Historie

Alle bør læse “Alle skal kunne læse!”

Af
Lingoblog forsider 2

Alle skal kunne læse er en del af Aarhus Universitetsforlags serie Danmarkshistorier, der udgives med støtte fra A.P. Møller Fonden. Konceptet er enkelt: 100 forskere formidler 100 stykker danmarkshistorie på 100 sider. De øvrige titler i serien spænder vidt i både tid og tema: fra Rigets runer til Fri porno og Stegt flæsk med persillesovs og fra Svenskekrigene til Indvandring i velfærdsstaten. I den danmarkshistorie som denne anmeldelse handler om sætter Charlotte Appel fokus på (skole)læsningens danmarkshistorie. Det kan måske lyde en anelse tørt og kedeligt, men det er det på ingen måde!

Forlaget beskriver serien som ”Danmarks historie serveret i små og overskuelige bidder” og lover, at forfatterne – som er forskere fra landets universiteter, arkiver og … ↪

En sexistisk grammatik? Dansk grammatik “for kvinder” anno 1803

Af
Bogforside: Theoretisk og practisk Dansk Grammatik for Fruentimmer.

I 1803 blev bogen Theoretisk og practisk Dansk Grammatik for Fruentimmer udgivet, skrevet af Johan Werfel. Jeg er usikker på hvordan jeg er endt med at have et eksemplar af bogen, men jeg har haft den et stykke tid og begyndte at blive nysgerrig på hvad folk skulle tro var specielt ved at skrive grammatik til kvinder. Fordi den er så gammel at enhver form for ophavsret er udløbet, så lavede jeg en god scanning af hele bogen, som jeg har lagt på Internet Archive. Du kan altså også selv læse den! Scanningsprocessen tog sin tid, men efterbehandlingen var også krævende, især når siderne ikke er helt kvadratiske og i øvrigt er skrevet med fraktur. Jeg har tidligere digitaliseret en … ↪

Er engelsk et hverdagssprog i Danmark?

Af
Skaermbillede 2025 01 29 200953

I november 2024 udkom bogen Engelsk i Danmark: What’s the story?, som er skrevet af Dorte Lønsmann, Kamilla Kraft, Janus Mortensen og Jacob Thøgersen. Bogen bygger på et forskningsprojekt ved Københavns Universitet med den mindre spiselige titel English and Globalisation in Denmark: A Changing Sociolinguistic Landscape – på dansk Engelsk og globalisering i Danmark: Et sociolingvistisk landskab i forandring. I daglig tale kaldes projektet blot Enida-projektet.

Bogen betegnes som en formidlende bog, hvor forfatterne fortæller om, hvordan engelsk har fået den rolle, som det har i Danmark, og hvad den rolle egentlig indeholder – og så åbner de fire forfattere op for en samtale om, hvad udviklingen af engelsk betyder for menneskene i Danmark. Det beskrives i … ↪

En bog som bruger ordet ’neger’ – og værre!

Af
download

Søren Hein Rasmussen arbejder som selvstændig, og var en gang fastansat på Aarhus Universitet. I 2015 besluttede han at sige op, og han har ikke fortrudt det. Nu er han forfatter, konsulent og foredragsholder. Han formidler ”viden om historie, samfund og sprog”.

Som historiker har han været interesseret i racismens historie, og han har samlet mere end 4000 eksempler. Nu har han lavet en illustreret bog baseret på hans samling af racistiske tegninger og tekster. I hans bog bruger han næsten 100 eksempler, både visuelt og tekstuelt. De viste tegninger er taget fra en periode mellem slutning af 1800-tallet og helt op til det satiriske blad Blæksprutten og den seriøse avis Politiken i 2012 og 2013.

Gennemgående temaer i … ↪

Dansk tegnsprog – en ultrakort oversigt over dets historie

Af
images 1

Forventningen til en sproghistorisk artikel er at den handler om sprogets udvikling, men vi ved desværre meget lidt om dansk tegnsprogs udvikling. Vi kan spore omtaler og beskrivelser af dansk tegnsprog – eller tegnsprog, som det kort blev kaldt – tilbage til starten af 1800-tallet. Men det der er overleveret, er ikke tekster på sproget, men netop omtaler og så korte beskrivelser af dets opbygning (se litteraturoversigten til sidst) at det er vanskeligt at se nogen forandring over tid. Der findes fx en ordliste med 118 tegn fra 1871. Ifølge Thomas Troelsgaard (2006) er ca. 80 af de 118 tegn i brug i dag. Men dels er det ret tilfældigt hvad man kan udlede af at sammenligne 80 ord … ↪

Sproggeniet Rasmus Rask – beundret ude, miskendt hjemme

Af
15785421. SY475

Det var en lykkelig Rasmus Rask der som 13-årig kunne lade sig indskrive sig som elev på Odense Latinskole. Året var 1801, og han var et af de begavede fattigmandsbørn der nød godt at Oplysningstidens indsats for at hjælpe ubemidlede evnerige elever på vej med stipendier og private støttemidler.

I Odense mødte Rasmus Rask den anerkendelse og sympati han havde manglet i sit hjem. Han blev indlogeret privat og fik hurtigt det venlige tilnavn Den Lille Professor. På Latinskolen dannede han venskaber for livet og kunne i det begunstigende faglige miljø udvikle sine geniale sprogevner. Det var allerede her han formulerede sin første samlede grammatik over et sprog der hidtil ikke havde haft en sådan, nemlig islandsk. Det gjorde ham … ↪