Tysk – et europæisk eventyr

image004 3

I går, den 11. september, var det Tag der deutschen Sprache, tysk sprogdag. I denne anledning skriver sprogforsker Steffen Krogh om det tyske sprog nu og før i tiden.

I min studietid i Tyskland hørte jeg flere gange en anekdote om, hvordan tysk engang i USA’s tidlige historie var meget tæt på at blive ophøjet til landets officielle sprog. Grunden til, at det kunne komme så vidt, var, at en stor del af befolkningsgrundlaget i USA på dette tidspunkt stammede fra tysktalende lande og var fortsat med at tale tysk under de amerikanske himmel­strøg. At det trods alt ikke blev sådan, skyldtes angiveligt ganske få stemmers overvægt til fordel for det resultat, vi alle kender, nemlig at engelsk var og …

Ich schaue in die Welt: Tysk og Steinerpædagogikken

Screenshot 2021 09 10 at 14.29.19

I dag, den 11. september, er det Tag der deutschen Sprache, tysk sprogdag. I denne anledning skriver tysk-underviseren Niels Peder Mortensen om det tyske sprog i Rudolf Steiner-skolerne.

 “Ich schaue in die Welt. In der die Sonne leuchtet. In der die Steine Funkeln, in der die Sterne lagern”

Sådan lyder de første linjer af det morgenvers, der siden 1919 er blevet sagt på Steinerskoler både i Tyskland og i resten af verden. En forankring og en tradition i det, der nu over 100 år senere bliver holdt i hævd. “Jeg kigger ud i verden. Deri skinner solen. Deri gnistrer stenene, deri ligger stjernerne.”

Men hvem var Rudolf Steiner? Og hvilken forbindelse har faget tysk med Steinerpædagogikken?

Rudolf Steiner blev født …

At lære dansk i et land som ikke eksisterer mere

Skaermbillede 2021 03 09 kl. 09.13.44

Annette Herzog bor i Danmark og skriver børnebøger på dansk. Hun har vundet flere priser for sine bøger. Jeg hørte første gang om hende, da Thomas Borchert skrev om hende. Han berettede i maj sidste år i Jyllandsposten, at forfatteren Annette Herzog, et år efter hun vandt Skriverprisen i Danmark, fik at vide, at hun ikke kunne blive dansk statsborger, fordi hendes dansk var ikke godt nok. Hun er nemlig tysk statsborger, født i 1960 i Den Deutsche Demokratische Republik DDR, men ikke længe efter murens fald flyttede hun til Danmark. Hvorfor flyttede hun til Danmark? Hun kendte jo sproget. Nogenlunde.

Ved et tilfælde endte Annette Herzogs bog om hendes ungdom på mit natbord. Jeg læste den med stor fornøjelse. …

Nationalitet og sprog på varietéscenen

I 1890’erne slog varietéen for alvor igennem som centrum for den moderne forlystelsesindustri, der så småt var ved at vokse frem i de vestlige metropoler. En god varietéforestilling bestod af en broget buket af korte forskelligartede optrædener uden nogen rød tråd; men med en sammensætning, der gav det hele en smag af den nye kosmopolitiske forbrugerkultur, der var ved at indtage storbyerne.

Det var ikke usædvanligt, at artisterne påtog sig et eksotisk kunstnernavn eller måske ligefrem en anden nationalitet for at slå igennem. Et markant eksempel er den nederlandske danserinde Margareta Zelle, der under navnet Mata Hari udgav sig for javanesisk prinsesse. Måske mindre eksotisk optrådte tyske cabaretkunstnere under engelske navne; det pirrede nysgerrigheden lidt mere. Og da den fransk-ungarske …

Snart bliver det obligatorisk at prædike på dansk

Skaermbillede 2021 01 11 kl. 17.10.16

Danmarks regering ønsker at gøre dansk til et obligatorisk sprog for alle prædikener i 2021. Hvis religiøse forkyndere taler til troende på et andet sprog end dansk, skal de forberede en skriftlig oversættelse til dansk og gøre den offentligt tilgængelig. Hvad den socialdemokratiske statsminister, Mette Frederiksen, retfærdiggør som en målrettet foranstaltning mod islamistiske hadprædikanter, kunne pastor Christa Hansen fra det tyske mindretal i Haderslev “bare ikke tro” i starten. Efter 23 år med tysk som sit sprog som prædikant, accepteret fra alle sider, mener hun nu: “For at sige det tydeligt minder det mig lidt om DDR, hvor mennesker med røde penne og en lille notesbog også sad i gudstjenester.”

Biskop Marianne Christiansen fra Folkekirken, stadig Danmarks statskirke, føler ”censurens …

Sproch o æ græns

sprog paa graensen

Det dansk-tyske grænseområde tæller mange forskellige sprog: nationalsprogene dansk og tysk (både nord og syd for grænsen), regional- og minoritetssprogene nedertysk og nordfrisisk og dialekten sønderjysk. Det dansk-tyske grænseområde er et herligt komplekst sprogligt, historisk, kulturelt og politisk landskab, ikke mindst terminologisk. Området fra Kongeåen og ned til grænsen kalder danskerne for Sønderjylland, mens tyskerne kalder det samme område for Nordschleswig. Hertugdømmet Slesvig-Holsten er noget andet (i dag) end delstaten Schleswig-Holstein (den echten Norden). Nedertysk kaldes oftest plattysk, eller blot Platt, og det bruges faktisk i et større område end blot i det dansk-tyske grænseområde.

Og frisisk, ja, det er et sprog, der findes i mange varianter, herunder 9 nordfrisiske, fx silding (frisisk på øen …

Verden er af lava! Sprogets forandring. En rapport fra Dokk1

Resized 20200306 161544

Den 6. marts afholdt Folkeuniversitetet et totimers arrangement – “Verden er af lava!” – om sprogforandring på Aarhus’ hovedbibliotek Dokk1. Her er en rapport fra Lingoblogs udsendte reporter og quizmaster-in-chief, Peter Bakker, fra en af de sidste offentlige begivenheder inden Danmark lukkede ned. 

Arrangementet “Verden er af lava! Sprogets forandring” blev præsenteret således på Folkeuniversitetets hjemmeside:

Er ’glimragende’ virkelig et ord, og er verden virkelig af lava? Hvad betyder det, at en reality-stjerne pludselig bruger vendinger på en ny – og måske utiltænkt – måde? Hvad gør internettet, sociale medier og TV ved sproget? Og dør dialekterne ud?

Sproget er i konstant udvikling, og vi kludrer i sætningerne. Vi glemmer, hvad det ene hedder på dansk, og om det andet