Samtaleanalyse

Ja eller nej til ja-nej-runder i 2022?

Af
Yin og yang 1

På folketingsvalgets første dag fandt ja-nej-runde nummer to allerede sted – for interviewet i Mød Statsministeren dagen inden havde allerede udnyttet formatet før det blev fundet igen i den partilederdebat der fandt sted samme dag som valget blev udskrevet.

Ja-nej-runder udnytter det at mange opfatter et ja eller nej som et “klart” svar, og at mange opfatter politikere som nogle der har svært ved at give “klare” svar. De er blevet brugt før og i mange forskellige sammenhænge. Jeg har analyseret eksempler på ja-nej-runder og vil gerne dele observationer om det og om ja-nej-runderne anno 2022. Der er nemlig lidt mere at sige om ja og nej end at det altid skulle være “klare” svar, og den viden kan en … ↪

Hvad betyder det, når Tessa synger “Jeg var så’n der RA”?

Af
so i was like totally buggin 40303360

Hvis du har været i København i løbet af de sidste par år, har du garanteret hørt nogen sige det. Du har måske overhørt en samtale i metroen, hvor det blev sagt i sån der hver anden sætning. Måske har du sån der nynnet med på Tessa’s hit ’Så’n der’ fra 2020, hvor rapperen fra Hundige siger det hele 43 gange. Og, sån der, måske siger du det endda selv?

Sån der er et relativt nyt sprogfænomen, der formentlig er opstået i Københavnsområdet – det er i hvert fald dér, det er mest udbredt. Sidste år satte jeg mig for at undersøge, hvordan udtrykket opfører sig i samtalen. Jeg drog ud i felten (på et gymnasie i … ↪

Hverdagsgrammatik – Hvordan folk stiller spørgsmål, forhandler samtaledeltagelse og styrer andres handlinger i dansk hverdagsinteraktion

Af
wug

Samtalesproget er helt anderledes end skriftsproget. Overvej fx følgende eksempel fra radioprogrammet Natteravn, hvor Lars snakker med lytteren Kirsten, der har ringet ind.

A. “hva er det med dig” [Samtalebank: natteravn: kirsten]

1 LAR: nå
2 LAR: hv[a er det med dig]
3 KIR:   [nu ska du bare h]øre her
4 LAR: [hva] er det med dig hvar
5 KIR: [∙hh]
6      (.)
7 KIR: ja
8 LAR: ja

I linje 1 bruger Lars fx ordet “nå,” der er meget almindeligt i talesprog, men som man nok ikke vil finde i en artikel i avisen. I linje fire optræder både ordet “hva” og “hvar,” hvor vi i skriftsproget kun har ordet hvad. I samtalesprog er det faktisk fire ord – … ↪

Samtalen i samlejet – En samtaleanalytisk undersøgelse af sprog i sex

Af
kiss

Sex som samtaleemne kan siges at være tabuiseret – selvfølgelig i varierende grad afhængigt af tid, kultur og kontekst. Men hvordan forholder vi os sprogligt til emnet, mens vi udfører det? Dette aspekt undersøges i mit bachelorprojekt, hvor jeg med en konversationsanalytisk tilgang undersøger naturligt forekommende samtale under samleje mellem tre par. Data udgøres af en audio- og to videooptagelser.

Konversationsanalysen muliggør, bl.a. via transskription af (para)lingvistiske træk, et nøgternt blik på data, hvor man undersøger, hvordan samtaledeltagerne faktisk forholder sig til hinandens handlinger. Undersøgelsen giver altså indblik i menneskers (sproglige) ageren i det seksuelle felt, mens akten udføres.

I data fandtes eksempler på spørgsmål-svar sekvenser, der opfører sig afvigende fra normal hverdagsinteraktion, da spørgsmål normalt udspringer af manglende viden. … ↪

“Bare sig nej!” – Om samtaleanalyse og voldtægtslovgivning

Af
383157935 ce9fbee85b c

For tiden kan man godt en gang imellem tænke tilbage på dengang det danske nyhedsbillede var alsidigt, og politiske beslutninger handlede om andet end forsamlingsforbud og smittespredning. I dette indlæg vender vi tilbage til en af debatterne fra denne svundne tid – nemlig spørgsmålet om samtykkebaseret voldtægslovgivning – en sag, som blandt andet gav anledning til en demonstration sidste weekend. Jeg vil nu forsøge at komme med nogle sprogvidenskabelige vinkler på sagen.

I indlægget vil jeg gennemgå nogle af pointerne i Kitzinger og Friths artikel Just say no? The use of conversation analysis in developing a feminist perspective on sexual refusal fra 1999. I deres studie tager de udgangspunkt i nogle fokusgruppeinterviews og samtaleanalytisk teori for at kommentere på selvhjælpskurser, … ↪

Jeg gider ikk deltage i det mer

Af
Op mod muren Marqurards

Den 6. juni deltog Søren Espersen i et interview i programmet Shitstorm på P1. Interviewet fik efterfølgende en del omtale flere forskellige medier (fx her i B.T.), da det endte med at Søren Espersen udvandrede fra studiet. På sin twitter-konto sammenfattede han efterfølgende selv oplevelsen således: “Jeg var blevet inviteret til et surrealistisk program, hvor jeg ikke måtte sige noget.”

Baggrunden for Søren Espersens deltagelse i programmet var, at han havde udtalt, at der ikke findes racisme i Danmark. Interviewet forløb således, at de to værter – Sanne Cigale Benmouyal og Mads Aagaard – først spurgte ind til denne påstand. Derefter refererede de nogle undersøgelser fra bl.a. Københavns Universitet og DR, som de bad Søren Espersen forholde sig til. … ↪

Zoom-fatigue — hvad ved vi fra samtaleanalysen?

Af
Video Conference Using Laptop

I disse coronatider har arbejdspladser ukritisk omlagt alle mødeaktiviteter til platforme som Zoom, Skype og Microsoft Teams, og selv fredagsbarer er blevet lagt i kalenderen som online mødeindkaldelser. Da statsministeren forlængede nedlukningen af Danmark henover påsken, var det blandt andet med anbefalingen om at mødes med familien over facetime i stedet for over påskefrokosten. Men mange har kunnet mærke, at det er mærkeligt, utilfredsstillende og virkelig hårdt arbejde.

Ordet Zoom-fatigue begyndte at dukke op, og dygtige kommunikationskonsulenter og førende forskere trådte til med gode råd om hvordan man kan forbedre mødekvaliteten ved at implementere retningslinjer om muting, navnekald, og brug af platformenes “ræk hånden op”-funktioner. Alligevel sad vi som samtaleforskere tilbage med følelsen af, at det bare ikke er nok. … ↪