Undervisning

Ordbogen i undervisningen: Kritisk læsning og metasproglig bevidsthed

Af
Ordblind

I november måned sætter Lingoblog fokus på ordbøger, foranlediget af at Den Danske Ordbog er lukningstruet. Dagens indlæg er skrevet af Morten Tannert, adjunkt i dansk, ph.d.

For noget tid siden sad jeg i en 6. klasse og observerede en dansklektion. Eleverne skulle skrive debatindlæg om et valgfrit emne. Undervejs opstod der blandt nogle elever tvivl om, hvad verbet konsumere betød. En elev tæt på mig åbnede straks sin browser og skrev: ”Hvad betyder konsumere?”. På daværende tidspunkt var Googles nuværende AI-funktion, Gemini, endnu ikke integreret i søgemaskinens brugergrænseflade. I stedet var der under flere af søgeresultaterne en lille dropdownmenu, hvor eleverne kunne læse et stykke af teksten fra en hjemmeside uden faktisk at åbne siden. Eleven klikkede på … ↪

“Jeres generation, I føler for meget”

Af
Billede1

Sådan lød ordene fra en af mine tidligere retorikundervisere på Aarhus Universitet. Ordene faldt fordi underviseren var af den holdning at mine medstuderende og jeg i for høj grad brugte verbet føle i faglige situationer og holdningsbaserede ytringer hvor andre verber, ifølge underviseren, havde været mere passende, f.eks. vide, mene, synes, tænke m.m.

At bruge føle i faglige og holdningsprægede kontekster er en tendens som seniorforsker ved Dansk Sprognævn Marianne Rathje også har bidt mærke i, blandt andet inden for sports- og finansverdenen, hvor hun har fundet eksempler som: “Jeg føler, at vi har fire midtstoppere på internationalt niveau” og “Jeg føler, vi skal lave udregningen på en helt anden måde” (Rathje, 2023). Verbet føle bliver også brugt i sammenhæng … ↪

To- og flersprogede ordblinde – en forskelligartet og hidtil overset gruppe

Af

Ordblindhed og flersprogethed bliver normalt ikke omtalt i sammenhæng med hinanden, hvilket egentlig er en skam, for det første fordi det har gjort, at flersprogede ordblinde i langt højere grad forbliver underdiagnosticeret, både i Danmark og internationalt, og for det andet fordi det er et spændende emne at undersøge fra et psykolingvistisk perspektiv. For hvad er egentlig relevant at tage højde for, når man som flersproget oplever ordblindelignende skriftsprogsvanskeligheder?

Helt hurtigt er definitionen på ordblindhed en vedvarende vanskelighed med at automatisere koblingen mellem lyd og skrift, og det er blot én ud af flere grunde til at man kan opleve skriftsprogsvanskeligheder. De oplevede vanskeligheder varierer i type og sværhedsgrad og koblet sammen med andre kognitive og miljømæssige faktorer giver dette … ↪

Vikingerne skal tie i Danmark: Bureaukrati og undergangen af oldnordisk ved Aarhus Universitet

Af
Screenshot 2022 10 01 at 20.48.01

“Ikke perverterede, men bureaukrater vil sætte gang i tingene, og vi ved ikke engang, om deres hensigter var gode eller dårlige. Tingene vil gå af efter kommando; de vil blive gennemført i overensstemmelse med forskrifter, mekanisk, ned i kommandokæden, med menneskelige viljer bøjet, afskaffet, overvundet, i en opgave, der ikke længere har nogen mening”. [1]

– Jacques Lacan

Oldnordisk er vikingernes sprog. Det er sproget hugget møjsommeligt ind i runesten over hele Skandinavien, ja endda så langt væk som Ukraine. Det er sproget i de islandske sagaer fra højmiddelalderen og det sprog, der bevarer det meste af vores viden om skandinavisk mytologi: Guder som Óðinn og Þórr, den hævngerrige Fenrisúlfr og verdens ende ved Ragnarǫk. Det er blevet undervist … ↪

Praktiske tips og tricks til ordblinde elever på 17 minutter uden besvær

Af
Billede1 1

Boganmeldelse: Ordblinde elever – metoder, redskaber, øvelser

Kender du det med at sidde over for én, der er ordblind, og være i tvivl om, hvordan du bedst underviser personen? Eller måske er du forælder til et barn, der er ordblind, og ønsker nogle konkrete værktøjer til, at dit barn får de bedste muligheder i fremtiden?

Så behøver du ikke fortvivle længere, for Rikke Bundgaard har netop udgivet den praksisnære bog Ordblinde Elever – metoder, redskaber og øvelser.

Maggiterning af konkrete råd og metoder

Mit førstehåndsindtryk af den overskuelige 108 siders bog er meget positivt: Layoutet er med et gennemført design i sarte turkisblå og orange farver samt med forsidens kryptiske typografi igennem alle bogens kapitler. I det hele taget har … ↪

Sprogdidaktisk Fokus

Af
background gc2fac2765 640

Inden for rammerne af Center for Grundskoleforskning (SDU) findes noget ret sjældent i det danske sprogforskningslandskab: et mødested for sprogdidaktisk forskning på tværs af sprog og institutioner. Mødestedet hedder Sprogdidaktisk Fokus og er et af aktuelt 11 fokusområder i centret.

I Sprogdidaktisk Fokus er vi en bredt sammensat gruppe af sprogfolk med interesse i udvikling og forskning inden for sprogundervisning med særligt henblik på grundskoleområdet. Gruppen er sammensat af forskere og læreruddannere fra samtlige landets professionshøjskoler samt forskere fra AU og SDU og ledes af to Liner med lingvistbaggrund, Line Krogager Andersen fra SDU og Line Møller Daugaard fra VIA University College. Vi mødes 4-6 gange om året for at udveksle erfaringer og udvikle nye, fælles projekter. Siden vores opstart … ↪

Ich schaue in die Welt: Tysk og Steinerpædagogikken

Af
Screenshot 2021 09 10 at 14.29.19

I dag, den 11. september, er det Tag der deutschen Sprache, tysk sprogdag. I denne anledning skriver tysk-underviseren Niels Peder Mortensen om det tyske sprog i Rudolf Steiner-skolerne.

 “Ich schaue in die Welt. In der die Sonne leuchtet. In der die Steine Funkeln, in der die Sterne lagern”

Sådan lyder de første linjer af det morgenvers, der siden 1919 er blevet sagt på Steinerskoler både i Tyskland og i resten af verden. En forankring og en tradition i det, der nu over 100 år senere bliver holdt i hævd. “Jeg kigger ud i verden. Deri skinner solen. Deri gnistrer stenene, deri ligger stjernerne.”

Men hvem var Rudolf Steiner? Og hvilken forbindelse har faget tysk med Steinerpædagogikken?

Rudolf Steiner blev født … ↪