Hvad betyder det, når Tessa synger “Jeg var så’n der RA”?

so i was like totally buggin 40303360

Hvis du har været i København i løbet af de sidste par år, har du garanteret hørt nogen sige det. Du har måske overhørt en samtale i metroen, hvor det blev sagt i sån der hver anden sætning. Måske har du sån der nynnet med på Tessa’s hit Så’n der fra 2020, hvor rapperen fra Hundige siger det hele 43 gange. Og, sån der, måske siger du det endda selv?

Sån der er et relativt nyt sprogfænomen, der formentlig er opstået i Københavnsområdet – det er i hvert fald dér, det er mest udbredt. Sidste år satte jeg mig for at undersøge, hvordan udtrykket opfører sig i samtalen. Jeg drog ud i felten (på et gymnasie i …

Hverdagsgrammatik – Hvordan folk stiller spørgsmål, forhandler samtaledeltagelse og styrer andres handlinger i dansk hverdagsinteraktion

wug

Samtalesproget er helt anderledes end skriftsproget. Overvej fx følgende eksempel fra radioprogrammet Natteravn, hvor Lars snakker med lytteren Kirsten, der har ringet ind.

A. “hva er det med dig” [Samtalebank: natteravn: kirsten]

1 LAR: nå
2 LAR: hv[a er det med dig]
3 KIR:   [nu ska du bare h]øre her
4 LAR: [hva] er det med dig hvar
5 KIR: [∙hh]
6      (.)
7 KIR: ja
8 LAR: ja

I linje 1 bruger Lars fx ordet “nå,” der er meget almindeligt i talesprog, men som man nok ikke vil finde i en artikel i avisen. I linje fire optræder både ordet “hva” og “hvar,” hvor vi i skriftsproget kun har ordet hvad. I samtalesprog er det faktisk fire ord – …

Forskellen på “ja↗” og “ja→” – og “nej↗” og “nej→”

soerensphder

Det er blevet alment kendt via en plakat med fra Københavns Sprogcenter at der findes betydelig udtalevariation blandt en gruppe ord, der kan stå alene som svar. De her svarord (response tokens) har jeg undersøgt i min afhandling, med akustiske målinger af intonation og nær-analyser af kontekst – altså hvad ordet svarer på. Et af mine studier viser nemlig at der er en kontrast mellem stigende og jævn intonation som er specifik for ja og nej – men samtidig fungerer ens på begge ord. Kontrasten er relevant i bestemte samtalesekvenser hvor et spørgsmål – typisk en slags anmodning om genbekræftelse – udtrykker et stance, dvs. en holdning, attitude eller anden stillingtagen. Det gør det relevant …

Øvelse lader “sprogvinduet” stå på klem

I de danske sprogvidenskabelige og især sprogpædagogiske kredse møder man ofte den idé, at barnets sprogtilegnelse er begrænset til en kort forudbestemt tidsramme, og at det er vigtigt, at børn får så meget sproginput som muligt, inden dette “sprogvindue” lukker. Ny forskning viser imidlertid, at det ikke er mængden af sprogligt input, der er så vigtigt, men i stedet hvor meget børn får mulighed for at øve sig i at bruge sproget i dagligdagen. Sprogvinduet forbliver således på klem hele livet, hvis barnet bliver ved med at øve sig.

Myten om sprogvinduet

I den sprogvidenskabelige litteratur er der skrevet meget om et sprogvindue, som begynder at lukke tidligt i barnets liv, måske allerede ved femårsalderen. Implikationen af sådan et sprogvindue …

Early literacy i vuggestue og børnehave

Alle er enige om betydningen af, at vuggestuer og børnehaver har en aktiv sprogpædagogik. Alle børn har brug for et veludviklet sprog, da det er barnets værktøj til alle former for kommunikation, til at tænke med, til at regulere egen og andres handlinger samt til at læse og skrive. Kort sagt er sprog adgangen til at kunne fungere som en aktiv deltagende demokratisk borger.

Barnet er straks fra fødslen sprogbruger. De pludrer og kommunikerer med mimik, aflæser forældrenes mimik og nonverbale kommunikation og lytter begærligt til deres verbale sprog. Senere kommunikerer det selv med både et verbal- og skriftsprog. De har literacy kompetencer, idet literacy defineres som alle former for sprog, det mimetiske, kropslige, mundtlige og skriftlige. Og det har …

Jeg gider ikk deltage i det mer

Op mod muren Marqurards

Den 6. juni deltog Søren Espersen i et interview i programmet Shitstorm på P1. Interviewet fik efterfølgende en del omtale flere forskellige medier (fx her i B.T.), da det endte med at Søren Espersen udvandrede fra studiet. På sin twitter-konto sammenfattede han efterfølgende selv oplevelsen således: “Jeg var blevet inviteret til et surrealistisk program, hvor jeg ikke måtte sige noget.”

Baggrunden for Søren Espersens deltagelse i programmet var, at han havde udtalt, at der ikke findes racisme i Danmark. Interviewet forløb således, at de to værter – Sanne Cigale Benmouyal og Mads Aagaard – først spurgte ind til denne påstand. Derefter refererede de nogle undersøgelser fra bl.a. Københavns Universitet og DR, som de bad Søren Espersen forholde sig til. …

Zoom-fatigue — hvad ved vi fra samtaleanalysen?

Video Conference Using Laptop

I disse coronatider har arbejdspladser ukritisk omlagt alle mødeaktiviteter til platforme som Zoom, Skype og Microsoft Teams, og selv fredagsbarer er blevet lagt i kalenderen som online mødeindkaldelser. Da statsministeren forlængede nedlukningen af Danmark henover påsken, var det blandt andet med anbefalingen om at mødes med familien over facetime i stedet for over påskefrokosten. Men mange har kunnet mærke, at det er mærkeligt, utilfredsstillende og virkelig hårdt arbejde.

Ordet Zoom-fatigue begyndte at dukke op, og dygtige kommunikationskonsulenter og førende forskere trådte til med gode råd om hvordan man kan forbedre mødekvaliteten ved at implementere retningslinjer om muting, navnekald, og brug af platformenes “ræk hånden op”-funktioner. Alligevel sad vi som samtaleforskere tilbage med følelsen af, at det bare ikke er nok. …