En besynderlig sag om sprogdød: Hvordan én mand slog amagerhollandsk ihjel

Screenshot 2025 09 04 at 16.15.43

Dette er en oversættelse af Joost Robbes indlæg, som kan læses på engelsk her.  Redigeret 14/10 kl. 14.42.

Lingoblog fejrer i dag tysk sprogdag, så derfor har Joost Robbe sat sig for at undersøge historien om amagerhollandsk; en nederlandsk-nedertysk dialekt talt på Amager fra det tidlige 16. århundrede til midten af det 19. århundrede. Han forklarer, hvordan dette mindretalssprogs skæbne, der ellers overlevede i flere hundrede år, afhang af et enkelt menneskes valg — og lingvistiske mangelfuldhed.

Hvor ofte kan et sprogs død spores tilbage til én enkelt person? Stort set aldrig. Men i tilfældet af amagerhollandsk — engang talt i Store Magleby udenfor København — står det anderledes til. I flere århundreder kombinerede det lille samfund nederlandsk talt sprog …

Kærlighed og sprog i en landsby ved IJssel-floden i Nederlandene

images 1 1

Dette indlæg handler om en bog om kærlighed i en landsby ved IJssel, en flod i Nederlandene. Bogen er ikke ny, den udkom i 2009, men den en sikkert ny for læserne i Danmark. Forfatteren, Marije Verbeeck, gav mig den, da vi mødtes for to år siden, og jeg fik endelig læst den i sidste måned – og med stor fornøjelse. Jeg mødte hende sammen med en gammel ven, Otto Koedijk, som dengang studerede almen lingvistik sammen med mig, hvor han skrev på en afhandling om Nederlandenes sprogpolitik. Han var en bemærkelsesværdig person på det tidspunkt, og han spadserede gennem forelæsningssalen i Amsterdam i sine træsko, da han som bondesøn fra Vestfriesland var vant til træsko. Efter studierne slog han …

Et fandens komisk sprog: Seks sætninger på Berbice-nederlandskkreolsk fra 1803 – og en annonce fra Dansk Vestindien

Screenshot 2023 11 01 at 09.46.13

For nylig sendte arkivforskeren Mark Ponte mig et link til et scannet brev fra det nederlandske nationalarkiv. Han gik ud fra, at jeg allerede kendte disse sætninger. Det gjorde jeg dog ikke! Brevet blev skrevet den 7. marts 1803 i Rio Berbice (Guyana) af G.H. van Langen fra Nederland. I brevet står det klart, at han er fra den nederlandske by Dordrecht ligesom hans moster Elisabeth de Loos, som er modtager af brevet. Det består af tre sider, hvor Van Langen skriver om sine op- og nedture i kolonien, sin plan om at sende en abe til sin onkel i Nederland, og hvorvidt mosteren foretrækker at modtage en blå eller en rød papegøje. Min opmærksomhed blev henledt på følgende kommentar

NOW THAT’S WHAT I CALL LINGUISTIC CHRISTMAS

now thats what i call linguistic christmas

Nu’ det jul igen – og hvad er julen uden julesange? Mange af os regner juletiden som skudt i gang det øjeblik, ”Last Christmas” for (årets) første gang overrasker os i et supermarked i slut-november – og lad os bare indrømme det: Vi kan simpelthen ikke få nok af julens musik!!

… Eller hvad? Måske er du ved at køre sur i julemusikken. Kan man virkelig høre ”All I Want for Christmas is You” hele december uden at blive sindssyg, tænker du måske? Altså, jeg ville umiddelbart svare ja, men… Jeg forstår. Du mangler variation! Jeg har gravet lidt på nettet og spurgt om hjælp på Twitter, og nu er jeg glad for at kunne præsentere NOW THAT’S WHAT I …

Alice Stevens (1899-1987) og hendes modersmåls (ca. 1700-1987) liv og død

Sabino Stevens

I dag for 36 år siden, i 1987, afgik den sidste taler af De Vestindiske Øers nederlandskkreolske sprog – fru Alice Stevens – ved døden. Og med hende sproget. Dette indlæg handler om Alice Stevens og hendes modersmål, nederlandskkreolsk.

Nederlandskkreolsk blev talt på de tre caribiske Jomfruøer St. Thomas, St. Jan og St. Croix i næsten tre århundreder. Det eksisterede fra omkring år 1700 indtil 1987. Alice Stevens blev født i 1899 på øen St. Jan. Nederlandskkreolsk opstod sandsynligvis på St. Thomas omkring år 1700. Hun blev derfor født, da sproget allerede var næsten 200 år gammelt – virkelig mange år for et menneske, men relativt kort for de fleste sprog. Ikke desto mindre var nederlandskkreolsk et ’ungt’ sprog, og …