Dialekt

Nydansk er mere klimavenligt

Af
Huella de carbonos

Når vi taler udånder vi konstant CO2 som bidrager til de menneskeskabte klimaforandringer. FNs seneste rapport om klimaets tilstand anbefaler derfor at hver enkelt nation nedsætter ekspertgrupper, som kan effektivisere nationalsprogene, så vi kan sige mere med færre ord.

I Danmark har Dansk Sprognævn udpeget en gruppe dialektforskere til at finde ud af hvilken dialekt af dansk der er mest effektiv og dermed mest klimavenlig. Det foreløbige bud peger på den nyeste af de danske dialekter, den der kendes under navne som nydansk, gadedansk, bydialekt eller pizzadansk.

Nydansk tales i flersproglige miljøer i byområder i større byer, og er ind til videre blevet fundet i København, Aarhus og Odense i Danmark. Internationalt er tilsvarende nye bydialekter fundet i Stockholm, Malmø, … ↪

Anmeldelse af ‘Dialektknæk’

Af
dialektknaek

2 ud af 6 stjerner.

Det tog ikke lang tid at læse Dialektknæk. Forstå de andre – og dig selv. På blot 58 sider tager konsulent Annette B. Graae dig som læser igennem sine egne oplevelser og erfaringer med at afkode mennesker i forskellige landsdele, og at knække koderne, for at forstå folk bedre. Jeg må nok understrege sine egne, for bogen bærer præg af at være en udgivelse af hendes egen aha-oplevelse med at flytte fra København til Aarhus.

Annette deler sin opfattelse af sproglige kendetegn ved sjællændere og jyder (og det er måske en anelse generaliseret, da det mest af alt er hvad hun har oplevet i København og Aarhus). Hun giver sin opskrift på at klare … ↪

Læse højt-bog å wæjlbomol

Af
billede2

Ingrid Carlsen har begået en vellykket oversættelse til vendelbomål af Heather Amery og Stephen Cartwrights billedordbog First Thousand Words, der første gang udkom i 1979 og i dag findes på mere end 70 forskellige sprog, herunder kornisk, An Kynsa Mil er yn Kernewek, welisisk, Y Geiriadur Lliwgar, sønderjysk, Min føøst tusin’ oe å synnejysk, og nu også på vendelbomål, Mien føst tusi or på wæjlbomol.

Billedordbogen følger et fast koncept: Hver side eller opslag skildrer et emneområde, fx “Hjem”, “Lejetøjsbutik”, “Fest”, der enten ledsages af en stor, dobbeltsidet tegning med mindre tegninger omkring i margen, eller også er siden fyldt med mindre tegninger der belyser et specifikt emneområde; i begge tilfælde ledsages de mindre tegninger … ↪

Sproglige tildenser: spændende læsning og god underholdningsværdi!

Af
image mini

Sproglige tildenser er skrevet af Marianne Rathje, som er ph.d. i dansk sprog og seniorforsker ved Dansk Sprognævn. Hun forsker blandt andet i sprogbrug på sociale medier, og skriver ugentligt en fast sprogklumme i Politiken. Hun omtaler selv klummen som ”et slags sprogligt modeblad (…) oplyst om de nyeste sproglige tendenser”. Bogen her består af 50 udvalgte klummer fra de sidste fem år.

3415

Sproglige tildenser undersøger sproglige tendenser og sprogforandringer i det danske sprog. Hvorfor forandres sproget, og hvor er sproget på vej hen? Titlen indikerer, sjovt nok, bogens gennemgående emne: den slags sprog vi møder, og studser over til daglig. Sagde han virkelig det? Mente han ikke…?

Bogen er relaterbar, og har en bred appel, for jeg har da … ↪

Anmeldelse af [ˈjysg], Inger Schoonderbeek Hansen

Af
jysg

[ˈjysg] er skrevet af Inger Schoonderbeek Hansen, der er ansat som forsker ved Aarhus Universitet, Peter Skautrup Centret for Jysk Dialektforskning. Forfatteren er født i 1970 i Bergen op Zoom, Nederland og har siden 1995 været bosat i Danmark.

[ˈjysg] er nummer 100 i serien af Tænkepauser, den er på 60 sider og formår på fornemste vis at komme rundt om jydernes sprog på en både kærlig og indsigtsfuld måde. På side 54 udråber Inger Schoonderbeek Hansen sig selv som jyde, og det med rette. Bogen emmer af kærlighed til jyder og jysk sprog på hver eneste side. Læs den, og bliv forvisset om, at både Inger Schoonderbeek Hansen, Jylland og jysk har noget særligt at byde på.

[ˈjysg] er … ↪

En ny bog om historien om engelsk

Af
udvalgt

For mere end 50 år siden udgav Barbara Strang sin yderst innovative bog A History of English (1970, Methuen £2,25), som modigt begyndte sin kronologiske behandling af det engelske sprog i (på det tidspunkt) nutiden med “Ændringer i nulevende erindring” (Strang blev født i 1925), og arbejdede sig derefter baglæns. Det første kapitel i den kronologiske rækkefølge var viet til “1970-1770”, og det sidste kapitel dækkede perioden “Før 370”.

Den åbenlyse fordel ved denne strategi er, at du kan lade læserne starte et sted, de kender, og derefter tage dem med på en rejse til stadigt fjernere og mindre velkendte perioder. Strangs måde at håndtere dette materiale på var spændende og attraktivt, og efter min mening fungerede det meget godt. … ↪

Er de nordiske sprog gensidigt forståelige?

Af
Skaermbillede 2022 01 01 kl. 14.15.11

Der er en fælles forståelse uden for de nordiske lande om, at mennesker fra Norden alle kan forstå hinandens sprog, eller i det mindste kan skandinaverne (danskerne, svenskerne og nordmændene). Dette indtryk af sproglig enhed er dog ikke helt korrekt.

Findes der et ‘skandinavisk’ sprog?

Folk uden for Norden kan være fristet til at tro, at kommunikation mellem talere fra de nordiske lange er ubesværet, og at deres sprog er gensidigt forståelige. Rent praktisk blev ’skandinavisk’ – og bliver stadig – brugt, når mange danskere, nordmænd og svenskere kommunikerer med hinanden. De taler primært deres eget sprog, men erstatter måske nogle ord og sætninger eller udtaler tingene lidt anderledes, afhængigt af hvem de taler med. Faktisk diskuterer Maisa Martin i … ↪