Dansk

Anmeldelse: Kontekstualiseret grammatik i praksis

Af
Screenshot 2026 04 08 at 11.19.45

Bogen består af en indledning om hvad kontekstualiseret grammatik er, og 15 artikler om konkrete undervisningsforløb i folkeskolen i dansk, engelsk, tysk, fransk og tværsproglighed. Kontekstualiseret grammatik kunne også kaldes funktionel grammatik, men redaktørerne foretrækker betegnelsen kontekstualiseret grammatik for at undgå at det skulle handle om særlige sprogvidenskabelige skoler. Og kontekst betyder i denne sammenhæng ”både læreres og elevers konkrete oplevelser og erfaringer med sprog og dermed deres kommunikative erfaringer og behov” – måske i andre fag. Ordet kontekst bruges altså i bogen ikke om sætningens sproglige kontekst, men om tekstens situationelle kontekst. Redaktørerne går ud fra at de fleste forbinder grammatikundervisning i folkeskolen med præskriptiv morfologi (tyske bøjningsendelser) og syntaks (kryds og bolle, for at man kan sætte … ↪

Anmeldelse: Sprogrenserordbog – Har du glemt hvad det hedder på dansk?

Af
Forside 2 e1776773599172

Denne lille bog på 92 sider tilhører en i Danmark sjælden leksikografisk genre: afløsningsordbogen.

Bogen efterfølger Kirsten Rasks Sprogrenserordbog – tal dansk! fra 2000, og dens alfabetiske del udgøres af 65 sider hvor engelske låneord forsynes med mulige danske afløsningsord. Desuden rummer bogen et par korte afsnit om engelske ord på dansk samt et genoptryk af en kronik af forfatteren fra 2023.

Rasks sprogrenserordbøger adskiller sig fra 1900-tallets afløsningsordbøger (Hjortø 1933 og Togeby 1942) ved at (udelukkende) koncentrere sig om anglicismer, hvor Hjortø især søgte afløsningsord for latinske, franske og tyske lån, og Togeby i krigens år tog kampen op mod de mange etablerede tyske låneord i dansk (en fin historisk oversigt over danske afløsningsordbøger finder man i Pálfi 2026).… ↪

Et opråb for institutionel hjertemassage – en anmeldelse af ‘Er der en sendelektor til stede?’

Af
Lingoblog forsider 1

Er der en sendelektor til stede? Det er først og fremmest titlen på Modersmålselskabets nye temabog om Uddannelses- og Forskningsministeriets lektoratsordning for sendelektorer. Titlen stiller derudover også et analytisk interessant og presserende spørgsmål, der blotlægger det truede eksistensgrundlag for selvsamme ordning. Denne ordning, som jeg selv har æren af at være del af som sendelektor i Bulgarien, overlevede finansloven i 2025 med en voldsom nedskæring og står i skrivende stund til en udfasning og reel nedlukning efter 2028. Bogen her er vidnesbyrd om nødvendigheden af Lektoratsordningens overlevelse. Dette understreges også af titlen, der fungerer som en parallel til den indirekte direktive sproghandling: ”er der en læge til stede?”, der har til formål at få nogen, nærmere bestemt politikere, til at … ↪

Midterpartier kommer med alternativ sprogplan for Danmark

Af
Screenshot 2026 03 25 at 14.00.07

OPDATERET: Følgende er et satirisk indlæg bragt i overgangsfasen mellem folketingsvalgets afslutning og 1. april.

Valget er overstået. Moderaterne er regeringspartiet der gik mindst tilbage, sammenlignet med Socialdemokratiet og Venstre. Partiet vil nu have en nøgleposition i forhandlingerne om ministerposter. Nogle siger at deres relative succes er fordi dette parti står bag Sprogpakke 1. Sprogpakke 1 blev fremlagt i begyndelsen af februar i år af kulturminister Jakob Engel-Schmidt (Moderaterne) efter opfordringer fra to politiske partier i Folketinget. Der er allerede nu tale om en Sprogpakke 2, men nu er det andre partier der står bag.

Det sker efter en årrække, hvor regeringer og oppositionspartier har udvist meget lidt interesse for det danske sprog, for dansk som andetsprog, for sproglig diversitet,
… ↪

Kaffe eller kaff’? – ja, det er spørgsmålet!

Af
COLOURBOX59583072 scaled e1772009690406

Århus har fået en ny kaffebar. Det er i sig selv måske ingen chokerende nyhed, for vi har da et par stykker eller tre-fire i forvejen. Men den vil sælge en kop kaffe til billig penge! Ok, nu spidser vi naturligvis ører!

Under morgenmaden fredag i vinterferien faldt jeg på stiften.dk over annonceringen af Århus’ nye kaffebar – ups ja, jeg sad med min telefon og min skål med havregryn, men jeg var alene, det var jo vinterferie, og det er kun mig der skulle arbejde, resten af familien sov! Jeg scrollede altså overskrifter, og min professionelle nysgerrighed blev vakt da jeg så denne her: ”Familie åbner ny kaffebar i Latinerkvarteret: Billig kaffe med århusiansk dialekt”. Det måtte jeg læse … ↪

Kan AI og modersmålet danne bro det til danske sprog?

Af
Skaermbillede 2026 02 19 kl. 12.53.33 e1771511604582

I dag markerer Lingoblog Den Internationale Modersmålsdag med et indlæg fra Modersmål-Selskabets leder, Mikael Fabrin.

At stille et spørgsmål er en af de mest fundamentale handlinger i menneskelig kommunikation. Det er en såkaldt sproghandling, en social invitation, der kræver en reaktion fra modtageren. For en nyankommen udlænding i Danmark er evnen til at formulere et forståeligt spørgsmål derfor en adgangsbillet til deltagelse i samfundet.

Men for kursister på Danskuddannelse 1 (DU1), der ofte har kort skolebaggrund, er billetten dyr. Statistikkerne fra Udlændinge- og Integrationsministeriet taler deres eget tydelige sprog: Der sker et markant frafald allerede på de første moduler på samtlige danskuddannelser. Evnen til at stille spørgsmål indgår i testen på alle de første begyndermoduler, og det er min klare … ↪

Månen i min kuffert – ufrivillig migration og sprog

Af
Svart Vit Enkel Citat Instagram Inlagg

Danskeren Roxana Kia har et specielt liv med rødder i Iran, Sverige og Argentina og derfor også et liv med mange sprog. Jeg mødte hende i Italien i foråret 2025, hvor hun fortalte, at hun var i gang med at skrive en roman om sit liv. Denne anmeldelse kan derfor ikke være helt objektiv. Der holdt hun også et foredrag om sine rødder, hvor hendes iranske farfar var nævnt som en af den daværende Shahs loyale (?) medarbejdere. Han var en kendt figur i landet. I 1979 blev det vestligt-orienterede regime væltet, Shahen blev afsat og regeringen erstattet af præstestyret med en religiøs person som den vigtigste beslutningstager, en Ayatollah som øverste leder. Det er Ayatollahen som stadig styrer … ↪