På vores engelske parallelside kan du nu læse Sarah Melkers anmeldelse af Gaston Paris – Hugo Schuchardt. Correspondance (2025).
I dag markerer vi UN’s internationale kreoldag, og flere steder i verden fejres kreolsproget hele oktober måned. Det fejrer vi på Lingoblog med et indlæg fra Aymeric Daval-Markussen.
Når man vokser op i et kreolsktalende samfund, oplever man en del paradokser, både hvad sprog angår, men også i diverse samfundsmæssige sammenhænge. I det følgende vil jeg berette lidt om, hvordan jeg oplevede sådanne paradokser igennem min opvækst i en fransk koloni.
Min familie flyttede fra Frankrig til den lille franske ø La Réunion i det Indiske Ocean (beliggenhed: 21S, 55Ø), da jeg var seks år gammel. La Réunion er en af Frankrigs såkaldte oversøiske territorier og har været et département siden 1946, dvs. administrativt en del af Frankrig. Det betyder
I 1803 blev bogen Theoretisk og practisk Dansk Grammatik for Fruentimmer udgivet, skrevet af Johan Werfel. Jeg er usikker på hvordan jeg er endt med at have et eksemplar af bogen, men jeg har haft den et stykke tid og begyndte at blive nysgerrig på hvad folk skulle tro var specielt ved at skrive grammatik til kvinder. Fordi den er så gammel at enhver form for ophavsret er udløbet, så lavede jeg en god scanning af hele bogen, som jeg har lagt på Internet Archive. Du kan altså også selv læse den! Scanningsprocessen tog sin tid, men efterbehandlingen var også krævende, især når siderne ikke er helt kvadratiske og i øvrigt er skrevet med fraktur. Jeg har tidligere digitaliseret en … ↪
(indlæg opdateret 10/3-2025: ny dato for oplæg)
I september 2024 udkom en ny grammatik over det elvdalske (älvdalska) sprog, som stadig tales – i en moderne form – af ca. 2500 personer i Älvdalen, i det nordlige Dalarna. Den nye elvdalske grammatikbog, A Grammar of Elfdalian, skrevet af Olof Lundgren og mig selv, Yair Sapir, har det såkaldte ’klassiske’ elvdalske sprog som forskningsobjekt – dvs. det elvdalsk, som blev talt af folk født før år 1900. Selv om elvdalsk ikke har officiel anerkendelse i Sverige, mener dets talere, at elvdalsk er kvalificeret til at blive anerkendt i Sverige, og de har derfor opfordret de svenske myndigheder til at anerkende sproget. En anerkendelse af elvdalsk lader dog stadig vente på … ↪
“Ikke perverterede, men bureaukrater vil sætte gang i tingene, og vi ved ikke engang, om deres hensigter var gode eller dårlige. Tingene vil gå af efter kommando; de vil blive gennemført i overensstemmelse med forskrifter, mekanisk, ned i kommandokæden, med menneskelige viljer bøjet, afskaffet, overvundet, i en opgave, der ikke længere har nogen mening”. [1]
– Jacques Lacan
Oldnordisk er vikingernes sprog. Det er sproget hugget møjsommeligt ind i runesten over hele Skandinavien, ja endda så langt væk som Ukraine. Det er sproget i de islandske sagaer fra højmiddelalderen og det sprog, der bevarer det meste af vores viden om skandinavisk mytologi: Guder som Óðinn og Þórr, den hævngerrige Fenrisúlfr og verdens ende ved Ragnarǫk. Det er blevet undervist … ↪
I 2020 blev bogen 15 eeuwen Nederlandse taal (”15 århundreders nederlandsk sprog”) af Nicoline van der Sijs tildelt Taalboekenprijs (”Sprogbogprisen”). Som det kan læses på hjemmesiden for Genootschap Onze Taal (”Foreningen Vores Sprog”), én af initiativtagerne til prisen, er denne pris siden 2019 blevet uddelt årligt til “en bog, der er beregnet til et bredt publikum, og som er original, velskrevet og sprogligt relevant”.[1] Juryens valg til denne bog kan roligt kaldes et “sikkert valg”, for forfatteren er bestemt ikke den mindste. Van der Sijs, seniorforsker ved Instituttet for det Nederlandske Sprog og professor i historisk lingvistik ved Radboud Universitet Nijmegen, har en stærk track record inden for sprogbøger. Så har hun bl.a. skrevet ”bestseller sprogbøgerne” Taal als … ↪
For mere end 50 år siden udgav Barbara Strang sin yderst innovative bog A History of English (1970, Methuen £2,25), som modigt begyndte sin kronologiske behandling af det engelske sprog i (på det tidspunkt) nutiden med “Ændringer i nulevende erindring” (Strang blev født i 1925), og arbejdede sig derefter baglæns. Det første kapitel i den kronologiske rækkefølge var viet til “1970-1770”, og det sidste kapitel dækkede perioden “Før 370”.
Den åbenlyse fordel ved denne strategi er, at du kan lade læserne starte et sted, de kender, og derefter tage dem med på en rejse til stadigt fjernere og mindre velkendte perioder. Strangs måde at håndtere dette materiale på var spændende og attraktivt, og efter min mening fungerede det meget godt. … ↪