”Indfødte sprog var generelt forbudt”: Kostskoler og sprogdød i Nord Amerika

Af
images 20

Hartmut Lutz er født i april 1945 i Slesvig Holsten. Hans familie var selv flygtet østfra, som så mange tysker som levede i hvad nu er Polen. Han har beskæftiget sig i sit liv med mindretal og især med indfødte folk fra Nord Amerika. Han har undervist litteratur mange forskellige steder i Europa og Nord Amerika, og han har tilbragt de sidste år af sit forskerliv i Greifswald, Tyskland. Jeg har flere gange mødt ham og sin kone.

Lutz har skrevet en del bøger og mange artikler. Han seneste (sidste?) bog hedder    [Erindringer fra Skildpaddeøen [en indfødt term for Nord Amerika]. Eller: alt er forbundet].

Jeg har læst bogen, og syntes den var spændende at læse, morsom, rørende og informativ. … ↪

Tanker om fransk i Quebec

Af
Flag Quebec

Dette essay er blevet til på baggrund af tre interview i Århus sommeren 2026 med forfatteren og komponisten Simon Charles André Lemay. Han er født og opvokset i Montreal – en metropol, der er væsentlig større end provinsens hovedstad, Quebec City. Simon har resideret i Danmark i en periode, og her fortæller han gavmildt om sit sprog og sin kultur.

Det generelle canadiske samfund er sekulært og multilingvistisk. Det engelsksprogede samfund i Canada synes mere åbent og mindre låst i hierarkier, f.eks. mellem ansat og chef, end det fransksprogede, mener Simon Lemay. Der bor fransktalende i to provinser, nemlig Quebec (som det blå flag ovenfor symboliserer) og New Brunswick, hvoraf mange er efterkommere af franske kolonialister, der kom til … ↪

Sprogense 2026: indtryk fra en sprogkræsen menighed 

Af
sprogense

For et publikum der forlods siger ja og amen, er argumentets kvalitet og tankens dybde ikke så væsentlig en faktor. Således nøjes Lise Bostrup med at krabbe sig fra overskrift til overskrift i noget der mest minder om en fadølsmonolog på et værtshus.

Klokken er 11, og et aldrende publikum har sat sig spredt i Den Gamle Købmandsgård. Flere er kvinder iklædt hvidt hår, solbrun hud, lyserød cardigan og store solbriller – eller noget i den stil. Andre ligner naturligvis et gennemsnitligt Sprogense-publikum, dog i den ældre ende. Den Gamle Købmandsgård er et navn jeg formoder at Lise Bostrup har smagt på og fundet velvalgt – Den Gamle Fabrik, Den Gamle By, Den Gamle Købmandsgård, Den … ↪

Hvad er et ord egentlig?

Af
word

Af Mikael Parkvall

For nylig er en ny-gammel debat blusset op igen i visse lingvistiske kredse – debatten om, hvad et ”ord” egentlig er. En del af deltagerne i diskussionen har ikke de store problemer med begrebet, mens andre mener, at det kun kan bruges inden for specifikke sprog og ikke kan generaliseres til alle. Endelig mener andre, at begrebet i det store og hele er meningsløst.

For en udefra kan en sådan debat virke lidt bizar – hvad et ord er, det ved vel selv det mindste barn? Men faktum er, at der ikke findes nogen accepteret definition. For at feje problemet ind under gulvtæppet kan vi i første omgang sige, at ”et ord er det, der er omgivet … ↪

Jamen, hvad består sprog ellers af?

Af
ord 2

Nogle gange får jeg spørgsmålet: ”Jamen, hvad består sprog ellers af? Hvad havde du forventet, at vi skulle diskutere det?”

En hel del, faktisk. Ord er ganske vist det mest iøjnefaldende aspekt, men for overhovedet at kunne bruge ordene skal vi jo også kunne udtale dem og sætte dem sammen til sætninger. På en eller anden måde har vi, da vi som børn lærte vores modersmål, ikke bare proppet en lang ordliste ind i hovedet, men vi har også proppet en lydlære (”fonologi”) og regler for, hvordan ord kan bøjes (”morfologi ”), og hvordan de kan kombineres med hinanden (”syntaks”). Den, der har lært dansk, ved straks, at ”Bogen ligger på bordet” er en dansk sætning, mens ”På ligger bordet … ↪

Ai! Forladt!

Af
sutter det

Af Mikael Parkvall

Sandsynligvis er der ingen videnskabsgrene, der har undgået at blive påvirket af de seneste årtiers digitalisering. For sprogvidenskaben betyder dette, at enorme mængder tekst skrevet af mennesker med forskellig baggrund er blevet tilgængelige. For ikke så længe siden havde vi kun adgang til ret små mængder tekst, oftest produceret af professionelle forfattere, og i øvrigt af folk med en ikke-repræsentativ klassebaggrund. Det, vi finder i gamle tekster, er derfor ikke nødvendigvis et sandhedsvidne på, hvordan folk faktisk talte, da teksterne blev skrevet.

Derudover skrives den overvældende majoritet af verdens sprog slet ikke ned, og blandt andet af denne grund vil mange lingvister sige, at tale er mere interessant end skrift.

For et ofte skrevet sprog som dansk … ↪

Humorens rolle i sprogudviklingen

Af
ambold

Emnet “Humorens rolle i sprogudviklingen” er næppe let at forske i.

Vi har bestemt et vist billede af, hvordan sprog lød førhen, og nogle gange også hvordan og hvorfor de ændrede sig til deres nutidige versioner. Vi kan konkludere, at ganske få sprogændringer skyldes bevidste beslutninger, og en del bygger sandsynligvis på misforståelser. For at tage et enkelt nutidigt eksempel på det sidstnævnte kan nævnes bjørnetjeneste, som for ældre talere betyder, at man skader nogen, selvom man kun ønsker det bedste, men som for yngre er kommet til at betyde ”stor tjeneste”. Det antages normalt, at betydningsskiftet er sket gennem associationer til bamser og godmodige litterære figurer såsom Bamse, Peter Plys og Baloo, samt at en bjørn er stor … ↪