Anders Agger modtager Modersmål-Prisen 2021

noerager agger

Man ved, man er i gode hænder, når man hører et indslag med Anders Agger. Hans stemme er på samme tid rolig, jysk, klar og udtryksfuld.

Anders Agger har været journalist ved Danmarks Radio siden 1989 og fik allerede i 2001 DR’s Sprogpris for sit sprog, »som han overlegent og stilsikkert bruger til overrumplende indfald med uventede indgange til en historie«. Nu har han i en menneskealder portrætteret hverdagen og alle livets facetter for mennesker rundt om i Danmark og verden. Han gør det med en særlig ro og indlevelsesevne, der indgyder folk tryghed og får dem til at åbne sig og vise, hvem de er. Hans talent er langtfra en selvfølge, hverken i fremmede kulturer, hvor man ikke kan

Glajle International Mowesmålsdaw!

Det er mit forsøg på sønderjysk for “Glædelig International Modersmålsdag”, for det fejrer vi i dag, den 21. februar. Det er selvfølgelig noget, vi går op i hos Modersmål-Selskabet, hvor jeg er næstformand. Det er dagen, hvor man kan være særligt stolt af det eller de sprog, man taler.

I Lingoblogs artikel fra den Internationale Modersmålsdag 2019 beskrives de blodige begivenheder, der ligger til grund for datoen. På denne dag i 1952 blev flere nemlig skudt og dræbt i Dhaka under en demonstration for at få anerkendt sproget bengali i det daværende Østpakistan. Derfor mindes vi i dag dem og andre, som har kæmpet for deres modersmål igennem historien.

Det er længe siden, at vi i Danmark har kæmpet

Sproch o æ græns

sprog paa graensen

Det dansk-tyske grænseområde tæller mange forskellige sprog: nationalsprogene dansk og tysk (både nord og syd for grænsen), regional- og minoritetssprogene nedertysk og nordfrisisk og dialekten sønderjysk. Det dansk-tyske grænseområde er et herligt komplekst sprogligt, historisk, kulturelt og politisk landskab, ikke mindst terminologisk. Området fra Kongeåen og ned til grænsen kalder danskerne for Sønderjylland, mens tyskerne kalder det samme område for Nordschleswig. Hertugdømmet Slesvig-Holsten er noget andet (i dag) end delstaten Schleswig-Holstein (den echten Norden). Nedertysk kaldes oftest plattysk, eller blot Platt, og det bruges faktisk i et større område end blot i det dansk-tyske grænseområde.

Og frisisk, ja, det er et sprog, der findes i mange varianter, herunder 9 nordfrisiske, fx silding (frisisk på øen …

Har Danmark fået en ny dialekt?

kristelig dagblad

Da et Ritzau-telegram med teksten “Forsker: Danmark har fået ny dialekt” røg ud om morgenen den 4. februar begyndte min telefon at ringe non-stop fra kl 6.20. TV2 News, Go’morgen Danmark, Go’aften Live, Aftenshowet, P1, P3, P4, Radio4, Radio Nova, og i alt 47 andre medier kunne ikke finde på andet, end at dække præcis den samme historie som alle andre medier. Nyheden om den “nye” dialekt nåede endda helt til Island.

ritzau

 

 

 

 

Baggrunden var et kort interview i Kristelig Dagblad, hvor jeg forklarede at danske dialekter bruges mindre og mindre, men at der samtidig opstår nye dialekter. Og at jeg forsker i sådan en, nærmere bestemt en dialekt i Aarhus Vest. Det …

Begejstrende bog om de danske dialekter – og skånsk

dialekter i rigt maal forside 456x720px

For nylig udkom bogen Dialekter i rigt mål. I den anledning bringer Lingoblog.dk i denne uge to indlæg af Inger Schoonderbeek Hansen: en kort artikel, der stiller skarpt på de danske dialekters historie og trivsel, og en anmeldelse af bogen.

Bogen Dialekter i rigt mål, udgivet af Modersmål-Selskabet, indeholder beretninger om de danske dialekters ve og vel. Modersmål-Selskabet er en almen interesseorganisation der som sit formål har “at virke for bevarelse og udvikling af modersmålet som en grundlæggende forudsætning for dansk kultur og folkestyre”. Dette forsøger de bl.a. at opnå ved at “vække forståelse for betydningen af en klar, udtryksfuld og varieret anvendelse af sproget i tale og skrift – med respekt for dialekterne”. Selskabet udgiver ca. én bog …

Året der gik i sproglig optik

fyrværk

Nytårstaler, nytårsforsætter og tanker om fortid og fremtid er over alt i disse dage, også her på Lingoblog. Her deler tidligere formand for Modersmål-Selskabet, Jørgen Christian Wind Nielsen, sine refleksioner over sprogets 2019. Lingoblog ønsker alle læsere et rigtig godt nytår!

Grøn energi driver kunstig intelligens

Årets sproglige højdepunkt var den politiske erkendelse af at den vedvarende energi, der driver kunstig intelligens og maskinlæring, er ord. Vil vi have mere digitalisering, mere automatisering, flere robotter og chatbotter på dansk, skal maskinerne fodres med ord. Gode danske ord.

De terminologi- og begrebssystemer, vi blev undervist i på 1970’ernes handelshøjskole, er i dag bæredygtigt brændstof i kunstig intelligens, og termer bliver i dag brugt flittigt i forbindelse med søgemaskineoptimering, SEO. Erkendelsen blev …

Nordiske nabosprog

mmlogo

“Ord og naboer i Norden – Nordisk nabosprogsforståelse” er Modersmål-Selskabets årbog 2018, og er udkommet.

Skal du til at lære og måske tale et nabosprog? Vil du gerne have en indføring i nabosprogsforskning? Interesserer nabosprogene i Norden dig især, hvis det formidles fra personlige vinkler? Nordisk Råds indsats har været og er meget vigtig, men kender du den? Hvordan underviser man, så det fremmer nabosprogsforståelse?

aarbog 2018 forside detaljeret1

Hvorfor er nordisk nabosprogsforståelse vigtig? Jo, Norden har fantastisk meget at byde på: Natur i næsten alle variationer, kultur i form af litteratur, film, teater, radio og tv. I Norden bor der 27 millioner indbyggere. Med en beskeden indsats er det muligt at lære at forstå hinanden uden at skulle lære at tale et helt …