Sociolingvistik

Fonosemantisk matching (PSM)

Af
Ghilad scaled

(Dette er en oversættelse af Ghil’ad Zuckermanns indlæg ‘Phono-Semantic Matching’, som kan læses her)

Fonosemantisk matching eller tilpasning (oversat fra Phono-Semantic Matching, forkortet PSM) er en slags camoufleret lån, hvor et fremmed leksikalsk element bliver matchet med et fonetisk og semantisk lignende, og allerede eksisterende, ord eller rod i det oprindelige sprog. Den neologisme (dvs.: en sproglig nydannelse), der opstår gennem denne form for leksikal udvidelse, bevarer både betydningen og den omtrentlige lyd fra det oprindelige udtryk i kildesproget (SL) ved hjælp af eksisterende elementer fra målsproget (TL) (her bruges begrebet neologisme i sin brede betydning, dvs. enten et helt nyt leksikalsk element eller et eksisterende ord i målsproget, hvis betydning er blevet ændret og har resulteret i … ↪

Om sproglig ulighed og måder at kæmpe imod

Af
Screenshot 2025 03 25 at 08.37.31 1

(Engelsk version)

(Spansk version)

Den 1. marts underskrev Donald Trump et dekret, der “udpeger engelsk som det officielle sprog i USA.” [1] Det er naturligvis en symbolsk handling, der skal styrke den nationalistiske diskurs, som hjalp Trump tilbage i Det Hvide Hus. Det bekræfter samtidig landets fjendtlige historie over for flersprogethed. Et nyligt opslag på Lingoblog forklarer, at europæiske indvandreres overtagelse af den oprindelige befolknings land har medført tab af 90 % af de sprog, der engang blev talt i området. [2] Sprog, som indvandrere bringer med sig, når de flytter, har en næsten lige så tragisk skæbne. Det har generelt været normen, at man efter tre generationer begyndte udelukkende at tale engelsk i familierne. Det … ↪

Sprog i spil

Af
Keyboard

I foråret af 2023 skrev jeg sammen med en medstuderende en eksamensopgave om samtalen under og udenfor computerspil hos en gruppe unge drenge. Det var et interessant emne, da vi begge er vokset op med computerspil i hjemmet, og vi er ligeledes vokset op med den negative diskurs omkring disse computerspil. Vi var dog begge uenige i denne diskurs, da den ikke dækkede det produktive og positive sociale aspekt af at spille computer. Se fx denne Forbes-artikel baseret på en undersøgelse med over 800 personer der spiller computerspil.

Vi stillede os selv den opgave at finde ud af, hvorfor og hvordan sådanne samtaler fungerer, hvordan deltagerne dannede deres eget sprog, og hvordan dette fungerede tværs igennem skærme og mikrofoner. … ↪

Center for Stemmestudier ved Aarhus Universitet

Af
image001 1

I juli 2022 blev en ny forskningsenhed ved Aarhus Universitet godkendt – Center for Stemmestudier, eller Center of Voice Studies. Hvorfor et center for stemmestudier? Hvorfor nu? Og hvem står bag?

Først en note om stemmen. Langt de fleste mennesker kommunikerer med brugen af lyde, der kommer ud af deres kroppe. Lyde produceret af vokalkanalen er særligt relevante. Men lyde er langt fra begrænset til menneskelig kommunikation. Vokal variation er overalt omkring os, uanset om vi kommunikerer med mennesker eller ikke-menneskelige dyr.

Der er ingen tvivl om, at stemmen giver samtalepartnere et væld af meningsfuld information. Denne information er knyttet til vores kroppe såvel som vores kulturer. Blot ud fra et enkelt ord udleder tilhøreren ofte information knyttet til … ↪

Dansk (tale)sprog i alle afskygninger: Nedslag fra Sprogforandringscentrets 15-års-jubilæum

Af

Den 1. februar 2023 markerede Sprogforandringscentret et flot jubilæum, nemlig centrets første 15 års eksistens – selvom det egentlig har sneget sig op på 17,5 år nu, som institutleder Anne Jensen præciserede på dagen. Coronapandemien gjorde det nemlig nødvendigt at udskyde fejringen, som nu efter langt tilløb kunne afholdes i starten af 2023. Derfor var det glædeligt at det endelig blev muligt at samle sociolingvistisk begejstrede tilhørere til en eftermiddag i (tale)sprogets tegn.

Sprogforandringscentret LANCHART (Language Change in Real Time) startede som grundforskningscenter i 2005 med navnet Danmarks Grundforskningsfonds Center for Sociolingvistiske Sprogforandringsstudier, under ledelse af Frans Gregersen. Målet for centret er at undersøge sprogforandringer i Danmark, særligt med fokus på 1970’erne og frem. Efter … ↪

Hvad skal vi med navne?

Af
Skaermbillede 2020 11 08 kl. 18.37.41

Vi fortsætter boganmeldelsesugen med Jette Rathcke Tegllunds anmeldelse af bogen “Navne. Hvordan vi får dem, vælger dem, bruger dem, elsker dem, glemmer dem, ændrer dem, vænner os til dem, hader dem, fortryder dem, opfinder dem og bliver påduttet dem”.

Da jeg blev spurgt, om jeg ville anmelde Katrine Kehlet Bechsgaards bog “Navne”, kunne tidspunktet ikke have været mere passende. Jeg sad nemlig med min nyfødte pige i armene, og min mand og jeg var endelig blevet enige om hendes navn. Så til trods for ammehjerne og manglende søvn sagde jeg ja tak!

Velskrevet og underholdende

Bechsgaard skriver let og underholdende, og bogen er hurtigt læst. Både bogens størrelse, layout og sprog indbyder til, at man smider sig på sofaen med … ↪

Ny krone og uhyrlige hjemmeskolebørn 

Af

I anledningen af, at dagen i dag er FNs officielle sprogfejringsdag for kinesisk, bringer Lingoblog et indlæg om det/de kinesiske sprog, kinesisks voksende betydning i verden og de sproglige nyopfindelser, der opstår i Kina relation til det-der-alle-taler-om.

640px 2019 nCoV CDC 23311

Set i et elektronisk mikroskop prydes overfladen af pigge, hvilket giver udseendet af en krone, der omgiver virusset. I oprindelseslandet er det officielle navn 新型冠状病毒 (xīnxíng guānzhuàng bìngdú). Lange navne forkorter man typisk, så de seks tegn bliver typisk reduceret til 新冠病毒 (xīnguān bìngdú), eller endnu kortere: 新冠 (xīnguān) – direkte oversat: ny krone.

新型 (xīnxíng) – ‘ny type’

冠状 (guānzhuàng) — ‘kroneformet’

病毒 (bìngdú) – ‘virus’

Fra vores hjemmeisolation mindes vi dagligt om, at Kina … ↪