Oversættelse

Fra adjunkt i økonomi til koreansk oversætter og tolk

Af
Korean language and Hangul Korean flag

9. oktober er International Hangeul Dag, og det fejrer Lingoblog ved at bringe et indlæg af Sofie Theilade Nyland Brodersen, der i dagens anledning fortæller om sit tolke- og oversætterarbejde.

”Det er da noget af et karriereskifte, du har valgt!” er en kommentar, jeg ofte hører, når jeg fortæller, hvad jeg beskæftiger mig med.

Jeg er oprindelig uddannet cand.merc. i finansiering og har en ph.d.-grad i nationaløkonomi fra Aarhus Universitet, hvor jeg har arbejdet som adjunkt i økonomi og siden som ekstern lektor. Derudover har jeg arbejdet tre år på Sogang University i Seoul, hvor jeg underviste i økonomi. Siden 2014 har jeg desuden arbejdet intensivt med det koreanske sprog.

Min hverdag i dag er noget anderledes, end jeg havde … ↪

Mercados sprogråd rammer ved siden af

Af
Aktiv 1

Denne kronik tager afsæt i de Konservatives forslag til en dansk sproglov, som blev fremsat i Folketinget d. 2. april 2025.

Mai Mercado (MM), Fyns konservative MF’er, stillede mig i P4 Fyn Weekend (29/3) et spørgsmål, jeg aldrig er blevet stillet i min 25-årige karriere som sprogforsker: Hvorfor er jeg så visionsløs på det danske sprogs vegne? Spørgsmålet fulgte en diskussion af MM’s forslag om et sprogråd, der skal foreslå fordanskninger af nye låneord. I P4 havde jeg udtrykt min skepsis over for denne form for statslig adfærdsregulering, hvortil MM bemærkede, at hun troede, at ”sprogforskerne burde være de første til at sige, at det var en god idé at have en mere aktiv ramme omkring det danske sprog,” … ↪

Conlangs & Computerspil, del 4: Hvad siger ræven?

Af
Tunic Cover Square

De fleste introkurser i sprogvidenskab involverer en type øvelser, som imiterer det, der kaldes feltarbejde: Metoder til at indsamle viden om sprog, man ikke selv taler. Det er ikke, fordi alle lingvistikstuderende nødvendigvis kommer til at lave feltarbejde, men fordi det er en god måde at lære om sprogets generelle natur. Når man lærer at indsamle viden om sprog på dén måde, må man nødvendigvis sætte sig ind i, hvilken slags information der kan kommunikeres grammatisk, og på hvilke måder.

Men det er som sagt ikke alle lingvister, der ender med at lave feltarbejde. Jeg har for eksempel ikke selv haft brug for det i nogen professionel sammenhæng endnu… og det er ellers en enormt spændende måde at arbejde med … ↪

Conlangs & computerspil, del 3: Oldtidsrobotter i rummet!

Af
HV Cover Firkant 1 1

De fleste conlangere ved godt, at deres hobby er en smule utilgængelig. Én ting er, at man selv skal have en vis sprogteknisk viden for at kunne opfinde interessante sprog, men det kræver også en lignende kunnen at kunne forstå et conlang i en sådan grad, at man kan værdsætte de enkelte valg, der er truffet. Et komplekst system af substantivklasser kan være et subtilt udtryk for en masse kulturelle nuancer… men kun overfor en modtager, der allerede ved, hvad ”substantivklasser” overhovedet er. Nuancerig utilgængelighed er noget, som mediet deler med Heaven’s Vault, et spil, som er udgivet i 2019 af det engelske spilfirma Inkle. Spillet eksperimenterer med både sprog, spilmekanik og historiefortælling, og denne eksperimentelle tilgang ligger til … ↪

Conlangs & computerspil, del 2: Babelstårnets genopførelse

Af
Sennaar Cover Firkant

Vi kan bare ikke give slip på det tårn, kan vi? Når det kommer til lingvistik i popkulturen, og især til conlangs, må talen før eller siden falde på Babelstårnet – og når det kommer til Babelstårnet, falder talen i en sjældent bogstavelig forstand. Chants of Sennaar er et videospil, som er udgivet i 2023 af det franske spilfirma Rundisc, og det er ikke subtilt, når det låner fra fortællingen om Babelstårnet – men det sætter et spin på temaerne, som gør godt brug af både det interaktive medie og den unikke kunstform, som conlanging er.

Dette indlæg er anden del af en føljeton om conlangs, altså opfundne sprog, og deres rolle i computerspillenes verden. Første del kan læses her… ↪

Hvad er Det Nye Nordiske Leksikon, og hvordan opstod det?

Af
The new nordic lexicon 1

Mediedækningen af Norden er ofte domineret af klichéer. Kommerciel og politisk branding kan hurtigt reducere “Norden” til letforståelige budskaber som “ligestilling”, “konsensusorienteret”, “lidt eller ingen korruption”, “bæredygtig” osv. Hovedformålet med Det Nye Nordiske Leksikon er at levere en mere nuanceret og forskningsbaseret tilgang til de nordiske lande ved at give forskerne en stemme og formidle den til unge i Norden.

Leksikonet er en samling af artikler om emner inden for nordisk samfund, historie og kultur. Det er skrevet af forskere og ledsaget af en række forskningsbaserede podcasts og film. Det er blevet udviklet med input fra forskere og studerende fra hele Norden. De unges input har været særligt vigtige, da den primære målgruppe er personer mellem 16-30 år. I arbejdet

… ↪

Når ordene (næsten) tager over: Humor og refleksivitet i franske sproglege og ordspil

Af
Unknown

I dag, d. 20 marts, er det fransk sprogdag, udråbt af Forenede Nationer. Steen Bille Jørgensen fortæller os om finurligheder i fransk.

Le monde mental / Ment Monumentalement (Jacques Prévert)

Mange danskere vil kende den franske ost med navnet ’Den Leende Ko’ og emballagen med billedet af koen, der ler, og på hvis øreringe, man ser oste med billeder af selvsamme ko. De færreste vil dog næppe kende historien bag det fjollede navn La Vache qui rit, der på fransk svarer (næsten) bogstaveligt til det danske. Dette var oprindeligt navnet på en fransk deling under 1. Verdenskrig, der dog stavede navnet lidt anderledes, nemlig Wachkyrie, med let skjult reference til Richard Wagners Valkyrie (Valkyrien). Dette blev siden blev brugt … ↪