To sprogforskere på Aarhus Universitet, Christopher Cox og Johanne Nedergård, har skabt et banebrydende talesyntesesystem, der ved hjælp af kunstig intelligens gengiver direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøms stemme. Med denne nyskabende teknologi kan danskere få fornuftens stemme til at sige lige præcis det, de har brug for at høre, i … ↪
Note fra skribenten:
Jeg skrev oprindeligt dette blogindlæg med den hensigt at bede Lingoblogs redaktion om at udgive den kort tid inden sommerferien. Siden da er der imidlertid opstået en anden situation, som i endnu højere grad end ferier kalder på nyt læsestof. Jeg har derfor valgt at indsende indlægget … ↪
Det er boganmeldelsesuge på Lingoblog! I dag bringer vi en anmeldelse af bogen ’Et liv som ordblind i folkeskolen’.
”Et liv som ordblind i folkeskolen” af Jesper Sehested giver et levende indblik i, hvordan det er at være ordblind (have dysleksi) i folkeskolens ældste klasser – set fra den ordblindes … ↪
Det er boganmeldelsesuge på Lingoblog! I dag bringer vi en anmeldelse af bogen ’Balanguru: mennesker og myter i en kalashalandsby i Hindukush’.
Da jeg var studerende og læste lingvistisk antropologi i Amsterdam ved antropologen Johannes Fabian (nu 82 år gammel), var en af opgaverne som vi fik som studerende, at … ↪
Det er boganmeldelsesuge på Lingoblog! I dag bringer vi en anmeldelse af bogen ’Pædagogisk indblik – Digitale læremidler til danskfaget’.
I den danske skole- og undervisningsverden – fra folkeskole og ungdomsuddannelse over voksenuddannelser til kortere og videregående uddannelser – har digitale læringsplatforme, brug af IT, internet og digitale læremidler for … ↪
opdatering/seneste nyt: på grund af Coronavirus er Liet Festival aflyst/udsat.
I april 2020 lægger Gazzværket i Aabenraa scene til sangkonkurrencen Liet International. Her dyster kunstnere fra forskellige lande i og omkring Europa om, hvem der har årets bedste sang. Formatet er velkendt, men der er et twist: alle sangene synges … ↪
Mange lingvister er interesserede i sproglige handicap (afasi), der er opstået efter hjerneskader. Ved at undersøge dem kan vi måske sige noget om, hvordan sproget hos mennesker uden hjerneskade er organiseret – både hvilke dele, sproget består af, og hvor de forskellige dele er lokaliseret i hjernen. Vi håber at … ↪