Oversættelse

Ny teknologi skaber friktion og opbrud

Af
cc625ec4 f63e 48d4 8666 f0358b8d8c18 scaled

Lingoblog fejrer i dag den internationale oversætterdag, også kendt som Hieronymusdagen.

I de senere år er en ny teknologi begyndt at få stor omtale på markedet for litterær oversættelse. Den såkaldt menneskelige oversættelse er i dag på alles læber og diskuteres vidt og bredt, men indtil omkring 2023 var det ikke noget, man hørte det store til. Vi talte om oversættelse af bøger, og mange forskellige teknologier var involveret, men menneskelig oversættelse var kun noget, der blev talt om i nørdede ekspertsammenhænge.

I løbet af ultrakort tid har menneskelig oversættelse imidlertid fuldstændig disrupted det etablerede sprogteknologiske marked, hvor folk ikke satte spørgsmålstegn ved forestillingen om oversættelse som en maskinel, øjeblikkelig konvertering. Det har for mange været et skræmmende wakeupcall, men … ↪

Én fortælling om Babette i tre udgaver: Om potentielle faldgruber ved oversættelse fra engelsk til dansk, en forfatters valg at selvoversætte & min lille hypotese

Af
Karen Blixen 1952

Året er 1950, da Karen Blixen under pseudonymet Isak Dinesen udgiver sin engelske novelle ”Babette’s Feast” i det amerikanske blad ”The Ladies’ Home Journal”. To år senere oversætter Jørgen Claudi novellen til dansk under titlen ”Babettes Gæstebud”, men Blixen er simpelthen ikke tilfreds. Blixen er både utilfreds med 1952-oversættelsen og generelt danske oversættelser af sine værker, og derfor selvoversætter og udgiver Blixen sin egen danske udgave af ”Babettes Gæstebud” i novellesamlingen ”Skæbne-Anekdoter” i 1958. Der eksisterer altså tre tidlige udgaver af fortællingen om Babette.

Potentielle faldgruber ved oversættelse fra engelsk til dansk

Når vi oversætter mellem sprog, opstår der sproglige udfordringer. Sprog er ikke ligesom matematik, der kan oversættes direkte én til én. Der er selvfølgelig de grammatiske spørgsmål, men … ↪

Fra adjunkt i økonomi til koreansk oversætter og tolk

Af
Korean language and Hangul Korean flag

9. oktober er International Hangeul Dag, og det fejrer Lingoblog ved at bringe et indlæg af Sofie Theilade Nyland Brodersen, der i dagens anledning fortæller om sit tolke- og oversætterarbejde.

”Det er da noget af et karriereskifte, du har valgt!” er en kommentar, jeg ofte hører, når jeg fortæller, hvad jeg beskæftiger mig med.

Jeg er oprindelig uddannet cand.merc. i finansiering og har en ph.d.-grad i nationaløkonomi fra Aarhus Universitet, hvor jeg har arbejdet som adjunkt i økonomi og siden som ekstern lektor. Derudover har jeg arbejdet tre år på Sogang University i Seoul, hvor jeg underviste i økonomi. Siden 2014 har jeg desuden arbejdet intensivt med det koreanske sprog.

Min hverdag i dag er noget anderledes, end jeg havde … ↪

Mercados sprogråd rammer ved siden af

Af
Aktiv 1

Denne kronik tager afsæt i de Konservatives forslag til en dansk sproglov, som blev fremsat i Folketinget d. 2. april 2025.

Mai Mercado (MM), Fyns konservative MF’er, stillede mig i P4 Fyn Weekend (29/3) et spørgsmål, jeg aldrig er blevet stillet i min 25-årige karriere som sprogforsker: Hvorfor er jeg så visionsløs på det danske sprogs vegne? Spørgsmålet fulgte en diskussion af MM’s forslag om et sprogråd, der skal foreslå fordanskninger af nye låneord. I P4 havde jeg udtrykt min skepsis over for denne form for statslig adfærdsregulering, hvortil MM bemærkede, at hun troede, at ”sprogforskerne burde være de første til at sige, at det var en god idé at have en mere aktiv ramme omkring det danske sprog,” … ↪

Conlangs & Computerspil, del 4: Hvad siger ræven?

Af
Tunic Cover Square

De fleste introkurser i sprogvidenskab involverer en type øvelser, som imiterer det, der kaldes feltarbejde: Metoder til at indsamle viden om sprog, man ikke selv taler. Det er ikke, fordi alle lingvistikstuderende nødvendigvis kommer til at lave feltarbejde, men fordi det er en god måde at lære om sprogets generelle natur. Når man lærer at indsamle viden om sprog på dén måde, må man nødvendigvis sætte sig ind i, hvilken slags information der kan kommunikeres grammatisk, og på hvilke måder.

Men det er som sagt ikke alle lingvister, der ender med at lave feltarbejde. Jeg har for eksempel ikke selv haft brug for det i nogen professionel sammenhæng endnu… og det er ellers en enormt spændende måde at arbejde med … ↪

Conlangs & computerspil, del 3: Oldtidsrobotter i rummet!

Af
HV Cover Firkant 1 1

De fleste conlangere ved godt, at deres hobby er en smule utilgængelig. Én ting er, at man selv skal have en vis sprogteknisk viden for at kunne opfinde interessante sprog, men det kræver også en lignende kunnen at kunne forstå et conlang i en sådan grad, at man kan værdsætte de enkelte valg, der er truffet. Et komplekst system af substantivklasser kan være et subtilt udtryk for en masse kulturelle nuancer… men kun overfor en modtager, der allerede ved, hvad ”substantivklasser” overhovedet er. Nuancerig utilgængelighed er noget, som mediet deler med Heaven’s Vault, et spil, som er udgivet i 2019 af det engelske spilfirma Inkle. Spillet eksperimenterer med både sprog, spilmekanik og historiefortælling, og denne eksperimentelle tilgang ligger til … ↪

Conlangs & computerspil, del 2: Babelstårnets genopførelse

Af
Sennaar Cover Firkant

Vi kan bare ikke give slip på det tårn, kan vi? Når det kommer til lingvistik i popkulturen, og især til conlangs, må talen før eller siden falde på Babelstårnet – og når det kommer til Babelstårnet, falder talen i en sjældent bogstavelig forstand. Chants of Sennaar er et videospil, som er udgivet i 2023 af det franske spilfirma Rundisc, og det er ikke subtilt, når det låner fra fortællingen om Babelstårnet – men det sætter et spin på temaerne, som gør godt brug af både det interaktive medie og den unikke kunstform, som conlanging er.

Dette indlæg er anden del af en føljeton om conlangs, altså opfundne sprog, og deres rolle i computerspillenes verden. Første del kan læses her… ↪