Feltarbejde

Sæt seks par med deres babyer på en øde ø og lad dem tale, del 4: Enden på projektet

Af
islands

Dette er fjerde og sidste indlæg i serien. Læs de tre foregående dele her: del 1    del 2     del 3

Projektet blev rost af verdensberømte lingvister som William Labov og David DeCamp og lingvistikmedarbejderen ved National Science Foundation, Paul Chapin. Men ikke alle i lingvistikkens verden var begejstrede. John Lynch, en australskfødt lingvist, specialist i sprogene i Vanuatu-øgruppen i Stillehavet, havde udført omfattende sprogligt feltarbejde på Stillehavsøer, og han skrev:

Projektet er uetisk, racistisk og udnyttende, især i betragtning af at forsøgspersonerne [nogle forskere kalder projektdeltagere eller person-‘forsøgspersoner’] skal komme fra områder med ringe eller ingen kontakt med den vestlige verden. Det ser ud til, at der ikke er nogen måde, hvorpå projektets konsekvenser kan gøres bekendt med dem. Ingen

… ↪

Sæt seks par med deres babyer på en øde ø og lad dem tale, del 3: Et ‘ret vanvittigt’ forskningsprojekt

Af
twins

Dette er tredje ud af fire afsnit i serien. Læs de foregående dele her: del 1     del 2

I 1970’erne var Derek Bickerton i kontakt med lingvisten Tom (tidligere Talmy) Givón. Givón var gået fra biologi til lingvistik og havde bidraget med en række vigtige bøger om funktionel lingvistik og universelle grammatiske træk. Ligesom Bickerton havde han også udgivet nogle romaner tidligt i sin karriere. Givón havde arbejdet med og publiceret om mange forskellige sprog, fx. Bemba i Afrika, det indfødte sprog Ute i  reservater i USA, og han talte flydende hebraisk og engelsk. I sit CV angiver han “language capabilities” eller ‘sproglige færdigheder’ i ikke færre end 25 sprog fra Afrika, Nordamerika, Papua Ny Guinea, Himalaya og Europa, samt … ↪

En rejseberetning fra et sprogvidenskabeligt feltarbejde i Stillehavet

Af
Bil 2 scaled

Siden jeg startede på lingvistikstudiet ved Aarhus Universitet i 2003, har det været en drøm for mig at lave lingvistisk feltarbejde på en ø i Stillehavet. Denne drøm blev til virkelighed i 2014, da jeg påbegyndte en ph.d.-stilling ved University of Newcastle i Australien, med det formål at lave lingvistisk feltarbejde på Salomonøerne, mere specifikt på øen Utupua. Det oprindelige projekt stødte på flere vanskeligheder end jeg umiddelbart havde regnet med, og jeg blev til sidst nødt til at skifte feltsted, og endte med at udføre et lignende feltarbejde på en ø i Cookøerne. I sidstnævnte forbindelse udfærdigede jeg en grammatik over manihiki-sproget (læs mere her). 

Begge projekter – både det ufuldendte og det fuldendte – bød dog på … ↪

Alice Stevens (1899-1987) og hendes modersmåls (ca. 1700-1987) liv og død

Af
Sabino Stevens

I dag for 36 år siden, i 1987, afgik den sidste taler af De Vestindiske Øers nederlandskkreolske sprog – fru Alice Stevens – ved døden. Og med hende sproget. Dette indlæg handler om Alice Stevens og hendes modersmål, nederlandskkreolsk.

Nederlandskkreolsk blev talt på de tre caribiske Jomfruøer St. Thomas, St. Jan og St. Croix i næsten tre århundreder. Det eksisterede fra omkring år 1700 indtil 1987. Alice Stevens blev født i 1899 på øen St. Jan. Nederlandskkreolsk opstod sandsynligvis på St. Thomas omkring år 1700. Hun blev derfor født, da sproget allerede var næsten 200 år gammelt – virkelig mange år for et menneske, men relativt kort for de fleste sprog. Ikke desto mindre var nederlandskkreolsk et ’ungt’ sprog, og … ↪

Typologisk overblik til feltlingvisten eller den travle studerende

Af
Billede1

”An introduction to Linguistic Typology” udgivet i 2012 af Viveka Velupillai er en 500+ siders bog, som både er egnet til den studerende, som har kendskab til morfologi, syntaks og fonologi, men aldrig har hørt om typologi, samt til feltlingvisten, som er på vej ud i verden for at beskrive et sprog og har brug for en guide til sprogbeskrivelse i bagagen.

Velupillai tager læseren kærligt i hånden og gennemgår en lang række centrale temaer i lingvistisk typologi. Bogen indeholder 13 kapitler, som dækker over en introduktion (kap. 1), universalitet (kap. 2), sampling metoder (kap. 3), fonologi (kap. 4), morfologi (kap. 5), ordklasser (kap. 6), nominalkategorier og syntaks (kap. 7), verbalkategorier (kap. 8), simple sætninger inkl. semantiske, pragmatiske … ↪

Nederlandsk. Grammatik og ordforråd. En lærebog.

Af
NEDERLANDSK

Ifølge forfatteren Flemming Ravn, som underviser i sprog på gymnasiet, er bogen den første nederlandske grammatikbog på dansk. Så vidt jeg ved, har han ret. Der findes dansk-hollandsk ordbøger (de mener vel ”nederlandsk”), og der er nogle få parlørs for nederlandsk på dansk, men ikke nogen grammatik.

Nederland er landet, som I danskere kalder for “Holland”, og sproget hedder “nederlandsk”, ikke “hollandsk”. Holland er en lille del af Nederlandene. Det er de officielle navne. Heldigvis kalder Flemming Ravn sproget ved dets rette navn. Han er autodidakt i sproget, og han har skrevet bogen, fordi han kan lide sproget.

Det var en blandet oplevelse at læse bogen. Jeg synes, den var overraskende spændende at læse, og jeg lærte en masse om … ↪

Hvordan taler man med rumvæsener om skæbnen?

Af

Den amerikanske film Arrival fra 2016 har en lingvist som hovedperson og handler om at kommunikere med væsener, der ankommer fra rummet. Filmen, der nu vises igen i Øst for Paradis i Aarhus, spørger, om det at lære et nyt sprog forandrer vores måde at tænke på. Her er et par noter fra min egen mislykkede undersøgelse af et tilsvarende rumskib, der landede i Skanderborg.

I Arrival lander tolv uidentificerede flyvende objekter tolv forskellige steder på jorden, blandt andet i Rusland, Kina og såmænd også i Danmark, selvom vores lille nation aldrig får lov at spille nogen rolle i filmen. I filmen følger vi en amerikansk sprogforskers arbejde med at lære rumvæsenernes sprog.

Et af rumskibene er landet i USA, … ↪