Spisepinde – etymologi, oprindelse, og lidt magi

Af
Skaermbillede 2025 03 24 kl. 15.54.26

I dag den 20. april fejrer vi kinesisk sprogdag. Hvad er mere kinesisk end spisepinde? Xie Rongrong tager dig med på en rejse ind i sproget om det praktiske spiseredskab.

Spisepinde er mere end bare redskaber – de er et tidløst symbol på kultur, historie og endda en lille smule magi. I tusinder af år har disse enkle pinde fodret imperier, inspireret traditioner og endda formet sprog. Men vidste du, at deres navne skjuler historier om overtro, effektivitet og tværkulturelle forbindelser? Fra deres oprindelse til deres moderne betydning er spisepinde spækket med fascinerende historier. Lad os dykke ned i deres historie, afdække deres betydning og udforske, hvorfor de er så meget mere end blot værktøjer til at spise.

1. Etymologien

… ↪

Fonosemantisk matching (PSM)

Af
Ghilad scaled

(Dette er en oversættelse af Ghil’ad Zuckermanns indlæg ‘Phono-Semantic Matching’, som kan læses her)

Fonosemantisk matching eller tilpasning (oversat fra Phono-Semantic Matching, forkortet PSM) er en slags camoufleret lån, hvor et fremmed leksikalsk element bliver matchet med et fonetisk og semantisk lignende, og allerede eksisterende, ord eller rod i det oprindelige sprog. Den neologisme (dvs.: en sproglig nydannelse), der opstår gennem denne form for leksikal udvidelse, bevarer både betydningen og den omtrentlige lyd fra det oprindelige udtryk i kildesproget (SL) ved hjælp af eksisterende elementer fra målsproget (TL) (her bruges begrebet neologisme i sin brede betydning, dvs. enten et helt nyt leksikalsk element eller et eksisterende ord i målsproget, hvis betydning er blevet ændret og har resulteret i … ↪

Styrken ved det skrevne ord på modersmålet

Af
card an 1

Det er i dag, d. 8. april, international Romani-sprogdag. Anastasiia Tambovtseva-Koval skriver om styrken ved ens modersmål og sine erfaringer som underviser med at undervise børn i romani i skriftlig form.

Det er velkendt, at mens sindet kan opfatte mange sprog, bliver hjertet dybest berørt af ens modersmål. Gode undervisere forstår dette og tager det i betragtning, når de uddanner deres elever. Dog opstår der et interessant fænomen med såkaldte “ikke–skriftlige sprog”. Jeg vil gerne dele min personlige erfaring med dette i forhold til romani-sproget.

Romani bliver ofte betragtet som et ikke-skriftligt sprog. Selvom der ikke findes en enkelt officiel standard for romani-skrift, kan man finde et betydeligt antal skriftlige kilder på sproget. Disse er typisk baseret på det lokale … ↪

Sproget bliver endelig fikset: nutids-r, ’ligger’ og ’at’ afskaffes

Af
Skaermbillede 2025 03 24 kl. 13.10.21

Efter årtiers problemer med at skrive nutids-r, finde rundt i ligger/lægger og hv-ord, har et samlet Folketing i samarbejde med danske sprogforskere i dag vedtaget en omfattende reform af det danske sprog. Fra 1. maj 2025 skal det danske skrift- og talesprog officielt følges ad. Skriftsproget skal med andre ord afspejle den måde, vi siger tingene på.

Det betyder, at nutids-r afskaffes fuldstændigt. Desuden oplever mange danskere problemer med at finde hoved og hale i ligge og lægge. Her er der også godt nyt, for fremover vil lægge være den korrekte form i alle tilfælde. En anden ny regel bliver, at i tilfælde hvor og og at lydligt kan forveksles, vil det nu være i orden at skrive og… ↪

Om sproglig ulighed og måder at kæmpe imod

Af
Screenshot 2025 03 25 at 08.37.31 1

(Engelsk version)

(Spansk version)

Den 1. marts underskrev Donald Trump et dekret, der “udpeger engelsk som det officielle sprog i USA.” [1] Det er naturligvis en symbolsk handling, der skal styrke den nationalistiske diskurs, som hjalp Trump tilbage i Det Hvide Hus. Det bekræfter samtidig landets fjendtlige historie over for flersprogethed. Et nyligt opslag på Lingoblog forklarer, at europæiske indvandreres overtagelse af den oprindelige befolknings land har medført tab af 90 % af de sprog, der engang blev talt i området. [2] Sprog, som indvandrere bringer med sig, når de flytter, har en næsten lige så tragisk skæbne. Det har generelt været normen, at man efter tre generationer begyndte udelukkende at tale engelsk i familierne. Det … ↪

SOLIA anmelder “FREMMED: Det første opgør”

Af
fremmed det foerste opgoer

Filmen Fremmed: Det første opgør (2025) er instruktør Mads Hedegaards debutfilm, og den er en imponerende præstation inden for verdenen af conlangs (constructed languages). Der bliver nemlig udelukkende talt på to opfundne sprog, skabt af sprogforsker Tobias Mosbæk Søborg.

Solens folk

Filmen foregår i stenalderen for 6000 år siden (4000 år før vores tidsregning) i Sydskandinavien, og handler om overgangen fra jægerstenalderen til bondestenalderen. Dette illustreres i filmen ved mødet mellem to stammer. Nemlig Solens folk, som dyrker jorden og tilbeder himlen (ligesom solianere) og en gruppe jægere, som tilbeder skoven og dens ånder. Mødet mellem to så forskellige folk viser sig at være skæbnesvangert for hovedpersonen Aathi, lillebror Tharan og deres familie, som er rejst langt for at finde … ↪