Låneord

En hyldest til et spændstigt dansk: anmeldelse af Lille Leksikon med arabiske ord på dansk

Af
lille leksikon med arabiske ord paa dansk 729657 1

Den 18. december markeres af UNESCO som international arabisk sprogdag. Ved denne lejlighed anmelder lingvisten Andreas Højlund en ny bog, der behandler de mange gamle og nye arabiske ord i det danske sprog.

Det kan jo til tider være lidt svært at forholde sig kritisk til en bog som opleves som en fin lille rislende bæk ned over ens egen let forhutlede mølle. Og derfor må læseren også forsøge at bære over med forfatteren bag denne anmeldelse, hvis begejstringen skinner lige lovligt meget igennem i det følgende.

Først er det dog på sin plads med en lille disclaimer – i hvert fald hvis man, som jeg, havde set frem til et dybere indblik i nogle af de mange fascinerende finurligheder … ↪

Mercados sprogråd rammer ved siden af

Af
Aktiv 1

Denne kronik tager afsæt i de Konservatives forslag til en dansk sproglov, som blev fremsat i Folketinget d. 2. april 2025.

Mai Mercado (MM), Fyns konservative MF’er, stillede mig i P4 Fyn Weekend (29/3) et spørgsmål, jeg aldrig er blevet stillet i min 25-årige karriere som sprogforsker: Hvorfor er jeg så visionsløs på det danske sprogs vegne? Spørgsmålet fulgte en diskussion af MM’s forslag om et sprogråd, der skal foreslå fordanskninger af nye låneord. I P4 havde jeg udtrykt min skepsis over for denne form for statslig adfærdsregulering, hvortil MM bemærkede, at hun troede, at ”sprogforskerne burde være de første til at sige, at det var en god idé at have en mere aktiv ramme omkring det danske sprog,” … ↪

Fonosemantisk matching (PSM)

Af
Ghilad scaled

(Dette er en oversættelse af Ghil’ad Zuckermanns indlæg ‘Phono-Semantic Matching’, som kan læses her)

Fonosemantisk matching eller tilpasning (oversat fra Phono-Semantic Matching, forkortet PSM) er en slags camoufleret lån, hvor et fremmed leksikalsk element bliver matchet med et fonetisk og semantisk lignende, og allerede eksisterende, ord eller rod i det oprindelige sprog. Den neologisme (dvs.: en sproglig nydannelse), der opstår gennem denne form for leksikal udvidelse, bevarer både betydningen og den omtrentlige lyd fra det oprindelige udtryk i kildesproget (SL) ved hjælp af eksisterende elementer fra målsproget (TL) (her bruges begrebet neologisme i sin brede betydning, dvs. enten et helt nyt leksikalsk element eller et eksisterende ord i målsproget, hvis betydning er blevet ændret og har resulteret i … ↪

Noget om dansk i Grønland

Af
greenland 580963 1280

”Hvis det skal lykkes, uden at folk går krakkemut, så tror jeg, vi er nødt til nogle gange at etablere zoner, hvor folk får lov til at stå af i perioder.”

Sådan lød det fra Folketingets talerstol d. 18. marts 2000. Det var Villy Søvndal der her brugte et grønlandsdansk ord, krakkemut – et ord som kan føres helt tilbage til det gamle kolonitids-dansk i Grønland. Vi går derfor tilbage til dengang Hans Egede kastede anker ved en lille ø i skærgården ud for Nuuk, d. 3. juli 1721. I et dagbogsnotat en måned senere skrev han:

“Den 8. Augusti ankom Norden fra 16. Kone=Baade, (det ere store og aabne Baader, som Chalouper) havende med sig all deres … ↪

Nogle indtryk fra sprogfestivalen Sprogense

Af
wordel Sprogense farve

Den 17. og 18. september 2021 løb sprogfestivalen Sprogense af stablen for første gang. Festivalen foregik i Bogense og var arrangeret af Dansk Sprognævn (baseret i Bogense siden 2019) i samarbejde med Nordfyns Erhverv og Turisme.

En hel festival om sprog? Det måtte Lingoblog selvsagt være med til!

Man mærkede som besøgende den store begejstring for sprog, der var det naturlige omdrejningspunkt i programmets mange forskellige aktiviteter, udstillinger, foredrag og underholdningsindslag. Festivalen foregik dels på selve Sprognævnet og i et stort telt, som var opsat lige ved siden af Sprognævnets bygning, dels i Østergade i hjertet af Bogense (til lejligheden omdøbt ”Sproggaden”), på Bogense Bibliotek og flere andre steder rundt omkring i byen. På programmet var der en række faglige … ↪

Nye ord fra et dødt sprog

Af
coronakrone JH

For et par år siden var det de færreste, der havde hørt om coronavirus. Artiklen her skal ikke handle om den pandemi, hele verden kom til at kende, men derimod om ord, der har rod i latin, og det har både corona og virus. Selv om latin er et dødt sprog, er det nemlig stadig produktivt, dvs. det bidrager stadig med nye ord og begreber. Det skyldes dels at det er fagsprog for nogle videnskaber, bl.a. medicin og dels at en stor del af det engelske ordforråd oprindelig kommer fra latin, og nogle af de nye engelske ord er derfor dannet af latinske låneord.

latinBåde corona og virus er klassiske latinske ord med stor udbredelse. Det hedder coronavirus på … ↪

Ti ting du (måske) ikke vidste om russisk

Af
14731097895 468253114c b

I dag er det FNs officielle sprogfejringsdag for russisk! I den anledning får du her ti ting om det russiske sprog, som du måske ikke vidste i forvejen.

(1) Russisk er det ottende mest talte sprog i verden med næsten 258 millioner første- og andetsprogstalere. Det er desuden det andet mest populære sprog på internettet efter engelsk!

(2) Russisk er på føderalt plan det eneste officielle sprog i Rusland, men der findes samtidig omkring 100 oprindelige sprog i forskellige dele af landet. En paragraf i den russiske grundlov gør det muligt for de enkelte russiske republikker at have mere end et officielt sprog. For eksempel er både russisk og de tyrkiske sprog altaj og kasakhisk anderkendt som officielle … ↪