Indoeuropæisk og jysk, svensk og dansk. En ny teori.

9788793928015

Lingoblog har en primeur. Ole Steenstrup forklarer her kort sin innovative teori om hvor Indo-Europæiske sprog stammer fra. Ikke fra Anatolien, eller Sydvest Asien, eller Kurgan, eller de pontiske stepper, men fra Skandinavien. Se også Sørens Sandager Sørensen anmeldelse af Steenstrups bog på Lingoblog.

For at skabe et enkelt billede af den indoeuropæiske geografi, et billede der overhovedet gør det muligt at sammenfatte tanken om og evidensen af denne sprogæts oprindelse i Norden og det indenfor rammerne af en kronik, må vi se Norden inddelt i tre områder eller sprogankre, Jylland, Sjælland og Sverige. De tre ankres dialekter gælder herefter som *jysk[ø]*dansk: = *dansk og *svensk. 

Men inden da et poetisk kig på …

Var indoeuropæeren jysk?

indoeuropæisk vandring

Flere har forsøgt at finde det sted hvor de oprindelige talere af det indoeuropæiske ursprog befandt sig. I “Indoeuropæisk Vandring” foreslår Ole Steenstrup at Skandinavien var stedet hvorfra urindoeuropæisk spredte sig videre og efterfølgende blev opdelt i diverse sprogstammer – fx i form af “jysk”.

Det er i hvert fald umiddelbart sådan jeg har tolket bogen, for den gør ikke meget arbejde for at give læseren en klar udgave af dens forslag fra starten. Og det er med det forbehold at jeg udtaler mig. Jeg har taget et par kurser om indoeuropæisk for et godt stykke tid siden, men jeg tror desværre at bogens formidlingsproblemer handler om mere end det faglige. Det gør det svært at forholde sig til hvor …

Nogle indtryk fra sprogfestivalen Sprogense

wordel Sprogense farve

Den 17. og 18. september 2021 løb sprogfestivalen Sprogense af stablen for første gang. Festivalen foregik i Bogense og var arrangeret af Dansk Sprognævn (baseret i Bogense siden 2019) i samarbejde med Nordfyns Erhverv og Turisme.

En hel festival om sprog? Det måtte Lingoblog selvsagt være med til!

Man mærkede som besøgende den store begejstring for sprog, der var det naturlige omdrejningspunkt i programmets mange forskellige aktiviteter, udstillinger, foredrag og underholdningsindslag. Festivalen foregik dels på selve Sprognævnet og i et stort telt, som var opsat lige ved siden af Sprognævnets bygning, dels i Østergade i hjertet af Bogense (til lejligheden omdøbt ”Sproggaden”), på Bogense Bibliotek og flere andre steder rundt omkring i byen. På programmet var der en række faglige …

Alfabetisk rækkefølge i tegnsprog? Hvordan er det muligt???

thumbnail DSC02736 1

I dag er det International Tegnsprogdag. På trods af vores anstrengelser lykkedes det Lingoblog.dk i år ikke at finde en person med tegnsprog som modersmål, der ville skrive om dansk tegnsprog. Men flere vil gerne til næste år – forhåbentligt også på tegnsprog! I kan glæde jer til det! Derfor er det nu en hørende, der skriver.

 

Tegnsprog på Sprogense Festival

Sidste weekend besøgte jeg, og nogle andre Lingobloggers, Sprogense Festival i Bogense. Der var forskellige aktiviteter i Sproggaden, bod for børn og voksne, i et telt ved Dansk Sprognævn, i Bogense Bibliotek og i en lokal skole. Jeg var personligt mest i teltet, som befandt sig ved Dansk Sprognævn, for at høre foredrag af professionelle sprogfolk der …

Hverdagsgrammatik – Hvordan folk stiller spørgsmål, forhandler samtaledeltagelse og styrer andres handlinger i dansk hverdagsinteraktion

wug

Samtalesproget er helt anderledes end skriftsproget. Overvej fx følgende eksempel fra radioprogrammet Natteravn, hvor Lars snakker med lytteren Kirsten, der har ringet ind.

A. “hva er det med dig” [Samtalebank: natteravn: kirsten]

1 LAR: nå
2 LAR: hv[a er det med dig]
3 KIR:   [nu ska du bare h]øre her
4 LAR: [hva] er det med dig hvar
5 KIR: [∙hh]
6      (.)
7 KIR: ja
8 LAR: ja

I linje 1 bruger Lars fx ordet “nå,” der er meget almindeligt i talesprog, men som man nok ikke vil finde i en artikel i avisen. I linje fire optræder både ordet “hva” og “hvar,” hvor vi i skriftsproget kun har ordet hvad. I samtalesprog er det faktisk fire ord – …

Køn, sprog, kønt sprog og dansk med accent: fem søstre Barrison og deres fire sprog

Screenshot 2021 05 23 at 12.50.19

Jeg skal begynde min anmeldelse med to afsløringer. Den ene af dem mere pinlig end den anden. Som alle ved, er sociale medier fulde af løgn. Folk photoshopper deres krop, Instagram-babes lyver om tøj og produkter, og nogle går så langt, at de opdigter deres liv, og andre opfinder sygdomme for at få opmærksomhed eller medlidenhed. Jeg har, indrømmer jeg, bidraget til det, da jeg skrev på Instagram at jeg havde læst bogen Barrisonfeberen, og at jeg, efter at have læst bogen, købte et andet eksemplar fordi jeg syntes den var så god, at jeg ville læse bogen en anden gang. Jeg har løjet. I virkeligheden købte jeg begge bøger på samme tid, en for at læse, og …

Forskellen på “ja↗” og “ja→” – og “nej↗” og “nej→”

soerensphder

Det er blevet alment kendt via en plakat med fra Københavns Sprogcenter at der findes betydelig udtalevariation blandt en gruppe ord, der kan stå alene som svar. De her svarord (response tokens) har jeg undersøgt i min afhandling, med akustiske målinger af intonation og nær-analyser af kontekst – altså hvad ordet svarer på. Et af mine studier viser nemlig at der er en kontrast mellem stigende og jævn intonation som er specifik for ja og nej – men samtidig fungerer ens på begge ord. Kontrasten er relevant i bestemte samtalesekvenser hvor et spørgsmål – typisk en slags anmodning om genbekræftelse – udtrykker et stance, dvs. en holdning, attitude eller anden stillingtagen. Det gør det relevant …