Når skriften styrer udtalen: hangeul, romanisering og danske lørneres koreanske lukkelyde

Af
image rotated

Hvert år den 9. oktober fejres skabelsen af hangeul, det koreanske alfabet. Har du lyst til at blive klogere på hangeuls historie og struktur, har Sofie Nyland Brodersen skrevet et indlæg om lige præcis det her på bloggen. I dag vil jeg fortælle en anden historie baseret på mit speciale, skrevet som studerende i lingvistik på Aarhus Universitet. Den handler om skriftsprogets påvirkning af andetsprogsindlæringen og om danskere, der lærer koreansk.

Skriftsprogets påvirkning på andetsprogsindlæring

Der er utroligt mange forhindringer, når man giver sig i kast med at lære et nyt sprog. Udover at tilegne sig tusindvis af nye ord, sætte sig ind i grammatikken og danne sig et overblik over sprogets kulturspecifikke finurligheder, skal man, … ↪

Pokémon og orddannelse – At forstå hvordan nye ord bliver skabt ud fra Pokémon

Af
Skaermbillede 2026 09 10 124802

Denne artikel er baseret på en PowerPoint, jeg præsenterede tilbage i april som en del af det årlige LingoSlam-event, hvor jeg kombinerede det lingvistiske fænomen ”orddannelse” med ét af mine yndlingsspil: Pokémon.

Hvad er Pokémon?

Pokémon var oprindeligt blot et par konsolspil udgivet i 1996 af den japanske spiludvikler Game Freak, men er siden vokset til en altomfattende multimediefranchise og et kæmpe internationalt hit – så meget, at det i dag er den tredje bedst sælgende (elektroniske) spilserie nogensinde. Spillene går ud på, at man fanger og indsamler forskellige fantasivæsener, de såkaldte Pokémon, og derefter tvinger dem til at kæmpe mod hinanden – men hey, de kan tilsyneladende godt selv lide det, så det er åbenbart ikke dyremishandling. Ser … ↪

Ny teknologi skaber friktion og opbrud

Af
cc625ec4 f63e 48d4 8666 f0358b8d8c18 scaled

Lingoblog fejrer i dag den internationale oversætterdag, også kendt som Hieronymusdagen.

I de senere år er en ny teknologi begyndt at få stor omtale på markedet for litterær oversættelse. Den såkaldt menneskelige oversættelse er i dag på alles læber og diskuteres vidt og bredt, men indtil omkring 2023 var det ikke noget, man hørte det store til. Vi talte om oversættelse af bøger, og mange forskellige teknologier var involveret, men menneskelig oversættelse var kun noget, der blev talt om i nørdede ekspertsammenhænge.

I løbet af ultrakort tid har menneskelig oversættelse imidlertid fuldstændig disrupted det etablerede sprogteknologiske marked, hvor folk ikke satte spørgsmålstegn ved forestillingen om oversættelse som en maskinel, øjeblikkelig konvertering. Det har for mange været et skræmmende wakeupcall, men … ↪

Én fortælling om Babette i tre udgaver: Om potentielle faldgruber ved oversættelse fra engelsk til dansk, en forfatters valg at selvoversætte & min lille hypotese

Af
Karen Blixen 1952

Året er 1950, da Karen Blixen under pseudonymet Isak Dinesen udgiver sin engelske novelle ”Babette’s Feast” i det amerikanske blad ”The Ladies’ Home Journal”. To år senere oversætter Jørgen Claudi novellen til dansk under titlen ”Babettes Gæstebud”, men Blixen er simpelthen ikke tilfreds. Blixen er både utilfreds med 1952-oversættelsen og generelt danske oversættelser af sine værker, og derfor selvoversætter og udgiver Blixen sin egen danske udgave af ”Babettes Gæstebud” i novellesamlingen ”Skæbne-Anekdoter” i 1958. Der eksisterer altså tre tidlige udgaver af fortællingen om Babette.

Potentielle faldgruber ved oversættelse fra engelsk til dansk

Når vi oversætter mellem sprog, opstår der sproglige udfordringer. Sprog er ikke ligesom matematik, der kan oversættes direkte én til én. Der er selvfølgelig de grammatiske spørgsmål, men … ↪

Fremmedsprog i fremtiden: anbefalinger

Af
Lingoblog forsider 4

af Det Nationale Center for Fremmedsprog

I juni 2026 udkom rapporten om fremmedsprog af Det Nationale Center for Fremmedsprog. Som man vel kan observere omkring sig, er det mere populært end nogensinde at lære fremmedsprog i ens fritid, via sprogkurser eller via apps som Duolingo. Til gengæld er der mindre interesse til at lære fremmedsprog i skolerne eller på universiteterne. Lingoblog fik lov til at bringe anbefalinger her. Vi takker Hanne Wacher Kjærgaard for tilladelse. Rapporten omfatter også en synopsis, en analyse og kilder. Rapporten kan læses her.

System og struktur

Fremmedsprogsområdet står overfor dybe strukturelle udfordringer på langs af hele uddannelsessystemet. Både optag, interesse og tilgang til sprog falder markant, samtidig med at der tegner sig en … ↪

”Indfødte sprog var generelt forbudt”: Kostskoler og sprogdød i Nord Amerika

Af
images 20

Hartmut Lutz er født i april 1945 i Slesvig Holsten. Hans familie var selv flygtet østfra, som så mange tysker som levede i hvad nu er Polen. Han har beskæftiget sig i sit liv med mindretal og især med indfødte folk fra Nord Amerika. Han har undervist litteratur mange forskellige steder i Europa og Nord Amerika, og han har tilbragt de sidste år af sit forskerliv i Greifswald, Tyskland. Jeg har flere gange mødt ham og sin kone.

Lutz har skrevet en del bøger og mange artikler. Han seneste (sidste?) bog hedder    [Erindringer fra Skildpaddeøen [en indfødt term for Nord Amerika]. Eller: alt er forbundet].

Jeg har læst bogen, og syntes den var spændende at læse, morsom, rørende og informativ. … ↪

Tanker om fransk i Quebec

Af
Flag Quebec

Dette essay er blevet til på baggrund af tre interview i Århus sommeren 2026 med forfatteren og komponisten Simon Charles André Lemay. Han er født og opvokset i Montreal – en metropol, der er væsentlig større end provinsens hovedstad, Quebec City. Simon har resideret i Danmark i en periode, og her fortæller han gavmildt om sit sprog og sin kultur.

Det generelle canadiske samfund er sekulært og multilingvistisk. Det engelsksprogede samfund i Canada synes mere åbent og mindre låst i hierarkier, f.eks. mellem ansat og chef, end det fransksprogede, mener Simon Lemay. Der bor fransktalende i to provinser, nemlig Quebec (som det blå flag ovenfor symboliserer) og New Brunswick, hvoraf mange er efterkommere af franske kolonialister, der kom til … ↪