Fonetik

Anmeldelse af Dansk Udtaleordbog

Af
Skaermbillede 2025 02 06 082123

Dansk udtaleordbog er et meget flot og brugbart men også kontroversielt værk. Eller på “dansk udtaleordbogsk”: /ˈtæn̰sk ˈuɤ.tsæːl.ə.oɐ.pɔʊ̰ æ et ˈflɒt ɐ ˈpʁuː.pa̰ːt mɛn ˈɒs.ə kʰɒn.tʁo.væɐ.ˈɕɛl̰t ˈvæɐk/. Den er udgivet i 2024 af Modersmål-Selskabet og skrevet af Ruben Schachtenhaufen og – angivet med mindre skrift uden at man får at vide hvilke roller de forskellige forfattere har haft – Michael Bach Ipsen og Mikael Fabrin.

Et flot værk

Som anmelder er man så heldig at få et eksemplar af bogen i hånden. Det er en stor sag, højde og bredde cirka som et A4-papir, nogle centimeter tyk, stift omslag, sat op med god afstand mellem linjer og ord og meget let overskueligt. Og i flotte farver (se figur 1). … ↪

Guide til Praat: Sådan kommer du i gang med din første analyse!

Af
Praat.svg

Inden længe er eksamenssæsonen over os igen. Som den ambitiøse studerende du er, drømmer du om at spice din opgave op med en akustisk-fonetisk undersøgelse. Du har måske hørt om Praat, men hvordan kommer man i gang? Og hvor skal man overhovedet starte? Frygt ej! Her kommer en lille guide til, hvordan du kommer i gang med Praat. Det er et vidunderligt redskab, og så snart man er i gang, er det faktisk ikke så svært. Hvis du følger denne guide, har du lavet din første analyse i Praat om bare 30 minutter.

1: Download Praat

Du skal downloade Praat. Det kan hentes ned i en version til Windows, Mac, Linux eller Chromebook. Det er ganske gratis, og kan gøres … ↪

SERIØST, ENDNU EN FONETIKBOG?

Af
Ny dansk fonetik

Ny dansk fonetik af Ruben Schachtenhaufen var hans corona-nedlukningsprojekt, som han endte med at udgive i 2022 som print on demand. Så lidt som et år senere kom der en nyrevideret og fagfællebedømt udgave. Man kan undre sig over, hvorfor der er brug for endnu en lærebog om dansk udtale, da Udtalt af Jan Heegård Petersen, Holger Juul, Nicolai Pharao og Marie Maegaard udkom i 2021 og Bogstaveligt af Martin Hauerberg Olsen udkom i 2018. Se også Rasmus Puggaard-Rodes anmeldelse af Steffen Hegers Sprog og lyd. Elementær dansk fonetik, som blev genudgivet i 2021. Forhåbentlig besvarer min boganmeldelse dette spørgsmål.

Jeg har nemlig glædet mig og ventede spændt på den anden udgave, selvom jeg egentlig syntes at der var … ↪

Center for Stemmestudier ved Aarhus Universitet

Af
image001 1

I juli 2022 blev en ny forskningsenhed ved Aarhus Universitet godkendt – Center for Stemmestudier, eller Center of Voice Studies. Hvorfor et center for stemmestudier? Hvorfor nu? Og hvem står bag?

Først en note om stemmen. Langt de fleste mennesker kommunikerer med brugen af lyde, der kommer ud af deres kroppe. Lyde produceret af vokalkanalen er særligt relevante. Men lyde er langt fra begrænset til menneskelig kommunikation. Vokal variation er overalt omkring os, uanset om vi kommunikerer med mennesker eller ikke-menneskelige dyr.

Der er ingen tvivl om, at stemmen giver samtalepartnere et væld af meningsfuld information. Denne information er knyttet til vores kroppe såvel som vores kulturer. Blot ud fra et enkelt ord udleder tilhøreren ofte information knyttet til … ↪

En mystisk genudgivelse af en klassisk lærebog i fonetik

Af
image003 e1671720973558

Jeg spærrer øjnene op. Tøsedrengene spiller fra mit radiovækkeur og fortæller mig at det er på tide at stå op. Jeg rejser mig fra sengen, strækker mig, hopper i en frisk ATOMKRAFT NEJ TAK trøje og sætter en kande kaffe over. De siger i nyhederne at Ronald Reagan er blevet skudt – det har han godt af, den gamle kapitalist – men at han er overlevet. Jeg slår det ud af tankerne; jeg skal have forberedt de sidste lektier inden min fonetikundervisning på Odense Universitet i eftermiddag. Jeg slår op i Steffen Hegers nye lærebog.

Det var ikke mit udgangspunkt for at læse Steffen Hegers Sprog og lyd, men det er i virkeligheden det eneste rimelige udgangspunkt for at … ↪

For et frit ukrainsk! Særlig sproglig operation for Ukraine: Gratis ukrainsk-dansk-ukrainsk ordbog for fordrevne ukrainere og deres hjælpere.

Af
20220602 090036 scaled

 (див. український текст нижче)

Da jeg besøgte en gammel ven, en landmand, på sin gård, fortalte han mig, at han havde givet et tilflugtssted i sit bondehus til et par ukrainere, der var flygtet fra volden i deres hjemland. Damerne og deres familier var meget glade for deres nye sted. I mellemtiden er de dog rykket videre til Horsens og Hammel.

En stor udfordring var, at min ven og ukrainerne ikke kunne kommunikere med hinanden, fordi de ikke havde noget sprog tilfælles. Ukrainerne talte kun ukrainsk. Det er en illusion, at “alle” taler engelsk. Jeg vurderer, at hver 30 af flygtningene taler noget (noget) engelsk.

Så tænkte jeg: der er en opgave for sprogforskere her. Og vi kan bidrage til … ↪

“Okay” kan være “okay↗” eller “okay↘” – Variation i udtale og funktion

Af
IMG 20211201 101841509 scaled e1638350477505

Udover både at kunne skrives okay og OK, findes der også flere måder at udtale ordet på. Og det er ikke helt tilfældigt hvordan det gøres. Sammen med Jakob Steensig har jeg undersøgt brugen af okay i samtaler på dansk og udgivet en artikel om det i en bog med undersøgelser af okay på forskellige sprog (vores artikel hedder “Rising OKAY in third position in Danish talk-in-interaction”). Jeg vil gerne fortælle lidt af det vi siger i vores artikel, og lidt om hvad der ellers kan findes i bogen. Meget almindelige svarord som okay kan nemlig tit udfylde flere forskellige funktioner i samtaler – ligesom ja og nej – og det handler min afhandling om.

Okay på dansk

… ↪