En mystisk genudgivelse af en klassisk lærebog i fonetik

image003 e1671720973558

Jeg spærrer øjnene op. Tøsedrengene spiller fra mit radiovækkeur og fortæller mig at det er på tide at stå op. Jeg rejser mig fra sengen, strækker mig, hopper i en frisk ATOMKRAFT NEJ TAK trøje og sætter en kande kaffe over. De siger i nyhederne at Ronald Reagan er blevet skudt – det har han godt af, den gamle kapitalist – men at han er overlevet. Jeg slår det ud af tankerne; jeg skal have forberedt de sidste lektier inden min fonetikundervisning på Odense Universitet i eftermiddag. Jeg slår op i Steffen Hegers nye lærebog.

Det var ikke mit udgangspunkt for at læse Steffen Hegers Sprog og lyd, men det er i virkeligheden det eneste rimelige udgangspunkt for at …

For et frit ukrainsk! Særlig sproglig operation for Ukraine: Gratis ukrainsk-dansk-ukrainsk ordbog for fordrevne ukrainere og deres hjælpere.

20220602 090036 scaled

 (див. український текст нижче)

Da jeg besøgte en gammel ven, en landmand, på sin gård, fortalte han mig, at han havde givet et tilflugtssted i sit bondehus til et par ukrainere, der var flygtet fra volden i deres hjemland. Damerne og deres familier var meget glade for deres nye sted. I mellemtiden er de dog rykket videre til Horsens og Hammel.

En stor udfordring var, at min ven og ukrainerne ikke kunne kommunikere med hinanden, fordi de ikke havde noget sprog tilfælles. Ukrainerne talte kun ukrainsk. Det er en illusion, at “alle” taler engelsk. Jeg vurderer, at hver 30 af flygtningene taler noget (noget) engelsk.

Så tænkte jeg: der er en opgave for sprogforskere her. Og vi kan bidrage til …

“Okay” kan være “okay↗” eller “okay↘” – Variation i udtale og funktion

IMG 20211201 101841509 scaled e1638350477505

Udover både at kunne skrives okay og OK, findes der også flere måder at udtale ordet på. Og det er ikke helt tilfældigt hvordan det gøres. Sammen med Jakob Steensig har jeg undersøgt brugen af okay i samtaler på dansk og udgivet en artikel om det i en bog med undersøgelser af okay på forskellige sprog (vores artikel hedder “Rising OKAY in third position in Danish talk-in-interaction”). Jeg vil gerne fortælle lidt af det vi siger i vores artikel, og lidt om hvad der ellers kan findes i bogen. Meget almindelige svarord som okay kan nemlig tit udfylde flere forskellige funktioner i samtaler – ligesom ja og nej – og det handler min afhandling om.

Okay på dansk

Karl Verner, verdensberømt lingvist – en gammel elev af Aarhus Katedralskole. Del 4

karlverner

Lingoblog fejrer sommeren med en biografi af den verdensberømte lingvist Karl Verner i fire dele. I tilfælde af, at du missede de første tre dele, kan de findes her, her og her. Glæd dig også til flere spændende lingoblogindlæg efter sommerferien. 

Professor i København

Da Karl Verners lærer, Prof. Smith, døde i 1881, lod Verner sig trods sine store betænkeligheder bevæge til at søge stillingen ved Københavns Universitet som docent i slavistik. Fra april 1888 blev han udnævnt til ekstraordinær professor. Samme år blev han – modvilligt – medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, selvom fine selskaber hele livet igennem var ham en rædsel; derimod holdt han mere af jævne folks selskab. En sandfærdig anekdote, der er …

Karl Verner, verdensberømt lingvist – en gammel elev af Aarhus Katedralskole. Del 3

karlverner

Lingoblog fejrer sommeren med en biografi af den verdensberømte Karl Verner i fire dele. I tilfælde af at du missede de første to dele, kan du følge linkene her og her. Følg også med i næste uge for at få afslutningen på biografien med. 

Tilbage i Århus – stedet for den store opdagelse

Efter studierne måtte Karl Verner tage tilbage til sin fødeby. Der var ingen økonomiske muligheder for, at han kunne blive i København. I det århusianske håndværkerhjem måtte Karl Verner klare sig ved familiens hjælp. Han tjente lidt ved bogføring og skriveri i familiens forretning. Men mest brugte han tiden til egne studier. I et brev til Vilhelm Thomsen kalder han sig selv for »Familiens eneste intetbestillende …

Karl Verner, verdensberømt lingvist – en gammel elev af Aarhus Katedralskole. Del 2

karlverner

Lingoblog fejrer sommeren med en biografi af den verdensberømte lingvist Karl Verner i fire dele. I tilfælde af at du missede første del, kan du følge linket her. Følg også med i næste uge, hvor man kan læse mere om Verners professionelle liv. 

Verner skrev kort efter om sin opdagelse til Vilhelm Thomsen (1842-1927), der var redaktør af et dansk videnskabeligt tidsskrift. Som sprogforsker blev Thomsen senere hen en internationalt højt anset specialist inden for den indogermanske sprogvidenskab. Han mente, at opdagelsen var rigtig og opfordrede Verner til at sende et manuskript til et tysk tidsskrift, for at den banebrydende opdagelse kunne komme ud til en større læserkreds. Karl Verner fik derpå sin opdagelse trykt i det tyske tidsskrift …

Karl Verner, verdensberømt lingvist – en gammel elev af Aarhus Katedralskole. Del 1

karlverner

De færreste, der idag går ind i skolens gamle bygninger af Aarhus Katedralskole, den røde og den grå, tænker på, at her har der svedt én over bøgerne, der siden hen blev berømt i hele verden. Og det endda på en idé, hvortil kimen blev lagt på Katedralskolen. Og det til og med på et område, der er ukendt af de fleste.

De færreste elever, der haster hen ad Vestergade på vej til skolen, ænser mindepladen på det grå hus nr. 5: »Sprogforskeren Karl Verner 7. marts 1846 – 5. nov. 1896 boede her 1851- 1875«. Her, hvor der idag er en skobutik og en pelsforretning i stuen, boede Karl Verner i sin skoletid fra 1857 til 1864 på Aarhus …