Boganmeldelse: ‘Dansk Sproghistorie’, bind 5: ‘Dansk i samspil’

shopping

I udgivelsen af det monumentale værk ‘Dansk Sproghistorie’ er man nu nået til bind 5, der bærer titlen ‘Dansk i samspil’ og omhandler det danske sprog i interaktion med andre sprog og sprog­samfund før og nu, både uden for og i Danmark. Bogen, der er forfattet af i alt 24 kendte specialister fra hele Skandinavien, er i alt væsentligt sammensat af to dele:

  • ‘Dansk i verden’ bestående af ti kapitler om andre himmelstrøg, hvor der er blevet talt og måske stadig tales dansk (Norge, Færøerne, Island, Grønland, England, Normandiet, de nye hjem (dvs. Nord- og Sydamerika), kolonierne, Skåne og Sydslesvig), samt tre kapitler om udenlandske sammenhænge, hvor dansk også har spillet en rolle (EU, Norden og uden­landske universiteter);
  • ‘Andre sprog

Noget om dansk i Grønland

greenland 580963 1280

”Hvis det skal lykkes, uden at folk går krakkemut, så tror jeg, vi er nødt til nogle gange at etablere zoner, hvor folk får lov til at stå af i perioder.”

Sådan lød det fra Folketingets talerstol d. 18. marts 2000. Det var Villy Søvndal der her brugte et grønlandsdansk ord, krakkemut – et ord som kan føres helt tilbage til det gamle kolonitids-dansk i Grønland. Vi går derfor tilbage til dengang Hans Egede kastede anker ved en lille ø i skærgården ud for Nuuk, d. 3. juli 1721. I et dagbogsnotat en måned senere skrev han:

“Den 8. Augusti ankom Norden fra 16. Kone=Baade, (det ere store og aabne Baader, som Chalouper) havende med sig all deres …

Boganmeldelse: ‘European Language Matters’ af Peter Trudgill

Skaermbillede 2022 01 30 kl. 18.34.12

Der findes en oplevelse, jeg selv ofte har haft, og som du måske kan nikke genkendende til, som jeg ynder at tænke på som ”geografisk åbenbaring”. Jeg er ude at gå i et velkendt område, men vælger at følge en sti eller vej, jeg ikke har været på før. Jeg vandrer på ukendt jord i et stykke tid, og hvert vejsving eller sti der deler sig fører mig til nye steder med varierende grad af interesse. I sidste ende drejer jeg om et hjørne, og fuldstændigt uventet befinder jeg mig pludselig et sted, jeg kender. Det er i dét øjeblik, når jeg til min egen overraskelse beskuer et velkendt sted fra en ny vinkel, at åbenbaringen rammer: ”Nå, så det …

Sproggeniet Rasmus Rask – beundret ude, miskendt hjemme

15785421. SY475

Det var en lykkelig Rasmus Rask der som 13-årig kunne lade sig indskrive sig som elev på Odense Latinskole. Året var 1801, og han var et af de begavede fattigmandsbørn der nød godt at Oplysningstidens indsats for at hjælpe ubemidlede evnerige elever på vej med stipendier og private støttemidler.

I Odense mødte Rasmus Rask den anerkendelse og sympati han havde manglet i sit hjem. Han blev indlogeret privat og fik hurtigt det venlige tilnavn Den Lille Professor. På Latinskolen dannede han venskaber for livet og kunne i det begunstigende faglige miljø udvikle sine geniale sprogevner. Det var allerede her han formulerede sin første samlede grammatik over et sprog der hidtil ikke havde haft en sådan, nemlig islandsk. Det gjorde ham …

Jiddisch – ej kun et pust fra fortiden

image001

I dag er det Jiddisch Sprogdag. Steffen Krogh fortæller om sproget på dansk, og Justus van de Kamp på nederlandsk og jiddisch.

Én af mange karakteristiske egenskaber ved jiddisch er, at det stikker hovedet frem, hvor man mindst for­venter det.

Hvem ved fx, at animationsfilmfiguren Shrek har sit navn fra jiddisch? Det er ganske vist: På jiddisch, der var ét blandt flere indvandrermål i New York fra slutningen af det 19. århund­rede og frem til slutningen af det 20. århundrede, er det et appellativ med betydnin­gen ‘skræk, rædsel’, og derfra blev det optaget i byens engelske slang. I lødige ordbøger som Oxford English Dictionary (der også tilgodeser det specifikt ameri­kanske ord­forråd) og Merriam-Webster er ordet endnu ikke leksikografisk be­hand­let, …

Indoeuropæisk og jysk, svensk og dansk. En ny teori.

9788793928015

Lingoblog har en primeur. Ole Steenstrup forklarer her kort sin innovative teori om hvor Indo-Europæiske sprog stammer fra. Ikke fra Anatolien, eller Sydvest Asien, eller Kurgan, eller de pontiske stepper, men fra Skandinavien. Se også Sørens Sandager Sørensen anmeldelse af Steenstrups bog på Lingoblog.

For at skabe et enkelt billede af den indoeuropæiske geografi, et billede der overhovedet gør det muligt at sammenfatte tanken om og evidensen af denne sprogæts oprindelse i Norden og det indenfor rammerne af en kronik, må vi se Norden inddelt i tre områder eller sprogankre, Jylland, Sjælland og Sverige. De tre ankres dialekter gælder herefter som *jysk[ø]*dansk: = *dansk og *svensk. 

Men inden da et poetisk kig på …

En Bowler, Hr – eller Måske en Overfrakke af Træ? Britisk soldaterslang 1914-1918

Ill. 1

Indledningsvis er det på sin plads med en undskyldning. Forfatteren bag dette indlæg kan intet krav stille på særlig lingvistisk indsigt; min eneste undskyldning for forsigtigt at delagtiggøre læseren i de følgende betragtninger baserer sig ikke på nogen som helst faglig forståelse af sproget og dets finurligheder, men alene på interesse. Jeg er uddannet historiker, og altså i denne forbindelse blot en glad amatør – men selv blinde høns finder, hævdes det jo, af og til guldkorn.

Ét af mine særlige fokusfelter er den Første Verdenskrig 1914-18, hvor Europas stormagter røg eftertrykkeligt i totterne på hinanden. Fire års krig, der kom til at forme hele det 20. århundrede (og stadig trækker tunge spor, selv i dag), og som drejede alting …