Dialekt

Shaetlan: et ungt sprog med gamle rødder – et nordisk sprog, der nu officielt er anerkendt

Af
Skaermbillede 2025 10 29 112859 1

En anmeldelse af bogen på engelsk kan læses her.

Shetland er en øgruppe, der administrativt hører under Skotland. Skotland hører administrativt under Storbritannien. Storbritannien er udtrådt af Den Europæiske Union, men var tidligere en del af EU. Briterne føler sig ikke som europæere, i hvert fald ikke et lille flertal, så de forlod EU. Skotterne føler sig ikke engelske, men de har ikke lov til at stemme om uafhængighed. Shetlænderne føler sig ikke skotske, og der er en del, der gerne vil have selvstyre, lidt ligesom Færøerne har inden for det danske kongerige. Der bor omkring 23.000 mennesker på Shetland (ja, i Shetland, ikke på Shetland). De har deres eget sprog.

Engang talte man norn på disse øer, efter

… ↪

Poetry for Neanderthals – et brætspil om neandertalere og sprog

Af
PXL 20251209 1425339233 scaled

Juleferien nærmer sig, og dermed er det tid til at geare ned med gløgg og lidt sproglig spas. Et godt bud på hvordan man får flettet noget sprognørderi ind i juleferien kommer her: Poetry for Neanderthals.  

Poetry for Neanderthals falder smukt i den kategori vi kan kalde lingvistvenlige brætspil. Spillet er udgivet af Exploding Kittens, og brandets skaber, Matthew Inman, er også manden bag webcomicserien The Oatmeal. Hans genkendelige streg går igen i brætspillene. 

Spillets regler 

Selve brætspillet består af en spilleplade, et sæt kort med diverse ord og udtryk, et timeglas og en oppustelig ’nej!’-kølle. Formålet med spillet er at få sine medspillere til at gætte et ord/udtryk inden for et minut, og udfordringen ligger i … ↪

Frøwe, frøwe, kom her og køw! – anmeldelse af Bondsk i København

Af
PXL 20251022 124013868 1 scaled

Traditionelt set interesserer dialektologien sig for sproget på landet, det vil sige det sprog landbefolkningen brugte og der både lydligt, grammatisk og ordforrådsmæssigt var væsentligt forskelligt fra sproget i byerne, og dermed fra sproget i hovedstaden. Sproget i byerne er derfor relativt dårligt belyst i de omfangsrige dialektsamlinger Danmark huser. Det blev dømt som ikke-genuin dialekt, og det var i høj grad med til at sætte skub i dialektnivelleringen (Pedersen 2003, Arboe 2012). Byboer har imidlertid i høj grad været udsat for omegnens dialekter på byens torve og i gaderne, for landbefolkningen solgte deres varer der hvor folk var flest.

Hvordan sproget, eller måske rettere sprogene, i en storby som København har lydt, og hvilke lydlige rum og fællesskaber de … ↪

En besynderlig sag om sprogdød: Hvordan én mand slog amagerhollandsk ihjel

Af
Screenshot 2025 09 04 at 16.15.43

Dette er en oversættelse af Joost Robbes indlæg, som kan læses på engelsk her.  Redigeret 14/10 kl. 14.42.

Lingoblog fejrer i dag tysk sprogdag, så derfor har Joost Robbe sat sig for at undersøge historien om amagerhollandsk; en nederlandsk-nedertysk dialekt talt på Amager fra det tidlige 16. århundrede til midten af det 19. århundrede. Han forklarer, hvordan dette mindretalssprogs skæbne, der ellers overlevede i flere hundrede år, afhang af et enkelt menneskes valg — og lingvistiske mangelfuldhed.

Hvor ofte kan et sprogs død spores tilbage til én enkelt person? Stort set aldrig. Men i tilfældet af amagerhollandsk — engang talt i Store Magleby udenfor København — står det anderledes til. I flere århundreder kombinerede det lille samfund nederlandsk talt sprog … ↪

Udfoldelsen af den djurslandske ånd

Af
COLOURBOX36387500 scaled

Dialekterne har været på tilbagegang siden før radioen blev opfundet, og den sidste rest af lokalidentiteten ligger på skuldrene af byens fodboldhold. Amerikas problemer er Danmarks problemer, og det føles som om at Aarhus ligger tættere på Miami end Solbjerg til tider. Derfor er det simpelthen som en hel lungefuld frisk luft, når man et øjeblik finder sig selv, ser sig omkring og mærker hvor man kommer fra. Dette bringer os til Peter Graarup Westergaards seneste digtsamling, Djuɐslan.

Westergaards digtsamling formår at være jordnær med en postmoderne form, hvilket ikke er noget man ser hver dag. De intertekstuelle referencer griber både ud mod vores egen samtid og den danske historie, eller måske mere specifikt – den djurslandske historie. Vi bevæger … ↪

Det fynske sprog lever!

Af
9788793708631 1

I mange år er dialekterne blevet erklæret døende i lingvistikken og i den brede befolkning. Der tales ikke længere lige så meget dialekt, som der gjorde for 50 år siden. Der tales i højere grad regionalsprog end dialekter. Børn lærer rigsdansk i skolen og bliver påvirket af sociale medier, som yderligere udvisker de resterende dialekttræk uden for de store byer. Da jeg første gang lærte om dialekternes uddøen på lingvistik på Aarhus Universitet, tog jeg slukøret toget tilbage til Fyn, men begyndte så i højere grad at bide mærke i fionismer (fynske ord og talemåder, jf. Rasmus Rask i starten af 1800-tallet) blandt min familie, venner og folk i rut’bilen. Min far beder mig stadigvæk om at fjerne min ”ævlfis”, … ↪

Hvor mange dialekter er der på Als?

Af
COLOURBOX12296560 scaled

For nylig var jeg nede og holde oplæg om min tænkepause Jysk på Sønderborg Bibliotek, smukt beliggende på Nørre Havnegade langs med Als Sund. Når jeg bliver inviteret til at fortælle om Jysk, tager jeg som regel lytterne med på en kort rejse gennem min lille bog og gennem det danske sprogsamfunds flere end tusind år gamle historie som jeg på det skammeligste korter ned til enkelte, nøje udvalgte højdepunkter. Herefter dykker jeg ned i de(n) specifikke dialekt(er) der blev talt i det område, deltagerne kommer fra. I Sønderborg er det østsønderjysk og alsisk som folk dernede i meget stort omfang stadig taler i dag. Det var et meget veloplagt publikum nede i Sønderborg, og det var derfor også … ↪