Dialekt

Frøwe, frøwe, kom her og køw! – anmeldelse af Bondsk i København

Af
PXL 20251022 124013868 1 scaled

Traditionelt set interesserer dialektologien sig for sproget på landet, det vil sige det sprog landbefolkningen brugte og der både lydligt, grammatisk og ordforrådsmæssigt var væsentligt forskelligt fra sproget i byerne, og dermed fra sproget i hovedstaden. Sproget i byerne er derfor relativt dårligt belyst i de omfangsrige dialektsamlinger Danmark huser. Det blev dømt som ikke-genuin dialekt, og det var i høj grad med til at sætte skub i dialektnivelleringen (Pedersen 2003, Arboe 2012). Byboer har imidlertid i høj grad været udsat for omegnens dialekter på byens torve og i gaderne, for landbefolkningen solgte deres varer der hvor folk var flest.

Hvordan sproget, eller måske rettere sprogene, i en storby som København har lydt, og hvilke lydlige rum og fællesskaber de … ↪

En besynderlig sag om sprogdød: Hvordan én mand slog amagerhollandsk ihjel

Af
Screenshot 2025 09 04 at 16.15.43

Dette er en oversættelse af Joost Robbes indlæg, som kan læses på engelsk her.  Redigeret 14/10 kl. 14.42.

Lingoblog fejrer i dag tysk sprogdag, så derfor har Joost Robbe sat sig for at undersøge historien om amagerhollandsk; en nederlandsk-nedertysk dialekt talt på Amager fra det tidlige 16. århundrede til midten af det 19. århundrede. Han forklarer, hvordan dette mindretalssprogs skæbne, der ellers overlevede i flere hundrede år, afhang af et enkelt menneskes valg — og lingvistiske mangelfuldhed.

Hvor ofte kan et sprogs død spores tilbage til én enkelt person? Stort set aldrig. Men i tilfældet af amagerhollandsk — engang talt i Store Magleby udenfor København — står det anderledes til. I flere århundreder kombinerede det lille samfund nederlandsk talt sprog … ↪

Udfoldelsen af den djurslandske ånd

Af
COLOURBOX36387500 scaled

Dialekterne har været på tilbagegang siden før radioen blev opfundet, og den sidste rest af lokalidentiteten ligger på skuldrene af byens fodboldhold. Amerikas problemer er Danmarks problemer, og det føles som om at Aarhus ligger tættere på Miami end Solbjerg til tider. Derfor er det simpelthen som en hel lungefuld frisk luft, når man et øjeblik finder sig selv, ser sig omkring og mærker hvor man kommer fra. Dette bringer os til Peter Graarup Westergaards seneste digtsamling, Djuɐslan.

Westergaards digtsamling formår at være jordnær med en postmoderne form, hvilket ikke er noget man ser hver dag. De intertekstuelle referencer griber både ud mod vores egen samtid og den danske historie, eller måske mere specifikt – den djurslandske historie. Vi bevæger … ↪

Det fynske sprog lever!

Af
9788793708631 1

I mange år er dialekterne blevet erklæret døende i lingvistikken og i den brede befolkning. Der tales ikke længere lige så meget dialekt, som der gjorde for 50 år siden. Der tales i højere grad regionalsprog end dialekter. Børn lærer rigsdansk i skolen og bliver påvirket af sociale medier, som yderligere udvisker de resterende dialekttræk uden for de store byer. Da jeg første gang lærte om dialekternes uddøen på lingvistik på Aarhus Universitet, tog jeg slukøret toget tilbage til Fyn, men begyndte så i højere grad at bide mærke i fionismer (fynske ord og talemåder, jf. Rasmus Rask i starten af 1800-tallet) blandt min familie, venner og folk i rut’bilen. Min far beder mig stadigvæk om at fjerne min ”ævlfis”, … ↪

Hvor mange dialekter er der på Als?

Af
COLOURBOX12296560 scaled

For nylig var jeg nede og holde oplæg om min tænkepause Jysk på Sønderborg Bibliotek, smukt beliggende på Nørre Havnegade langs med Als Sund. Når jeg bliver inviteret til at fortælle om Jysk, tager jeg som regel lytterne med på en kort rejse gennem min lille bog og gennem det danske sprogsamfunds flere end tusind år gamle historie som jeg på det skammeligste korter ned til enkelte, nøje udvalgte højdepunkter. Herefter dykker jeg ned i de(n) specifikke dialekt(er) der blev talt i det område, deltagerne kommer fra. I Sønderborg er det østsønderjysk og alsisk som folk dernede i meget stort omfang stadig taler i dag. Det var et meget veloplagt publikum nede i Sønderborg, og det var derfor også … ↪

Det intj så ring’ endda!

Af
abc

Anmeldelse af ABC: Michaels ABC på wæjlbomol af Michael Bach Ipsen, illustreret af Rasmus Damsgaard

Michaels ABC på wæjlbomol er en gennemarbejdet og humoristisk hyldest til vendelbomålet, som ikke blot underholder, men også skaber en bro mellem dialektens rødder og en moderne formidling. Bogen er en blanding af den klassiske børne-ABC (som de fleste nok kender bedst fra Halfdan Rasmussen), lokal sprogkundskab og nordjysk lune, som ikke kun henvender sig til indfødte ’wæjlbomol’-kendere, men også vil forbinde vendelboernes unikke dialekt med et større publikum – f.eks. tilflyttere til Vendsyssel.

Ipsen tager med sin ABC fat i vendelbomål, der – som mange andre dialekter – har været på tilbagetog de sidste mange år. Det gør han med sine 29 alfabetrim klædt … ↪

Den jyske sommerbrevkasse: ‘Mutte’

Af
Den jyske sommerbrevkasse2NY

Denne sommer sætter vi fokus på dialekter med en jysk sommerbrevkasse. Spørgsmålene er oprindeligt blevet sendt til og besvaret af Peter Skautrup Centret for Jysk Dialektforsknings medarbejdere. Har du et spørgsmål til de jyske dialekter? Kontakt centrets medarbejdere her, eller tag et kig i Jysk Ordbog.

En sproginteresseret har spurgt: Hvad betyder det at mutte nogen?

Svar:

Ordet at mutte optræder næsten ikke i ordbøger, men det skal nok komme med i Jysk Ordbog, når vi når til M. Det er nemlig et velkendt udsagnsord i Sønderjylland, hvor det betyder “kysse”; “kysse” har ikke i ældre tid været brugt i dialekten hernede. Ordets bøjning er simpel: nutid mutter, datid mutte(t).

Svarende til dette udsagnsord har … ↪