Tegnsprog

Teanga Chomharthaíochta na hÉireann: Oprindelsen af ​​et kønsopdelt irsk tegnsprog

Af
Sign Languiage Day logo 1

I dag er det den 23. september, og det betyder, at det er den internationale dag for tegnsprog, udråbt som sådan af FN. I år ledte Lingoblog forgæves efter en ekspert i internationalt tegnsprog til at fejre dette med os. Peter Bakker bidrager med et indlæg om et særligt tegnsprog: irsk tegnsprog, det eneste tegnsprog for døve, der har en såkaldt genderlect.

Irsk tegnsprog udviklede sig på skoler for døve piger og drenge i 1800-tallet. Det er dokumenteret, at der også fandtes tegnsprog i Irland før den tid, men de var sandsynligvis ret forskellige på tværs af landet. Da irske døve ikke længere blev holdt hjemme, men blev samlet i skoler for døve, blev drengenes og pigernes tegnsprog homogeniseret. Faktisk … ↪

Tegnet ÆGTE i dansk tegnsprog og dets mange betydninger

Af
Billede1

I dag er det Dansk Tegnsprogsdag. Den 13. maj 2014 blev blev dansk tegnsprog officielt anerkendt gennem folketingsbeslutningen om at oprette et råd og en afdeling i Dansk Sprognævn, og det markerer vi på Lingoblog med en artikel af Elisabeth Engberg-Pedersen.

1. En ny tendens?

I Nyt fra Sprognævnet nr. 2 fra 2023 spørger en læser om det er en ny sproglig tendens i dansk at ordet ægte bruges som adverbium. Et eksempel kunne være ”Jeg er ægte forvirret nu”; her forstærker ægte adjektivet forvirret.  I svaret skriver KNN at brugen af ægte som adverbium findes i Den Danske Ordbog med betydningen ’i høj eller udpræget grad’, det ”bruges især for at understrege betydningen eller omfanget af noget”. Det … ↪

Et indblik i Afdeling for Dansk Tegnsprog

Af
Janne og Elizabeth

I dag fejrer vi dansk tegnsprogs dag for 10. gang. Det er i dag også præcis 10 år siden at folketinget vedtog en ændring i bekendtgørelse af lov om Dansk Sprognævn, som blandt andet resulterede i oprettelsen af Afdeling for Dansk Tegnsprog ved Dansk Sprognævn i 2015. Den nye bekendtgørelse beskrev for første gang Dansk Tegnsprogsråd, som fik til opgave at udarbejde principper og retningslinjer for arbejdet med at følge og dokumentere det danske tegnsprog og at give råd og oplysninger om dansk tegnsprog. Rådets sekretariat skulle placeres hos Dansk Sprognævn og fik siden betegnelsen Afdeling for Dansk Tegnsprog. I afdelingen er vi i dag ansat to deltidsmedarbejdere, der tilsammen arbejder hvad der svarer til 1,2 årsværk.

Udover at sekretariatsbetjene … ↪

Et dialogmøde om revitalisering af dansk tegnsprog

Af
images

Dansk Sprognævn beskæftiger sig med det danske sprog, og de har også en Afdeling for Dansk Tegnsprog. Her arbejder tre lingvister, og to af dem har dansk tegnsprog som modersmål, den tredje som andetsprog. Hvert eller hvert andet år inviterer Afdeling for Dansk Tegnsprog til dialogmøde med mennesker fra forskellige dele af samfundet for at udveksle idéer, få input og holde fingeren på pulsen. Repræsenteret var bl.a. tegnsprogstolke, døvekirken, døveundervisning, plejehjem for døve, Center for Døve, Danmarks Døves Landsforbund, Center for Høretab, Dansk Tegnsprogsråd, Dansk Sprognævn, og akademia.

I år var temaet ”revitalisering”. Som flere bemærkede, har ordet to betydninger: at genoplive nogen eller noget som er bortgået, og, når man taler om sprog, kan det også betyde at … ↪

[bam], [bo] og andre lydbeskrivende mundbevægelser i dansk tegnsprog

Af
pexels photo tegnsprog

I dag er det FN’s internationale dag for tegnsprog. Tinne Lund oplyser os om dansk tegnsprog. 

Dansk tegnsprog tales primært af døve. Derfor kan det måske virke helt ulogisk at sproget indeholder noget der ligner onomatopoietika. Men det gør det! De findes som lydløse artikulationer af lyde, det vil sige at mundens bevægelse indikerer en lyd – men der findes også mundbevægelser, der beskriver lugte, vibrationer og andre sansemæssige indtryk. Der er bestemt ikke enighed i tegnsprogslitteraturen om hvordan disse mundbevægelser skal kategoriseres. Men de er med til at gøre en fortælling på tegnsprog meget levende – og sjov! I denne artikel vil jeg på baggrund af mit speciale om mundbevægelser i dansk tegnsprog berette om disse sjove onomatopoietika-lignende størrelser … ↪

Dansk tegnsprog – en ultrakort oversigt over dets historie

Af
images 1

Forventningen til en sproghistorisk artikel er at den handler om sprogets udvikling, men vi ved desværre meget lidt om dansk tegnsprogs udvikling. Vi kan spore omtaler og beskrivelser af dansk tegnsprog – eller tegnsprog, som det kort blev kaldt – tilbage til starten af 1800-tallet. Men det der er overleveret, er ikke tekster på sproget, men netop omtaler og så korte beskrivelser af dets opbygning (se litteraturoversigten til sidst) at det er vanskeligt at se nogen forandring over tid. Der findes fx en ordliste med 118 tegn fra 1871. Ifølge Thomas Troelsgaard (2006) er ca. 80 af de 118 tegn i brug i dag. Men dels er det ret tilfældigt hvad man kan udlede af at sammenligne 80 ord … ↪

Er de nordiske sprog gensidigt forståelige?

Af
Skaermbillede 2022 01 01 kl. 14.15.11

Der er en fælles forståelse uden for de nordiske lande om, at mennesker fra Norden alle kan forstå hinandens sprog, eller i det mindste kan skandinaverne (danskerne, svenskerne og nordmændene). Dette indtryk af sproglig enhed er dog ikke helt korrekt.

Findes der et ‘skandinavisk’ sprog?

Folk uden for Norden kan være fristet til at tro, at kommunikation mellem talere fra de nordiske lange er ubesværet, og at deres sprog er gensidigt forståelige. Rent praktisk blev ’skandinavisk’ – og bliver stadig – brugt, når mange danskere, nordmænd og svenskere kommunikerer med hinanden. De taler primært deres eget sprog, men erstatter måske nogle ord og sætninger eller udtaler tingene lidt anderledes, afhængigt af hvem de taler med. Faktisk diskuterer Maisa Martin i … ↪