Hvad er et ord egentlig?

Af
word

Af Mikael Parkvall

For nylig er en ny-gammel debat blusset op igen i visse lingvistiske kredse – debatten om, hvad et ”ord” egentlig er. En del af deltagerne i diskussionen har ikke de store problemer med begrebet, mens andre mener, at det kun kan bruges inden for specifikke sprog og ikke kan generaliseres til alle. Endelig mener andre, at begrebet i det store og hele er meningsløst.

For en udefra kan en sådan debat virke lidt bizar – hvad et ord er, det ved vel selv det mindste barn? Men faktum er, at der ikke findes nogen accepteret definition. For at feje problemet ind under gulvtæppet kan vi i første omgang sige, at ”et ord er det, der er omgivet … ↪

Jamen, hvad består sprog ellers af?

Af
ord 2

Nogle gange får jeg spørgsmålet: ”Jamen, hvad består sprog ellers af? Hvad havde du forventet, at vi skulle diskutere det?”

En hel del, faktisk. Ord er ganske vist det mest iøjnefaldende aspekt, men for overhovedet at kunne bruge ordene skal vi jo også kunne udtale dem og sætte dem sammen til sætninger. På en eller anden måde har vi, da vi som børn lærte vores modersmål, ikke bare proppet en lang ordliste ind i hovedet, men vi har også proppet en lydlære (”fonologi”) og regler for, hvordan ord kan bøjes (”morfologi ”), og hvordan de kan kombineres med hinanden (”syntaks”). Den, der har lært dansk, ved straks, at ”Bogen ligger på bordet” er en dansk sætning, mens ”På ligger bordet … ↪

Ai! Forladt!

Af
sutter det

Af Mikael Parkvall

Sandsynligvis er der ingen videnskabsgrene, der har undgået at blive påvirket af de seneste årtiers digitalisering. For sprogvidenskaben betyder dette, at enorme mængder tekst skrevet af mennesker med forskellig baggrund er blevet tilgængelige. For ikke så længe siden havde vi kun adgang til ret små mængder tekst, oftest produceret af professionelle forfattere, og i øvrigt af folk med en ikke-repræsentativ klassebaggrund. Det, vi finder i gamle tekster, er derfor ikke nødvendigvis et sandhedsvidne på, hvordan folk faktisk talte, da teksterne blev skrevet.

Derudover skrives den overvældende majoritet af verdens sprog slet ikke ned, og blandt andet af denne grund vil mange lingvister sige, at tale er mere interessant end skrift.

For et ofte skrevet sprog som dansk … ↪

Humorens rolle i sprogudviklingen

Af
ambold

Emnet “Humorens rolle i sprogudviklingen” er næppe let at forske i.

Vi har bestemt et vist billede af, hvordan sprog lød førhen, og nogle gange også hvordan og hvorfor de ændrede sig til deres nutidige versioner. Vi kan konkludere, at ganske få sprogændringer skyldes bevidste beslutninger, og en del bygger sandsynligvis på misforståelser. For at tage et enkelt nutidigt eksempel på det sidstnævnte kan nævnes bjørnetjeneste, som for ældre talere betyder, at man skader nogen, selvom man kun ønsker det bedste, men som for yngre er kommet til at betyde ”stor tjeneste”. Det antages normalt, at betydningsskiftet er sket gennem associationer til bamser og godmodige litterære figurer såsom Bamse, Peter Plys og Baloo, samt at en bjørn er stor … ↪

PalWeb: Når sproglæring bliver til politisk handling

Af
Screenshot 2026 05 18 at 10.44.09

Følgende tekst er oversat fra engelsk af Aymeric Daval-Markussen med tilladelse af R. Adrian, webmaster for palweb-app’en.

PalWeb står for flere ting. Umiddelbart er det en forkortelse for “Palæstinensisk arabisk Web” – men et “web” af hvad, egentlig? Som regel bruges “web” som forkortelse for “websted” – men hvorfor kaldes de websteder i det hele taget? Fordi de består af et sammenhængende netværk af hjemmesider, alle forbundet som et spindelvæv!

PalWeb er et netværk, ja, men ikke bare et hvilket som helst netværk af hjemmesider. Det er et netværk af information, drevet af en database: ord, der forbindes med andre ord, sprogets byggesten, som kobles sammen til at danne sætninger for at udtrykke information; i alle deres … ↪

Hvorfor kalder vi en flyvedrage for en drage?

Af
Skaermbillede 2026 06 19 125706

De fleste danskere tænker sandsynligvis på et ildsprudende fantasivæsen, når de hører ordet drage. Alligevel bruges det samme ord om et stykke stof spændt ud over pinde, som kan flyve i vinden.

Hvordan er det gået til?

Ved første øjekast virker forbindelsen mellem et mytisk uhyre og et stykke legetøj ikke særlig indlysende. Men ser man nærmere på ordets historie, bliver sammenhængen mere forståelig.

Ordet drage kommer via oldnordisk og gammeldansk fra det latinske draco, som betyder drage eller stor slange. Det samme ophav finder vi i mange europæiske sprog. På engelsk hedder en drage dragon, på fransk dragon og på tysk Drache.

Interessant nok er det ikke alle sprog, der bruger drage-metaforen om flyvende drager. På engelsk kaldes en … ↪

Intergalaktisk sprogvidenskab: Det udenjordiske sprog fra Angine de Poitrine er blevet dechifreret

Af
Unknown 27

  Af Retep Rakbek, Berte Pakker, Pratek Beek og Peter Bakker

Folk/rock/metal/elektronik-bandet Angine de Poitrine er ved at erobre verden. To-mandsbandet er kendt for musik, der ikke stammer fra Jorden, og som ifølge musikologer tilsyneladende er mikrotonal. Den første landing fandt sted i den lille by Saguenay, Québec, en by med omkring 150.000 indbyggere. Deres koncerter bliver som regel hurtigt udsolgt. Deres eksoplanetariske sprog er endnu ikke blevet undersøgt af lingvister. Dette er den første analyse.

Unknown 22

Sprogdata

Musikerne har, trods deres 333 års tilstedeværelse på vores planet, endnu ikke lært at tale jordisk, men de forstår nok fransk og engelsk til lejlighedsvis at give et interview, hvor spørgsmålene stilles på menneskesprogene, men de svarer på deres eget sprog. Og det … ↪