Sprogpolitik

”Indfødte sprog var generelt forbudt”: Kostskoler og sprogdød i Nord Amerika

Af
images 20

Hartmut Lutz er født i april 1945 i Slesvig Holsten. Hans familie var selv flygtet østfra, som så mange tysker som levede i hvad nu er Polen. Han har beskæftiget sig i sit liv med mindretal og især med indfødte folk fra Nord Amerika. Han har undervist litteratur mange forskellige steder i Europa og Nord Amerika, og han har tilbragt de sidste år af sit forskerliv i Greifswald, Tyskland. Jeg har flere gange mødt ham og sin kone.

Lutz har skrevet en del bøger og mange artikler. Han seneste (sidste?) bog hedder    [Erindringer fra Skildpaddeøen [en indfødt term for Nord Amerika]. Eller: alt er forbundet].

Jeg har læst bogen, og syntes den var spændende at læse, morsom, rørende og informativ. … ↪

Sprogense 2026: indtryk fra en sprogkræsen menighed 

Af
sprogense

For et publikum der forlods siger ja og amen, er argumentets kvalitet og tankens dybde ikke så væsentlig en faktor. Således nøjes Lise Bostrup med at krabbe sig fra overskrift til overskrift i noget der mest minder om en fadølsmonolog på et værtshus.

Klokken er 11, og et aldrende publikum har sat sig spredt i Den Gamle Købmandsgård. Flere er kvinder iklædt hvidt hår, solbrun hud, lyserød cardigan og store solbriller – eller noget i den stil. Andre ligner naturligvis et gennemsnitligt Sprogense-publikum, dog i den ældre ende. Den Gamle Købmandsgård er et navn jeg formoder at Lise Bostrup har smagt på og fundet velvalgt – Den Gamle Fabrik, Den Gamle By, Den Gamle Købmandsgård, Den … ↪

Midterpartier kommer med alternativ sprogplan for Danmark

Af
Screenshot 2026 03 25 at 14.00.07

OPDATERET: Følgende er et satirisk indlæg bragt i overgangsfasen mellem folketingsvalgets afslutning og 1. april.

Valget er overstået. Moderaterne er regeringspartiet der gik mindst tilbage, sammenlignet med Socialdemokratiet og Venstre. Partiet vil nu have en nøgleposition i forhandlingerne om ministerposter. Nogle siger at deres relative succes er fordi dette parti står bag Sprogpakke 1. Sprogpakke 1 blev fremlagt i begyndelsen af februar i år af kulturminister Jakob Engel-Schmidt (Moderaterne) efter opfordringer fra to politiske partier i Folketinget. Der er allerede nu tale om en Sprogpakke 2, men nu er det andre partier der står bag.

Det sker efter en årrække, hvor regeringer og oppositionspartier har udvist meget lidt interesse for det danske sprog, for dansk som andetsprog, for sproglig diversitet,
… ↪

Dansk demokrati på engelsk

Af
vote counts 2

You can read an English translation of this article here.

I løbet af den nyligt overståede valgkamp i forbindelse med valget til kommuner og regioner er vi stødt på et nyt sprogligt fænomen: selvom valgkampen langt overvejende føres på dansk, har det engelske sprog – og andre sprog – også spillet en betydelig rolle, i hvert fald nogle steder. Det har fået os til at overveje: Hvilken rolle spiller engelsk egentlig i det danske demokrati?

I modsætning til folketingsvalg har udenlandske statsborgere bosat i Danmark stemmeret til lokalvalg, hvis de er EU-borgere, eller hvis de har boet i Danmark i mindst fire år. Kommunernes Landsforening anslår, at omkring 10 procent af vælgerne ved lokalvalget i 2025 var udenlandske statsborgere. … ↪

Tamazight – Sprog, magt og identitet i Nordafrika

Af
Berber flag.svg

Dette er en oversættelse af Mena B. Lafkiouis indlæg. Den originale nederlandske artikel kan læses her, og den engelske oversættelse kan læses her.

Sproget er centralt for det amazighske krav. Gennem sproget er Imazighen i stand til at forstå og fuldt ud værdsætte deres tusindårige og rigt lagdelte sproglige og kulturelle arv. Samtidigt fungerer sproget som et afgørende symbol og redskab for magt. Hvis Imazighen ønsker at bevare og videreudvikle deres Amazighhed eller Tamuzgha – dvs. deres transnationale, kollektive amazighidentitet – er det uundværligt at tale og skrive på tamazight.

Størstedelen af den nuværende nordafrikanske befolkning nedstammer fra Imazighen, regionens oprindelige beboere. Tamazgha, som Imazighen kalder Nordafrika, strakte sig i oldtiden fra De Kanariske Øer til Egypten og fra … ↪

Mercados sprogråd rammer ved siden af

Af
Aktiv 1

Denne kronik tager afsæt i de Konservatives forslag til en dansk sproglov, som blev fremsat i Folketinget d. 2. april 2025.

Mai Mercado (MM), Fyns konservative MF’er, stillede mig i P4 Fyn Weekend (29/3) et spørgsmål, jeg aldrig er blevet stillet i min 25-årige karriere som sprogforsker: Hvorfor er jeg så visionsløs på det danske sprogs vegne? Spørgsmålet fulgte en diskussion af MM’s forslag om et sprogråd, der skal foreslå fordanskninger af nye låneord. I P4 havde jeg udtrykt min skepsis over for denne form for statslig adfærdsregulering, hvortil MM bemærkede, at hun troede, at ”sprogforskerne burde være de første til at sige, at det var en god idé at have en mere aktiv ramme omkring det danske sprog,” … ↪

Skotsk – sproget, hvis talere ikke tør sætte røde streger

Af

„US teenager wrote huge slice of Scots Wikipedia“ – sådan lød overskriften i The Guardian i august måned. Overskriften var faktisk tonet ned i forhold til indholdet – det handlede om en amerikansk teenager, som ikke kunne sproget. Hvordan kunne det overhovedet ske? Man kan ikke forestille sig, at en amerikansk teenager efter et par uger på Duolingo ville kunne oversætte engelske Wikipedia-artikler til dansk uden at blive blokeret indenfor kort tid. Selv på et meget lille sprog som fx skotsk-gælisk ville det samme ske.

Men ingen sagde stop på Scots – eller skotsk, som jeg vil kalde det herefter (Scots betyder bare „skotsk“ på skotsk). Den amerikanske teenager – kendt under Wikipedia-brugernavnet AmaryllisGardner – lærte sig en lille smule … ↪