Hvad fanden betyder det?

image001

 

Jeg har haft den fornøjelse at ’læse’ mig igennem bogen ”Hvad fanden betyder det?”, der er en samling af 50 forskellige ord som 50 forskellige bladtegnere har fået til opgave at tegne. Det de her ord har til fælles er at mange af dem tilhører diskurser der er ’identitetspolitiskt ladede’. På bogens forside gives f.eks. disse: Ghosting, flyskam, woke, glasloft, bias, #metoo, terf og cancel culture.

Når jeg sådan kigger bogen igennem og sådan forsøger at danne mig et overblik over de generelle tendenser i bogen, så kan man sige at bladtegnerne generelt har brugt fem forskellige strategier når det kommer til at tegne ord: 1) processen, 2) tegneserien, 3) forklaringen, 4) ironiseringen og 5) fortolkningen. Ingen af tegninger …

Svensk Romani, historisk og i dag

ABC LINN Negglo

I dag er det World Romani Day. Jon Petterson bidrager med en artikel om hans varietet af svensk romani.

Den første kendte kilde til romani-talere er et dokument, der beskriver en gruppe af rejsende af et folk, der aldrig før har været i landet, ankommer Stockholm i 1512. De blev oprindeligt forvekslet med at være tartarer, og derfor blev de kaldt Thatra. I dag er udtrykket tattare stadig i brug i Skandinavien. I Sverige anses det for at være et nedsættende udtryk, men i Norge bruges det som en selvdefinition for romanier.

Fra det 16. og 17. århundrede er der meget få kilder, der nævner romanier med de synonyme udtryk tartare og ziguenare. I 1637 proklamerede et kongeligt dekret, at …

En historie om hvordan ‘gol’ og ‘grov’ blev til ‘galede’ og ‘gravede’

Unknown 5

Anmeldelse af ‘Dansk Sproghistorie’ bind 3

Det danske sprogs mangfoldighed i tid og rum

Det er et kendt fænomen at ældre har en tendens til at rette på unges sprogbrug. Når en yngre sprogbruger f.eks. mener at man bør se en ny film “fordi at den har vundet en Oscar”, kan mange ældre sprogbrugere ikke afholde sig fra at udbryde: “Det hedder ikke fordi at, men blot fordi!”. En sådan sproglig uoverensstemmelse kunne lige så godt have fundet sted mellem to personer fra forskellige dele af landet eller med forskellig social baggrund. Det er således både et eksempel på at sprog forandrer sig over tid, og at der findes samtidig variation i sproget af f.eks. geografisk, aldersmæssig og …

Ny bog: Fra gammeldansk til nydansk

3158 p 1

Hen over sommeren er det Lingoblogs fornøjelse at bringe dig anmeldelser af bøger, så du ikke går ned på god lingvistisk litteratur mens du slænger dig på stranden, hygger dig i sommerhuset eller skal fordrive tiden i flyveren mod varmere himmelstrøg. Denne uge bringer vi en anmeldelse af “Fra gammeldansk til nydansk – Fra umarkerede kasusformer til markeret artikelløshed og enhedstryk.”

 

Har du også tænkt over at man på dansk kan udtrykke to helt forskellige betydninger af vendinger som stå på toget alt efter hvordan man lægger trykket? Hvis man har lige stærkt tryk på de to ord stå og toget (hovedtryk, angivet med stregen Ꞌ), har udtrykket noget at gøre med at stå op på lodret maner, som …

Må man sige “neger”?

black

Gang på gang dukker diskussionen op: Må man sige neger? De højtuddannede ruller det etymologiske argument frem, altså argumentet, der bygger på ordets oprindelse:

Neger stammer oprindeligt fra det latinske adjektiv niger med betydningen ‘sort’. På dansk har vi, ifølge Den Danske Ordbog, lånt ordet (via tysk/fransk) fra det spanske/portugisiske ord negro med betydningen ‘sort’ eller ‘sort person’. Argumentet lyder altså, at neger i virkeligheden bare betyder ‘sort’ og derfor er fuldstændig objektivt, ikke kan fornærme nogen og faktisk er det samme som at sige sort.

Jeg vil dog gerne problematisere præmissen for dette argument. Kan man sige, at et ord betyder det samme, som det gjorde på et andet sprog for nogle tusinde år siden?

Vi kan

Historiebøger skal genskrives – Nyopdaget sprog i Pakistan er gammelt dansk

badeshi tre

Lingoblog.dk bringer her et genoptryk af en artikel fra Weekendavisen i sidste uge. Artiklen er skrevet af Hendrik Andersen, freelance journalist for bl.a. Berlingske og Weekendavisen, og vi takker Weekendavisen og Hendrik Andersen for tilladelsen. en aprilsnar. Se andre gode lingvistiske aprilsnarre her og her.

Baggrund:

BBC meldte for nyligt at et helt ubeskrevet sprog var opdaget i Pakistan. Man havde troet at det udokumenterede sprog Badeshi var uddødt, men pakistanske forskere har nu fundet tre gamle mænd, der taler sproget. Læs artiklen her

De tre mænd var flyttet fra det oprindelige område i Afghanistan til Nordpakistan, hvor de først havde nægtet at de talte sproget, men til sidst kom det frem at de stadig talte sproget. De pakistanske