Hvordan definerer du “samfundssind”? – En lille spørgeskemaundersøgelse

Samfundssind1 e1640182617761

Ordet ”samfundssind” blev indført i det danske sprog i 1936 af statsminister Thorvald Stauning for at mane den danske befolkning til solidaritet i den svære tid omkring anden verdenskrig. Siden da er ordet blevet brugt (ordnet.dk anfører fx et citat fra Fyens Stiftstidende fra 2007: ”Af sine lærerforældre er han opdraget til at vise samfundssind og gøre en forskel”), dog uden nogen lagde synderligt mærke til det. Dette ændrede sig drastisk, da statsminister Mette Frederiksen under sin allerførste COVID 19-relaterede pressekonference den 11. marts 2020 genindførte ordet. Hun brugte det, ligesom Stauning, for at mane den danske befolkning til solidaritet, nærmere bestemt til at overholde de nye tiltag, som skulle inddæmme coronasmittens spredning i det danske samfund. Også ordnet.dk

Oversættelse: Identitet og udvikling i Grønland

Billede fra Albatros Travel2

I anledning af International Oversættelsesdag 30. september

En meget vigtig del af grønlandsk identitet og statsdannelse er det grønlandske sprog. Indtil for nylig har det danske sprog været forvaltningens og myndighedernes sprog, mens grønlandsk har været hovedsproget i privatsfæren. I løbet af de seneste årtier er mange i Grønland begyndt at arbejde med at flytte denne balance. Jeg vil her fortælle om de anstrengelser, grønlandske myndigheder har gjort sig for at få grønlandsk tilbage i højsædet og skubbe kolonimagtens sprog af pladsen, samt hvilke udfordringer, der ligger i vejen.

Qeqertarsuaq eller Godhavn?

Større byer i Grønland har både grønlandske og danske navne, hvor de danske navne indtil for relativt nylig (officielt ændret i 1996) har været brugt på kort og …

Indfødte amerikanske sprog i Brasilien og coronaepidemien

Screenshot 2021 02 14 at 21.00.06 1

Kort efter coronapandemiens udbrud startede Associação Brasileira de Linguística (ABRALIN) en virtuel forelæsnings- og workshopserie med titlen Abralin ao Vivo: Linguists Online. De mange smukke bidrag fra spirende lokale talenter til internationale berømtheder (inklusiv Peter Bakker fra Danmark) er blevet optaget på hjemmesiden og kan ses igen. Brasilien er naturligvis godt repræsenteret i programmet, og de indfødtes sprog er ofte med. Brasilien har op til 160 forskellige indianske sprog, hvor omkring 120 af disse tales i Amazonas. Næsten alle Brasiliens oprindelige sprog er i fare for at blive udryddet på grund af faktorer som små befolkninger, tiltrækning af det portugisiske sprog og ødelæggelse af oprindelige områder. Nu er der kommet en ekstra faktor til: Coronavirus SARS-CoV-2. I midten af …

Corona mig her, corona mig der – et sprogligt tilbageblik på 2020

Er der noget man ikke trænger til at høre mere om i år, er det corona. Ikke desto mindre vil denne nytårsklumme handle om lige præcis det, for i sproglig henseende er det oplagt at rette blikket i denne retning når vi ser tilbage på året der gik. Af det sproglige kan man desuden få indtryk af det mellemmenneskelige og det samfundsmæssige.

NOiD og nye ord

Jeg er en del af Sprognævnets nyordsgruppe, dvs. den faste redaktion ved ordbogen Nye ord i dansk – fra 1955 til i dag, internt kaldet NOiD, udtalt som et tostavelsesord med hovedtryk på anden stavelse og blødt d med stød til slut [,no’ið?]. I denne klumme vil jeg tage udgangspunkt i …

NOW THAT’S WHAT I CALL LINGUISTIC CHRISTMAS

now thats 1

Nu’ det jul igen – og hvad er julen uden julesange? Mange af os regner juletiden som skudt i gang det øjeblik, ”Last Christmas” for (årets) første gang overrasker os i et supermarked i slut-november. Og udsigten til, at vi i år helst ikke skal synge juleaften pga. corona, har fået national mediedækning siden november! Vi kan simpelthen ikke få nok af julens musik!!

… Eller hvad? Måske er du ved at køre sur i julemusikken. Kan man virkelig høre ”All I Want for Christmas is You” hele december uden at blive sindssyg, tænker du måske? Altså, jeg ville umiddelbart svare ja, men… Jeg forstår. Du mangler variation! Jeg har gravet lidt på nettet og spurgt om hjælp på Twitter, …

Verdens første Twitter-konference om lingvistik – nu på lørdag!

twitterconf 1

Vil du med til en gratis, online lingvistik-konference nu på lørdag? Så er der gode nyheder!

Lørdag d. 5. december kan du nemlig følge med i verdenshistoriens første Twitter-konference om lingvistik, Linguistweets! Konceptet er enkelt: I løbet af et tidsrum på 15 minutter præsenterer forskere deres research gennem maksimalt 6 tweets, alle hashtagget med #linguistweets. Det eneste, du skal gøre, er at søge på hashtagget på Twitter, så kan du følge med!

Det er den brasilianske lingvistik-forening Abralin (Brazilian Linguistics Association), der står bag Twitter-konferencen. I sommers var foreningen arrangører af Abralin Ao Vivo, et enormt  YouTube-konferenceevent om lingvistik – begge konferencer er et forsøg på at imødegå de begrænsede muligheder for at rejse, som alle …

Zoom-fatigue — hvad ved vi fra samtaleanalysen?

Video Conference Using Laptop

I disse coronatider har arbejdspladser ukritisk omlagt alle mødeaktiviteter til platforme som Zoom, Skype og Microsoft Teams, og selv fredagsbarer er blevet lagt i kalenderen som online mødeindkaldelser. Da statsministeren forlængede nedlukningen af Danmark henover påsken, var det blandt andet med anbefalingen om at mødes med familien over facetime i stedet for over påskefrokosten. Men mange har kunnet mærke, at det er mærkeligt, utilfredsstillende og virkelig hårdt arbejde.

Ordet Zoom-fatigue begyndte at dukke op, og dygtige kommunikationskonsulenter og førende forskere trådte til med gode råd om hvordan man kan forbedre mødekvaliteten ved at implementere retningslinjer om muting, navnekald, og brug af platformenes “ræk hånden op”-funktioner. Alligevel sad vi som samtaleforskere tilbage med følelsen af, at det bare ikke er nok. …