Korrekturlæsning med ChatGPT – menneske vs. maskine

manvsmachine

Der er næppe nogen med interesse for sprog, der ikke har hørt om ChatGPT. Selv driver jeg opgavekorrektur.dk og textservice.dk, der tilbyder akademisk korrekturlæsning, transskribering og oversættelse. Jeg er imponeret, men også skræmt over bottens evne til at rette tekster. Jeg husker tydeligt den dag i december 2022, da jeg første gang tjekkede botten. Det ødelagde mere eller mindre min juleferie. Alt det, jeg troede lå 20-30 år fremme i tiden, var med ét en realitet.

Spørger man ChatGPT selv, hvorfor den er så god til korrekturlæsning, svarer den:

chatgpt1

Man må give botten, at den er ærlig om sine egne begrænsninger. Eller måske der blot tale om påtaget (altså trænet) ydmyghed? For ChatGPT er god – den distancerer de …

Nydansk er mere klimavenligt

Huella de carbonos

Når vi taler udånder vi konstant CO2 som bidrager til de menneskeskabte klimaforandringer. FNs seneste rapport om klimaets tilstand anbefaler derfor at hver enkelt nation nedsætter ekspertgrupper, som kan effektivisere nationalsprogene, så vi kan sige mere med færre ord.

I Danmark har Dansk Sprognævn udpeget en gruppe dialektforskere til at finde ud af hvilken dialekt af dansk der er mest effektiv og dermed mest klimavenlig. Det foreløbige bud peger på den nyeste af de danske dialekter, den der kendes under navne som nydansk, gadedansk, bydialekt eller pizzadansk.

Nydansk tales i flersproglige miljøer i byområder i større byer, og er ind til videre blevet fundet i København, Aarhus og Odense i Danmark. Internationalt er tilsvarende nye bydialekter fundet i Stockholm, Malmø, …

To lingvister i dialog om Chomskys sprogteori. De er fuldstændigt uenige, men kommer de tættere på hinanden?

Unknown 7

Noam Chomskys indflydelse på lingvistik i det sidste halve århundrede er sandsynligt større end indflydelsen fra nogen som helst anden lingvist. I en alder af 94 år holder han forelæsning (online) på Aarhus Universitet den 10. februar 2023. I anledning af begivenheden har Peter Bakker og Ken Ramshøj Christensen, begge to fra Aarhus Universitet, sat sig sammen og diskuteret betydningen af Chomsky generative teori. Begge er uddannet indenfor teorien, men hvor Peter Bakker for flere årtier siden har forladt ’troen’ på modellen, arbejder Ken Ramshøj Christensen stadig efter årtier indenfor Generativ Grammatik (herunder GG). Peter Bakker var for mange år siden specialevejleder for Ken Ramshøj Christensens speciale, der handlede om GG og afasi. Ken Ramshøj Christensen (KRC) og Peter Bakker

En ny historie om det nederlandske sprog

Unknown 12

I 2020 blev bogen 15 eeuwen Nederlandse taal (”15 århundreders nederlandsk sprog”) af Nicoline van der Sijs tildelt Taalboekenprijs (”Sprogbogprisen”). Som det kan læses på hjemmesiden for Genootschap Onze Taal (”Foreningen Vores Sprog”), én af initiativtagerne til prisen, er denne pris siden 2019 blevet uddelt årligt til “en bog, der er beregnet til et bredt publikum, og som er original, velskrevet og sprogligt relevant”.[1] Juryens valg til denne bog kan roligt kaldes et “sikkert valg”, for forfatteren er bestemt ikke den mindste. Van der Sijs, seniorforsker ved Instituttet for det Nederlandske Sprog og professor i historisk lingvistik ved Radboud Universitet Nijmegen, har en stærk track record inden for sprogbøger. Så har hun bl.a. skrevet ”bestseller sprogbøgerne” Taal als

Sprogbegreberne Rundt

sprogbegreberne rundt

Bogen Sprogbegreberne Rundt er skrevet af Kristian Lind Nielsen. Men hvad er det for en størrelse? Bogen beskæftiger sig med og forklarer i forståelige termer grammatiske begreber, som er relevante for at forstå en dansk sprogkontekst. Bogen forklarer ’almindelige’ grammatiske begreber. Og den gør det godt!

Det skal lige siges, at jeg jo helt sikkert er en af de allerede omvendte, der elsker grammatik. Alligevel føler jeg godt, at jeg kan generalisere og sige: Hvis man leder efter en bog, der kan forklare dansk grammatik og tekstlingvistik (og det gør man jo), så skal det nok være den her bog.

grammatik5 400px

Mere specifikt så består bogen af otte indholdskapitler samt et appendix med eksempler og oversigter. Og selvom jeg ikke kan …

Det japanske subjekt – et grammatisk trosspørgsmål

1.2 e1599057876423

Det grammatiske subjekt er en vestlig opfindelse, der siden er blevet spredt til hele verden. Også til Japan, hvor man ellers ikke talte om subjekter, før den europæiske sprogvidenskab gjorde sin entré i løbet af 1800-tallet. Men hvis man kigger godt efter i den japanske grammatik, er subjektet dog en flygtig størrelse, der afhænger af øjet, der ser.

 

国境の長いトンネルを抜けると雪国であった。
kokkyō no nagai tonneru o nukeru to yukiguni de atta.

Således begynder den nobelprisvindende japanske forfatter Kawabata Yasunaris roman Yukiguni (‘Snelandet’) fra 1948. Yukiguni er endnu ikke oversat til dansk, men hvis vi skulle forsøge at oversætte ovenstående sætning til et nogenlunde naturligt dansk, ender vi med noget i den her retning:

“Toget passerede gennem den lange grænsetunnel og …