Du kan læse en fransk version her, en engelsk version her og en korsikansk version her.
Af Liet International
Fredag d. 22. november 2024 er Bastia (Korsika) vært for den 14. udgave af Liet International, som er en sangkonkurrence på europæiske minoritetssprogs, beregnet til sangere og grupper, der bruger et europæisk regional- eller minoritetssprog. Sangkonkurrencen blev oprettet i 2002. Efter at tretten udgaver tidligere har fundet sted i Friesland (Nederland), Lapland/Sápmi (Sverige), Bretagne/Breizh (Frankrig), Udin/Udine (Italien), Xixón/Gijón (Spanien), Oldenburg (det nordlige Tyskland), Guovdageaidnu/Kautokeino (Norge), Ljouwert/Leeuwarden (Friesland, Nederland) og Tønder/Tondern (Danmark), besøger Liet International Korsika for første gang.
Byen Bastia er glade for at være vært for 2024-udgaven af Liet International i samarbejde med det Korsikanske Kollektiv (CDC – Culletività di Corsica) og France 3 Corse.
ViaStella står for optagelsen og liveudsendelsen af showet på Centru Culturale Alb’Oru. For byen Bastia er det naturligt at være vært for en sådan begivenhed, især grundet byens involvering i bevarelsen, forsvaret og udbredelsen af det korsikanske sprog gennem sin kulturpolitik såvel som i alle aspekter af det daglige liv. I december 2022 indviede kommunen “Casa di e lingue” (Sprogenes Hus), som er et rum dedikeret til at lære og øve sig i flere sprog. Dette er det første af sin slags på Korsika.
I 2024 vil 13 kunstnere blive inviteret til Korsika for at optræde i Bastia på Alb’Oru-scenen fredag d. 22. november. Organisationen opfordrer derfor grupper, sangere og kulturelle fællesskaber fra hele Europa til at indsende deres nye kreationer på regionale sprog eller minoritetssprog til den 14. udgave af vores konkurrence. Grupper eller kunstnere inviteres til at indsende nykomponerede sange på et af Europas regionale sprog eller minoritetssprog indtil 1. juli 2024, hvorefter et endeligt udvalg af sange annonceres inden udgangen af juli 2024. I tidligere konkurrencer kunne vi høre kompositioner på så forskellige sprog som arbëresh, asturisk, baskisk, bretonsk, catalansk, kornisk, korsikansk, færøsk, frisisk, friulisk, gælisk, galicisk, karelsk, nedertysk, manx, meänkieli, mordvisk, nordfrisisk, occitansk, romani, samisk, sorbisk, udmurt, vepsisk, votisk og walisisk. Korsikaneren Doria Ousset og hendes gruppe var vinderne af den sidste udgave i Tønder/ Tondern (Danmark). Publikumsprisen blev vundet af den sardinske Emanuele Pintus. Melissa Pander var vinderen af den frisiske sangkonkurrence Liet 2023, og hun vil automatisk blive udvalgt til at deltage i Liet International 2024 sammen med en repræsentant for Danmarks tyske mindretal. På samme måde vil en korsikansk kandidat blive udvalgt, og korsikanske kunstnere inviteres at ansøge som en del af den generelle indkaldelse af ansøgninger. Festivalerne er åbne for alle andre minoritetssprog i Europa. Udvælgelsesprocessen vil blive foretaget af en lille og uafhængig jury. Udvalgets kvalifikationskriterier er som følger: sangens og musikkens kvalitet og derudover særpræg samt sproglig, geografisk og musikalsk mangfoldighed, køn og alder. Tekst og musik skal være ny eller nyskrevet og komponeret.
De valgte sangere/grupper vil herefter blive inviteret til at deltage i konkurrencen. Liet International opfordrer på det kraftigste deltagere til at søge økonomisk bistand til rejseudgifter fra det land, de repræsenterer, eller til at søge andre finansieringsmuligheder. Organisationen vil kun sørge for overnatning og forplejning. Juryen er sammensat af et udvalg af eksperter inden for musik og regionale- og/eller minoritetssprog. Showet vil blive transmitteret live på tv og/eller internettet og det vil også blive optaget. Liet International-konkurrencen er blevet en af de største begivenheder der promoverer minoritetssprog, og konkurrencen tiltrækker som regel en masse opmærksomhed i medierne.
FOR AT ANSØGE TIL LIET INTERNATIONAL 2024: Udfyld ansøgningsskemaet på hjemmesiden: https://liet-international.com. Læs også reglerne. Fristen for at indsende din ansøgning er d. 1. juli 2024. Kun korrekt udfyldte ansøgninger vil blive taget i betragtning af udvælgelsesjuryen. For spørgsmål, send venligst en e-mail til lietinternational@gmail.com.
Tidligere beskeder om LIET på Lingblog:
https://www.lingoblog.dk/pressemeddelelse-liet/
https://www.lingoblog.dk/melodi-grand-prix-for-europaeiske-mindretalssprog-kommer-til-danmark/
https://www.lingoblog.dk/rapport-fra-liet-international-2022/
https://www.lingoblog.dk/en-beretning-om-musikalsk-aktivisme/