Et dialogmøde om revitalisering af dansk tegnsprog

images

Dansk Sprognævn beskæftiger sig med det danske sprog, og de har også en Afdeling for Dansk Tegnsprog. Her arbejder tre lingvister, og to af dem har dansk tegnsprog som modersmål, den tredje som andetsprog. Hvert eller hvert andet år inviterer Afdeling for Dansk Tegnsprog til dialogmøde med mennesker fra forskellige dele af samfundet for at udveksle idéer, få input og holde fingeren på pulsen. Repræsenteret var bl.a. tegnsprogstolke, døvekirken, døveundervisning, plejehjem for døve, Center for Døve, Danmarks Døves Landsforbund, Center for Høretab, Dansk Tegnsprogsråd, Dansk Sprognævn, og akademia.

I år var temaet ”revitalisering”. Som flere bemærkede, har ordet to betydninger: at genoplive nogen eller noget som er bortgået, og, når man taler om sprog, kan det også betyde at …

[bam], [bo] og andre lydbeskrivende mundbevægelser i dansk tegnsprog

pexels photo tegnsprog

I dag er det FN’s internationale dag for tegnsprog. Tinne Lund oplyser os om dansk tegnsprog. 

Dansk tegnsprog tales primært af døve. Derfor kan det måske virke helt ulogisk at sproget indeholder noget der ligner onomatopoietika. Men det gør det! De findes som lydløse artikulationer af lyde, det vil sige at mundens bevægelse indikerer en lyd – men der findes også mundbevægelser, der beskriver lugte, vibrationer og andre sansemæssige indtryk. Der er bestemt ikke enighed i tegnsprogslitteraturen om hvordan disse mundbevægelser skal kategoriseres. Men de er med til at gøre en fortælling på tegnsprog meget levende – og sjov! I denne artikel vil jeg på baggrund af mit speciale om mundbevægelser i dansk tegnsprog berette om disse sjove onomatopoietika-lignende størrelser …

Dansk tegnsprog – en ultrakort oversigt over dets historie

images 1

Forventningen til en sproghistorisk artikel er at den handler om sprogets udvikling, men vi ved desværre meget lidt om dansk tegnsprogs udvikling. Vi kan spore omtaler og beskrivelser af dansk tegnsprog – eller tegnsprog, som det kort blev kaldt – tilbage til starten af 1800-tallet. Men det der er overleveret, er ikke tekster på sproget, men netop omtaler og så korte beskrivelser af dets opbygning (se litteraturoversigten til sidst) at det er vanskeligt at se nogen forandring over tid. Der findes fx en ordliste med 118 tegn fra 1871. Ifølge Thomas Troelsgaard (2006) er ca. 80 af de 118 tegn i brug i dag. Men dels er det ret tilfældigt hvad man kan udlede af at sammenligne 80 ord …

Er de nordiske sprog gensidigt forståelige?

Skaermbillede 2022 01 01 kl. 14.15.11

Der er en fælles forståelse uden for de nordiske lande om, at mennesker fra Norden alle kan forstå hinandens sprog, eller i det mindste kan skandinaverne (danskerne, svenskerne og nordmændene). Dette indtryk af sproglig enhed er dog ikke helt korrekt.

Findes der et ‘skandinavisk’ sprog?

Folk uden for Norden kan være fristet til at tro, at kommunikation mellem talere fra de nordiske lange er ubesværet, og at deres sprog er gensidigt forståelige. Rent praktisk blev ’skandinavisk’ – og bliver stadig – brugt, når mange danskere, nordmænd og svenskere kommunikerer med hinanden. De taler primært deres eget sprog, men erstatter måske nogle ord og sætninger eller udtaler tingene lidt anderledes, afhængigt af hvem de taler med. Faktisk diskuterer Maisa Martin i …

Alfabetisk rækkefølge i tegnsprog? Hvordan er det muligt???

thumbnail DSC02736 1

I dag er det International Tegnsprogdag. På trods af vores anstrengelser lykkedes det Lingoblog.dk i år ikke at finde en person med tegnsprog som modersmål, der ville skrive om dansk tegnsprog. Men flere vil gerne til næste år – forhåbentligt også på tegnsprog! I kan glæde jer til det! Derfor er det nu en hørende, der skriver.

 

Tegnsprog på Sprogense Festival

Sidste weekend besøgte jeg, og nogle andre Lingobloggers, Sprogense Festival i Bogense. Der var forskellige aktiviteter i Sproggaden, bod for børn og voksne, i et telt ved Dansk Sprognævn, i Bogense Bibliotek og i en lokal skole. Jeg var personligt mest i teltet, som befandt sig ved Dansk Sprognævn, for at høre foredrag af professionelle sprogfolk der …

Tegnsprog, sproglyd, lyd og larm i ny Oscar-vindende film om lyden af metal

Unknown 23

Peter Bakker anmelder filmen “Sound of Metal”.

Filmen vises i mange biografer i Danmark, men rygterne siger, at den vises kun i en uge.

Det siges, at det er en amerikansk film, men de to hovedrolleindehavere er britiske, der er en fransk skuespiller, og man kan se for- og efternavne fra adskillige forskellige sprog. Instruktøren, Darius Marder, er amerikaner. Hans farmor var LGBT-aktivist og blev pludselig døv som voksen. Det er vel derfra, at Marder er blevet inspireret. Danskeren Mikkel E.G. Nielsen vandt en Oscar for sit klippearbejde, ligesom filmen vandt i kategorien ‘Bedste lyd’. Den er fra 2019 og var planlagt til premiere i Danmark samme år, men på grund af pandemien blev premieren udsat til maj 2021. Jeg …

Tegnsprog: Visuelle, men usynlige sprog

Tolk

I dag, den 23. september, fejrer vi International Tegnsprogsdag på Lingoblog med et indlæg af Zana Jaza om netop tegnsprog.

Vi ser dem ofte, når der er pressemøder i statsministeriet i forbindelse med meldinger om COVID-19. Nogle af os husker dem også fra Det Europæiske Melodi Grand Prix 2014. Vi ser dem også en gang i mellem i bussen eller i det offentlige rum. De bevæger hænderne, armene og overkroppen på en gennemtænkt måde, samtidig med at de bruger mimik og mundbevægelser. Det er tegnsprogsbrugere. Hvordan kan de være så hurtige? Og hvordan forstår de disse håndbevægelser? Man kunne godt tænke, at tegnsprog var en klog opfindelse. Så kan døve også forstå hørende og hinanden i hele verden, ikke? Nej, …