NOW THAT’S WHAT I CALL LINGUISTIC CHRISTMAS – Vol. 2

Af
Billede2

Jeg tror, at vi nemt kan blive enige om, at hvis der er noget, der er bedre end et opsamlingsalbum, så er det volume 2 af et opsamlingsalbum! Tilbage I 2020 lavede jeg denne spilleliste med julesange på sprog og dialekter, som du (måske) ikke er vant til at høre dem på, og nu er jeg tilbage med en spritny samling! Ligegyldigt om du er tosset med julesange, eller om du ruller øjne og skruer ned når “All I Want for Christmas is You” kommer på, så giver denne liste dig noget nyt og friskt til dit personlige julesoundtrack! Her er: NOW THAT’S WHAT I CALL LINGUISTIC CHRISTMAS – Vol 2!

Jólakötturinn (Islandsk)

På Island er historien om Jólakötturinn (’… ↪

Baskisk som et (ufuldkomment) vindue til fortiden

Af
5. Irulegiko eskua Nafarroako Gobernuaren irudi galeria 16 1

I dag er det baskisk sprogdag. Iván Igartua fra Universitetet i Baskerlandet (UPV/EHU) løfter sløret for det baskiske sprogs rødder.

At være et sprogisolat i Europa er en anstrengende tilstand, ofte fyldt med ustabilitet. Der er over 150 genetisk isolerede sprog i verden (som er sprog, der hidtil ikke er fundet nogen slægtninge til), men jeg vil vove at påstå, at ingen af ​​dem har været inspiration til lige så mange hypoteser om dets fjerne oprindelse og mulige genetiske forbindelser som det baskiske sprog. Baskisk er – uden nogen egentlig overbevisning – på skift blevet hævdet at være beslægtet med blandt andet etruskisk, burushaski i Indian, piktisk i Skotland, kinesisk, den keltiske gruppe af indoeuropæiske sprog, de berbiske og kaukasiske … ↪

Det intj så ring’ endda!

Af
abc

Anmeldelse af ABC: Michaels ABC på wæjlbomol af Michael Bach Ipsen, illustreret af Rasmus Damsgaard

Michaels ABC på wæjlbomol er en gennemarbejdet og humoristisk hyldest til vendelbomålet, som ikke blot underholder, men også skaber en bro mellem dialektens rødder og en moderne formidling. Bogen er en blanding af den klassiske børne-ABC (som de fleste nok kender bedst fra Halfdan Rasmussen), lokal sprogkundskab og nordjysk lune, som ikke kun henvender sig til indfødte ’wæjlbomol’-kendere, men også vil forbinde vendelboernes unikke dialekt med et større publikum – f.eks. tilflyttere til Vendsyssel.

Ipsen tager med sin ABC fat i vendelbomål, der – som mange andre dialekter – har været på tilbagetog de sidste mange år. Det gør han med sine 29 alfabetrim klædt … ↪

Tosprogede skoler i en flersproget kontekst: galt eller genialt?

Af
Picture 1

”Tosprogethed” som begreb i danske medier og skoleregi kan ofte se sig præget af en negativ klang. Skoler med mange tosprogede børn ses ofte som ”en særlig udfordring” forbundet med socioøkonomisk besvær, typisk om ”elever med indvandrerbaggrund” (jf. skole-foraeldre.dk her) med problemer i dansk. I områder, hvor sproglig diversitet er normen, kan tosprogede undervisningsmodeller imidlertid anses som et redskab til at fremme interkulturel forståelse og sprogkompetencer for alle i samfundet.

I Sydamerika er modellen PEIBF (Programa Escola Intercultural Bilíngue de Fronteira), eller, ”Det Interkulturelle og Tosprogede Grænseskoleprogram” (2004-2016), et interessant eksempel. Denne model blev sat i værks af Mercosur-landende for at fremme undervisningen i portugisisk og spansk langs grænserne mellem Brasilien, Argentina, Uruguay og Paraguay for … ↪

Conlangs & Computerspil, del 4: Hvad siger ræven?

Af
Tunic Cover Square

De fleste introkurser i sprogvidenskab involverer en type øvelser, som imiterer det, der kaldes feltarbejde: Metoder til at indsamle viden om sprog, man ikke selv taler. Det er ikke, fordi alle lingvistikstuderende nødvendigvis kommer til at lave feltarbejde, men fordi det er en god måde at lære om sprogets generelle natur. Når man lærer at indsamle viden om sprog på dén måde, må man nødvendigvis sætte sig ind i, hvilken slags information der kan kommunikeres grammatisk, og på hvilke måder.

Men det er som sagt ikke alle lingvister, der ender med at lave feltarbejde. Jeg har for eksempel ikke selv haft brug for det i nogen professionel sammenhæng endnu… og det er ellers en enormt spændende måde at arbejde med … ↪

Arrangement d. 9. og d. 18. december: Hvem bestemmer hvad ordene betyder?

Af
17 DDO A¥bne bA¸ger scaled

Hvordan beskriver man det danske sprog anno 2024? Er ‘havesaks’ en mere central del af ordforrådet end ‘polysyndese’ – og hvilket af de to er det vigtigst at kunne slå op i ordbogen?

Hvem bestemmer, hvad ordene betyder, og hvordan de staves, bøjes og udtales? Og hvem afgør, om et ord kan bruges nedsættende, forskønnende, spøgende eller noget helt fjerde?

Nathalie Hau Sørensen og Jonas Jensen fra Den Danske Ordbog fortæller om redaktionens metoder og principper i arbejdet med at tegne et retvisende signalement af det danske sprog i dag. Følg orddetektivernes jagt på den uhåndgribelige sandhed om samtidssproget.

Program

Hvornår:
Aarhus: Mandag d. 9/12 kl. 17.15 – 19.00
Emdrup: Onsdag d. 18/12 kl. 17.30 – 19.15

 

Hvem: Nathalie
… ↪

Conlangs & computerspil, del 3: Oldtidsrobotter i rummet!

Af
HV Cover Firkant 1 1

De fleste conlangere ved godt, at deres hobby er en smule utilgængelig. Én ting er, at man selv skal have en vis sprogteknisk viden for at kunne opfinde interessante sprog, men det kræver også en lignende kunnen at kunne forstå et conlang i en sådan grad, at man kan værdsætte de enkelte valg, der er truffet. Et komplekst system af substantivklasser kan være et subtilt udtryk for en masse kulturelle nuancer… men kun overfor en modtager, der allerede ved, hvad ”substantivklasser” overhovedet er. Nuancerig utilgængelighed er noget, som mediet deler med Heaven’s Vault, et spil, som er udgivet i 2019 af det engelske spilfirma Inkle. Spillet eksperimenterer med både sprog, spilmekanik og historiefortælling, og denne eksperimentelle tilgang ligger til … ↪