Sprogpolitik

Dansk demokrati på engelsk

Af
vote counts 2

You can read an English translation of this article here.

I løbet af den nyligt overståede valgkamp i forbindelse med valget til kommuner og regioner er vi stødt på et nyt sprogligt fænomen: selvom valgkampen langt overvejende føres på dansk, har det engelske sprog – og andre sprog – også spillet en betydelig rolle, i hvert fald nogle steder. Det har fået os til at overveje: Hvilken rolle spiller engelsk egentlig i det danske demokrati?

I modsætning til folketingsvalg har udenlandske statsborgere bosat i Danmark stemmeret til lokalvalg, hvis de er EU-borgere, eller hvis de har boet i Danmark i mindst fire år. Kommunernes Landsforening anslår, at omkring 10 procent af vælgerne ved lokalvalget i 2025 var udenlandske statsborgere. … ↪

Tamazight – Sprog, magt og identitet i Nordafrika

Af
Berber flag.svg

Dette er en oversættelse af Mena B. Lafkiouis indlæg. Den originale nederlandske artikel kan læses her, og den engelske oversættelse kan læses her.

Sproget er centralt for det amazighske krav. Gennem sproget er Imazighen i stand til at forstå og fuldt ud værdsætte deres tusindårige og rigt lagdelte sproglige og kulturelle arv. Samtidigt fungerer sproget som et afgørende symbol og redskab for magt. Hvis Imazighen ønsker at bevare og videreudvikle deres Amazighhed eller Tamuzgha – dvs. deres transnationale, kollektive amazighidentitet – er det uundværligt at tale og skrive på tamazight.

Størstedelen af den nuværende nordafrikanske befolkning nedstammer fra Imazighen, regionens oprindelige beboere. Tamazgha, som Imazighen kalder Nordafrika, strakte sig i oldtiden fra De Kanariske Øer til Egypten og fra … ↪

Mercados sprogråd rammer ved siden af

Af
Aktiv 1

Denne kronik tager afsæt i de Konservatives forslag til en dansk sproglov, som blev fremsat i Folketinget d. 2. april 2025.

Mai Mercado (MM), Fyns konservative MF’er, stillede mig i P4 Fyn Weekend (29/3) et spørgsmål, jeg aldrig er blevet stillet i min 25-årige karriere som sprogforsker: Hvorfor er jeg så visionsløs på det danske sprogs vegne? Spørgsmålet fulgte en diskussion af MM’s forslag om et sprogråd, der skal foreslå fordanskninger af nye låneord. I P4 havde jeg udtrykt min skepsis over for denne form for statslig adfærdsregulering, hvortil MM bemærkede, at hun troede, at ”sprogforskerne burde være de første til at sige, at det var en god idé at have en mere aktiv ramme omkring det danske sprog,” … ↪

Skotsk – sproget, hvis talere ikke tør sætte røde streger

Af

„US teenager wrote huge slice of Scots Wikipedia“ – sådan lød overskriften i The Guardian i august måned. Overskriften var faktisk tonet ned i forhold til indholdet – det handlede om en amerikansk teenager, som ikke kunne sproget. Hvordan kunne det overhovedet ske? Man kan ikke forestille sig, at en amerikansk teenager efter et par uger på Duolingo ville kunne oversætte engelske Wikipedia-artikler til dansk uden at blive blokeret indenfor kort tid. Selv på et meget lille sprog som fx skotsk-gælisk ville det samme ske.

Men ingen sagde stop på Scots – eller skotsk, som jeg vil kalde det herefter (Scots betyder bare „skotsk“ på skotsk). Den amerikanske teenager – kendt under Wikipedia-brugernavnet AmaryllisGardner – lærte sig en lille smule … ↪

“Bare sig nej!” – Om samtaleanalyse og voldtægtslovgivning

Af
383157935 ce9fbee85b c

For tiden kan man godt en gang imellem tænke tilbage på dengang det danske nyhedsbillede var alsidigt, og politiske beslutninger handlede om andet end forsamlingsforbud og smittespredning. I dette indlæg vender vi tilbage til en af debatterne fra denne svundne tid – nemlig spørgsmålet om samtykkebaseret voldtægtslovgivning – en sag, som blandt andet gav anledning til en demonstration sidste weekend. Jeg vil nu forsøge at komme med nogle sprogvidenskabelige vinkler på sagen.

I indlægget vil jeg gennemgå nogle af pointerne i Kitzinger og Friths artikel Just say no? The use of conversation analysis in developing a feminist perspective on sexual refusal fra 1999. I deres studie tager de udgangspunkt i nogle fokusgruppeinterviews og samtaleanalytisk teori for at kommentere på selvhjælpskurser, … ↪