Dansk Sprognævn

Fynsk bliver nu standard for rigsdansk: Nyt tiltag skal sikre, at Danmark igen bliver verdens lykkeligste land

Af
Worshipping god 2101347

Den nye standard forventes implementeret allerede fra 1. januar 2025. Det sker, efter det netop er blevet offentliggjort, at Danmark ligger på andenpladsen i det globale lykkeindeks.

Den seneste World Happiness Report viser, at Danmark endnu engang har måttet se førstepladsen som verdens lykkeligste land gå til Finland. Derudover viser rapporten, at unge europæiske borgere i stigende grad er mindre lykkelige end deres ældre medborgere. Disse konklusioner kalder på øjeblikkelig handling – med et sprogvidenskabeligt afsæt.

Selvom dialekterne i de senere år er begyndt at blive set i et lidt mere positivt lys, så er der fortsat langt flere dialekttalende ældre end unge i den danske befolkning. Noget tyder derfor på en sammenhæng mellem dialekt og lykkeniveau i … ↪

Algospeak – æsopisk sprog på sociale medier

Af
420543079 608603908076785 6135464201807943880 n e1707468524423

I november 2023 excerperede jeg ordet algospeak til Dansk Sprognævns ordsamling. Algospeak er det nyeste skud på stammen, når det kommer til kodesprog på sociale medier. Men hvad er algospeak, og hvilken sproglig funktion udfylder det på sociale medier anno 2024?

I en artikel i Politiken fra den 25. november 2023 beskriver journalist Johanne Lerhard, hvordan pro-palæstinensiske aktivister bruger særlige koder til at dele deres budskaber på sociale medier (Lerhard, 2023). Denne slags kodesprog er nødvendigt, fordi flere brugere har oplevet, at deres opslag med ord som fx Palæstina og Gaza blev såkaldt shadowbanned: “Det betyder at deres opslag var blevet skjult af algoritmer og stemplet som potentielt imod de sociale mediers regler” (Lerhard, 2023… ↪

Et dialogmøde om revitalisering af dansk tegnsprog

Af
images

Dansk Sprognævn beskæftiger sig med det danske sprog, og de har også en Afdeling for Dansk Tegnsprog. Her arbejder tre lingvister, og to af dem har dansk tegnsprog som modersmål, den tredje som andetsprog. Hvert eller hvert andet år inviterer Afdeling for Dansk Tegnsprog til dialogmøde med mennesker fra forskellige dele af samfundet for at udveksle idéer, få input og holde fingeren på pulsen. Repræsenteret var bl.a. tegnsprogstolke, døvekirken, døveundervisning, plejehjem for døve, Center for Døve, Danmarks Døves Landsforbund, Center for Høretab, Dansk Tegnsprogsråd, Dansk Sprognævn, og akademia.

I år var temaet ”revitalisering”. Som flere bemærkede, har ordet to betydninger: at genoplive nogen eller noget som er bortgået, og, når man taler om sprog, kan det også betyde at … ↪

Oplev den folkelige og faglige sprogfestival SPROGENSE 15. og 16. september

Af
wordel

Fredag 15. og lørdag den 16. september vil de hyggelige gader i Bogense summe af samtaler om sprog, aktiviteter, sprogteknologi, debat, oplevelser og musik. Samtidig kan du opleve en række aktuelle og spændende foredrag med fokus på sprogets rigdom. Alle aktiviteter er gratis, nogle kræver dog billetbestilling.

SPROGENSE er en folkelig og faglig fejring af alt sprogligt. Alle er velkomne og der er noget for enhver smag.

Udvid dit netværk – mød andre sprogligt interesserede

Til SPROGENSE mødes sprogforskere, professionelle kommunikatører, kommunikationsrådgivere og andre som indgår i det sproglige fagfællesskab.

På festivalens 2 dage er der således rig mulighed for vidensdeling, networking og fordybelse. Så kom til SPROGENSE, bliv inspireret, bliv klogere og måske udvider du dit faglige netværk, mens … ↪

80 år med danske kønsinklusive pronomener

Af
0forside

“Vi er nogle der bruger det!” står der skrevet i tusch på et avisudklip fra 1982, som kan findes i Dansk Sprognævns arkiver. Udråbet refererer til pronomenet huan. En sammentrækning af hun og han, som der også står i samme håndskrift ud for avisartiklens titel, “Et nyt ord for han og hun”. Det nye ord skal kunne referere til en person uden at angive dennes køn. Udklippet blev sendt til Dansk Sprognævn som kommentar på nævnets holdning til at indføre et sådan pronomen: At det ikke er sådan ligetil at indføre et nyt ord, og der er ikke én af de foreslåede nydannelser der er åbenlyst bedre end de andre. Konklusionen: “Man må lade sprogudviklingen råde”.

Det kan man … ↪

Sproglige tildenser: spændende læsning og god underholdningsværdi!

Af
image mini

Sproglige tildenser er skrevet af Marianne Rathje, som er ph.d. i dansk sprog og seniorforsker ved Dansk Sprognævn. Hun forsker blandt andet i sprogbrug på sociale medier, og skriver ugentligt en fast sprogklumme i Politiken. Hun omtaler selv klummen som ”et slags sprogligt modeblad (…) oplyst om de nyeste sproglige tendenser”. Bogen her består af 50 udvalgte klummer fra de sidste fem år.

3415

Sproglige tildenser undersøger sproglige tendenser og sprogforandringer i det danske sprog. Hvorfor forandres sproget, og hvor er sproget på vej hen? Titlen indikerer, sjovt nok, bogens gennemgående emne: den slags sprog vi møder, og studser over til daglig. Sagde han virkelig det? Mente han ikke…?

Bogen er relaterbar, og har en bred appel, for jeg har da … ↪

Grammatiske termer – en historie om at slå op med teknologi men forelske sig i sprogverdenens Hollywoodstjerner

Af
thumbnail grammatiske termer billede e1668428176941

Grammatiske termer er skrevet af stjerner fra den danske sprogforskning! Ida Elizabeth Mørch er seniorkonsulent og souschef ved Dansk Sprognævn, mens Jørgen Schack og Eva Skafte Jensen er seniorforskere ved Dansk Sprognævn. Eva Skafte Jensen er derudover hyppig gæst i P1’s radioprogram Klog på Sprog, og jeg må blankt erkende at være kæmpefan: hvis jeg kunne købe en plakat af søde Eva og hænge den på væggen i bedste teenagerstil, havde jeg for længst gjort det.

Titlen som megastjerne må tilkendes Lars Heltoft, professor ved KU, der, sammen med Erik Hansen, har skrevet den mest omfattende beskrivelse af dansk grammatik i nyere tid: Grammatik over det danske sprog.

Hvis man er så heldig (eller uheldig) at … ↪