På vores engelske side bringer vi i dag Peter Bakkers anmeldelse af Cefas van Rossems bog om kreolsprog i Dansk Vestindien: Book review: An extinct creole language of the Danish West Indies
Størstedelen af kolonitidens dansk-vestindiske befolkning stammede ikke fra Danmark, men havde afrikanske rødder. De afrikanske sprog har kun overlevet i form af spor i øernes kreolsprog, men vi ved, at afrikanske sprog var i (recessiv) brug på Jomfruøerne igennem flere århundreder. Danske slaveskibe sejlede fra 1673 og frem til 1807 omtrent 100.000 afrikanere til Vestindien, og censusdata fra Rigsarkivet viser, at så sent som i 1841 – kun syv år før emancipationen – var tæt på 10% af den ufrie befolkning på St. Croix født i Afrika.
Men hvilke afrikanske sprog blev så talt i det tidligere Dansk Vestindien?
Der findes et sted mellem 1.500 og 2.000 afrikanske sprog, og i det lys kan spørgsmålet synes så godt som umuligt … ↪
I 250 år var Danmark kolonimagt i Caribien. 2017 markerede 100-året for salget af St. Thomas, St. Jan og St. Croix til USA, og mange aspekter af fortællingen om Jomfruøerne og Danmarks fælles fortid blev i den forbindelse formidlet vidt og bredt. Her i indlægget skriver jeg om de to kreolsprog, som taltes i det tidligere Dansk Vestindien, og jeg giver nogle eksempler på danske låneord i Caribien med fokus primært på Jomfruøernes engelsk-kreolske dialekt.
Dansk blev aldrig brugt i noget særlig omfang som hverdagssprog i Vestindien, men der findes forskellige dansksproglige spor på øerne, herunder i deres to lokale kreolsprog med leksikalsk base i nederlandsk og engelsk, som vandt frem i kolonitiden. Kreolsprog er nye sprog med ordforråd afledt … ↪
Du har nok lagt mærke til, at du ikke kan forstå, hvad Rihanna synger i omkvædet til sangen ”Work”. Hvad, de færreste ved, er, at hun ikke synger på Engelsk. Sproget, hun synger på, er kreolsproget ’Bajan’.
Et kreolsprog er en type sprog, der kan opstå i særlige situationer, når mennesker, der ikke har noget sprog til fælles, har brug for at kommunikere. Bajan opstod for nogle hundrede år siden blandt Vestafrikanske slaver, der blev transporteret til den caribiske ø Barbados og købt af plantageejere. Slaverne havde behov for at kunne kommunikere med hinanden, men da de kom fra mange forskellige steder i Afrika, havde de ikke ét sprog til fælles. Når mennesker har et behov for at kommunikere, finder … ↪
På vores engelsksprogede parallelside kan du nu finde Jeroens interview med Peter Bakker: Creoles, fieldwork and linguistic theory – an interview with Peter Bakker
De fleste mennesker har en ret klar fornemmelse for den grundlæggende idé bag tegnsprog: Hvis man af den ene eller den anden grund ikke kan kommunikere effektivt gennem ‘almindeligt’ talesprog, kan man benytte et sprog, som består af håndbevægelser i stedet for lyde. Men udover det florerer der faktisk mange misforståelser om tegnsprog blandt normalthørende. For eksempel har den opmærksomme læser måske bemærket, at jeg skriver ‘tegnsprog’, og ikke ‘tegnesprog’ (med e i midten), som mange ellers gør – der er nemlig ikke tale om at ‘tegne’ i betydningen med papir og farveblyanter, men om sprog bestående af ‘tegn’ i betydningen håndtegn.
En af de største misforståelser om tegnsprog er, at det er ét sprog, … ↪
Caribien er en del af verden, hvor der findes en masse gode ordsprog. Nogle minder om europæiske talemåder, en del har paralleller i Afrika, og mange er lokale kreationer. Den caribiske ø, som taíno-indianerne kaldte Ay-Ay, og som siden har været kendt under navnene Santa Cruz, Saint(e) Croix og Sankt Krøjs (sådan ca.), er ingen undtagelse.
George A. Seaman (1904–1997) var født og opvokset på St. Croix. Han var biolog og havde en livslang interesse for øens kulturarv – herunder den lokale engelsk-kreolske dialekt, som blev etableret på øen i løbet af den dansk-vestindiske kolonitid. I 1920’erne begyndte han at indsamle ordsprog fra øens old-timers. Seamans stedfar arbejdede som bestyrer af øens fattiggård, som i dag er omdannet til … ↪