Fonetik

Den vanskeligste danske klusil for arabisktalende er /p/

Af
Jysk Arabisk 2000 1500

I folkemunde hører man tit, at det danske sprog er et af de sværeste, man kan forsøge at lære, og især den danske udtale fremhæves her gerne som særligt vanskelig. Tænk bare på de særegne vokaler, det danske ”r”, [ʁ], og det danske ”bløde d”, [ð], i tungetvisteren ”rødgrød med fløde”, som mangen en sagesløs andetsprogsindlærer er blevet udfordret i at udtale. Men det siger sig selv, at der også må være andre danske lyde end vokalerne og [ʁ] og [ð], som kunne ske at volde besvær, når talere af andre sprog skal tilegne sig dansk. Og hvis vi ved noget om, hvilke lyde det er, kan vi gøre andetsprogsundervisningen i dansk endnu bedre. Derfor valgte jeg i 2018 at … ↪

Anmeldelse: Stemmen

Af
stemmen tp

Konceptet i bogserien Tænkepauser er, at forskere fra Aarhus Universitet hver især formidler viden om netop dét, de ved mest om. Sådan har hver tænkepause altså et emne, som en forsker behandler på 60 sider og i et sprog, hvor alle kan følge med.

Denne tænkepauses titel ”Stemmen” vakte min nysgerrighed, da jeg selv har arbejdet med undersøgelser og beskrivelser af stemmer i efterhånden mange år. Den er – som serien beskriver – en kort tænkepause på 60 sider inddelt i fire kapitler, ”Stem i!”, ”Dundertale”, ”Historiens laboratorium” og ”Sangfugle”.

Første kapitel begynder meget poetisk i første afsnit med udtryk som, at ”råb svider som tusinde piske, og hadske udtryk gennemborer hjertet som skarptslebne sværd” (s. 6). Langt fra lingvistikken. … ↪

Træning i andetsprogslyde – en udforskning af forbindelsen mellem udtale og opfattelse af sproglyde

Af
perceptionproduktionperception

Når vi danskere taler engelsk, kan de fleste af os høre, at vores udtale afviger fra dem, der taler engelsk som modersmål. Og det kan de selvsamme modersmålstalere også høre på os, selvom vi ofte bliver lovprist for vores beherskelse af sproget. Fænomenet hedder fremmedartet accent, og hvad der ligger til grund for det, er et centralt spørgsmål i talevidenskaben. En måde at udforske det på er gennem fonetisk træning, hvor forsøgspersoner trænes i at høre og kategorisere en række andetsprogslyde, som de normalt har svært ved at opfatte korrekt. Derefter undersøges det, hvorvidt træningen har påvirket forsøgspersonernes udtale. Mit ph.d.-projekt handler om, hvordan forskellige slags træningsprocedurer påvirker henholdsvis udtalen og opfattelsen af andetsprogslyde, med det formål at belyse, hvordan … ↪

Sproglidenskab: Slående opdagelser om sprog

Af
Unknown

Milfje Meulskens! Hvilke slags grusomme forældre ville give deres børn et sådant navn? Ingen, det viser sig at være forfatterens pseudonym for to sprogfolk. Heldigvis. Marten van der Meulen, som nu er ph.d.-studerende og beskæftiger sig professionelt med forskning i sprogrådgivning og sprogforandring, og Sterre Leufkens, som har skrevet sin ph.d.-afhandling om en typologisk undersøgelse af sprogets gennemsigtighed. Marten spiller også klarinet. Sterre elsker puslespil. Så det er vel okay. Sammen administrerer de sprogbloggen på nederlandsk som oversættes som “Milfje Meulskens sproglidenskab“, hvor der omkring en gang om ugen præsenteres et underholdende og informativt indlæg om sprog. Det hele startede i 2012, med snart tre indlæg hver uge. Bogen, jeg vil anmelde, er sandsynligvis baseret på stykkerne af … ↪

”Det handler om at erobre verden” – et nyt prosodisk fænomen

Af
risk erobre verden er et braetspil e1519392417209

Fire unge drenge skal til at spille brætspillet Risk i en fritidsklub i Aarhus Vest, og Simon på 15 år skal forklare de andre hvad det går ud på:

øh det et spil det handler om at erobre veːrdenː↗

Pilen og kolonerne i ordet ”verden” viser at ordet udtales med forlængede stavelser og med en markant stigende intonation.

I mit bachelorprojekt har jeg beskrevet en ny type intonation observeret i optagelser af unge som taler såkaldt ’multi-etnolekt’.

Intonationsstigning i slutningen af en sætning er ikke et nyt fænomen i sig selv, men når vi lyttede til optagelserne af Risk-spillet hørte vi intonationsstigningen brugt rigtig mange gange, og på en måde som for os lød meget … ↪