Boganmeldelse

Alle bør læse “Alle skal kunne læse!”

Af
Lingoblog forsider 2

Alle skal kunne læse er en del af Aarhus Universitetsforlags serie Danmarkshistorier, der udgives med støtte fra A.P. Møller Fonden. Konceptet er enkelt: 100 forskere formidler 100 stykker danmarkshistorie på 100 sider. De øvrige titler i serien spænder vidt i både tid og tema: fra Rigets runer til Fri porno og Stegt flæsk med persillesovs og fra Svenskekrigene til Indvandring i velfærdsstaten. I den danmarkshistorie som denne anmeldelse handler om sætter Charlotte Appel fokus på (skole)læsningens danmarkshistorie. Det kan måske lyde en anelse tørt og kedeligt, men det er det på ingen måde!

Forlaget beskriver serien som ”Danmarks historie serveret i små og overskuelige bidder” og lover, at forfatterne – som er forskere fra landets universiteter, arkiver og … ↪

Anmeldelse: Sprogrenserordbog – Har du glemt hvad det hedder på dansk?

Af
Forside 2 e1776773599172

Denne lille bog på 92 sider tilhører en i Danmark sjælden leksikografisk genre: afløsningsordbogen.

Bogen efterfølger Kirsten Rasks Sprogrenserordbog – tal dansk! fra 2000, og dens alfabetiske del udgøres af 65 sider hvor engelske låneord forsynes med mulige danske afløsningsord. Desuden rummer bogen et par korte afsnit om engelske ord på dansk samt et genoptryk af en kronik af forfatteren fra 2023.

Rasks sprogrenserordbøger adskiller sig fra 1900-tallets afløsningsordbøger (Hjortø 1933 og Togeby 1942) ved at (udelukkende) koncentrere sig om anglicismer, hvor Hjortø især søgte afløsningsord for latinske, franske og tyske lån, og Togeby i krigens år tog kampen op mod de mange etablerede tyske låneord i dansk (en fin historisk oversigt over danske afløsningsordbøger finder man i Pálfi 2026).… ↪

Et opråb for institutionel hjertemassage – en anmeldelse af ‘Er der en sendelektor til stede?’

Af
Lingoblog forsider 1

Er der en sendelektor til stede? Det er først og fremmest titlen på Modersmålselskabets nye temabog om Uddannelses- og Forskningsministeriets lektoratsordning for sendelektorer. Titlen stiller derudover også et analytisk interessant og presserende spørgsmål, der blotlægger det truede eksistensgrundlag for selvsamme ordning. Denne ordning, som jeg selv har æren af at være del af som sendelektor i Bulgarien, overlevede finansloven i 2025 med en voldsom nedskæring og står i skrivende stund til en udfasning og reel nedlukning efter 2028. Bogen her er vidnesbyrd om nødvendigheden af Lektoratsordningens overlevelse. Dette understreges også af titlen, der fungerer som en parallel til den indirekte direktive sproghandling: ”er der en læge til stede?”, der har til formål at få nogen, nærmere bestemt politikere, til at … ↪

Boganmeldelse: Når sproget vokser sig større end virkeligheden

Af
Lingoblog forsider

Anmeldelse af “Magt og overmod – om sprogets storhedsvanvid i ledelse og arbejdsliv“. Mikkel Toxvig. 2025. København. Samfundslitteratur.

Inflationen i dagligvarepriser har i 2025 nok fået flere af os til at lægge det hakkede oksekød tilbage i frysedisken. Måske nogle gange med den overvejelse i baghovedet, om den voksende afstand mellem dem, der har mere end nok, og dem, der ikke har så meget, rummer kimen til aggression; om vi vokser os for langt fra hinanden. Inflation og inflationens konsekvenser er også emne for Mikkel Toxvigs bog Magt og overmod. Imidlertid er det ikke den økonomiske inflation, men derimod den sproglige, der er Toxvigs emne. Det er fx en bil, der er blevet til “en bæredygtig bevægelsesløsning” … ↪

Månen i min kuffert – ufrivillig migration og sprog

Af
Svart Vit Enkel Citat Instagram Inlagg

Danskeren Roxana Kia har et specielt liv med rødder i Iran, Sverige og Argentina og derfor også et liv med mange sprog. Jeg mødte hende i Italien i foråret 2025, hvor hun fortalte, at hun var i gang med at skrive en roman om sit liv. Denne anmeldelse kan derfor ikke være helt objektiv. Der holdt hun også et foredrag om sine rødder, hvor hendes iranske farfar var nævnt som en af den daværende Shahs loyale (?) medarbejdere. Han var en kendt figur i landet. I 1979 blev det vestligt-orienterede regime væltet, Shahen blev afsat og regeringen erstattet af præstestyret med en religiøs person som den vigtigste beslutningstager, en Ayatollah som øverste leder. Det er Ayatollahen som stadig styrer … ↪