Ludvig Holberg, Olga Ravn og alle de andre. Dansk Sproghistorie bind 6

dansk sproghistorie

Med sjette og sidste bind af værket Dansk Sproghistorie, som udkom den 15. juni 2022 under titlen Forfatternes dansk, er hele Danmarks sproghistorie nu samlet i 6 bind.

Ludvig Holberg var med sit sprog med til at indføre nye stilidealer om klarhed og præcision i 1700-tallet. Små 300 år senere udnytter Olga Ravn det særlige sprog i medier som Instagram og personlige blogindlæg til at eksperimentere med sin forfatteridentitet. Sproget er det mest personlige vi har. Det former vores tanker, det gør os i stand til at kommunikere med vores omverden, det gør os til dem vi er. Men hvad er dansk sprog, og hvor kommer det fra? Disse væsentlige spørgsmål tages op i Dansk Sproghistorie, hvis …

Boganmeldelse: ‘Dansk Sproghistorie’, bind 5: ‘Dansk i samspil’

shopping

I udgivelsen af det monumentale værk ‘Dansk Sproghistorie’ er man nu nået til bind 5, der bærer titlen ‘Dansk i samspil’ og omhandler det danske sprog i interaktion med andre sprog og sprog­samfund før og nu, både uden for og i Danmark. Bogen, der er forfattet af i alt 24 kendte specialister fra hele Skandinavien, er i alt væsentligt sammensat af to dele:

  • ‘Dansk i verden’ bestående af ti kapitler om andre himmelstrøg, hvor der er blevet talt og måske stadig tales dansk (Norge, Færøerne, Island, Grønland, England, Normandiet, de nye hjem (dvs. Nord- og Sydamerika), kolonierne, Skåne og Sydslesvig), samt tre kapitler om udenlandske sammenhænge, hvor dansk også har spillet en rolle (EU, Norden og uden­landske universiteter);
  • ‘Andre sprog

For et frit ukrainsk! Særlig sproglig operation for Ukraine: Gratis ukrainsk-dansk-ukrainsk ordbog for fordrevne ukrainere og deres hjælpere.

20220602 090036 scaled

 (див. український текст нижче)

Da jeg besøgte en gammel ven, en landmand, på sin gård, fortalte han mig, at han havde givet et tilflugtssted i sit bondehus til et par ukrainere, der var flygtet fra volden i deres hjemland. Damerne og deres familier var meget glade for deres nye sted. I mellemtiden er de dog rykket videre til Horsens og Hammel.

En stor udfordring var, at min ven og ukrainerne ikke kunne kommunikere med hinanden, fordi de ikke havde noget sprog tilfælles. Ukrainerne talte kun ukrainsk. Det er en illusion, at “alle” taler engelsk. Jeg vurderer, at hver 30 af flygtningene taler noget (noget) engelsk.

Så tænkte jeg: der er en opgave for sprogforskere her. Og vi kan bidrage til …

Nationalistisk Pseudolingvistik: Hvordan sprog sammenligning kan bruges i moderne mytedannelse

image003

Historisk lingvistik er den gren af sprogvidenskaben hvor man sammenligner sprog for at finde ud af hvordan de er beslægtede. Det er nok den form for sprogforskning som er mest populær blandt ikke-lingvister. Det skyldes måske delvist at det er naturligt at når man kommer i kontakt med et fremmedsprog, leder man instinktivt efter de elementer og mønstre der går igen fra de andre sprog man kan i forvejen. Således opdager man hurtigt at nogle ord i det nye sprog minder om ord man kender i lyd og/eller betydning. Det er der nemlig altid ord der gør, uanset om de to sprog er beslægtede eller ej, for alene tilfældige ligheder, og så vores menneskelige evne til at associere, vil gøre …

H.C. Ørsted

1024px C.A. Jensen Portrait of the Physicist Hans Christian Oersted KMS8176 Statens Museum for Kunst

I 2020 fejrede vi 200-året for Hans Christian Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen. Han var en fremragende fysiker. Men hvor mange er klar over at han også forandrede det danske sprog gennemgribende? Ørsted mente at store mængder af danske ord var blevet upræcise og forvirrende, og derfor lavede han nye. Mange af Ørsteds nyord bruger vi stadig hver eneste dag.

Sprogfornyeren

Ørsteds tid var opfindelsernes tid. Teknologien blomstrede, og verden fik transportmidler, maskiner, madvarer og luksusartikler man aldrig havde set før. Videnskaberne boomede.

Desværre fulgte det danske sprog ikke rigtig med. De fleste nye ting og begreber fik navne der bare blev overtaget fra tysk, fransk eller – endnu hyppigere – latin. Naturvidenskaberne havde fra gammel tid en forkærlighed for latinsk …

Rapport fra Liet International 2022 – korsikansk sejr og næsten en dansksproget vinder

Liet International 2022

Musikkonkurrencen Liet International er for minoritets- og regionalsprog. I tiden inden jeg blev lingvistik-studerende, havde jeg hørt om det via det gamle Sprogmuseum, og jeg kan huske at jeg fandt emnet meget spændende. På det tidspunkt havde jeg ikke regnet med at jeg over 10 år senere skulle få muligheden for selv at blive tilskuer til det – da det i 2022 fandt sted i Danmark, helt præcist Tønder, på en fredag den 13. maj der lå lige mellem en anden musikkonkurrences semifinaler og finale. Jeg var afsted sammen med tre andre deltagere i Lingoslam.

Til Liet International var der 13 kunstnere med hvert deres nummer. Ingen af deltagerne sang på engelsk, men repræsenterede et (eller flere) sprog – …

Noget om dansk i Grønland

greenland 580963 1280

”Hvis det skal lykkes, uden at folk går krakkemut, så tror jeg, vi er nødt til nogle gange at etablere zoner, hvor folk får lov til at stå af i perioder.”

Sådan lød det fra Folketingets talerstol d. 18. marts 2000. Det var Villy Søvndal der her brugte et grønlandsdansk ord, krakkemut – et ord som kan føres helt tilbage til det gamle kolonitids-dansk i Grønland. Vi går derfor tilbage til dengang Hans Egede kastede anker ved en lille ø i skærgården ud for Nuuk, d. 3. juli 1721. I et dagbogsnotat en måned senere skrev han:

“Den 8. Augusti ankom Norden fra 16. Kone=Baade, (det ere store og aabne Baader, som Chalouper) havende med sig all deres …