To lingvister i dialog om Chomskys sprogteori. De er fuldstændigt uenige, men kommer de tættere på hinanden?

Unknown 7

Noam Chomskys indflydelse på lingvistik i det sidste halve århundrede er sandsynligt større end indflydelsen fra nogen som helst anden lingvist. I en alder af 94 år holder han forelæsning (online) på Aarhus Universitet den 10. februar 2023. I anledning af begivenheden har Peter Bakker og Ken Ramshøj Christensen, begge to fra Aarhus Universitet, sat sig sammen og diskuteret betydningen af Chomsky generative teori. Begge er uddannet indenfor teorien, men hvor Peter Bakker for flere årtier siden har forladt ’troen’ på modellen, arbejder Ken Ramshøj Christensen stadig efter årtier indenfor Generativ Grammatik (herunder GG). Peter Bakker var for mange år siden specialevejleder for Ken Ramshøj Christensens speciale, der handlede om GG og afasi. Ken Ramshøj Christensen (KRC) og Peter Bakker

En ny historie om det nederlandske sprog

Unknown 12

I 2020 blev bogen 15 eeuwen Nederlandse taal (”15 århundreders nederlandsk sprog”) af Nicoline van der Sijs tildelt Taalboekenprijs (”Sprogbogprisen”). Som det kan læses på hjemmesiden for Genootschap Onze Taal (”Foreningen Vores Sprog”), én af initiativtagerne til prisen, er denne pris siden 2019 blevet uddelt årligt til “en bog, der er beregnet til et bredt publikum, og som er original, velskrevet og sprogligt relevant”.[1] Juryens valg til denne bog kan roligt kaldes et “sikkert valg”, for forfatteren er bestemt ikke den mindste. Van der Sijs, seniorforsker ved Instituttet for det Nederlandske Sprog og professor i historisk lingvistik ved Radboud Universitet Nijmegen, har en stærk track record inden for sprogbøger. Så har hun bl.a. skrevet ”bestseller sprogbøgerne” Taal als

Sprogbegreberne Rundt

sprogbegreberne rundt

Bogen Sprogbegreberne Rundt er skrevet af Kristian Lind Nielsen. Men hvad er det for en størrelse? Bogen beskæftiger sig med og forklarer i forståelige termer grammatiske begreber, som er relevante for at forstå en dansk sprogkontekst. Bogen forklarer ’almindelige’ grammatiske begreber. Og den gør det godt!

Det skal lige siges, at jeg jo helt sikkert er en af de allerede omvendte, der elsker grammatik. Alligevel føler jeg godt, at jeg kan generalisere og sige: Hvis man leder efter en bog, der kan forklare dansk grammatik og tekstlingvistik (og det gør man jo), så skal det nok være den her bog.

grammatik5 400px

Mere specifikt så består bogen af otte indholdskapitler samt et appendix med eksempler og oversigter. Og selvom jeg ikke kan …

Det japanske subjekt – et grammatisk trosspørgsmål

1.2 e1599057876423

Det grammatiske subjekt er en vestlig opfindelse, der siden er blevet spredt til hele verden. Også til Japan, hvor man ellers ikke talte om subjekter, før den europæiske sprogvidenskab gjorde sin entré i løbet af 1800-tallet. Men hvis man kigger godt efter i den japanske grammatik, er subjektet dog en flygtig størrelse, der afhænger af øjet, der ser.

 

国境の長いトンネルを抜けると雪国であった。
kokkyō no nagai tonneru o nukeru to yukiguni de atta.

Således begynder den nobelprisvindende japanske forfatter Kawabata Yasunaris roman Yukiguni (‘Snelandet’) fra 1948. Yukiguni er endnu ikke oversat til dansk, men hvis vi skulle forsøge at oversætte ovenstående sætning til et nogenlunde naturligt dansk, ender vi med noget i den her retning:

“Toget passerede gennem den lange grænsetunnel og …

Om hans og sin – en standard med plads til valgfrihed

Intet navn

1. Introduktion

Han tog hans hat, kyssede hans kone og gik hans vej.

For nogle læsere helt normalt, for andre ganske utilstedeligt, og for visse en klar retningspil om at her starter (endnu en) artikel om brugen af hans og sin. Hvis man googler ”hans og sin”, bliver det hurtigt klart at der ikke bare er tale om en grammatisk finurlighed. Det lader til næsten at være et moralsk anliggende og derudover tilsyneladende et marketing-trick for firmaer der udbyder korrekturlæsning. Brug af sin og hans der afviger fra standardnormen, ansporer til hovedrysten, morsomme artikler og slagsmål i kommentarfelterne.

I dette indlæg vil jeg give et overblik over hvordan standardnormen er for sin og hans på dansk, så vi …

Afasi på grønlandsk påvirker syntaksen, men lader morfologien intakt

AL 3 scaled

Mange lingvister er interesserede i sproglige handicap (afasi), der er opstået efter hjerneskader. Ved at undersøge dem kan vi måske sige noget om, hvordan sproget hos mennesker uden hjerneskade er organiseret – både hvilke dele, sproget består af, og hvor de forskellige dele er lokaliseret i hjernen. Vi håber at besvare spørgsmål som: Er der forskel på grammatik og leksikon? Sidder sprogforståelse og sprogproduktion forskellige steder? Hvordan får vi adgang til ords betydning, og ligger ord med lignende betydninger også nær hinanden i hjernen? Problemet med megen forskning i afasi efter hjerneskade er dog, at den primært har fokuseret på europæiske sprog, som strukturelt er meget ens.

greenlandDette indlæg handler om min og mine kollegers undersøgelse af et radikalt anderledes …