Engelsk

“Jeres generation, I føler for meget”

Af
Billede1

Sådan lød ordene fra en af mine tidligere retorikundervisere på Aarhus Universitet. Ordene faldt fordi underviseren var af den holdning at mine medstuderende og jeg i for høj grad brugte verbet føle i faglige situationer og holdningsbaserede ytringer hvor andre verber, ifølge underviseren, havde været mere passende, f.eks. vide, mene, synes, tænke m.m.

At bruge føle i faglige og holdningsprægede kontekster er en tendens som seniorforsker ved Dansk Sprognævn Marianne Rathje også har bidt mærke i, blandt andet inden for sports- og finansverdenen, hvor hun har fundet eksempler som: “Jeg føler, at vi har fire midtstoppere på internationalt niveau” og “Jeg føler, vi skal lave udregningen på en helt anden måde” (Rathje, 2023). Verbet føle bliver også brugt i sammenhæng … ↪

Det frygtindgydende fremmedsprog

Af

Lingoblogs essay-konkurrence, hvor gymnasie-elever kunne sende deres essays om sprog på dansk eller på andre sprog, om dansk eller andre sprog, har ført til mange gode essays. Dette essay har vundet i Kategori 2, kategorien “essay om fremmed-sprog”. Lingoblog takker National Center for Fremmedsprog – Vest for deres støtte, og alle jury-medlemmer for deres indsats. Juryen og dommere var imponeret af niveauet, og det har ikke været nemt at kåre en vinder. Tillykke, Selma Murray. 

Juryen skrev:

Du argumenterer meget fint for hvorfor den så oplagte konklusion (alle fremmedsprog er vigtige og nyttige at lære) ikke stod klar for dig i første omgang: det er så meget nemmere at opleve det nyttige i at beherske engelsk som i hvert fald

… ↪

Hvor kommer du egentlig fra?: At leve og skrive på to sprog

Af
IMG 8280 scaled

Det følgende du skal læse er (ironisk nok) en oversættelse fra spansk til dansk af denne artikel skrevet af Daniel Hax.

På det øverste højre hjørne af mit argentinske ID der anviser min “opholdsstatus”, står ordet INDVANDRER stemplet. Førhen syntes jeg, det var lidt morsomt, og det fremkaldte endda en slags pervers stolthed i mig. Jeg bildte mig selv ind, at jeg passede ind som figuren på den romantiske og nærmest forbandede expat. Særligt fordi jeg dybt i mig selv gemte på et hemmeligt ønske om at blive forfatter. Nu i dag irriterer det mig nøjagtig som en tatovering, jeg ikke længere identificerer mig med. Selvom jeg har boet i Buenos Aires siden 1996, kan jeg ikke engang købe … ↪

En ny bog om historien om engelsk

Af
udvalgt

For mere end 50 år siden udgav Barbara Strang sin yderst innovative bog A History of English (1970, Methuen £2,25), som modigt begyndte sin kronologiske behandling af det engelske sprog i (på det tidspunkt) nutiden med “Ændringer i nulevende erindring” (Strang blev født i 1925), og arbejdede sig derefter baglæns. Det første kapitel i den kronologiske rækkefølge var viet til “1970-1770”, og det sidste kapitel dækkede perioden “Før 370”.

Den åbenlyse fordel ved denne strategi er, at du kan lade læserne starte et sted, de kender, og derefter tage dem med på en rejse til stadigt fjernere og mindre velkendte perioder. Strangs måde at håndtere dette materiale på var spændende og attraktivt, og efter min mening fungerede det meget godt. … ↪

For et frit ukrainsk! Særlig sproglig operation for Ukraine: Gratis ukrainsk-dansk-ukrainsk ordbog for fordrevne ukrainere og deres hjælpere.

Af
20220602 090036 scaled

 (див. український текст нижче)

Da jeg besøgte en gammel ven, en landmand, på sin gård, fortalte han mig, at han havde givet et tilflugtssted i sit bondehus til et par ukrainere, der var flygtet fra volden i deres hjemland. Damerne og deres familier var meget glade for deres nye sted. I mellemtiden er de dog rykket videre til Horsens og Hammel.

En stor udfordring var, at min ven og ukrainerne ikke kunne kommunikere med hinanden, fordi de ikke havde noget sprog tilfælles. Ukrainerne talte kun ukrainsk. Det er en illusion, at “alle” taler engelsk. Jeg vurderer, at hver 30 af flygtningene taler noget (noget) engelsk.

Så tænkte jeg: der er en opgave for sprogforskere her. Og vi kan bidrage til … ↪

Shaetlan: Et kontaktsprog i Nordsøen

Af
image001

Shetland er den nordligste del af Storbritannien, en øgruppe, der ligger på tværs af Atlanterhavet mod vest og Nordsøen mod øst mellem Skotland, Norge og Færøerne. Den strategiske beliggenhed, som ligger midt i maritime handels- og migrationsruter, betyder, at øerne har været et kontaktsted i århundreder, hvis ikke årtusinder.

Shetland har været beboet i mindst 6.000 år: Det tidligste bevis på menneskelig bosættelse på Shetland er skalmøddingen fra West Voe dateret 4200-3600 f.Kr. Disse nybyggere var jæger-samlere/fiskere, men vi ved ikke hvornår de kom til Shetland eller hvorfra.

På et tidspunkt omkring 3700-3600 f.Kr. ser vi tegn på en landbrugslivsstil i West Voe, for eksempel at kvæg-, får- og gedeknogler nu begynder at dukke op i møddingerne. Gravene, redskaberne og … ↪

Nogle indtryk fra sprogfestivalen Sprogense

Af
wordel Sprogense farve

Den 17. og 18. september 2021 løb sprogfestivalen Sprogense af stablen for første gang. Festivalen foregik i Bogense og var arrangeret af Dansk Sprognævn (baseret i Bogense siden 2019) i samarbejde med Nordfyns Erhverv og Turisme.

En hel festival om sprog? Det måtte Lingoblog selvsagt være med til!

Man mærkede som besøgende den store begejstring for sprog, der var det naturlige omdrejningspunkt i programmets mange forskellige aktiviteter, udstillinger, foredrag og underholdningsindslag. Festivalen foregik dels på selve Sprognævnet og i et stort telt, som var opsat lige ved siden af Sprognævnets bygning, dels i Østergade i hjertet af Bogense (til lejligheden omdøbt ”Sproggaden”), på Bogense Bibliotek og flere andre steder rundt omkring i byen. På programmet var der en række faglige … ↪