Én fortælling om Babette i tre udgaver: Om potentielle faldgruber ved oversættelse fra engelsk til dansk, en forfatters valg at selvoversætte & min lille hypotese

Af
Karen Blixen 1952

Året er 1950, da Karen Blixen under pseudonymet Isak Dinesen udgiver sin engelske novelle ”Babette’s Feast” i det amerikanske blad ”The Ladies’ Home Journal”. To år senere oversætter Jørgen Claudi novellen til dansk under titlen ”Babettes Gæstebud”, men Blixen er simpelthen ikke tilfreds. Blixen er både utilfreds med 1952-oversættelsen og generelt danske oversættelser af sine værker, og derfor selvoversætter og udgiver Blixen sin egen danske udgave af ”Babettes Gæstebud” i novellesamlingen ”Skæbne-Anekdoter” i 1958. Der eksisterer altså tre tidlige udgaver af fortællingen om Babette.

Potentielle faldgruber ved oversættelse fra engelsk til dansk

Når vi oversætter mellem sprog, opstår der sproglige udfordringer. Sprog er ikke ligesom matematik, der kan oversættes direkte én til én. Der er selvfølgelig de grammatiske spørgsmål, men … ↪

Fremmedsprog i fremtiden: anbefalinger

Af
Lingoblog forsider 4

af Det Nationale Center for Fremmedsprog

I juni 2026 udkom rapporten om fremmedsprog af Det Nationale Center for Fremmedsprog. Som man vel kan observere omkring sig, er det mere populært end nogensinde at lære fremmedsprog i ens fritid, via sprogkurser eller via apps som Duolingo. Til gengæld er der mindre interesse til at lære fremmedsprog i skolerne eller på universiteterne. Lingoblog fik lov til at bringe anbefalinger her. Vi takker Hanne Wacher Kjærgaard for tilladelse. Rapporten omfatter også en synopsis, en analyse og kilder. Rapporten kan læses her.

System og struktur

Fremmedsprogsområdet står overfor dybe strukturelle udfordringer på langs af hele uddannelsessystemet. Både optag, interesse og tilgang til sprog falder markant, samtidig med at der tegner sig en … ↪

”Indfødte sprog var generelt forbudt”: Kostskoler og sprogdød i Nord Amerika

Af
images 20

Hartmut Lutz er født i april 1945 i Slesvig Holsten. Hans familie var selv flygtet østfra, som så mange tysker som levede i hvad nu er Polen. Han har beskæftiget sig i sit liv med mindretal og især med indfødte folk fra Nord Amerika. Han har undervist litteratur mange forskellige steder i Europa og Nord Amerika, og han har tilbragt de sidste år af sit forskerliv i Greifswald, Tyskland. Jeg har flere gange mødt ham og sin kone.

Lutz har skrevet en del bøger og mange artikler. Han seneste (sidste?) bog hedder    [Erindringer fra Skildpaddeøen [en indfødt term for Nord Amerika]. Eller: alt er forbundet].

Jeg har læst bogen, og syntes den var spændende at læse, morsom, rørende og informativ. … ↪

Tanker om fransk i Quebec

Af
Flag Quebec

Dette essay er blevet til på baggrund af tre interview i Århus sommeren 2026 med forfatteren og komponisten Simon Charles André Lemay. Han er født og opvokset i Montreal – en metropol, der er væsentlig større end provinsens hovedstad, Quebec City. Simon har resideret i Danmark i en periode, og her fortæller han gavmildt om sit sprog og sin kultur.

Det generelle canadiske samfund er sekulært og multilingvistisk. Det engelsksprogede samfund i Canada synes mere åbent og mindre låst i hierarkier, f.eks. mellem ansat og chef, end det fransksprogede, mener Simon Lemay. Der bor fransktalende i to provinser, nemlig Quebec (som det blå flag ovenfor symboliserer) og New Brunswick, hvoraf mange er efterkommere af franske kolonialister, der kom til … ↪

Sprogense 2026: indtryk fra en sprogkræsen menighed 

Af
sprogense

For et publikum der forlods siger ja og amen, er argumentets kvalitet og tankens dybde ikke så væsentlig en faktor. Således nøjes Lise Bostrup med at krabbe sig fra overskrift til overskrift i noget der mest minder om en fadølsmonolog på et værtshus.

Klokken er 11, og et aldrende publikum har sat sig spredt i Den Gamle Købmandsgård. Flere er kvinder iklædt hvidt hår, solbrun hud, lyserød cardigan og store solbriller – eller noget i den stil. Andre ligner naturligvis et gennemsnitligt Sprogense-publikum, dog i den ældre ende. Den Gamle Købmandsgård er et navn jeg formoder at Lise Bostrup har smagt på og fundet velvalgt – Den Gamle Fabrik, Den Gamle By, Den Gamle Købmandsgård, Den … ↪

Hvad er et ord egentlig?

Af
word

Af Mikael Parkvall

For nylig er en ny-gammel debat blusset op igen i visse lingvistiske kredse – debatten om, hvad et ”ord” egentlig er. En del af deltagerne i diskussionen har ikke de store problemer med begrebet, mens andre mener, at det kun kan bruges inden for specifikke sprog og ikke kan generaliseres til alle. Endelig mener andre, at begrebet i det store og hele er meningsløst.

For en udefra kan en sådan debat virke lidt bizar – hvad et ord er, det ved vel selv det mindste barn? Men faktum er, at der ikke findes nogen accepteret definition. For at feje problemet ind under gulvtæppet kan vi i første omgang sige, at ”et ord er det, der er omgivet … ↪

Jamen, hvad består sprog ellers af?

Af
ord 2

Nogle gange får jeg spørgsmålet: ”Jamen, hvad består sprog ellers af? Hvad havde du forventet, at vi skulle diskutere det?”

En hel del, faktisk. Ord er ganske vist det mest iøjnefaldende aspekt, men for overhovedet at kunne bruge ordene skal vi jo også kunne udtale dem og sætte dem sammen til sætninger. På en eller anden måde har vi, da vi som børn lærte vores modersmål, ikke bare proppet en lang ordliste ind i hovedet, men vi har også proppet en lydlære (”fonologi”) og regler for, hvordan ord kan bøjes (”morfologi ”), og hvordan de kan kombineres med hinanden (”syntaks”). Den, der har lært dansk, ved straks, at ”Bogen ligger på bordet” er en dansk sætning, mens ”På ligger bordet … ↪