, svensk og dansk. En ny teori.

9788793928015

Lingoblog har en primeur. Ole Steenstrup forklarer her kort sin innovative teori om hvor Indo-Europæiske sprog stammer fra. Ikke fra Anatolien, eller Sydvest Asien, eller Kurgan, eller de pontiske stepper, men fra Skandinavien. Se også Sørens Sandager Sørensen anmeldelse af Steenstrups bog på Lingoblog.

For at skabe et enkelt billede af den indoeuropæiske geografi, et billede der overhovedet gør det muligt at sammenfatte tanken om og evidensen af denne sprogæts oprindelse i Norden og det indenfor rammerne af en kronik, må vi se Norden inddelt i tre områder eller sprogankre, Jylland, Sjælland og Sverige. De tre ankres dialekter gælder herefter som *jysk[ø]*dansk: = *dansk og *svensk. 

Men inden da et poetisk kig på …

Sietze Norder undersøger sprog og øer

image004

Som medforfatter af en for nyligt udgivet artikel om sprog på øer, blev jeg glad for at høre, at der er en biolog, der har skrevet en bog om øer i år, hvor han også skrev noget om sprog. Bogens forfatter hedder Sietze Norder. Jeg blev endnu mere glad for at høre, at denne forsker nu var en del af forskergruppen af lingvisten Rik “Enrique” van Gijn i Leiden i Nederlandene (landet som danskerne ofte fejlagtigt kalder for Holland). I slutningen af ​​1990’erne var Rik van Gijn et halvt år i Aarhus for at skrive sit speciale om lydsystemer i blandede sprog – til dette søgte han min ekspertise. Van Gijn arbejder nu på universitetet i Leiden, og han …

Var indoeuropæeren jysk?

indoeuropæisk vandring

Flere har forsøgt at finde det sted hvor de oprindelige talere af det indoeuropæiske ursprog befandt sig. I “Indoeuropæisk Vandring” foreslår Ole Steenstrup at Skandinavien var stedet hvorfra urindoeuropæisk spredte sig videre og efterfølgende blev opdelt i diverse sprogstammer – fx i form af “jysk”.

Det er i hvert fald umiddelbart sådan jeg har tolket bogen, for den gør ikke meget arbejde for at give læseren en klar udgave af dens forslag fra starten. Og det er med det forbehold at jeg udtaler mig. Jeg har taget et par kurser om indoeuropæisk for et godt stykke tid siden, men jeg tror desværre at bogens formidlingsproblemer handler om mere end det faglige. Det gør det svært at forholde sig til hvor …

Oversættelse: Identitet og udvikling i Grønland

Billede fra Albatros Travel2

I anledning af International Oversættelsesdag 30. september

En meget vigtig del af grønlandsk identitet og statsdannelse er det grønlandske sprog. Indtil for nylig har det danske sprog været forvaltningens og myndighedernes sprog, mens grønlandsk har været hovedsproget i privatsfæren. I løbet af de seneste årtier er mange i Grønland begyndt at arbejde med at flytte denne balance. Jeg vil her fortælle om de anstrengelser, grønlandske myndigheder har gjort sig for at få grønlandsk tilbage i højsædet og skubbe kolonimagtens sprog af pladsen, samt hvilke udfordringer, der ligger i vejen.

Qeqertarsuaq eller Godhavn?

Større byer i Grønland har både grønlandske og danske navne, hvor de danske navne indtil for relativt nylig (officielt ændret i 1996) har været brugt på kort og …

Nogle indtryk fra sprogfestivalen Sprogense

wordel Sprogense farve

Den 17. og 18. september 2021 løb sprogfestivalen Sprogense af stablen for første gang. Festivalen foregik i Bogense og var arrangeret af Dansk Sprognævn (baseret i Bogense siden 2019) i samarbejde med Nordfyns Erhverv og Turisme.

En hel festival om sprog? Det måtte Lingoblog selvsagt være med til!

Man mærkede som besøgende den store begejstring for sprog, der var det naturlige omdrejningspunkt i programmets mange forskellige aktiviteter, udstillinger, foredrag og underholdningsindslag. Festivalen foregik dels på selve Sprognævnet og i et stort telt, som var opsat lige ved siden af Sprognævnets bygning, dels i Østergade i hjertet af Bogense (til lejligheden omdøbt ”Sproggaden”), på Bogense Bibliotek og flere andre steder rundt omkring i byen. På programmet var der en række faglige …

Lingvistkredsens 90-års jubilæum og Projekt Infrastrukturalisme

Louis Hjelmslev

D. 24. september 1931 (kl. 20 for at være helt præcis) blev Lingvistkredsen stiftet – 90 år siden i dag!

I anledningen af fødselsdagen udtaler en af kredsens forhenværende sekretærer følgende:

“Lingvistkredsen, som i dag fylder 90 år, blev stiftet på initiativ af Louis Hjelmslev og samlede meget hurtigt en række unge og midaldrende forskere i fælles diskussioner om grundlagsproblemer og analyser. Det var et eksplicit mål med kredsen at skabe en fælles baggrund, og der blev derfor læst og anmeldt litteratur fra den samtidige forskningsfrontlinje. Som naturligt var i netop disse mellemkrigsår, tiltrak den nye retning, strukturalismen, sig stor opmærksomhed, og der har måske været en spænding imellem at rumme alle aktive sprogforskere på den ene side og at

Alfabetisk rækkefølge i tegnsprog? Hvordan er det muligt???

thumbnail DSC02736 1

I dag er det International Tegnsprogdag. På trods af vores anstrengelser lykkedes det Lingoblog.dk i år ikke at finde en person med tegnsprog som modersmål, der ville skrive om dansk tegnsprog. Men flere vil gerne til næste år – forhåbentligt også på tegnsprog! I kan glæde jer til det! Derfor er det nu en hørende, der skriver.

 

Tegnsprog på Sprogense Festival

Sidste weekend besøgte jeg, og nogle andre Lingobloggers, Sprogense Festival i Bogense. Der var forskellige aktiviteter i Sproggaden, bod for børn og voksne, i et telt ved Dansk Sprognævn, i Bogense Bibliotek og i en lokal skole. Jeg var personligt mest i teltet, som befandt sig ved Dansk Sprognævn, for at høre foredrag af professionelle sprogfolk der …