At værne om ordene er at værne om fællesskabet

Af
PXL 20251030 100359918 scaled e1761819243182

I november måned sætter Lingoblog fokus på ordbøger, foranlediget af at Den Danske Ordbog er lukningstruet. Novembertemaet fortsættes med et politisk perspektiv fra Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti.

Et sprog er mere end kommunikation. Det er forudsætningen for et folk. Kun derigennem kan vi dele vores fortællinger og erfaringer – og gemme vores fælles arv til næste generation. Derfor er det bekymrende, når Den Danske Ordbog er lukningstruet. Ordbøger som Den Danske Ordbog er ikke blot praktiske opslagsværker; de er en del af vores nationale hukommelse. De holder styr på, hvordan vi har talt og tænkt – og dermed hvem vi er. Ordbogen er det sted, hvor sprogets form og mening bevares. Uden et sådan anker driver vi … ↪

Store uopmærksomme men godmodige dyr: Nogle brudstykker af et langt liv mellem ordbøger

Af
Untitled 6

I november måned sætter Lingoblog fokus på ordbøger, foranlediget af at Den Danske Ordbog er lukningstruet. Novembertemaet indledes med et indlæg af Henrik Jobbágy Jørgensen, fhv. lektor ved AU i dansk sprog.

Som alle andre der har haft fremmedsprog i skolen, har jeg siddet og fedtet rundt med fremmedsprogede ordbøger når der skulles skrives stil og oversættelse eller læses svære lektier. Gyldendal havde nærmest monopol på seriøse ordbøger dengang, og på grund af det ensartede højrøde omslag var de normalt nemme at finde på boghylderne. Jeg antager såmænd at de stadig kan beskues i nedslidt stand på loppemarkeder og i genbrugsbutikker. Det var mit livs første ordbøger, men der skulle komme mange helt fantastiske bøger af den art til … ↪

Frøwe, frøwe, kom her og køw! – anmeldelse af Bondsk i København

Af
PXL 20251022 124013868 1 scaled

Traditionelt set interesserer dialektologien sig for sproget på landet, det vil sige det sprog landbefolkningen brugte og der både lydligt, grammatisk og ordforrådsmæssigt var væsentligt forskelligt fra sproget i byerne, og dermed fra sproget i hovedstaden. Sproget i byerne er derfor relativt dårligt belyst i de omfangsrige dialektsamlinger Danmark huser. Det blev dømt som ikke-genuin dialekt, og det var i høj grad med til at sætte skub i dialektnivelleringen (Pedersen 2003, Arboe 2012). Byboer har imidlertid i høj grad været udsat for omegnens dialekter på byens torve og i gaderne, for landbefolkningen solgte deres varer der hvor folk var flest.

Hvordan sproget, eller måske rettere sprogene, i en storby som København har lydt, og hvilke lydlige rum og fællesskaber de … ↪

Om at vokse op som tosproget … uden selv at være klar over det!

Af
Untitled

I dag markerer vi UN’s internationale kreoldag, og flere steder i verden fejres kreolsproget hele oktober måned. Det fejrer vi på Lingoblog med et indlæg fra Aymeric Daval-Markussen.

Når man vokser op i et kreolsktalende samfund, oplever man en del paradokser, både hvad sprog angår, men også i diverse samfundsmæssige sammenhænge. I det følgende vil jeg berette lidt om, hvordan jeg oplevede sådanne paradokser igennem min opvækst i en fransk koloni.

Min familie flyttede fra Frankrig til den lille franske ø La Réunion i det Indiske Ocean (beliggenhed: 21S, 55Ø), da jeg var seks år gammel. La Réunion er en af Frankrigs såkaldte oversøiske territorier og har været et département siden 1946, dvs. administrativt en del af Frankrig. Det betyder

… ↪

Tamazight – Sprog, magt og identitet i Nordafrika

Af
Berber flag.svg

Dette er en oversættelse af Mena B. Lafkiouis indlæg. Den originale nederlandske artikel kan læses her, og den engelske oversættelse kan læses her.

Sproget er centralt for det amazighske krav. Gennem sproget er Imazighen i stand til at forstå og fuldt ud værdsætte deres tusindårige og rigt lagdelte sproglige og kulturelle arv. Samtidigt fungerer sproget som et afgørende symbol og redskab for magt. Hvis Imazighen ønsker at bevare og videreudvikle deres Amazighhed eller Tamuzgha – dvs. deres transnationale, kollektive amazighidentitet – er det uundværligt at tale og skrive på tamazight.

Størstedelen af den nuværende nordafrikanske befolkning nedstammer fra Imazighen, regionens oprindelige beboere. Tamazgha, som Imazighen kalder Nordafrika, strakte sig i oldtiden fra De Kanariske Øer til Egypten og fra … ↪

Hugo Brandt Corstius – skør, skræmmende og sjov: En genial forfatter og ikke-så-produktiv lingvists liv og værk

Af
afbeelding 2

Hvorfor læser folk egentlig biografier? Jeg har altid undret mig. Hele hylder i boghandlere er fulde af dem. Nu har jeg endelig selv læst en biografi, og jeg fandt den fascinerende.

Hvor mange boglange biografier er der egentlig blevet udgivet af lingvister? Fra toppen af ​​mit hoved: Kirsten Rask skrev en biografi om Rasmus Rask. Otto Jespersens En sprogmands Levned er en selvbiografi. Bogen om amerikaneren Harrington, Encounter with an Angry God, Recollections of my Life with John Peabody Harrington, blev skrevet af hans kone. Bob Dixons selvbiografi hedder I am a linguist/Jeg er en lingvist (ups, den har jeg også læst og anmeldt). Lingvist Robert A. Hall skrev en biografi om lingvisten Leonard Bloomfield. Der er biografier om … ↪

Fra adjunkt i økonomi til koreansk oversætter og tolk

Af
Korean language and Hangul Korean flag

9. oktober er International Hangeul Dag, og det fejrer Lingoblog ved at bringe et indlæg af Sofie Theilade Nyland Brodersen, der i dagens anledning fortæller om sit tolke- og oversætterarbejde.

”Det er da noget af et karriereskifte, du har valgt!” er en kommentar, jeg ofte hører, når jeg fortæller, hvad jeg beskæftiger mig med.

Jeg er oprindelig uddannet cand.merc. i finansiering og har en ph.d.-grad i nationaløkonomi fra Aarhus Universitet, hvor jeg har arbejdet som adjunkt i økonomi og siden som ekstern lektor. Derudover har jeg arbejdet tre år på Sogang University i Seoul, hvor jeg underviste i økonomi. Siden 2014 har jeg desuden arbejdet intensivt med det koreanske sprog.

Min hverdag i dag er noget anderledes, end jeg havde … ↪