Fonetik

SERIØST, ENDNU EN FONETIKBOG?

Af
Ny dansk fonetik

Ny dansk fonetik af Ruben Schachtenhaufen var hans corona-nedlukningsprojekt, som han endte med at udgive i 2022 som print on demand. Så lidt som et år senere kom der en nyrevideret og fagfællebedømt udgave. Man kan undre sig over, hvorfor der er brug for endnu en lærebog om dansk udtale, da Udtalt af Jan Heegård Petersen, Holger Juul, Nicolai Pharao og Marie Maegaard udkom i 2021 og Bogstaveligt af Martin Hauerberg Olsen udkom i 2018. Se også Rasmus Puggaard-Rodes anmeldelse af Steffen Hegers Sprog og lyd. Elementær dansk fonetik, som blev genudgivet i 2021. Forhåbentlig besvarer min boganmeldelse dette spørgsmål.

Jeg har nemlig glædet mig og ventede spændt på den anden udgave, selvom jeg egentlig syntes at der var … ↪

Center for Stemmestudier ved Aarhus Universitet

Af
image001 1

I juli 2022 blev en ny forskningsenhed ved Aarhus Universitet godkendt – Center for Stemmestudier, eller Center of Voice Studies. Hvorfor et center for stemmestudier? Hvorfor nu? Og hvem står bag?

Først en note om stemmen. Langt de fleste mennesker kommunikerer med brugen af lyde, der kommer ud af deres kroppe. Lyde produceret af vokalkanalen er særligt relevante. Men lyde er langt fra begrænset til menneskelig kommunikation. Vokal variation er overalt omkring os, uanset om vi kommunikerer med mennesker eller ikke-menneskelige dyr.

Der er ingen tvivl om, at stemmen giver samtalepartnere et væld af meningsfuld information. Denne information er knyttet til vores kroppe såvel som vores kulturer. Blot ud fra et enkelt ord udleder tilhøreren ofte information knyttet til … ↪

En mystisk genudgivelse af en klassisk lærebog i fonetik

Af
image003 e1671720973558

Jeg spærrer øjnene op. Tøsedrengene spiller fra mit radiovækkeur og fortæller mig at det er på tide at stå op. Jeg rejser mig fra sengen, strækker mig, hopper i en frisk ATOMKRAFT NEJ TAK trøje og sætter en kande kaffe over. De siger i nyhederne at Ronald Reagan er blevet skudt – det har han godt af, den gamle kapitalist – men at han er overlevet. Jeg slår det ud af tankerne; jeg skal have forberedt de sidste lektier inden min fonetikundervisning på Odense Universitet i eftermiddag. Jeg slår op i Steffen Hegers nye lærebog.

Det var ikke mit udgangspunkt for at læse Steffen Hegers Sprog og lyd, men det er i virkeligheden det eneste rimelige udgangspunkt for at … ↪

For et frit ukrainsk! Særlig sproglig operation for Ukraine: Gratis ukrainsk-dansk-ukrainsk ordbog for fordrevne ukrainere og deres hjælpere.

Af
20220602 090036 scaled

 (див. український текст нижче)

Da jeg besøgte en gammel ven, en landmand, på sin gård, fortalte han mig, at han havde givet et tilflugtssted i sit bondehus til et par ukrainere, der var flygtet fra volden i deres hjemland. Damerne og deres familier var meget glade for deres nye sted. I mellemtiden er de dog rykket videre til Horsens og Hammel.

En stor udfordring var, at min ven og ukrainerne ikke kunne kommunikere med hinanden, fordi de ikke havde noget sprog tilfælles. Ukrainerne talte kun ukrainsk. Det er en illusion, at “alle” taler engelsk. Jeg vurderer, at hver 30 af flygtningene taler noget (noget) engelsk.

Så tænkte jeg: der er en opgave for sprogforskere her. Og vi kan bidrage til … ↪

“Okay” kan være “okay↗” eller “okay↘” – Variation i udtale og funktion

Af
IMG 20211201 101841509 scaled e1638350477505

Udover både at kunne skrives okay og OK, findes der også flere måder at udtale ordet på. Og det er ikke helt tilfældigt hvordan det gøres. Sammen med Jakob Steensig har jeg undersøgt brugen af okay i samtaler på dansk og udgivet en artikel om det i en bog med undersøgelser af okay på forskellige sprog (vores artikel hedder “Rising OKAY in third position in Danish talk-in-interaction”). Jeg vil gerne fortælle lidt af det vi siger i vores artikel, og lidt om hvad der ellers kan findes i bogen. Meget almindelige svarord som okay kan nemlig tit udfylde flere forskellige funktioner i samtaler – ligesom ja og nej – og det handler min afhandling om.

Okay på dansk

… ↪

Karl Verner, verdensberømt lingvist – en gammel elev af Aarhus Katedralskole. Del 4

Af
karlverner

Lingoblog fejrer sommeren med en biografi af den verdensberømte lingvist Karl Verner i fire dele. I tilfælde af, at du missede de første tre dele, kan de findes her, her og her. Glæd dig også til flere spændende lingoblogindlæg efter sommerferien. 

Professor i København

Da Karl Verners lærer, Prof. Smith, døde i 1881, lod Verner sig trods sine store betænkeligheder bevæge til at søge stillingen ved Københavns Universitet som docent i slavistik. Fra april 1888 blev han udnævnt til ekstraordinær professor. Samme år blev han – modvilligt – medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, selvom fine selskaber hele livet igennem var ham en rædsel; derimod holdt han mere af jævne folks selskab. En sandfærdig anekdote, der er … ↪

Karl Verner, verdensberømt lingvist – en gammel elev af Aarhus Katedralskole. Del 3

Af
karlverner

Lingoblog fejrer sommeren med en biografi af den verdensberømte Karl Verner i fire dele. I tilfælde af at du missede de første to dele, kan du følge linkene her og her. Følg også med i næste uge for at få afslutningen på biografien med. 

Tilbage i Århus – stedet for den store opdagelse

Efter studierne måtte Karl Verner tage tilbage til sin fødeby. Der var ingen økonomiske muligheder for, at han kunne blive i København. I det århusianske håndværkerhjem måtte Karl Verner klare sig ved familiens hjælp. Han tjente lidt ved bogføring og skriveri i familiens forretning. Men mest brugte han tiden til egne studier. I et brev til Vilhelm Thomsen kalder han sig selv for »Familiens eneste intetbestillende … ↪