“Okay” kan være “okay↗” eller “okay↘” – Variation i udtale og funktion

IMG 20211201 101841509 scaled e1638350477505

Udover både at kunne skrives okay og OK, findes der også flere måder at udtale ordet på. Og det er ikke helt tilfældigt hvordan det gøres. Sammen med Jakob Steensig har jeg undersøgt brugen af okay i samtaler på dansk og udgivet en artikel om det i en bog med undersøgelser af okay på forskellige sprog (vores artikel hedder “Rising OKAY in third position in Danish talk-in-interaction”). Jeg vil gerne fortælle lidt af det vi siger i vores artikel, og lidt om hvad der ellers kan findes i bogen. Meget almindelige svarord som okay kan nemlig tit udfylde flere forskellige funktioner i samtaler – ligesom ja og nej – og det handler min afhandling om.

Okay på dansk

Karl Verner, verdensberømt lingvist – en gammel elev af Aarhus Katedralskole. Del 4

karlverner

Lingoblog fejrer sommeren med en biografi af den verdensberømte lingvist Karl Verner i fire dele. I tilfælde af, at du missede de første tre dele, kan de findes her, her og her. Glæd dig også til flere spændende lingoblogindlæg efter sommerferien. 

Professor i København

Da Karl Verners lærer, Prof. Smith, døde i 1881, lod Verner sig trods sine store betænkeligheder bevæge til at søge stillingen ved Københavns Universitet som docent i slavistik. Fra april 1888 blev han udnævnt til ekstraordinær professor. Samme år blev han – modvilligt – medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, selvom fine selskaber hele livet igennem var ham en rædsel; derimod holdt han mere af jævne folks selskab. En sandfærdig anekdote, der er …

Karl Verner, verdensberømt lingvist – en gammel elev af Aarhus Katedralskole. Del 3

karlverner

Lingoblog fejrer sommeren med en biografi af den verdensberømte Karl Verner i fire dele. I tilfælde af at du missede de første to dele, kan du følge linkene her og her. Følg også med i næste uge for at få afslutningen på biografien med. 

Tilbage i Århus – stedet for den store opdagelse

Efter studierne måtte Karl Verner tage tilbage til sin fødeby. Der var ingen økonomiske muligheder for, at han kunne blive i København. I det århusianske håndværkerhjem måtte Karl Verner klare sig ved familiens hjælp. Han tjente lidt ved bogføring og skriveri i familiens forretning. Men mest brugte han tiden til egne studier. I et brev til Vilhelm Thomsen kalder han sig selv for »Familiens eneste intetbestillende …

Karl Verner, verdensberømt lingvist – en gammel elev af Aarhus Katedralskole. Del 2

karlverner

Lingoblog fejrer sommeren med en biografi af den verdensberømte lingvist Karl Verner i fire dele. I tilfælde af at du missede første del, kan du følge linket her. Følg også med i næste uge, hvor man kan læse mere om Verners professionelle liv. 

Verner skrev kort efter om sin opdagelse til Vilhelm Thomsen (1842-1927), der var redaktør af et dansk videnskabeligt tidsskrift. Som sprogforsker blev Thomsen senere hen en internationalt højt anset specialist inden for den indogermanske sprogvidenskab. Han mente, at opdagelsen var rigtig og opfordrede Verner til at sende et manuskript til et tysk tidsskrift, for at den banebrydende opdagelse kunne komme ud til en større læserkreds. Karl Verner fik derpå sin opdagelse trykt i det tyske tidsskrift …

Karl Verner, verdensberømt lingvist – en gammel elev af Aarhus Katedralskole. Del 1

karlverner

De færreste, der idag går ind i skolens gamle bygninger af Aarhus Katedralskole, den røde og den grå, tænker på, at her har der svedt én over bøgerne, der siden hen blev berømt i hele verden. Og det endda på en idé, hvortil kimen blev lagt på Katedralskolen. Og det til og med på et område, der er ukendt af de fleste.

De færreste elever, der haster hen ad Vestergade på vej til skolen, ænser mindepladen på det grå hus nr. 5: »Sprogforskeren Karl Verner 7. marts 1846 – 5. nov. 1896 boede her 1851- 1875«. Her, hvor der idag er en skobutik og en pelsforretning i stuen, boede Karl Verner i sin skoletid fra 1857 til 1864 på Aarhus …

En udtalt succes! – Anmeldelse af “Udtalt: En introduktion til dansk fonetik”

6734

Det var med stor henrykkelse, at jeg kastede mig over bogen Udtalt: En introduktion til dansk fonetik. Der har længe manglet en tidssvarende grundbog i dansk fonetik, og det var vi i den grad fået nu. Bogen formidler svære og tekniske emner i et levende sprog, kommer bredt omkring og udmærker sig især ved sin opmærksomhed på variation og vilje til ikke at springe over, hvor gærdet er lavest. Hvis man interesserer sig for sprog, er det svært ikke at blive grebet af den verden, som bogen åbner op for, og jeg glæder mig allerede til at udsætte mine studerende for den!

Man kunne vælge at fremhæve mange forskellige steder, hvor bogen udmærker sig, men jeg vil begrænse mig …

Glajle International Mowesmålsdaw!

Det er mit forsøg på sønderjysk for “Glædelig International Modersmålsdag”, for det fejrer vi i dag, den 21. februar. Det er selvfølgelig noget, vi går op i hos Modersmål-Selskabet, hvor jeg er næstformand. Det er dagen, hvor man kan være særligt stolt af det eller de sprog, man taler.

I Lingoblogs artikel fra den Internationale Modersmålsdag 2019 beskrives de blodige begivenheder, der ligger til grund for datoen. På denne dag i 1952 blev flere nemlig skudt og dræbt i Dhaka under en demonstration for at få anerkendt sproget bengali i det daværende Østpakistan. Derfor mindes vi i dag dem og andre, som har kæmpet for deres modersmål igennem historien.

Det er længe siden, at vi i Danmark har kæmpet