Ordbog

Anmeldelse: Sprogrenserordbog – Har du glemt hvad det hedder på dansk?

Af
Forside 2 e1776773599172

Denne lille bog på 92 sider tilhører en i Danmark sjælden leksikografisk genre: afløsningsordbogen.

Bogen efterfølger Kirsten Rasks Sprogrenserordbog – tal dansk! fra 2000, og dens alfabetiske del udgøres af 65 sider hvor engelske låneord forsynes med mulige danske afløsningsord. Desuden rummer bogen et par korte afsnit om engelske ord på dansk samt et genoptryk af en kronik af forfatteren fra 2023.

Rasks sprogrenserordbøger adskiller sig fra 1900-tallets afløsningsordbøger (Hjortø 1933 og Togeby 1942) ved at (udelukkende) koncentrere sig om anglicismer, hvor Hjortø især søgte afløsningsord for latinske, franske og tyske lån, og Togeby i krigens år tog kampen op mod de mange etablerede tyske låneord i dansk (en fin historisk oversigt over danske afløsningsordbøger finder man i Pálfi 2026).… ↪

Midterpartier kommer med alternativ sprogplan for Danmark

Af
Screenshot 2026 03 25 at 14.00.07

OPDATERET: Følgende er et satirisk indlæg bragt i overgangsfasen mellem folketingsvalgets afslutning og 1. april.

Valget er overstået. Moderaterne er regeringspartiet der gik mindst tilbage, sammenlignet med Socialdemokratiet og Venstre. Partiet vil nu have en nøgleposition i forhandlingerne om ministerposter. Nogle siger at deres relative succes er fordi dette parti står bag Sprogpakke 1. Sprogpakke 1 blev fremlagt i begyndelsen af februar i år af kulturminister Jakob Engel-Schmidt (Moderaterne) efter opfordringer fra to politiske partier i Folketinget. Der er allerede nu tale om en Sprogpakke 2, men nu er det andre partier der står bag.

Det sker efter en årrække, hvor regeringer og oppositionspartier har udvist meget lidt interesse for det danske sprog, for dansk som andetsprog, for sproglig diversitet,
… ↪

Vi har brug for ordbøger

Af
COLOURBOX48658625 scaled

I november måned sætter Lingoblog fokus på ordbøger, foranlediget af at Den Danske Ordbog er lukningstruet (OBS: der er heldigvis nyt i sagen pr. 24/11-2025: Meddelelse fra Kulturministeriet). Novembertemaet fortsættes med et indlæg fra Alexandra Regina Kratschmer, lektor i Lingvistik på Aarhus Universitet.

Som ikke-modersmålsdansker har jeg ordnet.dk på speed dial for så godt som dagligt at kontrollere min egen sprogproduktion i både e-mails og undervisningsmateriale. Jeg er meget taknemmelig for dens mange rubrikker, der oplyser om ordenes bøjning, ophav og anvendelse i både regulære sætninger og faste vendinger. Det er hurtigt, praktisk og uundværligt.

Men jeg bruger også systematisk ordnet.dk som en ressource i min undervisning, specielt i “Dansk Grammatik og sproglig diversitet” på Lingvistik ved Aarhus Universitet. … ↪

Ordbogen i undervisningen: Kritisk læsning og metasproglig bevidsthed

Af
Ordblind

I november måned sætter Lingoblog fokus på ordbøger, foranlediget af at Den Danske Ordbog er lukningstruet. Dagens indlæg er skrevet af Morten Tannert, adjunkt i dansk, ph.d.

For noget tid siden sad jeg i en 6. klasse og observerede en dansklektion. Eleverne skulle skrive debatindlæg om et valgfrit emne. Undervejs opstod der blandt nogle elever tvivl om, hvad verbet konsumere betød. En elev tæt på mig åbnede straks sin browser og skrev: ”Hvad betyder konsumere?”. På daværende tidspunkt var Googles nuværende AI-funktion, Gemini, endnu ikke integreret i søgemaskinens brugergrænseflade. I stedet var der under flere af søgeresultaterne en lille dropdownmenu, hvor eleverne kunne læse et stykke af teksten fra en hjemmeside uden faktisk at åbne siden. Eleven klikkede på … ↪

At værne om ordene er at værne om fællesskabet

Af
PXL 20251030 100359918 scaled e1761819243182

I november måned sætter Lingoblog fokus på ordbøger, foranlediget af at Den Danske Ordbog er lukningstruet. Novembertemaet fortsættes med et politisk perspektiv fra Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti.

Et sprog er mere end kommunikation. Det er forudsætningen for et folk. Kun derigennem kan vi dele vores fortællinger og erfaringer – og gemme vores fælles arv til næste generation. Derfor er det bekymrende, når Den Danske Ordbog er lukningstruet. Ordbøger som Den Danske Ordbog er ikke blot praktiske opslagsværker; de er en del af vores nationale hukommelse. De holder styr på, hvordan vi har talt og tænkt – og dermed hvem vi er. Ordbogen er det sted, hvor sprogets form og mening bevares. Uden et sådan anker driver vi … ↪

Store uopmærksomme men godmodige dyr: Nogle brudstykker af et langt liv mellem ordbøger

Af
Untitled 6

I november måned sætter Lingoblog fokus på ordbøger, foranlediget af at Den Danske Ordbog er lukningstruet. Novembertemaet indledes med et indlæg af Henrik Jobbágy Jørgensen, fhv. lektor ved AU i dansk sprog.

Som alle andre der har haft fremmedsprog i skolen, har jeg siddet og fedtet rundt med fremmedsprogede ordbøger når der skulles skrives stil og oversættelse eller læses svære lektier. Gyldendal havde nærmest monopol på seriøse ordbøger dengang, og på grund af det ensartede højrøde omslag var de normalt nemme at finde på boghylderne. Jeg antager såmænd at de stadig kan beskues i nedslidt stand på loppemarkeder og i genbrugsbutikker. Det var mit livs første ordbøger, men der skulle komme mange helt fantastiske bøger af den art til … ↪

Anmeldelse af Dansk Udtaleordbog

Af
Skaermbillede 2025 02 06 082123

Dansk udtaleordbog er et meget flot og brugbart men også kontroversielt værk. Eller på “dansk udtaleordbogsk”: /ˈtæn̰sk ˈuɤ.tsæːl.ə.oɐ.pɔʊ̰ æ et ˈflɒt ɐ ˈpʁuː.pa̰ːt mɛn ˈɒs.ə kʰɒn.tʁo.væɐ.ˈɕɛl̰t ˈvæɐk/. Den er udgivet i 2024 af Modersmål-Selskabet og skrevet af Ruben Schachtenhaufen og – angivet med mindre skrift uden at man får at vide hvilke roller de forskellige forfattere har haft – Michael Bach Ipsen og Mikael Fabrin.

Et flot værk

Som anmelder er man så heldig at få et eksemplar af bogen i hånden. Det er en stor sag, højde og bredde cirka som et A4-papir, nogle centimeter tyk, stift omslag, sat op med god afstand mellem linjer og ord og meget let overskueligt. Og i flotte farver (se figur 1). … ↪